torsdag den 8. august 2013

Gråvejr, skyggeplanter og et nordbed

I dag er der ingen sol, som brager ned. Lidt småregn blev det til i morges dog kun 3 mm, men igen bedre end ingenting. Solen forsvandt i går eftermiddags og heldigvis også vinden, så det blev en dejlig stille aften lidt lummer måske, men ellers skøn.


Formiddagen blev tilbragt med støveklud, støvsuger og gulvskrubbe, det var ikke af storhed :)
Nordbedet ser heldigvis fint ud endnu, det meste af det i hvert fald
R. Wiltonii får nødhjælp efter råd fra Claus i Rhododendronhaven. Den var ved at få lidt brune blade, for at undgå det, bliver der drypvandet, for den skulle nødig ende som denne her
R. Bureavii :( den smukkeste rhodo i det bed blev desværre solskadet og tørkeramt, meget trist at se på nu. Jeg præsenterede den stolt hver gang, jeg havde besøg i haven, en dag opdagede jeg skaderne, da jeg gik sammen med et par besøgende. Det var svært at bevare koncentrationen efter den opdagelse.
I nordbedet har jeg plantet denne lille stedmor plante, som stammer fra en gammel have på øen. Den er rigtig sød, synes jeg.
Bag æbletræet i den gamle have står denne fine hosta stadig og lyser op, den må gerne brede sig noget mere.
 I samme del af haven står min blærenød/Staphylea
Se en flot stamme den har, desværre skyder den mange rodskud
Her står også min montbretia
og denne lilje, som er ved at være ret stor og kraftig. Den gror op i Syringa Pinnatifolia
I år er der kun få blomster i den almindelige hortensia, den lange vinter gjorde det af med de fleste blomster.
Når jeg står i stenbedet i den gamle del af haven, kan jeg se ind i den nye have
I skoven ud mod vejen står liljen Triumphator sammen med 4 sommerfuglebuske
 I skoven er der bregner, her er det halvmåne-Fjerbregne, athyrium filix-femina Frizelliae. 

her er kambregnen
Denne hosta har blanke blade og mange blomsterranker på vej, desværre er der sneglebid i den, jeg kan godt lide de fine blanke blade.


her har vi hosta June Fever
 Her er et nyt billede af blomsten, jeg præsenterede i går
og her er dens blade, den hedder Guacamole og er efterhånden blevet flot stor. Der er duft i blomsten.
På vej ud af den lille skov møder man solbrud, som står smukt sammen med den mørke blærespirea/ Physocarpus Opulifonius Diablo
Mamelukærmebusken står også i skoven, den har en delikat hvid farve med et strejf af rosa.
Jeg har været heldig at få lavet to stiklinger af den.
Tobaksplanten blomstrer fint
Denne gule blomst står i regnvandsbedet, den har store blade, jeg har den flere steder i haven, den breder sig godt og mere end rigeligt, er der nogen der kender navnet?
 Liljen Hotline
 og Anastasia som blomstrer midt i en bronzefennikel. Med hensyn til duften, hvilken dufter bedst, som Karsten spurgte om i går, bliver jeg svar skyldig. Jeg synes stort set, de dufter ens og kraftigt, dog synes jeg ikke at Anastasia har så kraftig en duft.
Min Rose de Rescht er ikke noget unikum hos mig, men her er da en enkelt fin blomst i dag. Busken er ikke ret pæn og gror ikke særlig godt, den er købt i Bilka for en del år siden.
Og se så her Marit:
Odyssey er på vej, i morgen er der billede af den :)
Jeg vil slutte af med et billede af den mørke himmel som baggrund for min have.
Fortsat god dag, jeg skal i byen til grill i aften, de lover heldigvis opklaring senere. Ida og jeg skal ud for at se  Nuggas have og give gode råd, det bliver spændende. Måske skulle jeg huske kameraet.
For resten havde jeg besøg i haven i morges
Denne her hare er vist helt almindelig :) Karsten og Marianne




30 kommentarer:

  1. Synts godt nok også at der er lummert i dag. Til gengæld har vi fået regn, så helt skidt er det ikke.

    Det er altså bare nogle skønne planter du har. Jeg er særligt vild med dine hostaer. Den to-farvede der er limegrøn og grøn er så lækker. Købte også et par stykker af denne slags sidste år, men mine er mere gule i bladene end dine. Tænker om det handler om næringsmangel - det gør det sikkert eftersom jeg har været lidt nærig med gødningen i år.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karina
      Her er det ikke lummert, vi har kun 18 grader i dag, så det er til at holde ud. Godt I også har fået regn, det er tiltrængt alle vegne undtagen på Bornholm :)
      Ja hostaerne er skønne, og heldigvis er kun få sneglebidt i år. Jeg gøder nu heller ikke mine særligt meget, men jorden kan vel gøre en forskel, det ved du nok bedre end mig :)

