fredag den 29. marts 2013

Blogstrejke og .... billeder

Da jeg så, hvordan det så udenfor i morges, var jeg lige ved at strejke, der er bare ikke noget ved at gå rundt at tage billeder i snevejr d. 29. marts, det var ellers flot med et hvidt lag over det hele på buske og træer. Nu er det heldigvis væk, så der ligger kun de gamle bunker tilbage, det er rigeligt tak. Solen har prøvet at trænge igennem, men det er ikke rigtigt lykkedes for den. Det sner stadig og har gjort hele dagen, nu MÅ det da være det sidste sne for denne del at sæsonen.
Derfor går jeg endnu en gang til arkiverne, godt jeg har dem. Noget er vist før, noget ikke men det kan da nydes alligevel, håber jeg.


Her er rigtig stokroseidyl, det ser flot ud, så længe de holder sig oprejst, men kommer der en god storm, så ligger de hen over fliserne.

Lavatera hører til samme familie mener jeg, sidst jeg viste billedet, kunne jeg ikke huske navnet. Nu har  jeg undersøgt det, den hedder White Angel.
Jeg har tre buske med syriske roser ved husmuren, i 2012 blev de ikke så flotte på grund af den megen regn, så det er ikke blevet til så mange billeder. Alle tre er selvsåede, som jeg har fået foræret af en, der bor oppe i byen.
 Sumpegen er købt i Lønbæk, den har smukke efterårsfarver
Sumpcypressen er købt samme sted, den er jeg meget glad for, så jeg har anskaffet mig en mere.
 Denne Viburnum  købte jeg sidste år ved Kridtvejs Planter
Her er den i blomst
Jeg glæder mig til jeg igen skal se violfrøstjernen i blomst

Et par kig ind i haven, dejligt med lidt grønne billeder

 Åkanderne er skønne




Til slut forskellige billeder af rosen Summersong.
Fortsat god aften, snehilsener fra Samsø



42 kommentarer:

  1. Kære Lisbeth. Jeg håber sørme ikke at du går i strejke. Hvor skal vi så se dejlige blomsterbilleder fra din have. :-) Men jeg har nu også været træt af vejret i dag. Har heldigvis haft hyggebesøg af egernet og sat lidt farver i drivhuset med tete-a-tete. Men nu vil vi gerne ha' solskin :-) . Hilsen lone fra aitos have

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Lone
      Nej jeg går ikke i strejke, for jeg kan jo ikke lade være :) så jeg skal nok finde mere fra arkivet. Det har godt nok været træls vejr i dag, godt du har dit egern at trøste dig med.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  2. Tak for billeder der varmer! Her er alt dækket af sne igen. Suk.

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak Nana
      ja hvor vi sukker, det forbistrede sne, vi gider det ikke mere.

      Slet
  3. Hej Lisbeth

    Måske er vejret ved at lave en 1996 - sådan en uge inde i april skifter det fra dette lala vejr til de der 28grader....

    Så kan du få din Summerwind, sådan rigtigt - den ligner jo mistænkeligt meget Austins Summersong;) Det var vel ønsketænkningen der lige rendte afsted med skriveriet?

    Kan du bare have en hyggelig aften!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Jeg tror også, at det går lige over i sommer, pyt bare sneen forsvinder, det gider vi ikke mere.
      Pyt du får ret, og jeg får fred :) jeg har rettet sangen. Du har nok ret, det var ønsketænkning.
      Jeg har en daglilje, der hedder summerwind, det er nok derfor.
      I lige måde - tak for rettelsen.

      Slet
  4. Tak for sommer billeder. Ja jeg er fan.. også færdig med sne. Nu skal vi altså i haven. Glæder mig til at så højbede til. Ja faktisk også til at luge ukrudt.. tro det eller ej. God påske

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak Anne
      Ja vi er godt trætte af sne, vi vil i haven og have bugt med ukrudtet, selv det kan vi længes efter.
      I lige måde.

      Slet
  5. Rosen er lækker uanset, om den hedder summersong eller -wind. Og, ja, haven er næsten gået i dvale.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Marie
      Ja det er en lækker rose uanset navnet. Det er trist med dvalen, det må snart gå over med den dvale.

