søndag den 31. august 2014

Solen titter igennem, og ingen regn

Skønt København er ved at drukne i regn, blev der ikke mange dråber til Samsø.
Klokken 6.30 i morges var det helt diset
 Allerede kl. 7.30 så det sådan ud, det meste af disen var væk
og kl. 9.15 tittede solen igennem første gang, det gør den så ind i mellem, resten af tiden er det gråt, men den lovede regn udebliver, ganske som ventet.
Men ellers er det bare at glæde sig, det har været stille vejr i formiddag, så jeg er startet fra en ende af med at luge og klippe ned
Der er billeder fra både i går og i dag, for hvis det nu blev regnvejr i dag, som de havde lovet.
 Nye dagliljer er på vej
også her
Denne smukke dahlia kender jeg ikke navnet på

Min kongelys remonterer, den er rigtig fin
Et kenzobed. Bagerst Zinnia, mirakelbusk og en salvie
også her er der mange farver

Solen gør en stor forskel
 Den fligetbladede el er vokset godt i sommer, den bliver der lagt mærke til
Den mørke parykbusk bliver bestemt også set, det er godt med noget mørkt mellem alt det grønne.
Et bed som ikke bliver vist ret tit. De opstammede thujaer i baggrunden, og fra venstre sommmerfuglebusk, cypres og sumphibiscus, som vil blomstre inden længe.
 Bedet på den anden side af thujaerne. Solhattene står stadig flot
Modsatte side af haven. Her er det en sydbøg, et judastræ/Cercis og himalayacederen, flankeret af alunrod og solhatte.
Ærenpris/Veronica står stadig meget flot i staudebedet
Her kommer roser med og uden dråber













Til slut
Schippo min lille hjælper, den graver gerne huller og luger for mig.
Fortsat god søndag


lørdag den 30. august 2014

Tidligt op, en gave og remontering

Når man har en hundehvalp må man tidligt op. Klokken 6.15 skrabede Schippo på soveværelsesdøren, op måtte jeg. Da jeg kom ud, blev jeg glad for, at jeg var kommet op.
Så jeg snuppede kameraet og for ud for at tage et billede. Man skal nemlig være hurtig, for de fine farver er hurtigt væk.
Til gengæld var det det, vi så til solen i dag, det har været gråt hele formiddagen, og nu regner det endelig her. Vi fik knap 7 mm i går, de tre af dem kom, mens jeg havde de 4 piger på besøg, det var ret voldsomt, men vi nåede dog at gå rundt ½ time, inden det rigtigt brød løs. Med den fart det havde på, troede jeg egentlig, at vi havde fået meget mere.

I formiddaqgs gik jeg lidt rundt og nussede i den gamle del af haven, der blev taget billeder af nordbedet, som stadig ser smukt ud.
I nordbedet har jeg også plantet en Penstemon Raven, den er først kommet i blomst nu
R. Prostratum har en lille genblomstring, der var en mere, som havde remonteret, men jeg kom for sent til at tage billeder.
Magnolia Sieboldii har fået endnu en blomst, imponerende, men nu tror jeg, at det er den sidste for i år.
Høsttidløs blomstrer
det ser fint ud sammen med den store hosta
Den lyserøde hortensia i stenbedet tiltrækker sig stadig opmærksomheden
Der er mange kogler i koreagranen i samme bed
Op mod koreagranerne står violfrøstjernen Hewitts Double, den blomstrer stadig.
Der er mange æbler på Ingrid Marie træet også i år, sidste år blæste de ned i stormen Allan, så vi fik ikke besøg af silkehalerne, som elsker det æble. Blågranen ved siden af skulle have været stammet op nu, men det må vente, for det regner. Desværre er træet ødelagt af sitkalus, det har ellers en smuk farve.
Min lathyrus har taget godt ved, selvom jeg har glemt at plukke ind af dem.
Denne Sct. Hans urt kender jeg desværre ikke navnet på, den er meget fin.
Agatache Heat Wave (indianermynte) købt for nylig her, fin farve og lidt anderledes end de andre indianermynter.
Samme sted købte jeg Echinacea Vanilla Cupcake. Den forandrer sig hele tiden, derfor sætter jeg ofte nye billeder ind af den.
og solhattene, især den mørke Rudbeckia breder sig godt
Endnu en gladiolus er sprunget ud her ved hegnet
og gaven, ja den er her. En dame som har besøgt min have nogle gange, kom med disse liljeløg til mig. Den skulle være helt fantastisk og med en dejlig duft. Hendes nabo havde fortalt hende, at det var en pyrenælilje, jeg har prøvet at google det, det eneste jeg fandt ud af var dette her. Måske er det en opgave for dig Karsten? Jeg har også frø af den, som du gerne må få nogen af :)
 Burgundy Ice har blomstret længe
og er blevet en ret stor busk
Twice in a blue moon er lige begyndt igen
 New Dawn er ikke så ivrig for at remontere, men der er da en enkelt blomst eller to i den, der er nok for tørt der ved muren. Bent har dog vandet den af og til, den står jo ved hans værksted
Det gør Penny Lane også, så den har også fået vand, der er lidt flere knopper i den
Her står også rosen Barock, den har blomstret flittigt i lang tid, men er nu på det sidste.
Rosen Resli står op af moreltræet i den gamle have, den blomstrer i toppen af træet
Charles Austin
Crocus Rose blomstrer flot nu
Det samme gør Westerland, billedet er fra i torsdags
Fortsat god lørdag