      Slet
  2. Hei Lisbeth,

    Jeg gleder meg allerede til i morgen! Tenk at den ville komme med flere blomster, det er hyggelig. Du har mange flotte hosta i hagen din, jeg har også June Fever. Den liker jeg veldig godt. Den som står bak epletret ligner på 'Sagae' :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Jeg skal nok huske at tage et billede af den i morgen, ellers bliver der vist ikke så meget fra min egen have i morgen. Ja du har jo mange hostaer, så du har sikkert ret i, at den hedder Sagae :) tak for navnet.

      Slet
  3. Her fik bare et par dråber og lidt støv regn - suk!
    Hvor ser det hammer flot ud med Clematis'sen mod den hvide bark.... hvordan får du den til at holde sig fast?
    :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Sussi
      Øv hvor synd I ikke fik mere.
      Jeg binder clematissen op med snor, indtil den selv er nået så højt op, at den kan gribe fat i noget.

      Slet
  4. Hej Lisbeth

    Sikken en masse billeder - Jeg må kigge nærmere når jeg får bedre mulighed (i DK) - Guacamole ser da på alle måder rigtig fin ud!

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Ja der var mange billeder, men du fik i hvert fald set Guacamole, det var det vigtigste, så må du kigge tilbage, når du er hjemme igen, hvis du får tid :)
      Tak i lige måde.

      Slet
  5. Det er et utrolig lækkert billede, du starter med.Bregnen tror helt sikkert er halvmåne-Fjerbregne, athyrium filix-femina Frizelliae.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Marie
      Ja clematissen og den hvide birkestamme er gode for hinanden. Tak for navnet på bregnen, jeg vidste, at du kunne det. Den gule blomst kender du så ikke?

      Slet
  6. Det er hel utroligt, at du har så mange smukke blomster, når der har været mangel på regn så længe.
    Her ser mange af planterne noget triste ud. Selv brændenælderne hænger endnu med hovedet.
    Vi har jo sandjord.
    Ha´ en dejlig grill aften.
    Håber vi får billeder at se fra Nuggas have.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Aase
      Ja det er faktisk lidt utroligt, når vi har manglet regn, de eneste blomster, det virkelig er gået ud over er floksen.
      Vi har lidt blandet jord her, men også sandjord.
      Tak for det, det var hyggeligt, og der kommer billeder i morgen.

      Slet
  7. Håber I har en hyggelig grillaften. Her øser det ned, men det er faktisk meget rart. Jeg kan ligefrem se mine syrenbuske rette sig i regnen :-)

    SvarSlet
  8. Hvor strengt med solskader på den smukke rhodo, håber du kan nå at redde den anden. Til min skræk har jeg også opdaget at min Schlippenbachii har brune, visne bladkanter, og det bliver værre dag for dag. Den står jo i det nye rhodo-bed og det har fået vand så jævnligt at jeg ikke tror på vandmangel... Nu må vi se.

    Ellers dejlige billeder og sød lille hare.

    Håber du har nydt din grill-aften :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Ja det var rigtig trist med solskaderne på Bureavii, den anden er ikke så ilde tilredt, så jeg håber, den klarer det. Heldigvis er Schlippenbachii en løvfældende, så jeg tror på, at den klarer det. Næste år står den igen med smukke nye blade, tror jeg.
      Tak for det, jo jeg har nydt det, kan du tro.
      Knus

      Slet
  9. Hej Lisbeth
    Skønne gråvejrs billeder. Ja det er godt lige at få støvet støvsuger og gulvskubben lidt af. De er også ret forsømte her, men det bliver vel dårligt vejr engang, så de kan blive ordnet ;o)
    Øv med dine solskadede rhodoer, håber du får dem under kontrol igen.
    Jeg har desværre ikke noget bud på din gule plante. Jeg håber du har nydt aftenen med god mad og havehygge ;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Heidi
      Ja både gulskrubbe og støvsuger samler støv her i huset ;) Jeg håber også, at rhodoerne kommer under kontrol igen.
      Der er åbenbart ingen, der har et bud på min gule plante. Jeg har nydt det, hygget og er nu helt forspist :) Dejlig mad.

