mandag den 25. marts 2013

En tur på Samsø og glimt fra haven

Jeg må med sorg i stemmen sige, at det ser skønt ud, når solen skinner, men der hvor den ikke skinner, er det hundehamrende koldt, især når man har hul i støvlerne. Derfor tøer sneen heller ikke ret meget, nok er solen varm, men det går laaaaaaaaaaaangsomt, for langsomt.
Derfor vil jeg invitere jer med en tur til vandet, for haven bliver det ikke til i denne tid.
Først solnedgangen fra i aftes, egentlig ikke noget at skrive om, men der var da lidt farver.
I morges var jeg heldig at få et billede af nogle nysgerrige rådyr på  marken.
I nærheden af vores matrikel fik jeg taget et billede, det er da et pænt syn, der møder folk, som kommer af markvejen.
Så går turen til havet.
Her står jeg på skrænten og tager billeder ud over havet.
Og her er skrænten, som jeg hver dag begiver mig sidelæns ned af, den er lidt stejl.
Hundene nyder turen uden snor på.
Solen skinnede endnu, her er det udsigten mod Ballen
Der er ikke meget sand at finde på denne strand, men jeg fik da lidt med hjem til pelargonierne.
Her ved denne slugt går jeg op, der er et fint udsyn til havet.
På vej hjem går jeg langs et hegn med træer, som I kan se var skyerne på vej. De kom fra sydvest.
I hegnet står dette udgåede træ, det må være et godt insektbo.
Hjemme i haven så jeg, at lupinerne prøver at komme op.

Krokus prøver at rejse sig igen, men disse her har taget skade, det samme har erantis, vintergækker og Dorothealiljer. De som blomstrede inden sneen kom, bliver ikke kønne mere. Så det var ikke lang tid, vi havde glæde af dem.
 R. Percy Wiseman i sneen
 2011
2012, mon ikke den kommer til at se sådan ud igen.
R. Kelleris Pink er ret ny i haven.
Sidste år i maj havde den kun en knop, i år får den mange blomster, der er i hvert fald mange knopper.
Dagens rose er James Galway, en høj engelsk rose med medium duft.
I går skrev jeg, at jeg ved Lønbæk Planteskole kan købe en Acer Tegmentosum, jeg har nu bestilt en. Dette billede er fra Idas have, er den ikke flot?
Fortsat god dag til jer.

36 kommentarer:

  1. Smukke naturbilleder, hvor er du heldig at bo så tæt på så smukt et område.

    Hul i støvlerne, det lyder ikke godt. Du må have fat i cykellappegrejet.

    Vi får besøg af Anne Marie i vores havekreds i næste måned. Du kan tro, jeg glæder mig :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Ja det er rigtigt dejligt at kunne gå ture sådan et sted hver dag, jeg nyder det også.
      Hullet kan ikke lappes, det er sålen som er revnet, så jeg må købe et par nye. Heldigvis er de billige, og jeg har gået mange skridt med dem, så de har holdt godt.
      Jeg kan godt forstå, du glæder dig, det kan du roligt gøre. Hvis jeg var dig, ville jeg kigge på hendes hjemmeside, hvis der er noget, du gerne vil købe, kan du bede hende om at tage det med.

      Slet
  2. Hej Lisbeth

    Når man ser disse billeder begynder jeg at tvivle på om Samsø kommer først med kartofler i år... Havet er normalt en fordel, men pt er det nok nærmest omkring de 0 grader så hele øen køles ned?

    Acer tegmentosum har da også nogle spændende blade - hvis jeg bare så dem ville jeg gætte på måske en linde-type?
    Hov den kan blive 10-15 meter høj, det lyder godt!

    Imorgen skulle vinden lægge sig lidt - måske det giver lidt mere varme?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Ja det kan jeg godt forstå, du gør, det gør jeg næsten også. Det ser ikke godt ud med de frosne marker. Nogen meget modige satte kartofler, da foråret kom først i marts, gad vide hvordan det går med dem. Vi kan jo også se nu, at jeg ikke er foran med at vise forår mere, så du har ret, vi er lagt på køl i havet.
      Tegmentosum har meget spændende blade, så jeg tænkte, at jeg hellere måtte vise den, det kunne jo være noget for dig, og det lyder det så også til, at det er :)
      Vi håber, at det bliver lidt varmere, hvis vinden lægger sig, men det har nu ikke blæst slemt, vinden er bare isnende kold.

      Slet
  3. Hej Lisbeth.
    Der ser godt nok koldt ud ovre ved jer. Tror du roserne når at springe ud til blogtræffet?

