søndag den 4. august 2013

Nye billeder samme motiver

Solen skinner igen fra en skyfri himmel, men det virker knap så varmt i dag, under 25 kan jeg se, det er trods alt mere behageligt. De lover 20 mm på onsdag, lad os håbe, at det for en gang skyld er rigtigt. I aftes måtte jeg i gang med slangen til mine rhodoer, da jeg vandede mine violfrøstjerner opdagede jeg, at en af rhodoerne hang med bladene, så det ene bed fik en tur med vandslangen.
Noget af det som virkelig mangler vand, er mine phlox, det er et trist syn, men jeg kan jo ikke vande det hele. Træer og buske ser efterhånden også triste ud..


Gad vide hvem der har lavet de fine huller på denne blomst, de er meget nøjagtige.




Ja man kan tage nye billeder af dagliljerne hver dag, jeg har svært ved at lade være. Når vi en gang får regn, har jeg planlagt at flytte nogen af dem. Jeg tror simpelt hen, de får for lidt lys, så det er derfor de ikke blomstrer. For nogen år siden stod min Green Flutter i skygge og blomstrede ikke, nu har jeg flyttet den frem, hvor den får sol, og jeg skal da lige love for, at den blomstrer.
Flere liljer er sprunget ud siden i går, den første her mangler jeg navn på.

 Pink Wishes
 Hot Line
 Big Brother
og her er så endelig Anastasia ved at springe ud
Gennem vinduet på pavillionen har vi denne udsigt for tiden
Ved at kigge tilbage i mine indlæg fra sidste år, har jeg fundet frem til navnet på denne lilje: Manisa hedder den. Det var den jeg viste i går, som havde fået en unge.
Pinky Winky hortensiaen er godt på vej nu med fine store blomster, det er første gang, jeg ser den med blomster.
 Havekig
fra en anden vinkel
også her
En rhodo med blomst, den remonterer hvert år. Den blev flyttet til regnvandsbedet, fordi den stod klemt mellem to andre rhodoer, nu kvitterer den med nye blade op af de bare ben.

to flotte gule roser er sprunget ud i det gyldne bed
 i sensommeren får roserne mere glød, her er det Grace
 Crocus Rose
Compassion
I bedet med de kølige farver ses:
Rosen mme Alfred Carrier har 4 roser højt oppe på pælen. Her kan du nyde en af dem Jette.
 Souvenir de Malmason
Dronningen af Danmark, den sidste i år.
 I den gamle have gror Jacqueline du Pré
Penny Lane klatrer op af værkstedsmuren, bare ikke lige denne her :) den klatrer ikke.
Til slut
Echinacea Alba til Karsten :O)
Fortsat god søndag

24 kommentarer:

  1. Vi fik lige 1mm regn ved middagstid og har dejligt overskyet vejr lige nu. Jeg plejer at fjerne visne blade fra dagliljerne sammen med blomsterne; men det gider jeg simpelthen ikke i år. Når haven holder op med at tørste, får den en ordentlig overhaling, har jeg bestemt. Imponerende at du har navnene på alle dine flotte liljer. Jeg holder også øje med rhododendron o.l. for tørkesymptomer - de fleste stauder må klare sig selv.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Ja det er lige før, det er at gøre grin med os med kun 1 mm, men stadig bedre end ingenting. Jeg har ikke så meget vissent ved dagliljerne mærkelig nok, men jeg kan godt forstå du ikke gider gøre de nu. Gad vide hvor længe det varer inden haven holder op med at tørste, der skal rigtig meget til, 20 mm er slet ikke nok. Jeg kunne heller ikke navnene på liljerne, men opdagede så, at jeg kunne kigge tilbage på sidste år og forrige år. Ja rhodoerne er hårdt ramt, jeg skal også vande i aften, denne gang er det nordbedet.

      Slet
  2. Jeg vander også, især mine phlox. Det er mere behageligt i dag helt sikkert. Jeg skal have flere af de orientalske liljer som du nævnte. De dufter også eller hvad?
    Min Compassion har stadig fine knopper, og laver nye flotte røde skud. Den er jeg glad for.
    Jeg bliver heller ikke træt af dagliljerne.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gitte
      Jeg ville også gerne vande mine phlox, men det går ikke med dem alle, selvom de er et sørgeligt syn lige nu. Ja alle de liljer jeg viser i disse dag har en dejlig duft.
      Min Compassion er også godt på vej igen.
      Nej dagliljerne bliver man ikke træt af, de kommer bare med nye hver dag, det er skønt.

      Slet
  3. Igen dejlige billeder. Det ser så frodigt ud, at man ikke tænker at I mangler vand. Har du navnet på dagliljen, der er helt fyldt? Den er utrolig smuk.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Dorthe. Jeg tager jo kun billeder af det der gror og ser frodigt ud, du kan tro, vi mangler vand.
      Den fyldte daglilje er Lacy Dolly, den er rigtig skøn, købt hos Staudefeen, men hun har den vist ikke i sortimentet i år. Jeg googlede den lige og kan se, at den hedder Lacy Doily, men smuk er den, det har du ret i.

