søndag den 31. marts 2013

Sol hele dagen

Vi mistede en time i dag, men til gengæld fik vi solskin hele dagen,  det kan vi ikke klage over.
Dejligt solskin og den skinner stadig. Min gåtur til vandet plejer at være ved 13 tiden, men jeg sprang over i dag og har først taget turen nu. Efter at have været i haven hele dagen og derefter en times gåtur,  så er jeg godt mør, derfor sidder jeg nu og slapper af, mens jeg laver dagens indlæg.
 Inde i pavillionen står anemonerne og blomstrer skønt
Fritillaria er også i pavillionen nu, så holder den nok lidt længere. I dag har vi både spist frokost og drukket kaffe derude. Der er dejligt lunt og lyst, og så ligger der en stak gamle haveblade derude, dem kan man altid underholde sig med.
Nordbedet i dejligt solskin
Himlen var skønt blå i dag
Græssett blev klippet ned, det var ikke for tidligt, men jeg har jo været forsigtig, måske lidt for meget.
Jeg har brugt barken i haven i dag, her under den opstammede enebær.
Birketræerne og syrenknopperne er smukke op mod den blå himmel
 Geum er på vej, den blev købt i en staudepakke fra Staudefeen sidste år.
 Lungeurt er fyldt med knopper
Parasoltræ ser ud til at have klaret vinteren flot.
 Skimmia Japonica er tæt på blomstring
Skovmærkerne dukker op flere stede i skovbunden


Krokus lukkede sig op for solen, så er det lidt varmt.
Clematis Alexandra viser også tegn på liv

R. Blueshinegirl har mange knopper i år, sidste år havde den ikke mange blomster, læg mærke til at den har blå grene og blå knopper
Men i 2011 var den fantastisk.
R. Breslau er en af de høje  rhodoer
og med mange blomster
Fadet med hornvioler er igen kommet ud ved hoveddøren
Til slut rosen Ghita Renæssance
Fortsat god aften efter en forhåbentlig også for jer dejlig dag.

lørdag den 30. marts 2013

Omsider forår og mange billeder

I går morges så det sådan ud her, og min sandten om det ikke også gjorde det til morgen. Sneen væltede ned, men, men, men foråret er på vej. Solen skinnede lige ind i ansigtet på mig i eftermiddags da jeg sad ved computeren, så måtte jeg ud. Til trods for at det var koldt i formiddags, ja så var det  lidt forårsagtigt. Mest fordi det var stille vejr, for temperaturerne er ikke høje 2 grader, men sneen fra i morges er væk, så nu er der kun de gamle klatter tilbage, jubiiii.




Som I kan se er der gang i en del krokus
Lupinerne som jeg såede forrige år er også på vej op nu, de nåede ikke at blomstre sidste år.
Pieris med brogede blade
 Dagliljerne er også godt med
og geranierne
Påskeklokkerne vil også gerne være med, men det blev heller ikke i dag
Pæonen Gardenia er også på vej
Blomst fra sidste år
Rosenskovmærke er jeg meget glad for, den har fine blomster og en kraftig løgduft
sommerbillede fra 2012
Den nye vortemælk er på vej, jeg kan ikke huske navnet på den
Hvis nogen af jer, der fik Vortemælk Fireglow af mig sidste år, ser sådanne spirer hos jer, så er det altså denne her.

R. Bernstein har store fine knopper nu
Billedet her er fra maj 2011
 R. Kokardia i dag
Og juni 2011
 R. Patty Bee stadig med lidt sne omkring sig
Her i blomst 27.4.2012 der er ikke længe til
 R. Mogambo
12.6.2012 den er da smuk
Til slut dagens rose, billedet er fra 10.7., jeg har ingen navn på det, men gætter på at det er den engelske ros Pegasus
Fortsat god aften