    Sikkenen stejl skænt du kanter dig ned af hver dag. :-) og hvor er det dejlige billeder derovre fra øen.
    Kh Linda


    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Linda
      Ja det er også koldt, så jeg begynder også at have mine tvivl om, at de er sprunget ud, men meget kan ændre sig, når en gang varmen kommer. Mon ikke det hele springer ud som en eksplosion, det tror jeg.
      Ja skrænten er lidt stejl, så jeg går forsigtigt og slipper hundene inden, for ellers tør jeg ikke gå ned.
      Tak ja den blå himmel får det til at se ekstra godt ud.
      Kh
      Lisbeth

      Slet
  4. Hej Lisbeth.Det må være dejligt at bo så tæt på vandet.
    Selv om jeg da synes at den skrænt ser lidt stejl ud.
    Vejret har været rigtig dejligt i dag......sol hele dagen.
    Så der er ved at komme gang i det jeg har sået.
    Du skulle da vist har haft et par nye gummistøvler i fødselsdagsgave.
    Rigtig god aften knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette
      Ja det er dejligt at bo så tæt ved vandet, det nyder jeg her om vinteren, om sommeren bliver jeg mest i haven, så får jeg motionen der.
      Godt der er ved at være gang i det, du har sået.
      Jeg må nok selv investere i et par nye støvler, heldigvis er de billige.
      Også god aften til dig
      Knus

      Slet
  5. Skønne billeder fra stranden, Lisbeth! Jeg ville da gerne have forår, men jeg må altså indrømme at jeg nyder vejret for tiden, fordi det er så LYST! Og nok også fordi jeg tænker at det umuligt kan vare mange uger før det tør for alvor ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Nana
      Tak skal du have. Jeg nyder også, at det er lyst, men tænker på, at vi stiller om til sommertid lørdag nat, og så kan vi ikke en gang komme i haven, det er lidt deprimerende. Ja lad os håbe, at sneen snart forsvinder.

      Slet
  6. Det ser unægteligt noget vinterligt ud,men utroligt smukt og virkelig godt lys ,strand og havbillederne er meget flotte:)
    Ja de små løgplanter ,specielt krokus er ikke glade for alt den sne som tynger dem ned!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jan
      Ja det er meget vinterligt, det må vi sige, de ligner ikke slutningen af marts. Til gengæld er der meget lys, så billederne bliver flottere :)
      Løgplanterne ser lidt sølle ud, desværre.

      Slet
  7. Hvor er der smukt, og rådyrene er skønne.
    Det er dog trist at se, at dine krokus har lagt sig ned. Jeg er spændt på, hvordan der ser ud under sneen her i haven, når den engang er smeltet væk. Bare der kommer lidt løgplanter alligevel.
    VH Nina

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak ja jeg kan også godt lide rådyrene, bare de holder sig fra min have, men det gør de ikke, kan jeg se på sporene.
      Mine løgplanter ser kedelige ud, fordi de var sprunget ud inden sneen, det er dine nok ikke. Så der er nok håb endnu for dine.

      Slet
  8. Tak for turen, det så koldt, men smukt ud.
    K.H. Anette fra Fru Pedersens have

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anette
      Selv tak ja det var en kold tur.
      Kh
      Lisbeth

      Slet
  9. Flotte bilder! Det er synd at dine crocus og løkblomster har blitt ødelagt av frosten. I dag var det hele 4 grader i skyggen, og det smeltet i sola. Jeg håper at varmen kommer snart :-)
    God aften!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Marit
      så har I haft det varmere end os, vi kom ikke over 2 grader, derfor smelter solen ikke meget af sneen. Ja jeg håber også, at varmen snart kommer, men det ser ikke sådan ud, når man kigger på vejrt :(
      I lige måde

      Slet
  10. Tak for tur til vandet. Ja, der er så dejligt på Samsø. Jeg savner faktisk mine flette kurser på højskolen. Det var for mig, en god kombination af det at undervise i flettehåndværket, som jeg jo elsker, og så at være på den dejligste ø.

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak Anne. Jeg kan godt forstå, du savner både øen og flette kurserne. Desværre er der jo ingen højskole mere, men du er velkomme på øen og i min have alligevel :)

      Slet
  11. Når man nu bor så tæt på vandet, fristes man så ikke til at blive vinterbader? Herligt at du fik sand med hjem til din pelargonie....jeg er i fuld gang med at stiklingeformere. I dag har jeg overnattende barnebarn, vi har været en tur til Ballerup og se på lemmene får og bitte små nyfødte lam.....nåe de er søde!
    Det er nu rigtigt meget der er kommet op igennem sneen hos dig. Dejlig tur til vandet.... Det var nu råkoldt i dag!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Bente
      Jeg fristes ikke til at blive vinterbader, jeg er ikke en gang sommerbader :) kun under bruseren. En af mine tidligere kollegaer og nu haveveninde er vild med at vinterbade. Måske har du set hende på FB, hun er med i den helbredende have.
      Hyggeligt med nyfødte lam, vi havde en gang får og lam på marken over for os, det var hyggeligt, når der var nyfødte lam, men ellers er jeg lykkelig for at være sluppet af med dem, de gav fluer i stuen om sommeren.
      Ja også i dag var det råkoldt.

