fredag den 31. marts 2017

Mild og lun plantedag

Men vi nåede nu hverken 17 eller 18 grader hos os, over middag kom der desværre en del vind, så helt så flot som lovet blev det ikke.
Jeg er vild med den smukke nektarin, hvornår mon jeg skal begynde at lege bi, er der nogen, der ved det?
R. calophytum kan jeg heller ikke få nok af
En ny er begyndt blomstringen:
 R. purdomii 28.3.
 30.3.
og 31.3.
 R. Isola Bella er også i gang, den skal I nok få flere billeder af om et par dage
De nye rhodoer:
 R. calostrotum Rocks Form, jeg har en i forvejen, men den har det ikke så godt, løvet dufter fantastisk
 R. Great Dane
 R. Joan Lesley Hammond
og en af de sarte R. sinogrande
den er plantet i en krukke og skal bo i pavillionen om vinteren, de store blade frister mig
 den ene blev plantet her ved R. China, som vi flyttede den anden dag
de to andre står i bedet ved pergolaen
 roserne blev også plantet
så nu er det bare at vente. Du kan se roserne i mit indlæg her. Our Last Summer og Awakening blev nu ikke flyttet derhen, men det gjorde William Morris og Souvenir dr. du Jamain. Tamora kom hen og stå imellem dem samt en mosrose Eugenie Guinoisseau
Billede lånt på nettet.
Der blev plantet to  Rose de Tolbiac, Anton havde givet mig to i stedet for en, så de fik hver sin stolpe at klatre op af. Spændende om de kan dække, eller jeg skal have fat i nogle flere. 
 Ipheion White Star
og Ipheion Jessie står flot nu
 Påskebedet er i fuldt flor nu
 disse her kunne ikke tåle regnen og rejste sig ikke lige igen
her ved husmuren er de i fuld gang sammen med hyacinterne

lidt påskeklokker skal vi også have med, begge er fra Blomstertøsen
 Foldebænken er kommet hjem
Bent og hundene hviler sig og har godkendt bænken.
jeg nåede lige solnedgangen
God weekend - vi ses på søndag.


torsdag den 30. marts 2017

På tur

I går var vi på tur, mon ikke de fleste har gættet, at vi skulle andet end til sønnens fødselsdag.
Vi startede hjemme fra med færgen 10.45 og kørte direkte til Rhododendronhaven



  fantastisk syn
R. calophytum
Her var som sædvanlig fyldt op med skønne fristende planter, jeg fik 3 sække spagnum og 2 spande med hver 12 kg gødning med hjem. Der røg også 4 planter i kurven, mere kunne der ikke blive råd til, det løber jo op. Jeg købte bl.a. en ny Rh. Great Dane til erstatning for den der døde efter at have boet 9 år i haven. Der var travlhed i rhododendronhaven, de åbner igen 1.4., desuden havde de en masse planter de skulle have sendt af sted, bl.a en hel masse til Norge, jeg mener, han talte om 2 x 800 planter til to forskellige steder i Norge, der skulle også nogle af sted til Sverige, så der var ikke noget at sige til, at der var stress på.
Bagefter kørte vi til Silkeborg og ind om Lau, her købte jeg nu kun en enkelt rose Heritage og en masse opbindingssnor til mine clematis.
min Rh. calophytum er noget anderledes i farven, men jeg er nu fint tilfreds med min.
Vi spiste sammen med sønnen på King Buffét, jeg skal love for, der var godt besøgt, næsten for mange mennesker, som kom i en lind strøm. Godt vi var tidligt på den, vi skulle hjem igen kl. 19.30.
 Hasselbror/Corylopsis wilmottiae
Lille hasselbror/Corylopsis glabrescens
Hele formiddagen har det regnet, så jeg har smækket benene op og hvilet dem efter gårsdagens anstrengelser. I eftermiddag fik vi plantet 4 af roserne ved pergolaen.
 klokkehøjen har spredte påskeklokker

 den lidt større klynge i skoven er endelig sprunget ud
 rundt om den står frølinger som nu er blevet gamle nok til at blomstre
 de dobbelte påskeliljer
 er ikke meget for regnen, men dukker hovedet
denne her er ikke helt brudt igennem endnu
Fritillariaen er godt på vej nu
 Lungeurt/Pulmonaria
også her, det er Sissinghurst White
 Sikken nogle flotte knopper der er på P. delavayi
 smukke er de i løvet med regndråber på
denne her er en af dem fra Ole, den var klippet så meget ned, da jeg fik den, skyder den fra jorden? Mon ikke en af jer kan svare på det?

Jeg vil slutte af i dag med to fine billeder af min nektarin.
Fortsat god aften

tirsdag den 28. marts 2017

Fæææærdiiii med pergolaen :)

I dag blev Bent helt færdig med pergolaen

 flot ser det ud
også ovenfra, han er godt nok en knag.
fra morgenstunden var det meeeeeeget diset eller nærmest tåget. Først kl. 14.30 lettede tågen, og solen kom frem. Det blev så lunt og dejligt, at jeg måtte smide frakken.
alle blade blev revet ud af rosenbedene, så nu kan valmuerne komme op og roserne gå i gang med at skyde. Sommerfuglebuskene blev klippet, nu er bedet gjort forårsklar. Ja jeg har en svaghed for nyrevne bede, andre ville nok have mere bunddække.
Det har jeg så andre steder
 f.eks i regnvandsbedet
jeg har i flere dage planlagt, at jeg skulle i gang med det, men det kniber med motivationen, det er et stort og næsten umuligt arbejde, men rives skal det nu.
Bunddække har jeg flere steder, både godt og knap så godt
 her er det campanula som breder sig rigeligt
 og her er det vorterod, den er vi mange, der er knap så glade for, heldigvis forsvinder den af sig selv igen.
 Iberia er en smuk bunddække, som blomstrer inden længe.
 Lærkesporer er også gode bunddækkere, disse forsvinder nu igen i løbet af ca. 14 dage.
 påskeklokker er gode til at så sig selv, det giver et godt bunddække
 skovmærker er jeg meget glad for, jeg købte en potte for mange år siden, nu har jeg flyttet rundt med dem i hele haven. Jeg har også rosenskovmærker, de er også fine.
 En tidligt blomstrende geranie har dækket flere bede, den visner væk efter blomstring
 det gør disse geranier til gengæld ikke, de kan stort set ses hele året og sår sig selv ivrigt.
trillium måtte meget gerne lave bunddække, det gør de så ikke hos mig, men jeg er taknemmelig for, at de kommer igen hvert år. Ved siden af ses jordbær, de breder sig helt vildt og gror ind i roserne, det er ikke mine yndlinge.
snart begynder hostaerne at lave bunddække, de er på vej
 Fuglemælk/ Ornithogalum kommer også troligt igen, disse er nu købt, de breder sig ikke så meget, men det gør de vilde, som heldigvis også visner væk igen efter blomstring.
Jeg viser ofte mørke påskeklokker, i dag bliver det en hvid, I får at se.
og her den mørke dobbelte i klokkehøjen
 Påskebedet blomstrer flot nu
og påskeliljerne ved muren er sprunget ud
 nektarinen er sprunget ud i pavillionen, jeg skal snart til at lege bi :)
Vi tager lige R. calophytum igen, bemærk de smukke lyserøde støvdragere.


Til slut en buket roser fra Netto, 15 kr. den var bestemt pengene værd.
I morgen skal vi til ældstesønnens fødselsdag, så ingen indlæg.
Rigtig god tirsdag aften.