Der er ikke meget varme i luften i dag, vinden er her hos os hård og kold, så fornøjelsen ved at gå i haven er begrænset, så er det rarere at sidde her ved brændeovnen.
Udenfor i krukker/pottter står de små forårsbebudere, som jeg købte forleden i Netto. De lyser dejligt op og holder meget længere i blomst derude.
Floks og anemoner er på vej op af jorden
De første blomster i den gule krokus har vist sig.
Nu kan det ikke vare længe, inden de første blomster på Dorothealiljen springer ud.
Der er ved at komme lidt blomster i kejserbusken igen.
Skimmia japonica japonica Rubella er klar til blomstring
I pavillionen er der små spirer på vej
Her er det hvid campanula
og her Marieklokker
I går var jeg heldig at få fine solnedgangsbilleder efter den dejlige solskinsdag.
Roserne for i dag kommer her
Hm gad vide om der ikke er forkert navn på dette billede, det tror jeg, men smuk er den, så I får den alligevel :)
Redouté er en engelsk rose som bliver til en stor busk, den er især smuk i eftersommeren. Dens kraftige duft er ikke lige mig, men jeg må indrømme, at den er smuk på disse billeder :)
Ovenstående rose Reine des Violettes er en remontantrose, som blomstrer ivrigt det meste af sommeren og igen i eftersommeren, det er en stor hårdfør busk.
Roserne skal have noget ekstra godt i år, så de bliver flotte, til I kommer d. 29. juni, måske kan jeg være heldig at overvinde rosenstængelsygen.
Malene på bloggen Lad romantikken blomstre gjorde reklame for Mycostart i sit sidste indlæg, I kan læse om det her Det kan købes hos Ernst Jensen, som har skrevet bogen: Et liv med roser.
Jeg har nu sendt bud efter det, Ernst Jensen var hurtig til at sende.
Så jeg fik pakke i går, jeg venter lige lidt med at putte det ned til roserne, frosten skal af jorden først.
Søndag tørt med en del sol og temp. op mellem 4 og 7 grader. Let til jævn nordvestlig vind, ved kysterne først på dagen op til frisk vind. Sådan skulle det blive i Østjylland i morgen, lad os håbe, der bliver mindre vind i hele landet end i dag.
Fortsat god dag.
Høneballehaven blev påbegyndt på Samsø for 24 år siden, den ligger der stadig. Bloggen blev lavet i 2011. I januar 2023 flyttede vi til Fyn, der er stadig lidt billeder fra Samsø, men vi har nu lavet en ny have på vores nye sted. Knap 900 m2 har vi at råde over, men der er plantet meget nyt For nemheds skyld bliver bloggen ved at hedde Høneballehaven, da det er min blog. Jeg håber, I vil blive ved at følge mig og bloggen. Jeg viser mange billeder fra min nye have og omegnen.
lørdag den 2. marts 2013
Kold vind og forårstegn
Velkommen til min blog, det vil glæde migl hvis du lægger en kommentar, jeg svarer på alle kommentarer.
Jeg hedder Lisbeth og bor på Fyn. Jeg er pensionist og har blogget i mange år fra 1.4.2011.
Jeg har to små hunde, blandinger mellem Schipperke og Pomeranian, de sniger sig ind på en del af billederne.
Jeg bruger al min ledige tid i min have og her på bloggen, som handler om den have jeg havde på Samsø og den jeg er ved at lave her på Fyn. Jeg er plantesamler rhododendron og roser er favoritterne, men der er meget andet som sjældne træer og buske, en del stauder, clematis, pæoner og træpæoner.
Om vinteren tager jeg billeder i den smukke fynske natur.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Det har vært mye vind her også i dag, og det er ikke så ofte det blåser så krafig her. Det er deilige bilder du viser. Jeg lengter etter å se grønne skudd selv. Hyggelig med nye spirer hos deg.
SvarSletHa en god aften.
Hej Marit
SletDet er ikke rart, når det blæser så meget. Jeg kan godt forstå, du længes efter at se grønne skud hos dig.
Jeg er stolt af mine små frøspirer, jeg er jo ikke så erfaren som dig :)
I lige måde
Hej Lisbeth
SvarSletsom altid skønne billeder, og hvor er planterne dog langt i din have. Jeg skal kigge grundigt efter for bare at se en grøn spids af en krokus.
Kan du iøvrigt fortælle mig, om jeg skal klippe bladene af juleroserne? De er sådan lidt slatne og nogle af dem er grå i kanterne? Er de mon visne eller de bare vintertriste?
VH Nina
Hej Nina
SletTak skal du have, ja jeg kan da forstå, at planterne er noget længere i min have, men I indhenter det nok.
Ja du skal endelig klippe bladene af juleroserne, da der kan være svamp i dem. Kønne er de jo heller ikke mere, så væk med dem. Der kommer snart smukke nye sammen med blomsterne.
