torsdag den 28. marts 2013

Om bl.a. dahlia

Jeg fik også kigget til mine knolde i dag
For jeg havde jo denne her flotte sidste år, den skulle da gerne have overlevet. Mine dahliaer har stået i spagnum i potter hele vinteren på Bents værksted. Når det har været meget koldt, har vi tændt varmeblæseren. Forleden tog jeg to af potterne ind, de så ud til at have det godt, så jeg begyndte så småt at vande.
I dag kiggede jeg til resten.
Hm de så ikke alt for godt ud, kan I se.
Den ene pottefuld var helt færdig, men så begyndte jeg at kigge på de andre potter, bl.a. denne her. Nede i jorden gemte der sig lidt af hvert. Nogen havde mug på og var ved at rådne, men nogen var i live endnu, de rådne blev smidt ud,  og jorden skiftet
se bare her spirer på vej.
Derfor tog jeg alle dem, der så friske ud og lagde dem i vand med lidt rodalon i, så håber jeg, at muggen forsvinder, og at der kommer liv i knoldene. Nu står de inde i husets lidt kølige rum og venter på foråret, og jeg venter på spirer.




Jeg ved ikke, hvad det var for en, der gik til de evige dahlia marker, men for en sikkerheds skyld har jeg købt et par nye både i Netto og hos Blomsterverden.dk
I et skab fandt jeg disse potter. De står i et mørkt skab hele vinteren, om foråret tager jeg dem frem igen, giver dem lidt nyt muld og om et par måneder blomstrer de igen. Achimedes/tallerkenblomster hedder de. Når de er afblomstret kommer de ind i skabet igen.
De står fyldt med disse skønne blå blomster sidst i juni måned.
Her kommer et nærbillede af PH måleren, den kan også måle om jorden trænger til vand, det bruger jeg den lige så meget til.
En allium på vej op, den blev plantet i efteråret, dem fra året før, har jeg ikke set endnu.
Dorothealiljerne er ved at komme sig efter sneen
En erantis har fundet vej op
 Påskeklokkerne vil så gerne blomstre


Så skøn var denne sidste år ved samme tid




På min fødselsdag 22.3. så de sådan ud.
I aftes talte jeg med min yngste søn, han klagede over at der ikke var nogle nemt tilgængelige oversigtsbilleder fra min have på min blog, derfor har jeg nu lavet en ny fane, så man kan kigge på den, hvis man hurtigt vil se billeder fra hele haven.
Klik her, hvis du har lyst til at se billederne, som jeg har vist før, men der er meget grønt og blomstrende at se :)
Fortsat god påske.

43 kommentarer:

  1. Hej Lisbeth.
    Igår sad jeg og kommenterede på dit indlæg om havehjælpemidler, så forsvandt det hele og jeg blev prinsessesur! I den korte version ville jeg så gerne se hvad det var for et redskab du havde i trillebøren, kunne jo kun se skaftet!

    Tilbage til idag. Håber den skønne mørke dahlia er blandt overleverne, men resten er ellers også rigtig smukke.

    Og nu kan du bekræfte, at vendingen "at springe ud af skabet" betyder at man får nyt liv og blomstrer op... ;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Fru Friis
      Det var da irriterende, at det hele forsvandt, så kan jeg godt forstå, du blev sur.
      Haveredskabet i trillebøren eller havebøren, hvis det var den du mente, er jo mit tidsel/mælkebøttejern og min bedste snegledræber.
      Hvis det derimod er det i vognen du mener, så er det bare en grensaks.
      Ja heldigvis er den mørke dahlia blandt overleverne, jeg var endda ved at tænke på, at du skulle have et par af knoldene, der var en del.
      Ja det har du ret i, blomsten får i hvert fald nyt liv :)

      Slet
  2. Jamen sådan Lisbeth - det ser da ikke så dumt ud!
    Lidt Dahlier må man regne med går til, sådan er det - men det er vel ikke nogen herregård?
    Og påskeklokkerne ser da friske og livskraftige ud, man bliver helt inspireret! Jeg kan godt lide det lidt grønne center!

    Du må bare have en fortsat fin fin skærtorsdag :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Dahliaerne var faktisk blevet lidt dyrere, men nu har de sat dem ned i pris igen, så jeg også kan være med :)
      Påskeklokker må du have i din skov Karsten, de er så fine. Det grønne center ser godt ud, det har du ret i.
      I lige måde.

