Ikke på Godot men på foråret, så skinner solen måske, snebygerne kommer susende eller snefnuggene stille dalende. Her hos os er der kommet snebyger hele formiddagen, over middag skinnede solen og nu er det gråt i gråt. Men sneen ligger ikke tykt hos os, der er små klatter, det er det hele. Jeg er så heldig at have lidt flere forårstegn, nogen vil blive misundelige, andre vil glæde sig over billederne. Jeg håber, I kan få lidt glæde af dem og forstår godt, hvis I bliver misundelige.
Lige mens solen skinnede
var der dejligt i pavillionen
Termometeret er i stykker, men mon ikke der var omkring 20 grader. Der var lunt og dejligt derinde i hvert fald.
Påskeliljeknopperne gør deres bedste for at nå det inden påske, her står de lige ved husmuren.
Også krokus forsøger at være med i udspring. Den enlige vovede at springe helt ud.
Træpæonen gør også sit bedste, men nemt er det ikke med den kulde.
Peberbusken er på spring, og der anes lidt sne bagved.
Der er potentiale til en god blomstring, men hvornår bliver det vår?
R. Jacksonii 14.3.2013
Og slutningen af april 2012
R. Ken Janeck 14.3.13
og 14.5.12
R. Makiyak 14.3.13
og i maj
R. Patty Bee 14.3.13
Slutningen af april 2012
Lidt rosenbilleder uden navne
Til slut solnedgangen i aftes
Her gik jeg oppe på marken og tog billede af solnedgangen
Og Bent stod på 1. sal og tog billede af solnedgangen, hundene og mig :)
Sjælland i det fjerne, da solen gik ned
I baggrunden var solen ildrød.
Man skal ikke tvivle på sig selv og sine evner, men det lover sørme ikke godt for det lovede forår i næste uge med den vejrudsigt, der er for på tirsdag, suk :( Her hjælper vist hverken bønner eller eder, er jeg bange for. Lad os håbe, at de tager fejl.
Fortsat god dag i kulden.
Høneballehaven blev påbegyndt på Samsø for 24 år siden, den ligger der stadig. Bloggen blev lavet i 2011. I januar 2023 flyttede vi til Fyn, der er stadig lidt billeder fra Samsø, men vi har nu lavet en ny have på vores nye sted. Knap 900 m2 har vi at råde over, men der er plantet meget nyt For nemheds skyld bliver bloggen ved at hedde Høneballehaven, da det er min blog. Jeg håber, I vil blive ved at følge mig og bloggen. Jeg viser mange billeder fra min nye have og omegnen.
torsdag den 14. marts 2013
Mens vi venter og venter og venter
Velkommen til min blog, det vil glæde migl hvis du lægger en kommentar, jeg svarer på alle kommentarer.
Jeg hedder Lisbeth og bor på Fyn. Jeg er pensionist og har blogget i mange år fra 1.4.2011.
Jeg har to små hunde, blandinger mellem Schipperke og Pomeranian, de sniger sig ind på en del af billederne.
Jeg bruger al min ledige tid i min have og her på bloggen, som handler om den have jeg havde på Samsø og den jeg er ved at lave her på Fyn. Jeg er plantesamler rhododendron og roser er favoritterne, men der er meget andet som sjældne træer og buske, en del stauder, clematis, pæoner og træpæoner.
Om vinteren tager jeg billeder i den smukke fynske natur.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ja det trækker vist ud med det omtalte FORÅR!! måske bedre at finde skiene frem og kælken istedet for haveredskaberne:)
SvarSletFlotte fotos..
Hej Jan
SletJa det er der noget, der tyder på, jeg tror bare jeg holder mig indendøre :) bortset fra lufteturene.
Tak
og vi venter..... sneen er næsten væk nu,,,, jeg har optimistisk købt 4 rhodoér i dag.... sat dem i en zinkbalje i potterne midt i carporten, bilen må stå ude, håber jeg kan holde dem i live til de kan komme i jorden,,,
SvarSletsmukke billeder , ser smadder hyggeligt ud i din pavilion .....