Vh
Lisbeth
Hej Lisbeth
SletTak for svaret. Så vil jeg ud og klippe dem i morgen. Er det alle bladene? Eller kun de grimme? Hvis det er alle bladene, så står planterne tilbage kun med knopperne?
VH Nina
Hej igen
SletJeg tager alle bladene, så de kun står med knopperne. Jeg har læst, at det godt nok varer længere inden de blomstrer, til gengæld holder blomsterne længere.
Tak.
SletSå skal der klippes i morgen. Jeg håber på mildere vejr, og hvis jeg så samtidig rydder bedene for plantetoppe mv. så kan det jo være, at der alligevel er noget, som er skudt op her i haven.
VH Nina
De lover mildere vejr, så vi må ud og rydde væk og se det nye, der skyder op i haven.
Sletvh
Lisbeth
Dorthealiljerne ser ud til at trives fint i din have. Jeg har prøvet et par gange uden held, så nu nøjes jeg med at kigge i andre haver. Jeg blev også indendørs i dag, men i morgen meldes der om havevejr
SvarSletHej Ulla
SletDet er da ærgerligt, at du ikke kan have Dorothealiljer hos dig, jeg er glad for, at jeg kan have dem. Glæder mig til bedre vejr i morgen.
Dejlige billeder af forårstegn der ude.
SvarSletFlotte solnedgangs billeder.
Ha´ en god aften.
Hej Aase
SletJa det er dejligt, når der er nogle forårstegn.
Tak skal du have og i lige måde.
Ja det skulle være koldt og blæsende i dag. Vi tog til østkysten og gik en tur langs stranden ved Bellevue, og der var det mildt og ikke særligt blæsende. Så det kommer nok an på hvilken en kyst vi taler om!
SvarSletI går var det fantastisk vejr og i dag trist og gråt med et lille strejf sol!
Jeg har gemt linket til den rosengødning. Tak for det! Kan godt se, at man kan købe i mindre portioner. Men det skal ned til rødderne, kan jeg forstå! Det skal da prøves!
Ja foråret er så småt på vej hos os alle......nu er sneen også ved at forsvinde fra min baghave!
Spændende såninger du har gang i!
Hej Bente
SletJa det har været rigtig træls vejr, det er ellers østkysten jeg går til, når jeg går med hundene, men det var så koldt, at jeg afkortede turen og slet ikke gik derned.
Forhåbentlig er det bedre i morgen.
God idé med rosengødning, når man kan købe det i mindre portioner. Ja det skal ned til rødderne.
Dejligt I er ved at være snefri.
Ja det er spændende alene det de kommer op er sjovt. Jeg har forøvrigt flere frø af hvid campanula, hvis du vil have nogen? Ellers må du have et par planter, hvis de bliver en succes.
Det er sødt af dig Lisbeth, men jeg har fået så mange frø tilsendt, at jeg vill så dem i år. Det er planen for ellers glemmer jeg bare halvdelen igen i år!! Det synes jeg er skammeligt, når så mange har haft ulejligheden med at sende! Som altid sødt af dig :0))
SletHej Bente
SletGod idé at begrænse sig, ellers får vi alt for meget sået eller får kun sået det halve :)
Dette var flotte bilder. Herlig med vårblomster i krukker. Gleder meg til det blir litt midlere her, så skal jeg også sette ut noen krukker.
SvarSletØnsker deg en fortsatt fin helg! Klem
Hej Vivi
SletTak skal du have, håber snart I får mildere vejr hos jer, så du også kan sætte noget ud i krukker.
I lige måde.
Klem
Skønne forårskrukker, dejlige sommerfotos af roser og dejlige planer om at kræse lidt ekstra for disse dronninger...uh kan mærke det - foråret har hørt startskudet:0)
SvarSletKh Katinka
Hej Kantinka
SletJa der er forår i luften, bare ikke lige i dag, men skal vi ikke satse på, at det kommer i morgen :)
Kh Lisbeth
God aften Lisbeth. Der er da utrolig mange vækster på vej hos dig, det ser virkelig lovende ud :) Her kan jeg kun se lidt erantis helt inde i hækken hvor sneen er smeltet, ellers er der sne overalt i bedene. I skoven er sneen smeltet, undtagen på stierne hvor der er tykt lag is! Der kommer næsten ingen i skoven disse dage, pga. af det er så glat, så mig og Luna har den helt for os selv! :)
SvarSletSkønne roser du viser, samt dejlige himmelbilleder!
Ha en fortsat dejlig weekend!
Hej Alice
SletDejligt med et lille livstegn ude fra verden, der er ikke meget liv på bloggene i aften. Uha det er vist meget koldere hos jer, det lyder ikke rart med et tykt lag is på stierne, kan du godt stå fast, måske bruger du stadig kamikkerne. Men dejligt at have skoven for sig selv, det må I nyde.
Tak skal du have.