      Slet
  3. Dine georginer er flotte og det er dejligt at du har flere som har klaret sig. Jeg begynder forfra i år, men det er min egen skyld. I Bilka fandt jeg forleden dag både løjtnantshjerte, agapantus, liljeløg og georginer til 5 kr. pakken det er lige til at overkomme;-)
    Ha en dejlig skærtorsdag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Lisbeth ja jeg er glad for, at de har klaret sig. Det var godt nok billigt 5 kr. så kan alle være med.
      I lige måde.

      Slet
  4. Beautiful flowers, beautiful colours. I am greeting

    SvarSlet
  5. Øv hvor ærgerligt med de dahlia. Jeg tror ikke jeg nåede at sætte mine fra sidste år frostfrit, men så har jeg til gengæld fået tilfredsstillet mit shoppinggen ved at købe nye til i år ;o)

    Jeg var til med så heldig at købe to juleroser til 20,- halv pris, hos Netto i sidste uge. Dem kan man bare ikke få for mange af :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Vibeke
      Ja men heldigvis overlevede de fleste af mine, og du har fået brugt dit shoppinggen, det er meget værd :)
      Jeg så godt de billige juleroser, men jeg har købt en potte i år, de er gået til. Jeg har ikke rigtigt held med juleroser kun påskeklokker.

      Slet
  6. Den øverste dahlia er utrolig smuk. Jeg håber ikke, det er den der er gået til og at atamonen hjælper på de sidste :-). De af mine dahlia der ikke er mugnet har musene snuppet. Nå så må vi jo prøve nogle nye. Rigtig god påske. Lone fra Aitos Have

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lone
      Ja den mørke som jeg købte for at være Arabian Night er rigtig flot, det er så ikke den, men pyt det blev den ikke ringere af.
      Heldigvis kan man få dem til rimelige priser, så du kan få afprøvet nye, når nu musene har spist dine.
      I lige måde.

      Slet
  7. Hvor fint, at din søn (også) følger med i din blog.
    Jeg er lidt spændt på, om der kommer blomster i mine juleroser. Normalt rejser de sig bare op, når frosten forsvinder, men jeg synes de har sorte områder på stilken oppe ved blomsterhovedet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Alle tre drenge følger lidt med på min blog, men de læser ikke så meget. Han mødte bare en som interesserede sig for have, så ville han vise moderens blog, og så kunne han ikke finde ordentlige billeder, det var jo også for dårligt :)
      Sådan er der også nogen af mine juleroser der har det. Jeg har lige flyttet en, som var ved at miste livet efter kulden. Den var klar til at blomstre, og stod i vand til livet, så den kom ikke i blomst. Nu har jeg flyttet den væk fra vandet.

      Slet
  8. Godaften Lisbeth.Det er da godt at det ikke var alle din dahlia der er gået til.Jeg har ikke fået kikket til mine knolde endnu.
    Flotte juleroser du viser.......håber da også at de vil blomstre lige så flot når alt sneen er borte.
    Mine hvide allium er ca.10 cm,og bliver rigtig store og flotte.
    Rigtig god påske torsdag til dig og Bent knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. God aften Jette.
      Ja jeg er glad for at det ikke er alle mine dahliaer der er gået til, jeg håber så de sidste klarer sig.
      Ja lad os håbe, de vil blomstre, når frosten slipper sit tag.
      Er dine hvide allium 10 cm oppe? Er de i haven? eller i en potte som Heidis.
      Tak i lige måde Jette
      Knus Lisbeth

      Slet
  9. Lidt pudsigt, jeg har også pottet dahliaknolde de sidste par dage og netop skrevet om det på bloggen......:o) Dejligt aat de fleste af dine havde overlevet vinteren, så håber jeg de snart spirer og viser livskraft. Smukke påskeklokker - de skal nok tage revanche når foråret tager fart.
    Mange hilsner
    Trine

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Trine
      Jeg er meget glad for at jeg nåede at redde mine dahliaer, jeg tror det var i sidste øjeblik, ellers havde de smittet hinanden.
      Jeg håber, at påskeklokkerne tager revanche inden længe.
      Mange hilsener
      Lisbeth

      Slet
  10. I år har jeg fått helt dahlia dilla! Din mørke er bare så flott i fargen. Håper at dine knoller er til å berge. Jeg har ikke sett på mine som jeg tok inn i høst. De står i potter hele vinteren med jord. Noen ganger går det bra, andre ikke ;-)
    Ønsker deg en god aften!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Nu også dahlia dille, ja vi to kan få mange diller :)jeg håber også, det klarer sig. Håber dine også klarer det.
      Tak i lige måde.

