mandag den 31. august 2020

Den sidste sommerdag - mandagsbonusindlæg

Ja det var den sommer, august har været fin om end noget tør og ind i mellem lidt for varm, heldigvis fik vi regn til sidst. 74 mm er det blevet til i sidste del af august, det er heldigvis mere end de 58 mm, vi fik i juli. Jeg er sikker på, at haven sagtens kan bruge mere, men lige nu vil jeg glæde mig over frodigheden og til en god september med blå himmel.
Der er rigtig meget grønt i vores have, ja og så er der jo også roserne, der er heldigvis godt gang i dem. Det kan godt være, at jeg har mange roser, men nu bliver jeg også belønnet med en overdådig blomstring, jeg nyder dem i fulde drag, og deler med jer senere i indlægget, for lige nu skal vi se på de mange grønne farver.
 Med den mørke himmel som baggrund og solen, der skinner på træerne, ser det fantastisk ud.

 Ens egen have er nu altid den bedste, jeg er i hvert fald meget glad for min
 men det er I vist ikke i tvivl om ;)
 Den fine tuja
som jeg har opstammet, så man kan se den flotte stamme.
Hortensiaerne strutter efter regnen
 H, Ayesha
 H. Limelight, det var tæt på, at blomsterne snart var slut, tørken var ved at slå den ud
 Høstanemonen har blomstret længe, men denne er nyudsprunget
Denne fine indianermynte/Agastache foeniculum købte jeg forrige gang, jeg var i Odder. 35 kroner i Aldi.
 Pileurten er meget frodig, måske lidt for meget, den står ved bassinet
Purpursolhat/Echinacea står flere steder i haven


Lady of Shalott blomstrer forrygende, forrest er det Valencia
Britannia kan også være med
 Grace
Sweet Juliet
På pælen i yin bedet blomstrer Louise Odier og Mme Alfred Carriére
 Margaret Merril står i samme bed
 Ofelia Climbing, dag 1
 og dag to
Poustinia
Jeg slutter med endnu et billede af de mørke skyer og sol på landskabet, en rigtig god kombi.
God start på ny uge, jeg håber, I nyder det fantastiske vejr. Både lørdag  og søndag var  dejlige dage her hos os, bortset fra bygen søndag morgen. Om lidt kommer der gæster fra Nordsjælland, som gerne vil se haven, dejligt med besøgende, der gerne vil kigge og have lidt inspiration. De havde i øvrigt fundet mig gennem Nanas blog :)

Kommer du til Samsø og har lyst til at se min have, er du velkommen, men husk at skrive eller ringe først, så vi kan lave en aftale. 

søndag den 30. august 2020

Morgentur og roser med dugdråber

Endnu en gang kan I komme med på min morgentur. Solen kom nu ikke igennem på turen, men mosekonen og edderkopperne har alligevel haft travlt. Lige her ved 9 tiden fik vi en kraftig byge, det var ikke lovet, men vi tager gerne det hele med :) jeg er sikker på, at jorden kan tage mere vand, og at planterne bliver glade.
Kom med:
Solen forsøgte da, men den kom først frem, efter jeg var kommet hjem.
 både mosekonen
 og edderkopperne
 har haft travlt i nat





hjemme igen.
og solskin, det holdt nu ikke, her kl. 10 øser det ned
Og nu lidt fra morgenturen i haven:
 Odyssey
parykbusken er fin med dugdråber
Her den syriske rose, som gror op foran vinduerne. Hvert efterår bliver den klippet kraftigt ned, og der bliver fjernet lidt af det, der gror op foran vinduerne, men det lader den sig ikke kue af.
Roser med dugdråber:
 Golden Buddha
 Julie Renæssance
 Louise Bugnét
 Mary Rose
 Poustinia
 Valencia
 Zonta
og en smuk nyudsprunget Novalis
Jeg vil slutte af med denne fine kombi af Alnwick Rose og scabioser.
I må have en dejlig søndag, her er der 12 mm i måleren siden i aftes.

fredag den 28. august 2020

Stier af græs i haven og billeder af roser

R. globigerum står så smukt og viser bagsiden af løvet frem, der er nu noget særligt over rhododendron med smukt indument.
I går tilbragte jeg hele dagen på fastlandet, 10 timer med mundbind er meget lang tid. Aase skulle opereres for grå stær på Skejby Sygehus. Hun var blevet lovet, at man tog hensyn til patienter fra Samsø, det glemte de den dag, derfor nåede vi ikke færgen kl. 14.30, hun blev først opereret kl. 13.30 og havde en tid kl. 11, derfor nåede vi ikke færgen. Der var ellers god tid til at nå det, men hun blev ikke kaldt ind, så vi kunne godt se, hvor det bar hen.  Det er en meget lang dag for en gammel kone på 87, vi var begge ret trætte, da vi nåede hjem til Besser  kl. 18.15.
Det var lidt om ølivets "glæder" heldigvis er der andre dejlige ting herovre som f.eks naturen.
Her en kattehale som jeg købte i foråret, den står ganske fint nu.
I onsdags flyttede vi en rhododendron, det gør vi jo en gang imellem :) Der var blevet plads til en i nordbedet,
 som I kan se var det meget tørt i nordbedet, hvorfra vi i foråret flyttede en camelia
 heldigvis fik vi regn natten til torsdag, ja voldsom regn, så Bent var oppe klokken 4 for at se, om det hele var oversvømmet, det var det nu ikke, vi fik ca. 30 mm, som I kan se faldt de på et tørt sted.
her står den flyttede løvfældende rhododendron nu i nordbedet. Det var ret tidligt at komme op, når vi havde sådan en lang dag foran os, men det vidste jeg heldigvis ikke, vi gik da også i seng igen, men jeg sov nu ikke meget mere, derfor var der nok ikke noget at sige til, at jeg var træt efter turen til fastlandet.
Græsstierne: når vi har haft besøgende i haven, har mange nævnt de mange stier af græs mellem bedene, onsdag havde Bent slået græsset, så det så ret flot ud, desværre er billederne lidt mørke, men jeg tog en del billeder af stierne.
 Der må jo ikke være for meget sol, når man tager billeder, det var der så heller ikke.











Som I kan se, er der rigtig mange stier, måske lidt karakteristisk for vores have.
Den sidste sti jeg vil vise er ret smal:
det er hundenes - her løber de flittigt, når nogle går forbi, jeg vil sige, at det ikke går stille af.
Roserne, billederne er taget før regn og voldsom storm, men de har nu klaret sig rimeligt.
 Chocolate l´orange
 Golden Celebration
 Lady Emma Hamilton
 Molineux
 Souvenir d´ St. Anne
 Susan William Ellis
til sidst et nærbillede af Zonta, som mange sidst var begejstret for
Men til allersidst kommer dette specielle billede:
snegle med hus på ryk vil vandre :) det er da et sjovt billede.
Rigtig dejlig weekend til jer.