torsdag den 26. juli 2012

Sol og sommer billeder

Varmt er det, men vi nyder de stille morgener og aftener, og midt på dagen holder jeg mig i skyggen her ved computeren. Jeg forsøger at få bund i ukrudtet, mens jorden er til det, det foregår om aftenen. Bagefter er det snegletid 200 stk i aftes. Heldigvis er de fleste udenfor haven.
De fleste af nedenstående billeder er taget i aftes, et helt andet lys, der klæder haven.
 Dette bed er jeg vild med i øjeblikket
Det er i det bed, at kejsertræet står
 Et kig ind i skoven med Arborescens i forgrunden og høstanemoner bagved
Lige her er høstanemonerne, jeg forsøger at plante dem ud andre steder i haven, det er heldigvis ved at lykkes.
Jeg synes også dette glimt er charmerende med de hvide birkestammer, stykket er ud mod vejen i baggrunden Piluu.
Inde bag ved i det stykke, har jeg også lavet et lille bed, her står en skøn Spydverbena.
Og denne skønne floks
Op af et træ i nærheden vokser denne clematis fra Netto. I år er det første gang den blomstrer, jeg tror det er en Hagley Hybrid, kan det passe?
Der er gang i mine clematis lige nu:
I samme del af haven har vi Piluu også fra Netto. Den har blomstret fra første dag, jeg købte den.
Clematis Alpina blomstrer for anden gang i år, dog med færre blomster
 Xerxes blomstrer stadig.
 Jackmanii blomstrer overdådigt både fra denne side
og fra denne side. Se baggrunden det er også udsigten fra terrassedøren i stuen
Hjertebedet med hortensia i baggrunden, en gul lilje og Violfrøstjerne Alba
Leucanthemum bliver flottere og større
Det bliver spændende, når denne enorme lilje springer ud
Linaria er blevet pænt stor, den frøsår sig ivrigt, det gør ikke noget.
Lupinen med den skønne farve
Sommerfuglebuskene er så småt begyndt på blomstringen
Og så er der roser
 Morten Korch
 Queen Elisabeth
Austinrosen Wild Edric købt i Lille Malund
Rosenbedene. I dag har jeg sparet på rosenbillederne og dagliljer og liljer :o)
Til slut er der nogen, som kender denne her i baggrunden, altså den med de lyse blomster?

Rigtig dejlig lun dag til jer derude.

28 kommentarer:

  1. Hej Lisbeth.Kan du holde varmen?Er selv trukket ind i skyggen.Har brugt formiddagen til at sy gardiner for en veninde,medens det stadigvæk var til at arbejde.Flot Jackmani du har.Min blomstre også troligt.Og jeg kan se at din sommerfuglebusk også blomstre som min der helt ny.God dag til dig Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette
      Ja det går lige med at holde varmen :o) Jackmaniien er taknemlig, den blomstrer flot.
      Ja og snart er der gang i de skønne sommerfuglebuske. De begynder så småt, jeg har mange af dem.

      Slet
  2. Hej Lisbeth,
    Det er skønne billeder du viser i dag.
    Har du i øvrigt overvejet at lave dine billeder større, så man nemmere kan se dem?

    PS: Jeg ved godt jeg bare kan klikke på dem!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Lene. Ja det har jeg overvejet og prøvet, men et eller andet går galt for mig, de bliver ikke større. Tror jeg vil prøve igen.

      Slet
  3. Hej lisbeth det ligner min steppeliljer den du erfterlyser navnet på har den lange smalle blade. Kan lige vise min i det næste indlæg. Det er altså flotte clematis du har.

    SvarSlet
  4. Hej Helle
    Hvis jeg googler steppelilje kommer Cleopatras nål frem. Så jeg er spændt på at se din.
    Ja mine clematis er fine lige nu.

    SvarSlet
  5. Dejlige sommerbilleder, godt dine sommerfuglebuske også vil være med nu ;o), det er skønt sommeren er kommet til Danmark, vi skal bare lige vende os til varmen, så det er godt vi kan søge skyggen, i den varmeste tid ;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Heidi
      Tak skal du have, ja nu glæder jeg mig over sommerfuglebusken og sommeren, mens jeg tager en slapper i skyggen. I aften har jeg taget en ordentlig tørn.

      Slet
  6. 200 snegle, bvadr.
    Dine birkestammer er derimod lige til at spise (selvfølgeligt ikke bogstaveligt)
    Mine har endnu ikke antaget, så meget af den hvide farve, men de er også ganske unge.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karina
      Ja og i aften blev det til 245 foruden de 43 i morges mere bvadr.
      Jeg syntes også at birkestammerne ser ret kønne ud. Det tager lige et par år, inden de vokser til, men så skal jeg love for, at de kommer efter det.

      Slet
  7. Hej Lisbeth, Sikke en masse dejlige clematis. Jeg har selv piluu som også blomstrer nu. Har lige købt Leucanthemum og den har masser af knopper. Den venter jeg mig meget af.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gitte
      Ja det er skønt med clematis, Piluu er god til at blomstre hos mig, det håber jeg også, den er hos dig.
      Leucanthemum købte jeg sidste år, da var den fantastisk, i år er den intet mindre end overdådig. Du kan godt glæde dig.

      Slet
  8. Igen rigtig mange gode billeder fra din smukke have.
    Tak for kigget.
    Ha´ en dejlig aften.