Hej Jonna
SletGodt sneen igen er ved at være væk hos jer, så er der klar til en ny portion :( på tirsdag. Er det ikke næsten synd, at bilen skal stå ude, når det bliver snestorm? Kan de ikke stå foran bilen, jeg tror da bestemt det er muligt at holde dem i live, hvis de står i garagen, der skal selvfølgelig heller ikke være for varmt.
Tak skal du have, der var dejligt lige da jeg var derinde :) Jeg kigger til spirerne flere gange om dagen.
Jeg bliver overhovedet ikke misundelig på dine dejlige forårstegn. Tværtimod nyder jeg dem, men må tilstå, at vinteren hænger mig langt ud af halsen.
SvarSletHej Marie
SletGodt du nyder mine forårstegn, mon ikke vi alle er godt og grundigt træt af vinter og sne. Vi håber, at den snestorm kan blæse foråret hertil.
Hej Lisbeth
SvarSletNæ nej - man kan da ikke blive misundelig på forårstegn og slet da ikke hos dig - Samsø er da iøvrigt kendt for sit milde næsten middelhavsagtige klima om foråret - hvem har ikke hørt om de tidlige Samsøkartofler - ikke også?
Jeg ser også at du har siddet og spist en pæn portion is inde i jeres pavilion, det er ikke helt oplagt her på Sjælland!
Træpæonen ser da også ud til at være godt igang, det er den fra byggemarkedet? Mine nyplantede, fra efteråret har fået en meget vanskellig start.
Ja DMI blir mere og mere sikre på vores snestorm, det må vi tage med!
Hej Karsten
SletGodt I ikke bliver misundelige på mine forårstegn. Ja det er jo tidligere herovre, de første kartofler er faktisk sat på de par forårsdage, vi havde, men det får de nok ikke meget ud af lige med det første.
Ja isen er nu ikke spist derude og ikke af mig alene :) Jeg skulle lige tilbage til billedet for at se, hvad du mente med det.
Ja det er den træpæon fra byggemarkedet. De andre to i bedet ser også fine ud. Den nye fra eksperterne er knap så langt som disse her.
Ja vi må nok leve med den snestorm, ser det ud til.
Hej Lisbeth. Her hos os var det også hvidt i morges og termometeret stod på ca. -9, da kl. var 7,30, men solen har skinnet idag og i aften tager vi til forårsmøde i Haveselskabet og hører om anlæggelsen af Peters have. I morgen håber vi igen at se forår. Med venlig hilsen Ulla Milbak,Milbakhaven.
SvarSletHej Ulla
SletJa det var koldt hos jer, så slemt var det ikke her, vi havde det halve. Vi har også haft solskin, men ikke hele dagen.
Ja lad os håbe på lidt forår i morgen igen. God fornøjelse med mødet.
Hej Lisbeth.
SvarSletI har da godt nok mere forårstegn end hos os. Her kom 10 cm sne i nat/morgentimerne.
Jeg tror at foråret er i restordre med en vejrudsigt vi har.
Havehilsen
ole
Hej Ole
SletJa med alt det sne, er det ikke nemt at se forårs-tegnene hos jer.
Ja du har ret, foråret må være i restordre, forhåbentlig ikke for længe.
Hej Lisbeth
SvarSletJeg havde ikke lige hørt om snestorm, så godt du lige advarede. Det er bare så dejligt at slå ind på din blog og se alle forårstegnen, når man ikke kan få det der hjemme ;) Sikke skønne udsigter I har fra haven og omkring, fantastisk. Det må også være skønt at kunne gå til havet. Det savner jeg. I mange år boede jeg tæt på havet og det er bare noget helt særligt. Der røg lige en rhododendron med hjem forleden, en mørk violet "Azurro". Bare vi snart kan grave den ned i jorden, for så er det rigtig forår.
Kh Rose
Hej Rose
SletJa det er desværre, hvad de lover, men så ved du det :)Nej I kan ikke rigtigt se forårstegn hos jer på grund af sneen, så må du nyde mine.
