Tja, måske er det blær. Jeg ynder at vise mange billeder både her og i min facebookgruppe Høneballehaven, den kan du se, hvis du er på facebook. Det gør jeg mest, fordi jeg vil gøre andre haveinteresserede opmærksom på mine mange forskellige træer, rhododendron og roser. I de sidste par uger har jeg haft en del yngre besøgende, som gerne ville inspireres. Det er de helt sikkert blevet. De to jeg havde besøg af i går, spurgte om de ikke forstyrrede mig i mit arbejde. Jeg kunne kun svare, at selvfølgelig gjorde de det, men jeg tager gerne mod besøg af haveinteresserede, som mangler inspiration, så må ukrudtet gro lidt mere, det er ikke så vigtigt.
En af de planter jeg altid gør opmærksom på er Himlens 7 sønner
Heptacodium miconioidesden er fantastisk til den lidt større have, bemærk stammen. Lige nu står den fuld af knopper, for det er et af de få træer, som blomstrer om efteråret. Bierne er vilde med blomsterne.
Og nej jeg fortæller ikke dette for at pudse glorien, men fordi jeg synes, at det er vigtigt, at der kommer nye yngre haveentusiaster til, de fleste af de entusiaster jeg kender er over 60 år. Jeg selv er 72, hvor længe kan jeg mon blive ved. Jeg håber på mange år endnu, selvom den ene af mine sønner siger, at vi skal flytte i rækkehus. Nej tak det har vi ikke lyst til.
Jeg under så mange som muligt at få del i haveinteressen, det giver en dejlig ro at gå i haven. I denne uge har jeg haft besøg hver formiddag, alle går glade her fra, og jeg er glad for at vise det frem, hvis det kan skabe mere interesse for haver.
Der er nogle fine kig til haven
lige meget hvor vi står
liljerne blomstrer som bekendt netop nu, her er det hækbedet som er fyldt med blomstrende liljer
Himmelsk bambus /Nandina Domestica er en flot plante med fine nye skud.
og Hydrangea Ayesha/hortensia har mange fine blomster.
Flere liljer er sprunget ud:
Bonbini har jeg flere steder i haven, løget har nok delt sig igen, så min søn Per kan få et eksemplar
Lotus lilje
3 forskellige gule
og en smuk prikket i hækbedet
en hvid lilje i skoven står så fint, snart springer der flere ud i skoven.
Noget af det folk, der besøger haven lægger mærke til er kontrasterne:
Jeg går meget op i forskelligt løv og farver
der fanger øjet. Også høstfarver fortæller jeg en del om, en af mine kæpheste :)
Har du lyst til et besøg i min have, er du velkommen, men husk at ringe eller skrive dagen før. Det koster 30 kr. for en rundvisning, men jeg kan som sagt bedst lide at aftale et besøg dagen før.
Jeg er så heldig, at jeg får gaver, når jeg har besøg af havebloggere, det behøver I ikke, men det er selvfølgelig kærkomment.
Fru Friis og manden kom med en fin sommerfugl, mon ikke hun har bemærket, at jeg ikke har så meget pynt i haven. Nu står den flot, så vi kan se den fra terrassebedet og stuen.
Ulla og Mr. M kom med en clematis Emilie Plater, som jeg bestilte sidst vi besøgte deres have, den blev fluks lavet til mig af Mr. M.
Tak for gaver, dem er jeg glad for.
Roser er der ikke så mange af nu, men lidt billeder har jeg taget:
Hansestadt Rostock er først begyndt at blomstre for nylig, jeg måtte klippe den helt ned i foråret.
Jenny Duval med en af de sidste blomster
Der er ikke så meget gang i pergolablomstringen for tiden, men Perpertually Yours gør det godt.
Lidt stauder bliver det også til i dag:
Echinacea sår sig selv, det må den gerne
Phlox i staudebedet
hvide phlox og liljer sender en fin duft ud.
Traditionen tro slutter vi med solnedgangen fra i aftes. Klokken 5 i morges blev vi vækket af en ordentlig regnskylle, jeg lå og fantaserede om, hvor meget vand der var kommet. Jeg blev lidt skuffet, for det lød voldsomt, det blev såmænd bare til 3.3 mm. De to jeg havde besøg af i dag kom fra Kalundborg, de havde fået 42 mm på 30 minutter, ja der er forskel, men så meget har vi nu ikke lyst til at få på en gang.
Tælleren på min blog går helt amok, jeg tror nu ikke, der er så mange, der kigger ind, det må være en fejl. Det ser dog ud til, at der er 108, der har kigget på bloggen siden sidst, det er rigtig fint.