mandag den 5. august 2013

Liljer og liljebiller og en pakke fra Spanien

I aftes fik jeg vandet nordbedet, bygerne går stadig forbi os, på onsdag skulle vi have 20 mm, derefter blev det til 17 og i dag siger de 5 mm. Så jeg må selv sørge for at vande endnu en gang.
Efter vandingen gik jeg rundt og inspicerede mine liljer, de var så fine, men pludselig opdagede jeg små klatter på flere af dem. Ups liljebillelarver, jeg som troede, at jeg ingen biller havde. Jeg fik fjernet larverne, fangede et par røde biller og til morgen gik jeg i krig med at sprøjte:
1 tsk. sprit, 1 tsk. opvaskemiddel til en liter vand. Alle liljer fik en tur, jeg håber, det hjælper, så jeg ikke får flere næste år.
Her er to nyudsprungne
 Triumphator
og ????
Denne her er købt for at være Sonia, men jeg synes nu den ligner Sweet Surrender mistænkeligt, så også jeg har fået noget andet end det, der stod på skiltet. Sådan går det åbenbart tit.
Anastasia springer hurtigt ud, jeg tror jeg har fundet en anastasia mere, men den er ikke i blomst endnu.
Big Brother stod fint i modlys, så den kom lige med.
Gisp, i dag kom der en kæmpe pakke fra Spanien, en hel del til mig selv og en masse til veninderne Nugga og Ida. Det var ikke sådan lige at finde ud af, jeg fik da sorteret dem, og dette er mine, som jeg nu skal finde ud af at sætte i jorden vel og mærke det rigtige sted. Hvor længe mon sådan nogen kan tåle at ligge???
Skoven med Arctic Queen der lyser op midt i det hele.
Ind mod skoven vokser der staudelathyrus, der er snart en hel hæk.
 Limelight er et godt motiv, så nu er her lige et billede mere.
 Ligularia

Pileurt og astilbe
Hjortetrøst er nu over 2 meter høj, er den også det hos I andre? (de tre ovennævnte står i regnvandsbedet, som ikke længere er spor vådt)
For selvom himlen ser sådan ud, får vi ingen regn.
Ja vi mangler regn, men alligevel nyder vi også de stille morgener og aftener, det er jo dejligt med godt vejr.

Der er stadig lidt blomstrende clematis, men mange er faldet nu, måske også på grund af tørken.
Blodgræs har det fint med tørken, ser det ud til
Jeg fangede også billeder af lidt roser, men som I kan se, er de på retur, heldigvis er der mange nye knopper på vej.




Til slut
Solnedgangen fra i aftes
Jeg må ud og plante iris, god dag til jer.

26 kommentarer:

  1. Ha det er bare fast arbejde med dine plantekøb! Du er ikke alene Lisbeth vi har heller ingen regn fået endnu…
    Jeg må også vande ihvertfald de nyeste planter får noget!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Bente
      Ja det har du ret i, men dette her er lidt sværere at finde ud af :)
      Mon ikke vi er mange der vander i denne tid.

      Slet
  2. Hej Lisbeth

    det ser godt ud -pakken fra Jan- Glæder mig til at høre lidt om hvad du har valgt!

    Ja, liljer har det med at være nogen andre - især hvis de er gået gennem mange mellemled så er fejlmulighedderne selvfølgelig større.

    Ha en dejlig dag

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Ja det var fine ting fra Jan, det kan anbefales.
      Ja liljer er ikke altid hvad der er lovet. Her er de gået igennem flere mellemled ja.
      Tak i lige måde.

      Slet
  3. Jeg har også fået min pakke idag, jeg venter til i aften med at plante, for vi har fuld sol her.

    Dine liljer er skønne :)
    KH
    Marianne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marianne
      Spændende at du også har fået pakke, det var en god pakke hos mig :)
      Tak og god plantning, jeg må også ud og plante videre, her blev nemlig også sol i eftermiddag.
      Kh Lisbeth

      Slet
  4. Smukke liljer, men...wadr..badr...puha til liljebiller og ditto lort.

    Glædelig mandag.
    Kirsten

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Kirsten
      ja biller lort det er klamt :(
      Tak i lige måde.

      Slet
  5. Hej Lisbeth.Det er da spændende med dine nye liljer.Glæder mig til at se dem.Og mine hjortetrøst er også meget høje.....men de hænger lidt her i varmen.
    Har lige fældet en af vores store thuja ved havegangen......¨å nu skal jeg finde ud af hvad jeg skl plante der.Der er skygge det meste af dagen.Har du nogle forslag? Der står en hosta der.
    Har lidt ondt i ryggen her til aften.....har malet tre højbede sorte,og det er blevet rigtig flot.God aften knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette
      Det var nu iris jeg købte og ikke liljer, det kommer senere. Altså er det normalt at hjortetrøst bliver meget høje, det kunne jo være fordi, de står i regnvandsbedet, at de blev så høje.
      Lækkert med ekstra plads, men det er i skyggen kan jeg forstå. Der er et link her, hvor du kan prøve at kigge:http://www.agendacenter.dk/picture/upload/12)%20Planter%20til%20skyggen.pdf
      Jeg kender ikke forholdene godt nok til at give gode råd, så prøv at læse lidt her, du må gerne spørge igen, måske kan jeg svare :)
      Nu må du passe på ikke at tage for hårdt fat, det er hårdt at stå og male.
      God aften til dig
      Knus

