Det var lidt af et chok at komme ud til morgen og for den sags skyld resten af dagen. Det er godt nok blevet koldt igen, så jeg er atter at finde her bag skærmen foran brændeovnen.
Inden da var hundene og jeg ved vandet, vinden kom ind fra øst, så der var en ganske anderledes stemning nærmest brølende i forhold til i går, hvor jeg nød, at det var havblik. Havet kan godt nok larme, også så vi kan høre det hjem til os, selvom vi bor et par kilometer derfra.
Nå men efter turen vovede jeg mig ud for at tage billeder.
Det var bestemt ikke en blå himmel som de tidligere dage, men den her er lidt mere spændende at tage billeder af.
R. Olive har åbnet en enkelt blomst i dag, men jeg er bange for, at planten tager skade af overdækning, tidlig forårssol og frost om natten.
Nu er Dorothealiljerne ved at være oppe i normal højde, så de alle er lige høje, det ser pænere ud - også på billeder.
Søen bagved nordbedet er blevet til et plørehul
Bent har fået lavet diget og er nu i gang med at stavle brændet ovenpå. Der er lang vej endnu med diget, i weekenden skal han nok i gang med stykket bagved.
Opstammet laurbærkirsebær. Jeg var ikke begejstret for den, men efter at jeg har opstammet den, er den blevet helt pæn at se på. Den giver lidt farve til vinterbedet.
Der er fine spirer i clematissen, dette er en 2 er.
I skoven står et par bregner, som endnu er grønne, men de fleste er visnet ned og ikke kønne mere.
Der er fine knopper på rhodoerne, her Graziella
og Diadem
Fra pavillionen har vi udsigt til Pfauenauge
Som inden så længe ser sådan ud
og til Späthlese
som ser sådan ud midt i juni.
I pavillionen spirer kvanen lystigt, i vinduskarmen i et køligt værelse står et par spirer mere af kvanen, her er den nået noget længere. Der står også en lille potte i værkstedet.
Til slut kommer endnu en af mine yndlingsroser. Hvis I ikke kan lide gult skal I nok springe over :)
Det er Sophia Renaissance. En dejlig buskrose med fyldige roser med en kraftig duft.
Til slut vil jeg her sige tak for alle de søde hilsener i går, det var virkelig rørende. Jeg forstår fuldt ud, at der ikke altid er tid til en kommentar, det er helt ok at kigge med, nu ved jeg jo, at I følger mig.
I er også velkomne til at stille spørgsmål, jeg svarer, så godt jeg kan.
Fortsat god dag omend den er noget kold.
Høneballehaven blev påbegyndt på Samsø for 24 år siden, den ligger der stadig. Bloggen blev lavet i 2011. I januar 2023 flyttede vi til Fyn, der er stadig lidt billeder fra Samsø, men vi har nu lavet en ny have på vores nye sted. Knap 900 m2 har vi at råde over, men der er plantet meget nyt For nemheds skyld bliver bloggen ved at hedde Høneballehaven, da det er min blog. Jeg håber, I vil blive ved at følge mig og bloggen. Jeg viser mange billeder fra min nye have og omegnen.
torsdag den 7. marts 2013
Minus forår plus kulde
Velkommen til min blog, det vil glæde migl hvis du lægger en kommentar, jeg svarer på alle kommentarer.
Jeg hedder Lisbeth og bor på Fyn. Jeg er pensionist og har blogget i mange år fra 1.4.2011.
Jeg har to små hunde, blandinger mellem Schipperke og Pomeranian, de sniger sig ind på en del af billederne.
Jeg bruger al min ledige tid i min have og her på bloggen, som handler om den have jeg havde på Samsø og den jeg er ved at lave her på Fyn. Jeg er plantesamler rhododendron og roser er favoritterne, men der er meget andet som sjældne træer og buske, en del stauder, clematis, pæoner og træpæoner.
Om vinteren tager jeg billeder i den smukke fynske natur.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ja, det var et kort forår! Vi må håbe at der snart kommer et til ;-)
SvarSletJa lad os håbe det Nana, ellers bliver vi skuffede :)
SletDet var kaldt her også i natt. Våren er nok ikke helt her ennå, men det må jo snart bli varmere. Flotte bilder du viser fra i dag tidlig. Jeg håper din rhodo klarer seg til tross for nattefrost.
SvarSletHej Marit
SletHer var det for en gang skyld ikke frostgrader, men vinden var kold. Jeg håber også, at det bliver varmere snart igen, så rhodoen klarer sig.
