tirsdag den 24. juli 2012

Så fik vi varme

Ja vi fik varme, og jeg er krøbet i skyggen her ved min computer. Termometeret siger 25,7 grader, det er nok til mig. Jeg har hakket ukrudt i nogen af bedene i formiddags, det var rigeligt varmt, så nu har jeg holdt siesta og sat billeder ind på computeren.
Her er lidt af hvert, først lidt overbliksbilleder:

 Den snart helt nedlagte petanquebane ses i baggrunden

 De første set nedefra
 Og her et par stykker fra oven. Inden roserne blomstrer af tog jeg lige et billede igen.
Her et rhododendronbed, nu med blomstrende hortensiaer
Her et billede af blommetræet set ovenfra
Her kan I nok ane, at Bent er i fuld gang med at nedlægge petanquebanen, Vicky beundrer værket :o)
Det nye stenbed, som ligger i forlængelse af staudebedet er snart groet pænt til. Her står en del af de pelargonier, jeg fik hos Bente. De blomstrer snart, så jeg må lige få taget nogle nærbilleder en af dagene.
Clematis Blue Angel, i går viste jeg nærbillede af blomsten, her kan I se, at der er flere blomster :o)

Liljen Frankfurt står bagerst i dette bed, jeg synes, det ser godt ud. Jeg har også Frankfurt i hjertebedet, jeg havde glemt, at den var blevet delt og sat i dette bed også. God overraskelse.
I samme bed står liljen Eyeliner
Forever Susan kommer lige med en gang mere, det er snart slut med dens blomstring. Jeg bliver mere og mere glad for den. Den vinder ved nærmere bekendtskab.
Hortensia Annabelle
Jeg måtte lige forevige en af de sidste valmuer.
Rosernes tid er ikke forbi endnu :o)
Olympic Gold har jeg haft en del år, men først i år er der mange knopper i den. Den har ført en omtumlet tilværelse og er blevet flyttet mange gange. Endelig ser det ud til, at den har fundet sit rette sted.
 Big Purple
Denne gyldne rose skulle have stået i det gyldne bed, den var slået ned i dette bed, og så glemte vi at flytte den. Det er Pat Austin, den må flyttes efter blomstring.
 Ghita Renæssance
 Ritausma
Scepter d´isle
Ja det var alt for i dag, håber I kan holde varmen og nyder det.

16 kommentarer:

  1. Jeg er også lige trukket i skygge, dejligt varmt men vi er jo ikke ligefrem i træning så det skal nydes i små doser ;o). Helt fantastiske oversigts billeder, jeg syntes din have rigtigt kommer til sin ret, når man ser det hele lidt på afstand og ovenfra ;o) Fortsat skøn sommerdag til dig

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Heidi
      Det er klogt for vi er ikke i træning. Heldigvis lufter det lidt, ellers var det da for meget, uden ellers at klage over vejret :o)
      Ja en gang imellem skal jeg huske mig selv på oversigtsbilleder, så man kan se, hvordan haven ser ud nu :o)
      I lige måde.

      Slet
  2. Sidder og nyder varmen under markisen , herligt endelig sommer , roserne elsker varme....

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jonna
      Ja det er dejligt i skyggen, her lufter det lidt, så det er til at holde ud, men sommeren skal vi ikke klage over. Så springer der rigtig mange roser ud, men de hænger nu lidt ved middagstid, når det er rigtig varmt.

      Slet
  3. Ja jeg holder altså også siesta
    - selvom det er dejligt med varme, skal man også passe på.
    Måske har jeg ikke fulgt ordentligt med men hvad skal der ske der hvor i nedlægger
    petanquebanen. Et nyt bed, græsplæne - eller er det der hvor det nye lysthus skal stå?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karina
      Du har helt ret, vi må passe på solen, det er farligt at blive skoldet, har vi efterhånden lært.
      Ja rigtig gættet det nye lysthus skal ligge på petanquebanen, vi brugte den alligevel ikke og kunne ikke holde den fri for ukrudt.

      Slet
  4. Skønt at kunne overraske sig selv - det kender jeg godt. Jeg laver liste til det jeg skal have flyttet "fra og til" - men derefter sletter jeg det på mit exelark når det er gjort.... så jeg kan også få overraskelser i mine bede.
    Jeg har nydt dine billeder efter en arbejdsdag i kontorvarmen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Berit
      Jeg er glad for du har nydt mine billeder efter kontorvarmen, det er irriterende at sidde på et kontor og se ud på dejligt sommervejr, som man heller vil ud og nyde.
      Det lyder som en smart idé at lave exelark og så slette igen, så du får overraskelser :o) Det værste er hvis man så ikke kan huske, hvad det er der kommer op. Hvis man nu gerne vil fortælle til de andre bloggere :o)

      Slet
  5. Hej Lisbeth.Som altid dejlige billeder fra din have.
    Vil give Heidi ret-en gang i
    mellem er det rart at se bedene
    lidt på afstand.
    Den Annabel har jeg også.Glæder
    mig til den bliver rigtig stor
    Har fået den af en veninde.
    Og hendes der er to år har ca.
    50 store blomster.
    God aften Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette
      Tak skal du have, ja somme tider skal bedene ses lidt på afstand, de forandrer sig jo med det nye, der blomstrer.
      Jeg har to Annabell den ene er ret gammel, men er blevet flyttet nogle gange, så den er ikke så stor endnu. Den anden er fra sidste år. Det var godt nok meget med 50 store blomster, der kan jeg ikke være med.

      Slet
  6. Sommerdagen og -varmen er blevet nydt til fulde her på matriklen - skønt at vi lige fik denne dag med i ferien. Nu kalder arbejdet i 5 uger igen.

    Det bliver fint med lysthuset på den snart forhenværende petanque bane - lige midt i haven.

    knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Ja det var da godt, I nåede en enkelt sommerdag, men jeg kunne nu godt have ondt jer nogle flere, det blev ikke denne gang.
      Ja lysthuset lige midt i haven, det bliver godt.
      Knus

      Slet
  7. Dejligt dejligt vejr, det vil jeg bestemt ikke klage over. Var på venindesladder i dag, så jeg har nydt det i en anden have end min egen. Det er nu heller ikke så ringe endda.
    Jeg aner ikke, hvor varmt vi har haft det men varmt, så jeg har vandet krukker både hos mig selv og et par naboer!
    Skønne sommerbilleder fra din have, Lisbeth.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Bente
      Ja endelig kom det gode vejr, så vi vil ikke klage, men mon ikke vi skal holde os i skyggen i dag igen. Her til morgen var der ikke en vind, der rørte sig. Sådan nogle morgener og aftener er bare skønne.
      God dag til dig.

      Slet
  8. Som altid gode billeder fra din smukke have og dine skønne blomster.
    Jeg har været i haven hele dagen.
    Tak for kigget.
    Ha´ en dejlig aften.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Aase
      Tak skal du have. Hele dagen i haven, hold da op, håber du har gode skyggesteder, ellers er du godt nok sej.
      God dag til dig.

      Slet