søndag den 31. juli 2022

Juli billeder - mange liljer og meget lidt regn

 


Smukt fra Bertels bakke selvom alt er meget tørt. 

Jeg har lige gjort juli måneds regnmængde op, det var nemt, for vi har ikke fået ret meget. Knap 40 mm i hele juli, der var lovet 6 mm i dag, nu er vi nede på 1 mm, måske når vi de 40, men heller ikke meget mere. Det er så trist at gå rundt i haven og se, at bladene allerede er ved at blæse ned og hvor tør jorden er. Fredag aften vandede vi nordbedet og en del af dem i læbæltet. Det er svært at holde interessen for have i gang, når alt er så tørt, men vi kan da glæde os over liljerne, og det gør vi så ved at prise dem her på min blog.

Bonbini og bagerst en gul lilje
Smokey Mountain har flere blomster på vej
Muscadet står i hækbedet
det gør disse to også
fanget i en solstråle
denne står til højre i skoven
og denne nede i bedet hvor fyrrebusken står
den har en flot baggrund

det har denne også, den står lidt højere oppe i samme bed


i skoven står disse to og dufter forrygende
et par i ørkenbedet
Der er også andet i haven:
Echinacea i hækbedet
Foldblad i regnvandsbedet
og marguritter, der breder sig en del eller rigeligt.
den hvide hagelilje står så flot
nu er der fine bær på rønnebærtræet, bemærk den pilebladede til venstre, den trængte til en studsning
det fik den så 
hortensiaen her står også i hækbedet
denne har besøg af en fin guldbasse
en rose uden blomster
Rose de rescht har altid vold mig problemer, men ikke i år - ingen stråleplet men nye friske skud. Jeg har i mange år truet med, at den blev gravet op, det har åbenbart hjulpet. 

Vi slutter af med en solnedgang. I dag er det ikke solskin men bare helt gråt. 
Rigtig god søndag til jer. 





torsdag den 28. juli 2022

Flere liljer og lidt roser


Den dag var der ikke meget solskin fra morgenstunden, det har der heller ikke været i dag, hvor solen først viste sig ved 14 tiden.
 Selvom roserne holder pause for tiden, er der stadig lidt at vise, de er heldigvis hurtige til at remontere i år.
Aloha blomstrer flot for tiden
den er rigtig fin
Comtessa
Imagine er en gæsterne bemærker
Lady of Shalott
Molineux
Penny Lane 
Persian Mystery
og Sutters Gold
spydverbena har sået sig selv mellem roserne, det må den gerne
Abutilon kommer troligt igen hvert forår, den står i en krukke og opbevares i pavillionen om vinteren
fløjlshortensiaen står i en krukke, den var mere død end levende, det hjalp, da den fik vand, den er blevet passet ude i byen i flere år. 
Min store astilbe blomstrer nu, desværre kom der en grankogle og en hund ind i den, så den blev lagt ned, det pynter ikke.
Skovhullæbe har jeg haft i mange år, den kommer ufortrødent igen hvert år.  
Buddlejaen blomstrer så fint nu
men sommerfuglene er nu mest vilde med Sunburst
en enkelt daglilje
og mange liljer:
fyldte
rosa
og nogle med prikker


i denne blæst har jeg været nødt til at tøjre en lilje til bænken
Der er mange liljer i hækbedet i røde og hvide farver

Til sidst yndlingsudsigten i aftensolen, nordbedet hvis nogle skulle være i tvivl.
Jeg vender tilbage senest sidste dag i juli, håber I får et par dejlige dage.
Jeg får familien hjem, så jeg er ikke så hurtig til at svare på kommentarer.