      Slet
  12. Tak for de dejlige billeder fra turen til vandet.
    Her har det været bidende koldt i dag, men det ser da ud til, at i også har det koldt.
    Ha´ en god aften.

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak Aase
      Ja her var det også meget koldt, det er slet ikke fristende at gå ud, selvom solen skinner.
      I lige måde.

      Slet
  13. Kære Lisbeth.
    Det var da en god ide, at vise billeder at stranden, hvor du går tur. Der ser dejligt ud.
    Og så mødte du rådyerne, de er jo søde, men --
    Sådan et gammelt uddødt træ, kunne jeg godt ønske mig.
    Jeg kan da se, at der er meget der pipler op af jorden, hos dig.
    hilsen jessie

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Jessie
      Ja jeg må jo finde på lidt andet, når jeg ikke kan vise forårsblomster.
      Ja rådyrene er søde, hvis de holder sig på markerne, der er mange. For leden talte jeg 20 små teenager rådyr.
      Det er smukt det uddøde træ.
      Ja lidt pibler der, men det er ikke meget.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  14. Hej Lisbeth - Der ser godt nok koldt ud på jeres skønne ø.Når selv vinterstøvlerne må give op, ja så kan det altså snart være nok.
    Var inde og tjekke på DMI, og hvad ser jeg - frost frost og endnu mere frost ;o(. Men når du så viser billeder af lupiner der satser, kan vi kun håbe, de ved noget vi ikke ved ;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Heidi
      Et er også koldt herovre. Til morgen er det heldigvis helt stille og minus 3.5 grader, så det virker ikke så koldt, når det ikke blæser.
      Jeg har også kigget på DMI det var en trist oplevelse.
      Ja det må da komme det forår,men hvornår??? Måske ved lupinerne det :)

      Slet
  15. Flotte billeder fra stranden, sikke et dejligt lys og farver i vandet! Det er nettop sådan en strand jeg holder allermest af, sådan en lun dag, at kunne sætte sig på solvarme småsten og skiftevis studere sten og horisont! Det er nok det eneste sted jeg hellere ville være, end i min have! Jeg boede mange år ved Vejle fjord, og dengang som teenager, savnede jeg sandstrand, men barneårene med stenstrande har nok sat sine spor! :)
    Ønsker dig en dejlig ny uge!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Alice
      Ja jeg har ofte tænkt at tage cameraet med til stranden, for vandet er jo smukt og sammen med den blå himmel endnu smukkere.
      Det er dejligt at sidde ved stranden, men der er ingen lune sten endnu.
      Tak i lige måde.

      Slet
  16. Hvor må det være skønt med en daglig tur til vandet med hundene, jeg er sikker på der er masser af vitaminer i luften. Skønne billeder fra dit nærmiljø. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej fru Friis
      Du kan tro, det er skønt, jeg er nærmest blevet afhængig af turen her i vinter. Men fra i dag er det slut og påsken over, turisterne er kommet, gisp.
      Så jeg må finde mig en anden tur.
      Tak for det.

      Slet
  17. Det er en flot tur du har på stranden. Bader hundene når det er blevet varmere? Netop Percy Wiseman købtee jeg i efteråret. Den ser smuk ud hos dig :) Der stod den changerede fra lys gulig til rosa når den starter med blomstringen. Har du lagt mærke til det?
    Acer Tagmentosum bliver helt sikkert rigtig flot i din have :)
    Kh Rose

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Rose
      Ja det er en fin tur til stranden. Nej mine hunde har vandskræk, tror jeg, de bader aldrig.
      Percy Wiseman er netop så fin, fordi den chancerer i farverne, den har så mange forskellige farver. Jeg havde desværre ikke et nærbillede, så man rigtigt kunne se det.
      Ja jeg tror også Acer Tegmentosum bliver flot her, men det var noget, inden den bliver så stor som Idas, hendes er nogen år gammel.
      Kh
      Lisbeth

      Slet
  18. Skønne skønne billeder - tusind tak for en dejlig tur.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak og selv tak Johanne. Du bor da ellers på en ø, så du har selv nem adgang til vandet.

      Slet