      Slet
  4. Så merkelig at det er laget omtrent like hull på den blomsten, men pent mønster ble det på den. Dagliljer trenger minst 5 timer med sol eller veldig godt lys for å blomstre. Penny Lane er så vakker, og jeg gleder meg til min vil blomstre. Får virkelig håpe at du får så mye regn på tirsdag. Det er meldt om ca 20 mm her også. Da holder det med regn for min del ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Ja jeg synes også, det var underligt med de ens huller, men det ser flot ud. Det lyder godt med dagliljerne, så er det den rigtige beslutning at flytte dem, når vi får regn. Heldige dig med alt det vand du får, fra 20 mm, er det allerede gået ned til 17, det bliver sikkert mindre endnu. Ja du må have fået nok snart.

      Slet
  5. Her mangler vi også vand. Jeg skal ud for at vande alle vore potteplanter.
    Dine roser er bare så smukke.
    Ha´ en dejlig aften.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Aase
      Ja vi mangler alle vand.
      Tak i lige måde.

      Slet
  6. Kære Lisbeth.
    Tak for flotte billeder af dagliljer og fine havekig---
    det ser jo dejligt ud - og ja vi mangler vand --- jeg havde fået 20 mm på stranden, så det har da hjulpet lidt ----- her er bare tørt tørt og tørt -----
    hilsen jessie

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak Jessie
      Nå er der kommet 20 mm på stranden, det var heldigt for det, du har dernede, men det hjælper ikke hjemme. Her er alt også tørt.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  7. Hej Lisbeth

    Ja, det blev dejligtvejr idag - kun 24-25C og ikke så stor luftfugtighed.

    Tak tak for Echinacea purpurea "Alba" den virker sund!

    Den første lilje kunne godt være Lilium auratum ellerv en variant af den

    Ha en dejlig aften.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Ja det var mere udholdeligt i dag end det har været de sidste dage.
      Selv tak - ja den er sund - kommer igen hvert år uden problemer.
      Jeg husker ikke det navn på liljen, det er vist en netto sag, så posen er sikkert smidt væk.
      Tak i lige.

      Slet
  8. Hej Lisbeth.Endnu en meget varm dag.Tog en tur til Sofienholm og fotograferede alle deres smukke dahlia.Tak for billedet af Alfred.....mine har ingen blomster lige nu.....men har da blomstre to gange.Godt nok ikke med så mange blomster.
    Dejlige liljer du viser.....mine få står også rigtig fint.Men mine floks tørster også ligesom dine.....selvom vi vander dem.Dejlige havekik....der ser dejligt frodigt ud hos dig.God varm aften knus jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette
      Det var knap så galt i dag med varmen, og det endte ud med en dejlig aften. Hvis Alfred har blomstret to gange, er det ikke sikkert den kommer mere i år, men vi får se.
      Floksne skal vist have meget vand for ikke at hænge, det får de ikke hos mig.
      Knus Lisbeth

      Slet
  9. Jacqueline du Pré er da virkelig en skønhed!
    Vores buske og træer er altså også ved at være kede af det. Især virker syrenerne hårdt ramt af tørken. Men, som du siger, man kan jo ikke vande det hele. Og om et par dage skulle der vist også komme vand fra oven.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Nana
      Ja Jacqueline er meget smuk, og disse knopper lod rådyrene være, så jeg fik lov at nyde.
      Lad os håbe, der kommer vand fra oven om et par dage. Helst rigtig meget.

      Slet
  10. åh de er så fine dine Liljer.... jeg var nødt til at købe to potter med Liljer i Netto i dag - det er måske ikke optimalt, men alle mine Liljer (bortset fra en enkelt orange) er afblomstret - og så må man jo finde på råd :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Sussi
      Tak skal du have, ja jeg er glad for liljerne. Du kan plante dine ud i haven, når de er færdige, så kan du nyde dem der næste år :)

      Slet
  11. det har faktisk regnet en del her i løbet af sidste uge, men jeg er også nødt til at vande oppe under træerne. de store tager fra de små i stor stil.

    Min bombini lilje sprang ud idag.. det er nok ikke liiiige bombini, jeg tror måske det er en afrikan lady. jeg købte den i kolding i år. måske nogen har flyttet rundt på dem i kasserne ? der er sådanset to liljer mere derfra som ikke blomstre endnu, så det kan jo også være jeg har fået "hjælp" af en af børnene med skiltet...

    KH
    Marianne

    SvarSlet
    Svar
    1. Heldige dig at du har fået regn og kan nøjes med at vande under træerne, ja sådan er det ikke her.
      Nå det var ikke en Bonbini, så er det spændende om en af de andre er der, hvis de små har byttet lidt rundt på skiltene.
      Kh Lisbeth

      Slet
  12. Jeg håber også snart at du får noget regn, du ser ud til at trænge noget mere end vi gør - vi har fået jævnligt i sidste uge.

    Trods din tørkeramte have er der mange smukke roser og liljer m.v. at se på, så det nød jeg.

    Knus Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Godt du nød mine billeder, vi fik ikke en dråbe i sidste uge. I lørdags lovede de 20 mm på DMI, igår 17, og i dag kun 5 :(
      Knus Lisbeth

      Slet