Eller måske er det en gammel blog, der er bragt til live igen. For os "gamle" havebloggere, skaber det associationer til den Lisbeth, som vi mistede i blogverdenen for ikke længe siden. Bloggen hedder https://byhaveniebeltoft.dk/ nøjagtig som Lisbeth`s blog gjorde. Det underlige er, at den der har startet bloggen op, bor i Esbjerg. 😕 Man kan skrive en email til hende, skriver hun, men det kan man ikke. Jeg har skrevet til Lisbeths mand Bent i Ebeltoft om det, han kender ikke noget til det. Er det bare mig, der er sart? Hvad mener I andre? Som I kan læse her, mener jeg ikke, det er i orden. Når jeg går ind på I andres blogge, figurerer opslaget ikke, det er kun hos mig, underligt!
Nå nok om det, her kommer naturbillederne. I mandags var det heldigvis solskin, så jeg tog turen om golfbanen:
smukt var det
til gengæld blev det gråt og blæsende både tirsdag og onsdag. Dette billeder er taget i mørkningen onsdag aften. Bent er igen hjemme på denne matrikel, så min fyrmester er tilbage, og jeg sørger for livretter til ham 😍
Ja vi fik ikke meget sne, men lidt var der da
aftenhimmelden
mandag aften
på min tur op i byen går jeg forbi denne flotte hortensia
R. ponticum Variagata
Der var ikke mange billeder i kameraet, så vi tager lidt fra arkivet:
Sådan står camelliaen nu - fyldt med knopper
den blomstrer i foråret, den er meget flot, men bliver hurtigt grim af den kolde vind, som hersker i april
meget ærgerligt
derfor flyttede vi dem ind i skoven
desværre har det ikke hjulpet meget, men flotte er de lige når de springer ud.
Fremover bruger jeg mest arkivbilleder, hvis jeg skal holde jer opdateret. I har nok ikke noget imod at se billeder fra andre tider af året, og jeg tænker, det vil glæde Dorte, som følger med her på bloggen.
Rigtig god dag til jer, fredag smutter jeg en tur til Sjælland, Theodor fylder 7 år, en god alder der skal fejres.