Nej Lisbeth, der er ikke nogen varme i luften idag, og en strid blæst - jeg fik sand i øjnene derude, sådan en dag er det bedst at være inde, og måske få styr på lidt planteindkøb:)
SvarSletOg så fik du en blomst på R. olive - har jeg ret når jeg gætter at olives største fortrin er det tidlige udspring?
Det her vejr er jo ellers godt når man tænker på vandlandet vi begge led under tidligere i år - mit er helt tørt og dit er vel rimeligt begrænset til plørehullet?
Hej Karsten
SletJa så skal man holde sig inde, der er ikke meget ved at være i haven.
Ja vi er helt enige, Olives fortrin er helt sikkert det tidlige udspring, den var nu flot sidste år, men jeg tror kun, det er fordi det er den første.
Ja det har du helt ret i, inden længe piber jeg nok efter regn til rhodoerne :) Der er lidt i den rende, Bent har gravet, men ikke meget tilbage.
Dit morgen billede er rigtig flot.
SvarSletHvor er dine Dorothealiljer smukke. Jeg har kigget og kigget efter de få Dorothealiljer, som jeg skulle ha` i haven, men nej jeg har endnu ikke fundet skyggen af dem. Måske er de borte.
Jeg vil se om jeg ikke kan få fat på nogle.
Ha´ en god aften.
Tak Aase
SletDet ser godt nok lidt mørkt ud, men det er taget over middag, mon jeg skulle få Bent til at tjekke apparatet.
Ærgerligt med dine Dorothealiljer, de plejer ikke sådan at blive væk, så mon ikke de er under nogle blade.
I lige måde.
Vejret forandrer sig rigtig meget fra dag til dag, så din Olive lever livet farligt.
SvarSletBregnerne er ekstra værdifulde her i den bare tid.
Hej Ulla
SletJa det må man sige i går stille i dag koldt og blæsende, du har ret den lever livet farligt. Derfor vil jeg heller ikke anbefale den til andre.
Ja bregner der stadig er grønne er ekstra værdifulde lige nu.
Kære Lisbeth.
SvarSletJa, det blev en kold dag, lige modsat i går.
Det er et "skønt" morgenbillede du fik taget.
Og R Olive begynder da - men den går måske i stå når det er så koldt. Men fin er den.
Også de andre rhodoer tegner godt.
Jeg kan godt lige gule roser.
Jeg tror ikke der er nogen tegn på liv i de Clematisser jeg har.
Hav en god aften
hilsen jessie
Kære Jessie
SletJa det blev ekstra koldt i dag. Det var så ikke morgen, men over middag.
Jeg er også bange for, at R. Olive bliver brun i knopperne.
Ja der er masser af knopper på de fleste af mine rhodoer.
Ja jeg kan også godt lide gule roser, det må jeg kunne med alle dem jeg har :)
Det er heller ikke alle mine clematisser, der er liv i endnu.
I lige måde.
Hilsen Lisbeth
Det er herligt, at planterne så småt begynder at vise tegn på liv og udvikling på trods af det ugunstige vejr. Jeg forstår godt, at du beskytter Olive. Flere af dem, vi plejer at dække med gran, er blevet for store, så det er bare ærgerligt, hvis topskud og blomster svides af frosten.
SvarSletHej Marie
SletJa det er rigtig godt at se liv rundt omkring i haven, trods kulden og blæsten. Jeg er ikke helt sikker på, at Olive bryder sig om at blive beskyttet på den måde, men den er også lidt for høj til at jeg kan dække den med gran. Så nu må vi se, som du siger, ellers er det bare ærgerligt.
God aften Lisbeth. Ja, det er da utroligt som vejret har skiftet siden i går, selv da der over middag skinnede en svag sol gennem skyerne, så var der overhovedet ikke noget varme i den! Så mine udeture var også korte! Brrrr!! Lad os håbe det ikke vare for længe med lidt mere forår!
SvarSletHav en god aften!
God aften Alice
SletJa koldt er det blevet nu, så vi må nøjes med korte ture ud eller gå godt til, når vi er ude.
Ja de siger 14 dage, så må det også være godt, så vil vi have forår igen :)
I lige måde.
godt du kan sidde inde i lunet,, ja koldt har det været, faktisk ganske forfærdeligt, nu var vi lige i stødet til forårets komme, trods det kolde vejrckan jeg se alt pibler op hos dig
SvarSletjeg. købte optimistisk solcreme med hjem igen ....
Hej Jonna
SletForhåbentlig får du brug for solcremen inden længe :) men det bliver ikke lige de første dage. Ja det er dejligt, at det hele pibler op alligevel.
