💚💜💖 I dag er det et år siden, jeg flyttede fra Samsø
og
og her til Fyn. Dette billede er fra januar i år. Billedet ovenover er taget bag ved nordbedet i Høneballehaven.
Det var underligt at flytte fra Samsø, godt jeg ikke dengang d. 22. januar vidste at det tilsyneladende blev sidste gang jeg så haven indefra, men jeg har ikke opgivet håbet. Bent og hundene blev en dag længere på Samsø, så jeg var helt alene i huset den første aften og nat. På grund af det brækkede håndled og det dårlige ben, var det svært at rejse sig op fra en stol, men jeg klarede det.
her i Havndrup er det rart at gå tur, når der ikke
ligger is på asfalten, så jeg gik en tur i går.
Solopgangen søndag morgen var bestemt også en opmuntring, selvom den forsvandt lidt hurtigt. I dag stormer det helt vildt og regner.
Til jul fik vi en fotoramme med billeder fra børnenes jul. Men dem har vi set nogle gange, derfor har jeg i dag gennemgået forskellige billeder fra Høneballehaven, ja lidt nostalgisk var det jo, men jeg vil vise jer nogle af billederne, om ikke andet for at mindes og for at blive mindet om, at sommeren kommer igen. Der er rigeligt vinter for tiden, vi trænger til farver. Her kommer nogle af de billeder jeg har gemt, så jeg kan se dem i rammen.
1.5.
I må selv gætte på måneden, jeg har lige mistet overblikket.
Burgundy Rambler
Jude the Obscure
Koko Loco
Yin
og Yang rosenbedene
Som mange af jer ved, var det en rigtig samlerhave, nu er der knap så meget interesse for planterne, jeg kendte jo hver enkelt plante i haven, men jeg valgte selv, og nu er vi her og har slet ikke fortrudt. Slet ikke nu hvor der bliver flere og flere problemer med færgen. Den har ikke sejlet søndag, så folk kan ikke komme hjem dertil eller derfra, det må være lidt surt. Så hellere undvære min have og bo her, det er vi nemlig glade for. Der skal nok komme meget op i vores have her. Som I ved, har vi plantet meget i 2023.
Jeg håber, I nyder billederne, jeg nød at finde dem. God start på ny uge.