      Slet
  10. Hej Lisbeth.Vi fik da endeligt lidt regn idag......11 mm og det er da ikke så ringe.
    Flotte bregner du viser i dag.....og mit ynglingsbed er da stadigt lige smukt......viser også en lille del af mit Høneballebed idag.Og også en anden lille hilsen til dig.
    Mamelukbusken er bare så smuk.Har haft en for nogle år siden.....men den blev for stor.
    Håber du har en hyggelig grill aften knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette
      Det var da flot, så kan I lidt igen, dejligt med noget regn. Ja nordbedet står heldigvis godt endnu, trods solskader. Jeg kigger ind til dig i morgen måske, det er blevet lidt sent, så det er ikke sikkert, jeg når det i dag. Du må da have en ny mamelukærmebusk, kunne den ikke have været klippet, det plejer du at være god til.
      Ja det var hyggeligt, det hører I mere om i morgen.
      Knus Lisbeth

      Slet
  11. hehe Lisbeth, jeg må være enig, det er en hel almindelig hare :) men fin alligevel. Håber ikke den gnaver i dine blomster, men kun i græsset.
    du har mange smukke liljer, men jeg må indrømme at hostablomsten vist er det billede jeg bedst kan lide idag .
    KH
    Marianne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marianne
      Jeg tænkte nok, vi var enige om, at det var en helt almindelig hare :)
      Det er sjældent, vi ser harer i haven, men i aftes så vi et lille rådyr.
      Hostablomsten er meget smuk, det synes jeg også.
      Kh Lisbeth

      Slet
  12. Du ved jeg har en svaghed for dit nordbed og det skuffer stadig ikke. Står så flot!
    Ja hvis feber i juni ser sådan ud, så vil jeg da gerne have det. Øj øj for en smuk blomst den har. Jeg har altid brugt hostablomsterne i buketter, men i år har de set sølle ud hos mig. Det er virkelig ørken tilstande her. Vi fik hele 4 mm regn!! Det er jo ikke meget at give af og slet ikke nok til at give væde til planterne.
    Sød lille haremis du slutter af med.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Bente
      Nå har du også en svaghed for mit nordbed, jeg troede kun, det var Jette. Ja June Fever er flot også blomsterne, men den hvide er finere, synes jeg. Hostaerne er heller ikke glad for tørken. Nå I fik kun 4 mm, det var jo ikke meget i forhold til Jette 11, så tæt bor I heller ikke på hinanden.
      Ja haren var da sød :)

      Slet
  13. Hej
    Kunne din gule blomst ikke være en Alant (tusindstråle)?
    Dejlige frodige havebilleder vi viser. Her er græsplænen helt vissen og hjertetræet tabt bladene.
    Men havefolk myldrer ind og vil se planter alligevel.
    To norske damer her i går og Idehaven i dag.
    Håber på en tår vand snart.
    Hilsen
    Anne Marie

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne Marie
      Tak for navnet på blomsten, jeg havde egentlig selv tænkt tusindstråle, men ikke fået googlet den, men du har ret, det er den.
      Ja det ser frodigt ud hos mig, vi har jo fået en smule mere vand, men slet ikke nok. Mit hjertetræ er også ved at miste bladene. Håber I snart får vand hos jer.
      Dejligt med de mange havefolk som vil købe planter.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  14. Uha, jeg kan godt forstå du havde svært ved at bevare koncentrationen ved havevandringen efter du havde set rhododendronen. Allerhelst ville du jo have undersøgt, hvor slemt det stod til. Jeg håber drypvandingen af den anden plante redder den fra en lignende skæbne. Og så må jeg vist hellere få kigget til mine.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Ja det er nemlig helt rigtigt, det var lidt svært. Efterfølgende er det desværre blevet meget værre :(
      Den anden tror jeg klarer skærerne med kun et par brune blade. God idé at kigge til dine.

      Slet
  15. De brune visnende blade kan du hjælpe planten til overlevelse, ved at klippe af, så den ikke skal kæmpe med at holde dem saftspændte forgæves. Eller bare nogle af dem kommer væk.
    Ang. Blærenødden vil jeg gerne skrives op til aflægger, hvis det kan lade sig gøre. Min sætter ikke rodskud.
    Hilsen
    Anne Marie

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne Marie
      Tak for rådet med de brune blade, det har du jo ret i, det har jeg slet ikke tænkt over.
      Jeg skal nok huske dig med et rodskud fra en blærenød.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  16. Ja, du har nok ret - håber den klarer det, jeg har givet den ekstra vand de sidste par dage.

    SvarSlet