Hej Lisbeth.Ja! her er det også hundekoldt.Jeg var rundt og tage billeder af den bare have i dag og jeg frøs da godt.Der er da gang i det nede ved jorden......men vi mangler jo lidt varme.Og hvor er de fine de små Dorothealiljer.Har desværre ikke ret mange af hverken vintergækker og liljerne.
SvarSletDet ser da godt ud det Bent har gang i ved diget.Lad os håbe det holder vandet væk.Og lad os også håbe at kulden hurtig forsvinder.....vi vil have lidt varme igen.Rigtig god aften til dig knus Jette
Hej Jette
SvarSletJa hundekoldt har det været i dag, og vi må nok klare os med det nogen dage, men så må der også komme forår igen. Vi krydser fingre for snarligt forår.
I lige måde
Knus Lisbeth
Hej Lisbeth. Et stort tillykke med din 2 års blogfødselsdag i går. Og sikke nogle flotte tal- over 700 indlæg og over 100.000 besøgende. Jeg synes du skal strække dig og løfte hovedet højt, for det er virkelig godt gået. Jeg har fulgt med i det meste af tiden her på din blog og du har også inspireret mig rigtig meget. Jeg har lært mange plantenavne og fået bragt mange gode nye planter ud i haven. Ja, det er ærgeligt at vi nu skal have koldere vejr igen. Jeg håber det forsvinder lige så hurtigt og forhåbentlig er den sidste kuldetrækning i år.
SvarSletHej Birgitte
SletSå skrev vi til hinanden samtidig :)
Tak for lykønskning, ja jeg er glad for de fine tal. Jeg er ikke så god til at rette mig op, men på din opfordring vil jeg prøve igen :)
Ja du har da også snart være med til at blogge et stykke tid, jeg synes, jeg kan huske, du kom med.
Jeg er glad for at høre, at du har lært lidt her hos mig. Så kan jeg lære om pelargonier hos dig.
Ja lad os håbe, at kulden hurtigt er overstået, nu gider vi ikke det pjat mere.
Lyder som om vejret har været heftigt oppe på øen. :o)
SvarSletJeg har været i haven hele eftermiddagen, det skal så siges at vinden kom, så haven lå i læ fra huset. Lidt fordele er der jo ved en lille have! Men så snart jeg kom om på siden af huset, var håret ved at blæse af...
Men frisk luft skulle jo være sundt og røde kinder gav det da, - men det er jeg også sikker på du får på dine daglige ture ved vandet... :o)
Hej Fru Friis
SletJa her har ikke været meget læ, men ja jeg fik røde kinder på turen til vandet.
Heldigt at du kunne være lidt i haven. Jeg var kun ude og dække de små puslinge til, som jeg plantede i går.
Der har også været koldt her i dag og der blæser en del.
SvarSletDet er godt nok træls, men jeg kan se at der loves varmere vejr sidst i måneden, så må vi jo håbe det holder stik.
Dine rhododendron ser vel nok dejlige ud, jeg synes mine hænger noget med næbbet, men det er sikkert kulden der gør det.
Med venlig hilsen
Lene Jensen Nordjylland
Hej Lene
SletJa koldt er det, lad os håbe på forår snart igen.
Ja de kan ikke lide kulden de rhodoer, så hænger de med bladene, men de skal nok rette sig igen.
Lene hvis du vil have hostafrø, skal du bare sige til, jeg har nogen liggende og sender gerne.
Vh
Lisbeth
Det kunne da være sjovt, at prøve. Kan man så dem nu?
SletDet tror jeg sagtens man kan, men det skal så også være nu, jeg såede for 4-5 uger siden. Send mig din adresse lisbethklastrup@gmail.com så sender jeg frø på mandag.
SletJa, så får du sørme lige en ekstra kommentar fra mig :-)
SvarSletJeg læste at du skriver din kommentar på et indlæg inden du læser alle de andre kommentarer. Så det vil jeg prøve. Jeg har nemlig altid læst igennem indlægget og alle kommentarerne først, og når jeg så når til at skulle kommentere selv, så jeg har fuldstændig mistet tråden og kan ikke koncentrere mig om at formulere mig.
Så måske kan jeg bedre overkomme det på din måde :-)
Jeg elsker jo gult, så den rose er lige min kop te.
Og jeg synes altså at din kirsebærlaurbær er flot :-) Jeg stammede min endnu mere op i efteråret, men fik aldrig vist hvor flot den blev. Måske jeg skulle lave et indlæg nu hvor vi ikke kan komme i haven i nogle dage.
Her har det også været pivende koldt i dag, og jeg skulle endda ud på min første rigtige gåtur efter operationen. Godt det varme tøj ikke var pakket væk endnu :-)
Tak Hanne
SletDet er jeg da glad for. Ja det er den eneste måde at gøre det på, så kan man læse, hvad de andre har skrevet bagefter :) Så pyt med om andre har skrevet det samme, det var nemlig derfor, jeg ikke kunne skrive noget.
