mandag den 19. august 2013

Dejlig stille morgen med solskin

Ja det er lidt uretfærdigt, at det er fint vejr i dag, det var den skønneste morgen, og Bent var træt af at skulle på arbejde, det forstod jeg godt, når man tænker på, hvordan det var i går morges.


Så dejligt var haven at se på i morges, det blev nu ret hurtigt gråt, men ind i mellem titter solen frem, så det er helt fint.
Selvom bilen var klar til at køre, tog jeg cyklen i morges, det dejlige vejr måtte nydes.
Ja men se da hvad jeg fandt i Netto, skønne poser til en 10´er pr. stk. Først røg der 7 i kurven, bagefter gik jeg ind efter to mere :) Hvis der er flere næste gang jeg kommer der, skal jeg nok have flere.
De er nemlig allerede plantet her i det nye bed, og der er plads til flere. I baggrunden kan I se, at der er plantet en rhodo. Det var en af nyindkøbene fra i foråret, som stod forsømt og fuldstændig tør i et for mørkt hjørne. Den blev gravet op og sat i vand et døgns tid, det hjalp gevaldigt på den. I det hjørne står også de liljer, som jeg købte i foråret. Det går ikke, hvornår er det bedst at flytte dem, vil nogen (evt. Karsten) svare på det.
 her kommer lidt gentagelser jeg synes, det ser fantastisk ud, de klæder hinanden utroligt Limelight og den lyse gladiolus
 her er den igen
og her en laksefarvet, også en der har overvintret i jorden.
 Fontænegræs
og japansk blodgræs er smukke i modlys
skønne solhatte
 Heuchera Midnight Rose
og Obsidian
Statice
Skæbnetræet tiltrækker sig opmærksomheden hver gang jeg går forbi
Som I kan se, er de syriske roser rimeligt store buske, så de må klippes efter blomstring.
Aronia er snart plukkeklare
Dagliljen summerwine er ved at springe ud
Flere af jer der var på besøg d. 29.6. kan sikkert huske Linaria Apricot Beauty, den blomstrer endnu efter lidt nedklipning.
Roserne kommer så småt i gang, nogen har blomster, andre knopper og nogen er først ved at sætte nye skud
 Dronning Ingrid
 Frühlingsduft har en lille remontering
 Morten Korch
 Old Wollerton hall
Sutters Gold
 i aftes Odyssey
og i morges, sikken en forskel lyset gør.
aftenhimlen
og månen var med
Fortsat god dag.

23 kommentarer:

  1. Hej Lisbeth
    Jeg glemte jo helt at lykønske dig med dit lille ny bed igår. Det varer ikke længe inden det er fyldt ;o).
    Hvor var du heldig at finde så mange fine løg i Netto, jeg var også forbi Netto igår, men her var der ikke noget at komme efter.
    Skønne gladiolus du har, her blæser det for meget, så dem har jeg opgivet da de altid lægger sig helt ned.
    Ja det er jo typisk med godt vejr når weekenden er over, så det er godt vi kan nyde det når vi får fri ;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Heidi
      Tak skal du have, du har ret det varer ikke længe, inden det nye bed er fyldt, men det er jo heller ikke stort :)
      Det var da ærgerligt, der ingen var i din Netto. Jeg var ikke i vores i går, så jeg ved ikke, om de var der i går.
      Gladiolus er svære, men mine gror op af hegnet, så de holder sig oprejst, ellers får de en snor.
      Ja godt det endnu er uligt at nyde det, når I får fri.

      Slet
  2. Jeg tror at den beste tiden å flytte løk er enten på høsten etter blomstring, eller tidlig på våren. På høsten kan en jo klippe stilken av de, og så er de jo enklere å flytte. Gratulerer med nytt bed, ja det blir nok fort fylt opp. Nydelig vær her også i dag med sol,litt vind og 22 grader. Osyssey ser nesten lilla ut i mørket, men rosa i godt lys. Den er så vakker! :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Godt du svarede, for Karsten gjorde ikke :) Jeg tror, jeg vil flytte dem inden så længe.
      Nye bede kan hurtigt blive fyldt op ja. Godt du også har haft fint vejr, endelig langt om længe.
      Ja Odyssey er fin og jeg deler den gerne med dig :)

      Slet
  3. Forhåbentlig kommer der andre skønne sensommer morgener, hvor Bent også kan få lov at nyde haven. Du har ret - Limelight og den lysegule gladiolus er et perfekt match.

    Min Frühlingsduft har også en lille remontering.