      Slet
  11. Hejsa.
    Ja nu mår det være nok med den kulde. Dog vokser det derude dag for dag. Knopperne bliver større, løg og andre vækster kommer længere op og trodser kulden. Det er solens magt i dagstimerne de elsker og jeg håber bare ikke vi får mere sne nu.
    Jeg har idag klippet en del stauder ned, fjernet en masse grene og blade m.m. akkompagneret af fuglesang.
    Det var ikke så ringe endda.
    God påske.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Helga
      Ja utroligt nok vokser det alligevel trods kulden. Det er da et lille lyspunkt. Nej vi vil ikke have mere sne nu.
      Det lyder som om du har haft en dejlig dag i haven.
      Også god påske til dig.

      Slet
  12. Rodalon på georgineknolde, det havde jeg ikke lige fundet på ... Men det lyder da fornuftigt. Nu er jeg spændt på at se hvad der kommer ud af knoldene!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Nana
      Ja det er spændende om de klarer det, jeg tænkte at rodalon kunne være lige så godt som atamon, så nu må vi se.

      Slet
  13. De ser fine ud dine dahliaer. Den mørke har bare at overleve, den er vel nok fin. Jeg har stadig mine dahliaer liggende i en kasse under en bænk i udestuen, de ser friske ud, så de skal vel også snart i noget jord!
    Graver du dine ned i jorden senere, eller får de lov at stå i en potte?
    Nå gæsterigen i morgen, så jeg skal passe min seng. God snart nat herfra.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Bente
      Ja den mørke skulle gerne overleve, men heldigvis var den næsten ikke angrebet, så det satser jeg på, at den gør.
      Har du ikke jord ved dine dahliaer der under bænken?
      Mine kommer ud i jorden, når det er klar til det.
      Du er da noget hårdt ramt af gæster, men heldigvis har du hjælp til madlavningen :)
      Her sner det igen :( god langfredag med gæster til jer.

      Slet
  14. Godt at mange dahliaer overlevede hos dig. Jeg er lidt spændt på at se mine, nu hvor jeg har læst så mange drama-historier rundt omkring på bloggene.
    Dejlige billeder af dahlia med gode minder om sidste års sol og sommer.
    Rigtig god påske

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Berit
      Ja jeg er glad for, at der var mange friske imellem, så håber jeg de klarer.
      Spændende om dine har klaret det.
      Ja billederne er heldigvis gode, men det var jo ikke så meget sol og sommer vi havde sidste år, vi må håbe, det bliver bedre i år.
      I lige måde.

      Slet
  15. Kære Lisbeth
    Altså, hvor er den rose smuk, som du slutter med i dag.
    Også påskeklokkerne er smukke, de skal nok komme frem---- "om et lille stykke tid."
    PH måleren må man da eje.
    Håber da det bedste for dine dahlier - jeg vil prøve een i en potte i år --- så jeg må finde mig en speciel.
    hilsen jessie

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Jessie
      Det er flot to kommentarer fra dig i dag :) Ja det er en skøn rose, jeg ved ikke en gang, hvad det er for en, den var uden navn på billedet.
      Ja lige nu er der sne igen, hvor træls så varer det lidt endnu, inden påskeklokkerne springer ud.
      Ja du må have fat i en PH-måler.
      Jeg håber også dahliaerne klarer det, der er så mange specielle, så det bliver svært at nøjes med en.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
    2. Kære Lisbeth.

      Ja, jeg ved ikke hvad der var sket.
      Jeg havde skrevet til dig, og ville ind for at se om du havde svaret.
      Men mit indlæg var der ikke, så skrev jeg igen.
      (en god gerning kan ikke gøres for tit--hi hi)

      Nu sneer det her, med store snefnug----- altså----
      hilsen jessie

      Slet
    3. Kære Jessie
      Jeg tænkte nok, det var det, der var sket. Jeg var også længe om at svare, så en film i aftes for en gang skyld, en sød en med Richard Gere.
      Nej det er da bare hyggeligt med en ekstra kommentar.
      Ja her har det sneet hele dagen, men det hvide der lå der i morges er heldigvis væk, nu er der kun det gamle tilbage.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  16. Jeg bliver da helt bekymret, nu er der flere der har klaget over deres georgineknolde ikke har overvintret så godt, jeg må da vist få set til mine. Håber at din førstehjælp lykkes.
    Med venlig hilsen
    Lene Jensen Nordjylland