Jeg er blevet helt afhængig af at gå til havet, når jeg alligevel ikke kan gå i haven, kan jeg lige så godt nyde en god lang gåtur. Det kan jeg godt forstå, du savner.
Azurro er en smuk mørk rhodo, den kan du godt glæde dig til.
Ja lad os håbe foråret snart kommer, så du kan få den plantet :)
Kh
Lisbeth
Godaften Lisbeth.Kan se at vi har valgt den samme overskrift.Men det viser bare at vi tænker på det samme.Jeg kan også se at i ikke har fået lige så meget sne som os.Men dejlige billeder fra Samsø,hvor alting er meget længere fremme end hos os.
SvarSletI dag er min yngling den smukke Makiyak.Rigtig god aften knus Jette
Godaften Jette
SletJeg har ikke nået at se dit indlæg, men det kommer. Ja mon ikke vi alle tænker på forår.
Nej det sne vi fik, forsvandt hurtigt igen.
Ja jeg må glæde jer med forårsbilleder.
Makiyak er en skøn rhodo året rundt.
Knus Lisbeth
Hej Lisbeth. hvor er det et dejligt billede Bent har taget af dig og hundene, jeres siluetter sammen træets er flotte.
SvarSletSolen den arbejder hårdt på at få sneen væk her på sjælland, men det er ikke ikke nemt når de lover snestorm.Man kan da kun håbe på de tager fejl :)
Mens vi venter på at foråret bryder igennem, er det dejligt at nyde din billeder af forårsblomster. Så blev endeligt ved.
Kærlig hilsen Linda
Hej Linda
SletJa jeg synes også, at det er et ret godt billede mod den flotte solnedgang.
Ja heldigvis skinner solen, så noget af sneen kan smelte hos jer, inden der kommer en ny portion. Ja lad os håbe, de tager fejl.
Jeg skal nok blive ved, jeg er glad for, at du nyder mine billeder.
Kh
Lisbeth
Jeg er misunnelig på dine vårtegn, men samtidig så gleder jeg meg på dine vegne. Det må være deilig å se knopper på påskeliljene alt nå. Her er det meldt snø både i morgen og på lørdag, og flere dager til neste uke. Jeg lurer på om det blir vår i mai... :-(
SvarSletFlotte bilder dere har tatt!
Ha en god aften.
Hej Marit
SletJeg kan godt forstå, du er misundelig, for det varer længe endnu, inden du får vårtegn. Men tak fordi, du glæder dig på mine vegne. Ja melder de også sne især tirsdag, det kunne vi godt undvære. Vi må i hvert fald håbe, at det bliver vår til maj.
Tak skal du have.
I lige måde.
Ingen misundelse her heller, kun ren nydelse! Desværre er sneen stadig hvid og tæt her østpå,
SvarSletmen nu VIL vi have lidt forår!
Det tynger lidt på humøret med den sne, den har lagt sig som en dyne over humøret…
Hej Bente
SletJeg er glad for, at I nyder mine billeder, jeg ved jo, at I har meget sne hos jer, og mere kommer der måske, øv.
Jeg kan godt forstå, det tynger med alt den sne, lad os håbe, det snart er overstået, så foråret kan komme.
Misundelse er en grim ting, så jeg har bare nydt dine billeder fyldt med forår :o)
SvarSletDine påskeliljer er godt nok langt fremme, mine er kun lige begyndt at kigge over jorden... men de kommer nok når tid er :o)
Din Makiyak er superskøn. Jeg har set den før, men jeg er ikke blevet mindre forelsket :o)
Hvad skal jeg sige til dine solnedgangsbilleder... du ved jeg er vild med dem ;o)
Ha en go aften...
Hej Bettina
SletGodt du har nydt mine billeder, især
solnedgangbillederne, det ved jeg, du kan lide.
Makiyak må du have fat i, den er skøn.
I lige måde.
Dine billeder gør bare, at jeg længes endnu mere:-)
SvarSletMed venlig hilsen
Lene Jensen Nordjylland
Hej Lene
SletJa længes gør vi rigtig meget.