    SvarSlet
  9. fantastisk vejr og fantastiske billeder,,
    Snegle ? ,indtil nu er vi forskårnet, sidste år var et rent "helvede"

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jonna
      Hvor er du heldig ingen snegle i år, når I havde så mange sidste år.
      Ja det er et fantastisk vejr, jeg er lige kommet ind efter myrdning af 245 snegle :o(

      Slet
  10. Hej Lisbeth - ja, puha det er varmt . Men ingen klager herfra - skønt med dansk sommer :-) 200 snegle, det var da ellers ikke så lidt. Øv, hvor er det bare spild af liv at vi skal rende rundt og finde dem!

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej vi må endelig ikke klage. Ja jeg spilder meget tid med at gå og dræbe snegle. Jeg bruger mindst en time hver aften.

      Slet
  11. Apyh ja.....men jeg klager ikke, siger bare, at det dælme er varmt. 27° på nordsiden hos os i dag. Jeg har malet med oliemaling i formiddag og jeg må indrømme, at lugten gik lige i bolden på mig, så jeg fik drukket vand i spandevis efterfølgende.
    Nå så kom en nabo hjem, så der skal jeg ikke vande den næste uge. Til gengæld er min bror taget på ferie, så jeg fortsætter hos ham!
    Jeg kan ikke hjælpe mht. din smukke blomst, der er slet ikke noget der ringer. Jeg er helt vild med din lupin, den er godt nok flot. Iøvrigt er min rigtige vidunderblomst sprunget ud med flere blomster nu! Hvordan har din det?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Bente
      Ja vi fryser da slet ikke for øjeblikket, tværtimod men klager gør vi skam ikke.
      Det er da godt, du er hjemme, så du kan vande for alle de andre. Der skal vandes mange gange i den varme, du må tage revanche.
      Nej den blomst er der ikke lige nogen, som har bud på udover Helle Blomsterhatten.
      Ja lupinen er så fin, jeg tror den, er fra Marianne, ellers ved jeg ikke hvor den er fra.
      Vidunderblomsten har det ikke godt hos mig, ingen knopper og kun nogle sølle eksemplarer, som sneglene vist også mæsker sig lidt i.

      Slet
  12. Hej Lisbeth.
    Sikke alting blomstrer. Det er bare dejligt. Ulækkert med alle de snegle. Jeg har også mange, men sidste år var det så slemt, at man om aftenen eller i vådt vejr ikke kunne sætte sin fod ned, uden at træde på 5 for hvert skridt! Jeg tror barfrosten har været hård ved dem, for selvom jeg stadig har mange snegle, er det kun brøkdele af hvad der var her sidste år. Så det er ikke helt så håbløst at gå ud med saksen. Derudover bruger jeg Feromol rundt om georginer og nye klematis og hvad jeg ellers kan se de går i lag med.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marlene
      Ja det er dejlig med varme og skønne blomster. Men sneglene kan vi godt undvære. Godt du ikke har så mange i år, det andet lyder da voldsomt, så mange har jeg heldigvis ikke.
      Jeg bruger også Feramol rundt om det de bedst kan lide, små nye klemtis skud f.eks.

      Slet
  13. Kære Lisbeth. Altså flotte planter du har. Mine Clematis er ved at visne det ...måske de ikke har det stå godt. Har noget med Clematis, de driller. Og så lærte jeg lige noget i dag også. Spydverbena, troede bare at de hed Verbena, den jeg har. Det er en utrolig flot plante, er glad for min.

    Kender desværre ikke navnet på den du efterlyser, men hvor er den flot. Gemmer frø af min sorte Stokrose til dig.

    Puha hvor er det varmt. Jeg kan også kun klare den ude morgen og aften. Men vi må ikke klage, de lover torden og regn igen i morgen. Så vi må nyde.

    Kh
    Lise Lotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Lise Lotte
      Ærgerligt med dine clematis, at de driller. Er de beskæringskode 2 alle sammen? For de vil jo visne, man skal sørge for godt med dræn i bunden, har jeg hørt. Ja spydverbenaen er en skøn plante, jeg synes den er kønnere end verbenaen, og så er det en staude, så den kommer heldigvis igen.
      Det lyder godt, at du gemmer frø af den sorte til mig, det er jeg glad for.
      Det er ikke helt så varmt her i dag, det lufter en del, og vinden er kølig.
      Kh
      Lisbeth

      Slet
  14. Endnu en smuk tur i din have som jeg nød rigtig meget!
    Du har jo en del planter i underskoven. Jeg tænkte på om de normalt klarer sig uden vandning? Jeg har nemlig tænkt på at lægge forårsløg og 'snuppe' nogle af dine planter og plante lidt i min birkelund. Der er skygge og også tørt men der er grønt af det selvsåede.
    Skønt at nyde denne måske sidste højsommerdag i denne omgang i skyggen af en parasol og med udsigt til herlighederne i haven :-)
    Kh
    Rose

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Rose
      Jeg er glad for du nyder turen i min have.
      Jeg vander sjældent i skovbunden, kun rhodoerne en gang imellem. Jeg har jo mange hostaer i skovbunden, men også meget andet. Jeg er ved at prøve at få en samling trillium, men de er dyre. Håber de breder sig og bliver til flere. Så er der selvfølgelig digitalis og skovmærker. Det er rigtig godt, de breder sig meget.
      Ja vi spiste ude i dag med udsigt til rosenbedet, det var et dejligt syn.

      Slet
  15. Ps. Audrey Wilcox headeren har jeg også hele tiden beundret. Jeg glemmer ikke lige det navn. Min mor hed nemlig Audrey ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja når din mor hed Audrey, glemmer du ikke lige Audrey Wilcox. Din mor er nok fra Audrea Hepburn tiden, så hun er opkaldt efter en skuespiller.
      Kh
      Lisbeth

      Slet