onsdag den 29. februar 2012

Cykeltur og solnedgang

Dagen startede grå og diset og det blev mere og mere diset, men jeg lod mig ikke afskrække. Først gik jeg en lang tur med hundene, bagefter tog jeg en cykeltur på knap 10 km. I øjeblikket går det nemlig bedre med mit knæ, så jeg må benytte mig af det, så længe jeg kan. Jeg nåede en lang gåtur mere over middag, og så har jeg også været lidt i haven. Da klokken blev 11 fik vi det skønneste solskinsvejr, lunt stille og dejligt. Så jeg måtte ud og fjerne lidt ukrudt og tage billeder.
Først tog jeg ranunklen udenfor, så jeg kunne tage et billede i det dejlige solskin. Den er så smuk.

Bagefter opdagede jeg denne her rhododendron i blomst, den tog da helt vejret fra mig. Husk at forstørre op, den er så fin.
Jeg fandt også ud af, at der var store knopper i min lungeurt

Og så kunne jeg ikke dy mig for endnu en gang at tage billeder af mine krokus
Ja så er der lige en påskeklokke, som har lukket sig op

Igen var vi heldige med en skøn solnedgang.

I morgen går turen til Fyn for at besøge min mor. Først lige en tur i Bilka :o)
Fortsat god dag.

tirsdag den 28. februar 2012

Solnedgang

Bent tog lige nogle solnedgangsbilleder i aften, dem vil vi gerne dele med jer.




Smukt ikke? Sov godt :o)

Øvelse gør mester eller?

I dag har det været solskin, men også noget blæsende, alligevel var det lunt, så jeg har været en del i haven i dag. Jeg fik klippet det meste af det visne af mine iris og puslet lidt hist og her med at klippe stauder ned.
Jeg øvede mig også lidt med kameraet, da jeg i går fik at vide af Hanne, at man ikke behøver at ligge på knæ for at tage billeder. Så her kommer en masse billeder af krokus :o)


Sådan helt nyudsprungne er det en skøn blomst og jeg fik øvet mig :o)
Denne her flyttede jeg i går, det ser ikke ud til, at den har taget skade af det.
Den gule her står i ørkenbedet.
Et frisk billede af Dorothealiljerne, den er godt nok lidt svær at fotografere.
Dobbelte vintergækker
Stubben fra et moreltræ, en sten og husløg ja og så iris.
Da Bent satte fuglehuset med kamera op, fik han kastet noget mere jord på herovre bagved mine rhododendron
Ja men der blev da lige plads til et par rhododendron mere :o)
Fin bregne som slet ikke er visnet ned, som de fleste af de andre. Det er vist en rigtig skovbregne, jeg tror jeg selv har indført den fra skoven.
Sådan så himlen ud da jeg gik ind, og det begyndte at blive lidt koldt.

Til slut et par billeder fra arkivet
Perlerøn og Spirea Anthony Waterer
Phlox
Til allersidst Sutters Gold, den er så smuk i knop,  og så har den en skøn duft.
Rigtig god aften til alle

mandag den 27. februar 2012

Hvad laver man en regnvejrsdag

Ovenpå dagen i går var dagen i dag lidt af en fuser. Den startede med rim på plænen og meget diset vejr. Men det var stille, så jeg besluttede at tage cyklen ind til Netto. Inden jeg steg på cyklen fangede jeg lige disse to med kameraet
Tre stære den ene var fløjet , de sad der med deres sjove lyde, så man kan ikke undgå at se dem.

Netop som jeg steg på cyklen, begyndte det at regne. Da jeg havde hørt i vejrudsigten, at det først var senere på formiddagen, det skulle starte, fortsatte jeg ufortrødent, men det blev ved. Så jeg vendte cyklen og kørte hjem og tog bilen. Det fortrød jeg ikke, for det blev til en del regn og lidt slud.
Nå men jeg skulle i Netto igen, igen. For i går fik jeg en idé til dette stykke jord, som ligger bag ved renden, Bent har gravet for at lede vandet væk. Kønt er det jo ikke lige nu i hvert fald.

I går så jeg nemlig, at de blå Iris Sibirica kunne tåle at stå fugtigt, så det var jo oplagt at plante dem og Astilber der. Begge har ikke noget mod fugt, jeg håber ikke, der kommer til at stå blankt vand, der mere.
Desværre var der kun en Iris Sibirica derinde og en Astilbe, det var jo lidt ærgerligt, men så var jeg jo nødt til at købe noget andet :o)
Mon ikke jeg finder en plads til det hele, det er nu ikke alt som kan tåle at stå i fugtige omgivelser. Heldigvis har jeg også den iris jeg købte i går, og jeg har astilber, som kan deles, så jeg skal nok få jorden dækket med tiden.
Her midt på eftermiddagen blev det endelig tørvejr, så jeg tog lige en runde med kameraet.
Disse her er lidt længere fremme, et par enkelte har åbnet sig.
Her er en at dem fra Staudefeen, den står fint derude trods stormvejret i lørdags.
Her lidt af de flyttede vintergækker, de har det fint. Beklager billedkvaliteten, men jeg kan ikke gå i knæ endsige ligge på maven :o)
Disse her krokus blev flyttet i går.

Dorothealiljerne er ikke blevet flyttet, men de er noget uldne p.gr.a. regnen. Det hjælper lidt at trykke på dem, så de bliver større.
Se nu havde jeg jo ikke regnet med, at jeg kunne komme ud og fotografere i dag, så jeg har været i arkiverne, der kommer lidt august billeder.
Rosen deep purple holder jeg meget af,  den har en skøn duft.
Den gule lupin blev købt i foråret og da den endelig kom i gang, blomstrede den flittigt langt hen i eftersommeren.
Liljekonvalbusken Clethra alnifolia blomstrede også længe og duftede skønt
Nærbillede af en smuk lilje
Dette her udsnit af det gamle staudebed er nu ganske pænt, synes jeg.

Til slut sommerfuglebuskene, de er da også skønne. Jeg har tre forskellige i en gruppe, som passer sammen i farverne.
Fortsat god dag.

søndag den 26. februar 2012

En forårssøndag og Nettokøb

Hvilken pragtfuld dag, det blev i dag, og skønt at det blev på en søndag, så alle der arbejder udenfor matriklen også fik glæde af det.  Jeg har også nydt det i dag, hvem har ikke det.
Jeg synes snart jeg har vist foråret i min have flere gange, men så hurtigt går det jo heller ikke, så der kommer lige lidt krokus o.l.
Se bare hvor det pibler op, men frosten har været på spil her.


Der er mange krokus på bloggene i øjeblikket, mine så sådan ud i dag i solen.
Knopperne på påskeklokkerne bliver større og større, jeg er så spændt på at se dem
En tidlig rhododendron er tæt på at blomstre, håber det ikke bliver for meget frost. Den hedder Olive.
Ja og så skal I da også lige se, hvad der smuttede i kurven, da vi var i Netto :o)

God aften og god start på ugen.