God tur til Musik og Teaterhøjskolen, det er altid sjovt at komme ned at se, hvad de har lavet dernede og se dem optræde.
Hilsen
Lisbeth
Som altid gode billeder.
SvarSletTak Aase
SletMisundelig er jeg kun på den gode måde. Det andet bruger jeg ikke :-)
SvarSletOg det er dejligt at we at du i det mindste har noget som kunne ligne forår, når vi bare er helt dækket af sne.
Hvor er den lille udsprungne krokus dejlig. Tænk, så beundret den lille fyr bliver bare fordi den valgte at være lidt hurtigere end de andre :-)
Og hvor er det smukke solnedgangsbilleder både dine og Bents.
Jeg satser virkelig på at DMI næste gang viser at de har taget fejl. Andet end håbe kan vi ikke lige nu, og så nyde vores lufteture med hundene.
Knus
Hej Hanne
SletJeg synes godt, man må være lidt misundelig, jeg har da været misundelig, når I har haft solskin i Kbh. og vi gråvejr her, men det er måske noget andet :)
Ja den får meget opmærksomhed den lille udsprungne krokus. Den fik nok også lidt mere sol.
Tak skal du have.
Ja lad os satse på, at de har taget fejl i DMI, det gør de da en gang imellem :)
Ja vi må nyde turene med hundene, det gør jeg også.
Knus (godt at se, du er ved at være med igen)
Skønne forårs billeder du trods alt kan fremvise, dem kan vi ikke få nok af ;o)
SvarSletSnestorm - ej det mener du bare ikke, tør da næsten ikke tjekke byvejr nu.
Skønne solnedgangs billeder, jeres næsten altid flotte himmel kan jeg godt blive misundlig over ;o)
Hej Heidi
SletTak skal du have, det bliver lidt sværere i dag med forårsbilleder, men rimbilleder kan I få. Heldigvis skinner solen fra en skyfri himmel, øh det var for en time siden, nu er der skyer.
Jeg føler mig også meget heldig at vi har åbne vidder omkring os, så vi kan tage skønne solop og nedgangs billeder :)
Kære Lisberh
SvarSletJa, du har meget forår hos dig. Dine planter er godt nok langtfremme. Her er dækket af sne over det hele, dog har det været fint vejr.
Dejlige rhodoer, - jeg tænker jo på R. Olive - klarer den sig?
Flotte himmelbilleder----
hilsen jessie
Kære Jessie
SletJa i går var der en del forår, i dag er det stivfrosset. Mere sne lover de, øv. Jeg har næsten opgivet at kigge til R. Olive, den står bare stivfrosset derude, suk.
Tak.
Hilsen Lisbeth
Hej Lisbeth
SletSynd for R.Olive ---
Men i dag er det da fint vejr, jeg
tænker du er i haven.
Vi har jo sne over det hele, men dejlig solskin
vi ses på bloggen i aften
hilsen jessie
Oh, den skønne Makiyak, den er meget smuk.
SvarSletHelt utroligt så langt dine forårsblomster er fremme. Her sidder mine krokus fast i den frosne jord og har kun stukket spidserne op.
Det såkaldte forår kan vi vist kigge i vejviseren efter, det er godt nok ærgerligt.
Flotte billeder af solnedgangen, Bent er nu altid god for en foto-kommentar :)
Knus Ulla
Hej Ulla
SletJa Makiyak er utrolig smuk.
Ja jeg var også overrasket over så langt det hele trods alt er nået, når jorder er frosset.
Ja det varer vist lidt endnu med det forår, øv.
Tak skal du have, ja Bent kan det der :)
Knus Lisbeth
Du har ikke meget sne i forhold til os, men nu kommer der vist MEGET sne til alle mandag og tirsdag. Foråret er vist ikke lige om hjørnet desværre.
SvarSletHej Gitte
SletNej jeg har nærmest ikke noget sne, men masser af rim over det hele. Det har været koldt i nat. Nej vi må nok vente lidt endnu på foråret, ærgerligt nok.