      Slet
  6. Så heldig du er som får pakke fra Spania! Jan har ikke sunnhetsertfikat som vi trenger her i Norge, så jeg får ikke kjøpt planter fra han. Liljene dine er så flotte, og det samme er rosene. Håper du får noe regn i morgen. Her melder de om lyn og torden igjen i morgen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Ja det var noget af en pakke, ærgerligt at du ikke kan købe fra Jan. Tak for ønsker om regn, vi trænger hårdt, det var svært at plante irisne, selvom de kun skal have et lille hul, det er knastørt derude.

      Slet
  7. Ja, hjortetrøst er forbløffende høj og frisk i betragtning af tørken. Spændende pakke - sjovt, at det næste haveår banker på, mens sommeren stadigvæk er på sit højeste. Heldigt at du var så vågen, for der er ikke noget mere ulækkert end de sorte billeplamager på liljerne.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Ja de er store og flotte, men der er nok også lidt fugt endnu i regnvandsbedet. Ja det har du ret i, men vi må jo planlægge år frem i tiden som havetosser :)
      Jeg var ikke vågen nok, jeg skulle have taget dem for længe siden, de er klamme.

      Slet
  8. Hvor bliver det spændende med alle de ny Iris'ser.... oj, hvis jeg havde plads, så kunne jeg nemt "komme til" at få en ny hobby med at anlægge en Iris have. God fornøjelse

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Sussi
      Ja det bliver meget spændende med mine nye iris. Ja så er det jo synd, du ikke har plads.
      Tak for det

      Slet
  9. Dine liljer ser godt nok fine ud, der må være en dejlig duft i haven lige nu med alle de liljer.
    Det bliver spændende med de nye iris, jeg er også lidt fristet til at bestille nogle fra Spanien, men har ikke fået det gjort endnu.
    Vi trænger også til vand, min sølvlys står vist ikke til at redde i år, håber den klarer det så den overlever til næste år.
    Med venlig hilsen
    Lene Jensen Nordjylland

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lene
      Så er du med igen :) Ja jeg har mange fine liljer lige nu, eller måske skal jeg skrive havde, for nu regner det, men pyt vi trænger voldsomt.
      Jeg kan godt anbefale dig at købe fra Spanien, du får MEGET for pengene og ekstra iris oven i, og du har masser af plads til dem :)
      Sølvlys skal jævnligt have vand, hvis du vander, når den hænger, så retter den sig op igen.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  10. Held og lykke med de ny nye iris.
    Hvor er dine liljer smukke.
    Her har vi heller ikke fået regn. Tiltrængt. Selv brændenælderne ved læbæltet er ved at visne ned, og så er det slemt.
    Ha´ en god aften.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det Aase
      Tak - mon ikke I får regn nu, det gør vi.
      God dag til dig.

      Slet
  11. Flotte liljer og alle de andre blomster trods det har været tørt,men nu kom vandet,det vil sikkert friske en del,den cremehvide OT lilje på foto 2 ser godt ud:)
    Dejligt du fik pakken og fordelt de forskellige iris:) håber de vil se godt ud næste år.
    Ha en god dag!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jan
      Ja det var godt, vi fik lidt regn, det frisker op. Den cremefarvede lilje er desværre en af dem, der er angrebet af liljebiller, jeg har lige været ude og tørre larver af, fælt :(
      Ja det hele er fordelt, vandet kommet så nu skal vi bare se blomster til næste år, eller måske først 2015.

      Slet
  12. Liljerne ser ud til at have klaret rejsen sydfra fint. Du må have det lidt hårdt i dag med at plante dem, da det føles lummervarmt. Tak for opskriften på væk-med- larve mixturen. Jeg nyder dine liguraiaer - har lige plantet en her i haven sammen med lidt andet. Også de mange liljer er til stor nydelse. Plus selvfølgelig alt det andet ;)
    Med ønske om regn- hilsner
    Rose

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Rose
      Ja det var så iris, men de klarede fint rejsen fra
      Spanien og nu har de fået regn. Jeg nåede at plante i går, men da var det også lummert.
      Ja du skal selvfølgelig have ligularier til jeres nye dam, de er skønne og er hurtige til at gro op, hvis de står vådt, og det gør de jo nok.
      Tak for det, jeg håber også, at I snart får regn på Sjælland.

      Slet
  13. Kære Lisbeth.
    Sikke noget med de biller-- godt du lige fik øje på dem.
    Og så pakke, det ser da ud til der er rødder på det hele.

    Har du stadig plads til så meget-----

    Ellers fine liljer og smukke roser, du viser.
    og en smuk clematis.

    hilsen jessie

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Jessie
      Ja de biller kunne vorherre godt have ladet være med at skabe :)
      Der er fine rødder på mine nye iris.
      Tak tak.
      Hilsen Lisbeth

      Slet