      Slet
  6. Kære Lisbeth.
    Ja, det er lidt træls med al den sne, det har også sneet her.
    Min søster ringede og spurgte "nå er du i haven"!!!!
    Vittig, ik?
    Men så kan vi da glæde os over dine fine havebilleder.
    Lavatera, den må jeg vist kigge lidt nærmere på.
    hilsen jessie

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Jessie
      Ja hvor er det træls med det sne, det er også træls med folk, der prøver at være sjove. Det er jeg også udsat for med en tidligere kollega. Det er nemlig ikke spor vittigt, når man gerne vil i haven.
      Godt I glæder jer over mine billeder.
      Lavatera står vist på din liste :)
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  7. Hej Lisbeth - Jeg håber da sandelig ikke du planlægger at gå i strejke. Var det ikke bedre vi istedet lavede en lockout på vinteren, gerne en rigtig langvarig en ;o)
    Tænk at det har sneet hele dagen hos dig, vi er da heldigvis sluppet fri. Så jeg er glad for, du valgte at vise skønne sommerbilleder istedet for. Jeg er især vild med det første du viser af stokrosen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Heidi
      Ja lad os lockoute vinteren, den skal vare indtil 1.12. helst :)
      Jeg synes godt jeg kunne se, at I var sluppet fri for sne hos jer. Heldige jer I havde endda ikke noget i forvejen.
      Jeg kan godt huske, at du kommenterede på det billede i sommer, vi har jo noget med modlys billeder dig og mig :)

      Slet
  8. Flotte bilder som alltid. Din sumpeik kunne jeg gjerne ha her i hagen. Den har så flotte blader. Det er jo utrolig at det stadig kommer snø hos deg.
    Ha en god aften!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Marit. Sumpegen er jeg meget glad for, den har fine blade.
      Ja det har sneet hele dagen, men tør med det samme, det gør det nok ikke hos jer.
      I lige måde.

      Slet
  9. Uha, du må ikke sådan forskrække os med truslen om strejke - det er rigeligt med lærernes konflikt. Hmm - kan vi mon sende lockout varsel til vinteren?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Jeg skal nok lade være med at strejke, men det med at lockoute vinteren, det er fint :)

      Slet
  10. Godaften Lisbeth.Ja! det er da lige før man går i strejke med det vejr.Vi har også fået sne en god del af dagen.Men godt at du har rigelige blomster at vise os.Havde også nogle smukke stokroser sidste år,men de får så grimme blade.
    Jeg har lige påkket,da vi jo skal til Gitte i morgen tidlig.......håber ikke det sne for meget.
    God aften til dig knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. God aften Jette
      Ja det har vi da lyst til, men det hjælper nok ikke. Ja mine stokroser får også grimme blade, det er ærgerligt, for de er jo ellers smukke.
      De lover kun enkelte snebyger i morgen, så det går nok. God tur og hils.
      Knus Lisbeth

      Slet
  11. Vackra bilder!! Stockrosorna är underbara. Jag har aldrig haft dem hos mig.
    Läcker färg på summersong.
    Ha en fin påskhelg.
    Kram Maria

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Maria
      Ja stokroserne er skønne.
      Tak i lige måde.
      Kram Lisbeth

      Slet
  12. Tak for de dejlige billeder.
    Her har vi fået flere småbyger med sne.
    Ha` en god aften.

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak Aase
      Vi har ikke kun fået byger, vi har fået sne hele dagen.
      I lige måde.

      Slet
  13. Altid godt at kunne finde fotos fra sidste år når nu sneen stadig hærger,og suk der kan komme meget i april også!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jan
      Ja jeg er meget glad for mine billeder. Sig ikke sne i april også, det gider vi godt nok ikke.

      Slet
  14. Lisbeth, nyder dine dobbelte stokroser de ligner jo pomponer...og violfrøstjernen..tak for dit spirende "forår".

    SvarSlet
  15. Dejlige opmuntrende billeder i en hvid tid! Hold op vi har fået sne. Haven er igen dækket af sne overalt!
    Så er det da godt at vi kan hygge indendøre.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Bente
      Ja opmuntring må der til, her var det også hvidt, da vi stod op, heldigvis er det tøet igen, der ligger kun det gamle sne, men det sner stadig :(
      Ja der er ikke andet for, end at indstille sig på, det var noget endnu med foråret. Så vi hygger bare indendøre.