    Dejlige løgposer i Netto - jeg ser at du også har købt botaniske tulipaner, de er nu så dejlige.

    god aften - det er en skøn én igen nu. Knus Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Ja lad os håbe, der kommer andre skønne morgener også i weekenden.
      Ja jeg synes også, de to er et perfekt match.
      Ja det er dejligt, at Frühlingsduft remonterer, det er ikke så meget, men de enkelte blomster er kønne.
      Ja jeg købte også lige lidt botaniske, jeg har nogen i skoven, men synes bestanden er gået lidt ned, så jeg købte flere.
      Ja aftenen er skøn, kom først ind for lidt siden efter en skøn solnedgang.
      Knus Lisbeth

      Slet
  4. Kære Lisbeth

    Forstår godt Bent havde lyst til at gå i haven i stedet for at gå på arbejde.
    Der ser jo smukt ud---
    Rosen Odyssey er dog bedårende og fine aftenbilleder.
    Har fået trukket en tand ud i dag, så---
    hilsen jessie

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Jessie
      Ja det var træls for Bent at skulle på arbejde, jeg følte med ham, der var skønt derude i morges, men heldigvis også her til aften.
      Ja Odyssey er smuk.
      Uha det er ikke sjovt at få en tand trukket ud, god bedring.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  5. Hej Lisbeth

    Det var ikke mange penge for de løg der i NETTO! Men der skal jo også lidt til at fylde i de nye bed:)

    Odyssey er stadig en favorit - i begge udgaver!

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Nej det var billigt for løg i Netto, men der var heller ikke så meget i poserne, 4 tulipanløg men det er vel ok.
      Ja der skal noget til at fylde det nye bed, men jeg har for øvrigt også købt løg hos Hyde, så der kommer da flere.
      Odyssey er bare skøn.
      Jeg tror, du overså mit spørgsmål vedr. flytning af liljeløg, hvornår kan man flytte dem?
      I lige måde.

      Slet
    2. Hov - om liljerne - er det martagoner så nu om efteråret efter nedvisning, med andre typer også om foråret. :)

      Så lige dit svar til Marit!

      Slet
    3. Det er Sonia og Tiger Babies og Smokey Mountain, altså OT liljer. Jeg kan huske, du delte dine sidste år, så mon ikke de kan flyttes her i efteråret?

      Slet
    4. jovist ingen problemer - og det er også robuste liljer!

      Slet
  6. Godaften Lisbeth.Det har også været et dejligt havevejr,her hos mig.Var lige et par timer i haven og klippe visne stauder ned,og vande godt inden vores lille rejse til Flensborg.Købte 6 poser løg i Netto.....må se om der er nogle at købe i Tyskland.
    Flotte limelight og gladiolus.Din blodgræs er også rigtig flot......dækker du den til om vinteren?
    Alunrod har jeg også rigtig mange af......og det var dig der introducerede mig for den.
    Også nogle flotte syriske roser du har.God aften knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. God aften Jette
      Ja skøn havedag i dag, det har jeg også haft. Ja det er med at vande godt, inden du tager af sted igen. Nej jeg dækker ikke blodgræs om vinteren, den klarer sig fint uden.
      Alunrod er også skønne ja.
      Knus Lisbeth

      Slet
  7. Som altid gode billeder.
    Hvor har du dog købt mange blomsterløg til haven. Du får da et hel blomsterflor til foråret.
    Hvor er dit skæbnetræ dog smukt. Træls at mit gik ud.
    Tak for kigget.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Aase
      Ja jeg købte en del løg, men der skal også mange til, og nogen af dem forsvinder jo igen.
      Ærgerligt med dit skæbnetræ, kan du ikke få et nyt rodskud fra en eller anden.
      Selv tak.

      Slet
  8. Hej Lisbeth.
    Dejligt at se dit Skæbnetræ i blomst. Jeg har et lille træ stående på ca. 1 meter men det har ikke blomstret endnu. jeg har noget at glæde mig til.
    Heldigt køb i Netto.
    Din Blodgræs er også spændende. Jeg så de havde dem i Jem&Fix, men da jeg kom derud var de udsolgt.Ærgerligt.

    Havehilsen
    Ole

    SvarSlet
  9. Hej Ole
    Ja der går lige nogen år, inden skæbnetræet blomstrer, jeg har haft mit i 5-6 år tror jeg. Der er bestemt noget at glæde sig til ja.
    Ja blodgræs er en fin græs, ærgerligt at du ikke nåede at få dem i Jem & Fix.
    Hilsen Lisbeth

    SvarSlet
  10. Hej Lisbeth
    Hvor er den SMUK din hvide/lyse gladiolus - hvad heder den ?
    Dejlige løg du har købt, og din rose Odyssey ser helt fantastisk ud, er den lilla eller lyserød ?
    Mange hilsner
    Anita

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anita
      Jeg kender desværre ikke navnet på den gladiolus, den er flere år gammel og kan overvintre i jorden.
      Ja det var fine løg i Netto. Odyssey er nærmest lyslilla.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  11. Her havde vi skønt vejr hele dagen. Er også vild med kombinationen med den gladiolus.
    Knus Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anette
      Det var en helt igennem skøn dag i går. Ja det er en lækker kombination.
      Knus Lisbeth

      Slet