søndag den 29. september 2024

Slut på september og inspiration til ny plante

 


September er gået, der har været dejlige stille dage, stormvejr og for nogle en del regn.

Vi har fået 54 mm, men i Ferritslev hos Per og hans svigerforældre, havde de fået 50 mm, da vi andre fik 25 mm. Men vi er nu godt tilfredse.

Vi var til Marthas fødselsdag i lørdags. Billedet er taget foran det gamle spejl, som hang i min mors stue, før det hang det i min bedstemors stue, hun hed også Martha og det er den samme stue. Det er helt tilbage fra min oldemor, altså Marthas tipoldemor. Ja det er ren nostalgi, jeg selv har som lille pige stået og beundret mit spejlbillede akkurat ligesom Martha gør nu. Det hænger nu i Signe og Pers stue. 

Inspiration:

Angelwings og
Himmelsk Bambus købt i Hjem og Fix i dag, jeg vil tro, de fås endnu, hvis nogle skulle have interesse i dem. Den er plantet her bag de store sten til venstre for stien
Himmelsk Bambus med blomst
i haven på Samsø

Blåskæg
Buddleja Sungold
Buddleja Globosa blev flyttet til et bedre sted, begge har Anne lavet til mig, den ene
fra min egen sommerfuglebusk på Samsø. Godt der er taget stiklinger fra mine egne planter
i Høneballehaven, så jeg stadig kan glæde mig over dem. Den står her bag Mariesii ved træet. 
Insekterne er stadig vilde med den fine Anisisop, den er godt nok blevet stor
Gul liguster med bær, købt hos Anne Marie i 2023
Roserne, der er ikke mange at vise mere
Pacific Blue
også her et par dage senere
Carl Nielsen
også her
lilje og rose
den sidste buket roser
Viburnum Tinus skulle iflg. diverse opslag på google være vinterhårdfør, i øvrigt kaldes den også vintersnebolle. Der står på skiltet, at det er den, men løvet ligner nu ikke helt, tænker jeg. 
I må komme godt ind i oktober, spændende hvad den kan byde på af vejr, men det kan vel ikke være værre end september. Jeg kan se, at den 1. bydes der både på regn og stærk blæst.  







torsdag den 26. september 2024

Endelig regn - billeder fra ture og andet godt.

 I dag kom regnen også til os, vi har fået 18 mm, det var tiltrængt, vi har holdt os inden døre i dag.

Efteråret er i gang
jeg møder heste på min vej næsten lige meget hvilken vej jeg går

lindetræerne skifter farve nu
da vi var i Nonnebo blev jeg fristet af denne lidt større Himlens 7 sønner, den er noget større end den jeg købte ved Jespers Planteskole, og selvfølgelig også dyrere. Per er den heldige, der får den lidt mindre, så han må finde en plads til den. Han bestilte en i Nonnebo sidste  år, men syntes den blev for dyr. Denne her har stået længe i potten, måske er det den, han bestilte, det er da lidt sjovt. Den er så stor, at vi hentede den med trailer. 
Elefantgræs blomstrer fint nu

hosta Lederhosen fik vi af Elna sidste år, nu er den blevet flyttet til et mere sikkert sted
Irishøjen er blevet fin

med de små sedum

Viburnum popcorn er endelig blevet plantet
sammen med de to andre viburnum i rhodobedet
de står helt ovre ved hegnet, det er viburnum Watabe og Viburnum Tinus
Liriope var gemt under bregnerne, jeg kom i tanke om den, da Elna viste sin
Tudselilje
også her
Roser:
Mrs. Oakley Fischer
Munstead Wood
Ofelia Climbing
De sidste solstråler inden regnen kom, billederne er  fra i aftes:


birketræerne er 
flotte nu
Jeg slutter af med disse flotte skyer fra min morgentur i går
I går havde vi besøg fra Solbakken af Susanne og Thorben, det var en fornøjelse. Susanne er lige så nørdet med træer, som jeg er, så det tog lang tid at komme rundt i min lille have, Susanne er en god betragter, til sidst blev det regnvejr, så gik vi ind til lagkagen. Thorben og Bent nørder godt sammen om værksted, biler og cykler, ja og lagkagen var en succes. 
Rigtig god weekend til jer alle. 




mandag den 23. september 2024

Måske ikke helt købestop

 Ja altså man skal ikke tage til Nonnebo, hvis man vil lave købestop, der røg lidt i kurven, men ikke så meget :)

Jeg havde set, at de reklamerede med St. Hans urt til 10 kr. stykket, jeg ville gerne have nogle flere mørkbladede, men dem de havde var ikke pæne. Derimod havde de Sedum til samme pris. Jeg fik en idé og købte 4 stk. 

De blev plantet i 
irishøjen, så er der også lidt, der shiner nu
Desuden købte jeg en Calliandra surinamensis (Persisk Silketræ, den kan ikke være ude om vinteren, lige nu står den i udestuen, der skal den stå indtil foråret. 

Verbena Bampton sår sig selv både i staudebed og i rosenbedet, det er en fin lille sag
Lilje Miss Alice med dejlig duft
Photinia/glansmispel med bær
søen, se liljen spejler sig i vandet. Jeg har fundet et sted, hvor man kan købe nøkkeroser, det bliver et projekt til foråret. Jeg har talt med Åkandegartneriet Åkandegartneriet, vi har lavet en aftale for sidst i marts, det ser jeg frem til.
Vortemælk er smuk nu, fine blomster
og blade
Roser, der er ikke så mange at vise, derfor er der
to billeder af rosen Mia
Som er lavet af Rosenmageren
Scepter d isle
en fin Austin rose, den havde jeg også på Samsø
jeg håber, der kommer lige så mange blomster i min nye, som der er her.
Indenfor er der også ved at være gang i planterne, her er det Streptocarpus pretty Turtle
Kalanchoe gror godt, den havde jeg også på Samsø, men fik den ikke med, så jeg måtte investere i en ny hos Nonnebo, det var sidste år. 
Det var alt for denne gang, der kommer nok lidt mere om mit køb hos Nonnebo i næste indlæg. 
Jeg skulle have været til træning i dag, men det er så tåget, at sigtbarheden kun er 50 meter, så jeg blev hjemme, hellere blive hjemme end komme galt af sted. Der er mange sving herovre på Fyn.
Rigtig god dag til jer.