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lene
      Ja det er gået skidt for mange med dahliaknoldene, men vi håber dine har det bedre og mine klarer det.
      Vh
      Lisbeth

      Slet
  17. Hej Lisbeth.
    Det er mange flotte Georginer du har.
    Jeg har haft mine knolde til at ligge i hver en spand, fordelt efter sort i vores fyrrum, som er frostfrit. Jeg har kun måttet smide en enkelt knold ud, som var blevet dårlig i vinterens løb. Jeg har allerede brugt de kriblende grønne fingre på at potte dem op til forspirring for et par uger siden. Normalt plejer det at være nu, men i år er det godt nok lidt rigeligt koldt. Lige nu er de kommet tilbage til fyrrummet, og senere, når de skal ud i lyset igen, er jeg så løbet lidt ind i et "lille" logistik problem, for jeg har ikke længere en udestue, at have dem stående i!
    Det er uendeligt smukke juleroser og påskeklokker du har. Dem tror jeg simpelthen aldrig man kan få for mange af. Jeg har selv købt to nye i år og vundet yderligere én i amerikansk lotteri. Det gjorde stor, stor lykke, kan du tro.
    Tænk engang, de blomster du har haft stående i et skab. De havde da vist fået dødsdommen, hvis det var mig. Det er jo fantastisk, at noget der ser så dødt ud, bare er gået i dvale.
    Rigtig god påske i forhåbentligt dejlig forårssolskin.
    Venlig hilsen Malene

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Malene
      Det lyder da godt, at dine georginer har klaret det. Har du ikke noget i spanden udover knoldene?
      Uha ja det er svært at undvære udestuen, når du er vant til at have den. Selvom den ikke var køn, har den jo alligevel gjort gavn.
      Juleroser er et must i hvert fald i min have og åbenbart også i din.
      Jeg synes, det er lidt sjovt med min skabsblomst. I mange år har den heddet bornholmerblomsten hos os, fordi min tidligere svigerfar satte den til overvintring i bornholmeruret.
      Ja lad os håbe, vi får solskin, lige nu er der kommet mere sne :(
      Hilsen
      Lisbeth

      Slet
  18. Fin at du har kunnet holde liv i nogle af dine dahliaer. Jeg er godt nok spændt på on vore knolde har klaret det.
    Tak for de dejlige blomster billeder.
    Håber du har haft en god skærtorsdag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Aase
      Jeg lagde dem i vand, fordi jeg har set på din blog, at det gør du. Du har jo altid fine dahliaer. Jeg håber jeres har klaret det, men mon ikke I plejer jo ikke at have problemer med overvintring.
      Selv tak og go langfredag.

      Slet
  19. Kære Lisbeth.
    Hvor er det en skøn rose, du slutter med.
    Også dine Påskeklokker er smukke.
    PH Måleren kan man ikke leve uden.
    Dahlierne er helt vidunderlige, jeg har tænkt,at jeg i år ville have een i en krukke. Så jeg må finde en rigtig spændende.
    Hilsen jessie

    SvarSlet
  20. Godt at de fleste Dahlia knolde havde det godt, for de er da bare for skønne, dem du har.

    Smart med PH-måler - det har jeg aldrig tænkt på.

    Rigtig god påske :)

    Knus Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Ja det var dejligt, de klarede det i år, det er jeg ikke forvænt med, jeg har ikke så fine opbevaringsmuligheder, som du har. De er fundet med meget omhu.
      Ja Ph måleren er lidt smart.
      I lige måde :)
      Knus Lisbeth

      Slet
  21. Hej Lisbeth - Dejligt de fleste af dine dahlia klarede sig igennem vinteren. Jeg har ikke overvintret nogle af mine men købt nye, som allerede har vist livstegn.
    Det er da nogle sjove bornholmerplanter du har, dem kender jeg ikke ;o). Den allium du har sat i efteåret ser spændende ud, lad os håbe den snart kan få ordentlige groforhold, istedet for sne og kulde.
    Fortsat god påske

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Heidi
      Ja det er jeg også glad for, at de gjorde. Jeg får nok også snart nye.
      Det er en lidt pudsig stueplante, men meget fin når den er i fuldt flot. Jeg må huske at vise billeder af den :)
      Forrige år satte jeg også en Allium Christophii, den kom aldrig op, så er jeg mere heldig denne gang.
      I lige måde

      Slet