Ja du er vild med gult, så det er lige dig.
Ja egentlig har jeg jo kun bevaret den kirsebær-laurbær på grund af dig, men jeg har klippet godt og grundigt, så nu er den ved at være pæn. Jeg vil gerne se, hvordan din ser ud, så du må have godt med tøj på og ud og tage billeder i morgen. Det varme tøj kan vi bestemt ikke undvære endnu. Jeg var på havebesøg hos Ida i dag uden hue og halstørklæde, nej hvor jeg frøs, så det var hurtigt overstået.
Ja jeg mistede faktisk også tråden og måtte tilbage og kigge på billederne igen. Din kirsebærlaurbær er blevet rigtig flot. Jeg tror min står forkert (mod nord) for den har fået frostskade, så jeg har måttet klippe den tilbage og fjerne de visne blade. Den er ikke særlig køn, men god for fuglene, så jeg har fredet den lidt.
SvarSletDe gule roser springer jeg pænt over!
Hej Bente
SletDet kan jeg godt forstå, det er svært, når der er så mange billeder, selvom du sprang den gule roser over, godt jeg havde advaret dig :) Jeg kunne ikke huske, at du ikke er til gult.
Kirsebærlaurbær bliver tit grimme om foråret, det var min også sidste år, derfor klippede jeg grundigt i den, heldigvis pyntede det.
Så begyndte den at springe ud, og hvor er den fin den første lille rhododendronblomt.
SvarSletK.H. Anette fra Fru Pedersens have
Hej Anette
SletJa så lukkede den lidt op, gad vide om den klarer det.
Kh
Lisbeth
Ja, dine Dorothealiljer er godt nok noget længere fremme endn mine, som du også har skrevet til mig. Jeg håber Olive klarer frost og sol sammen og giver dig et flot forårsshow inden længe.
SvarSletDen gule rose er meget smuk, dejlige billeder.
God fredag til dig:)
Hej Ulla
SletJa nu står mine Dorothealiljer fint, men de er lidt længe om at springe ordentligt ud. Jeg er bange for, at Olive må skuffe i år, den kan heller ikke lide at blive dækket til, knopperne falder af :( Jeg må glæde mig over, at der snart kommer andre i blomst om 1½ måned eller sådan.
Dejligt at du kan lide min gule rose :)
I lige måde.
Hej Lisbeth, dine rhododendron staar lige paa spring til at springe ud.Det var hyggeligt at moede Lise i Kastrup og igen i Singapore.Har idag vaeret i legestue i den danske klub med min datter og barnebarn. En anden mormor fra DK var med.Det lyder til der er koldt igen i Danmark, saa det er ikke rent galt, at jeg ikke naaede at klippe alle staudetoppe, inden jeg rejste.Her er temperaturen meget behagelig, saa arme og ben er blevet luftet.Hilsen Hanne
SvarSletHej Hanne
SletJeg har netop gået og tænkt på dig, så det var dejligt at få en hilsen fra Australien. Det var sjovt, at du og Lise kunne møde hinanden i lufthavnene og at du også mødte en anden mormor fra Dk.
Det er koldt igen her og de næste 14 dage, men så er det også tid at klippe stauderne, når du kommer hjem igen, det varer jo lidt endnu.
Men det lyder rart hos dig åbenbart ikke for varmt.
Tak for hilsen.
Lisbeth
Supply basic details of a phone number like name of the owner, address
SvarSletand the number itself to get a search will underway.
The police are investigating the threats, as both have
been delivered in a similar style and possibly by the same culprit.
In the last few years, you may have heard the words bullying or cyberstalking in the news quite a bit.
Feel free to surf to my web site; phone directory
Occasionally laser surgery will be used in order to deal with the problem.
SvarSletIndividuals who have suffered with acne look forward to the
day when they can look in the mirror and see skin that is pimple and blemish-free.
Chocolate and junk foods are often blamed for the
cause of acne.
my weblog :: How to get rid of warts
I believe that it would be beneficial to you if the agent
SvarSlethad prior experiences in finding, listing, and selling properties in
your area of interest. Indications are growing that investors will bring
a rebirth of interest in property this spring.
There is very little scope for appreciation in
under-construction residential projects.
my web page - vuokra asuntoja
Your current poѕt has ρroѵen benefiсial to uѕ.
SvarSletIt’s rеallу useful and you're certainly really well-informed in this field. You have got popped my personal face in order to various views on this particular topic with intriguing and reliable written content.
My web-site :: Uengine.org:8088