      Slet
  16. Det er da også helt fantastisk dejligt med nogle sommerbilleder. Jeg er selv ved at være lidt træt af at kigge ud ad vinduet.
    Den skønne rose må jeg da lige kigge efter, den er jo skønt orange.
    Violfrøstjerne har jeg ikke haft endnu - jeg ved det, det er en mangel i min opdragelse, so blame my mother! Men jeg skal helt sikkert have den i haven en dag :o)
    Go' lørdag!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hedder den rose summersong eller summerwind? Ved kopiering står der summerwind!!!??? :o)

      Slet
    2. Hej Vibeke
      Ja vi kan hurtigt blive trætte af at kigge ud af vinduet, så jeg skal nok finde flere sommerbilleder frem senere i dag. :)
      Det er en fejl, du ikke har violfrøstjernen, du må lige have fat i din mor, for den kan I ikke leve uden.
      Rosen hedder Summersong, det var mig, der havde skrevet forkert, heldigvis fik Karsten mig på andre tanker :)

      Slet
    3. Jamen godt vi har Karsten ;o)
      Så vil jeg igangsætte en eftersøgning straks!
      Tak for dit hurtige svar.

      Slet
  17. Så fine Stokrosebilleder....... kommer i tanke om at jeg har nogen frø et eller andet sted.... gad vide om jeg ikke godt kan så dem nu.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Sussi
      Jeg mener, du kan så dem nu, og der sker i hvert fald ikke noget ved det. Det kan godt være, at de først blomstrer næste år, men hellere næste år end slet ikke.

      Slet
  18. Sikke en stokroseidyl du holder dig:) Jeg er så træt af at stokroserne for rust og har lovet mig selv at holde mig til lægestokrose. Din Lavatera White Angel er meget meget yndig i farven, jeg går og kredser om min Lavatera for jeg er så spændt på om den har klaret vinteren.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth
      Ja det er da stokroseidyl, det har vi her på Samsø :) men desværre er der rust i bladene med det samme, det er ærgerligt. Den dobbelte hvide var helt ny, men det forhindrede den ikke i at få rust.
      Sidst jeg kiggede til min Lavatera havde den det fint, men det er vist et par uger siden, så man ved aldrig.

      Slet
  19. Hej Lisbeth. Nu blev jeg opdateret på din blog - herligt. Det var interessant at læse om dine dahlier, du skal nok få mange, det er jeg sikker på. Din tallerkenblomst kender jeg godt. Det er en sjov plante og en sjov måde den skal behandles på. Jeg blev helt forskrækket da jeg læste ordet Blogstrejke, men blev heldigvis hurtigt beroliget igen. Ja, det er træls med den kulde. Her fik vi ingen sne, men det blæser og er hundekoldt. Jorden er stivfrossen og det er umuligt at lave noget udenfor. Rigtig god påske til dig og Bent.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Birgitte
      Det er så dejligt med dig, for selv om du er væk et par dage, så sørger du for at opdatere dig, når du er tilbage igen. Sjovt at du kender tallerkenblomsten, det er der vist ikke mange, der gør. Den er lidt pudsig men flot når den blomstrer, når den bliver grim, er det bare væk med den.
      Det har faktisk lykkedes mig at plante nogle afblomstrede påskeliljeløg, så jorden er ikke så frosset her hos os. Det fryser heller ikke så meget hos os, og sneen har isoleret lidt, men jorden er meget våd.
      Også god påske til jer.

      Slet
  20. Hej Lisbeth.
    Se dét er lige sagen for mig, med stokroseidyl, marmelukærmebusk og Syrisk rose. Det er dejlige og romantiske planter.
    Her nede hos mig er der smeltet en del sne i løbet af dagen, men det har været gråt og trist at se på.
    Men der er god opmuntring til forårshumøret, for det spirer og gror inde i det kølige værelse, hvor alle de små såede frø står til forspirring, og Jacobs arbejde med at jævne udestuen med jorden skrider stødt og sikkert fremad:-)
    Fortsat god påske.
    Kærlig hilsen Malene

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Malene
      Det er godt at høre, at det lige var noget for dig. Jeg kan samle frø fra stokrosen til dig, hvis du vil have det.
      Her var der hvidt til morgen igen igen, men det forsvandt i løbet af formiddagen, så nu ligger der kun de gamle dynger hist og pist. Lad os håbe, at vi ikke får mere.
      Ja det er dejligt med alle spirerne indendøre, det kan vi lide, når vi nu ikke kan få forår.
      Godt det går fremad med udestuen, så I kan komme videre med projekterne.
      I lige måde
      Kærlig hilsen Lisbeth

      Slet