Også fortsat god weekend til dig. Vi håber på lunere vinde i morgen.
Godaften Lisbeth.Nu tror jeg nok at jeg er udhvilet efter gæstebud i går.men jeg kom ikke udenfor.For her var det da godt nok koldt og blæsende.
SvarSletFine krukker med forårsblomster du viser.Og den rosengødning har jeg også lige set hos C.D.Det bliver da spændende om den gør nogen forskel.
Smukke solnedgangsbilleder.Nu må vi se om vejret er til udendørs arbejde i morgen.God aften til dig knus jette
God aften Jette
SvarSletNej det var ikke vejr til at komme uden for i dag, men i morgen, så bliver det bedre.
Ja jeg håber da gødningen gør en forskel, jeg har købt meget :)
Knus Lisbeth
Hej Lisbeth
SvarSletJa det har været en kold dag, jeg mødte ind kl 14 og har fri Søndag kl 15, så går turen til Kolonihaven.
Jeg må have nogle billder af de påskeklokker jeg klippede ned i dec.
I aftes røg der en bstilling af gødningn afsted. Jeg nøjes med en lille pose til at starte med.
Inde hos C.D. er der en udfærlig vejledning i hvordan man bruger det.
Og dr står det skal i hullet når man planter rosen. Så hvordan bruger man det hos de roser der er plantet? ved du noget om det?
Rigtig dejlig søndag til dig.
Hej Linda
SletJeg har set vejledningen hos C.D. Stod der ikke også noget om, hvad man gør når roserne er plantet, det tror jeg. Jeg vil prøve at stikke ned med en greb eller lignende uden at beskadige rødderne, og så hælde gødningen ned i huller.
Også god søndag til dig.
Hej Lisbeth - Det var fornuftigt af dig at blive inde i varmen igår, for det føj hvor var det koldt, men idag skinner solen og alt er glemt ;o). Jeg skal da ellers love for at det pibler frem over hos dig, så langt er mine krokus ikke, ok jeg havde den ene der sprang ud til nytår, ellers venter jeg stadigt tålmodigt ;o).
SvarSletHvor ser dine små spirer fine ud, dejligt det lykkes for dig. Jeg skal da vist også prøve den rosengødning, også selv om jeg ikke har så mange roser, men forkæles skal de ;o)
Kan du ha en god dag i haven ;o)
Hej Heidi
SletJa det var kun indevejr i går, men i dag er det dejligt, selvom vi stadig har noget vind hos os.
Ja god idé at forkæle roserne, håber vi :)
I lige måde, nu skal vi nyde det.
Hej Lisbeth
SvarSletJa, man må da sige at vejret har taget revanche idag!
Er spændt på hvilke blomster der er sprunget ud for dig - i dette kanonvejr - Dorathea kunne være en kandidat!
Men der kommer vel et lille indslag om dette :)
Hej Karsten
SletSå nåede du det inden næste indlæg :) Jeg har selvfølgelig ikke haft tid til at lave nyt indlæg, men det kommer inden så længe. I dag skulle det nydes udenfor.
Jeg har taget billeder af Dorothea, men om det er gode, ved jeg ikke endnu.
Hej Lisbeth. Det er så godt, at du har små frøplanter ude i din pavillon. Det bliver jo spændende at se hvor mange planter, der bliver. Det spirer også her hos mig og jeg bliver så glad over det. Ja, jeg læste også om det rosenmiddel, men tror jeg holder mig til komposteret kogødning. Jeg har ikke (endnu) haft stængelsygen. Jeg håber du kommer den til livs, for det lader til at være et effektivt middel.
SvarSletHej Birgitte
SletJa det er dejligt, at det endelig lykkes også for mig med at det spirer.
Hvis du ikke har haft stængelsyge og dine roser er kraftige nok, er der jo heller ingen grund til at bruge det. Så må vi se, om det virker hos mig.
Hej Lisbeth.
SvarSletJa, det bliver spændende at se, hvor fantastisk et produkt det er vi har købt til vores roser. Jeg har kun købt en lille pose i første omgang, for at lave et eksperiment med hvor stor forskel der bliver imellem de der får ekstra hjælp, og de der bare bliver gødet som normalt. Men Ernst er i hvert fald overmåde begejstret, så jeg regner med at blive overbevist.
Ernst har forklaret, at når man vil give produktet til de roser, man allerede har i sin have, skal man stikke hul med sin greb, så man kan komme så tæt på roden som muligt. Produktet skal nemlig i kontakt med plantens rødder for at virke.
Tak for din reklame for min blog nok engang, det er jeg rigtig glad for:-)
Venlig hilsen Malene
Hej Malene
SletJa det bliver spændende at se, om produktet er så godt, det håber jeg, jeg har investeret 291 kr. i det. Jeg har også tænkt mig at prøve at stikke huller med en greb, men det skal nok ikke være endnu. Selv tak det var en ære :)
Hilsen
Lisbeth