torsdag den 12. juli 2012

Det danske "sommer"vejr

I dag har det egentlig været ganske dejligt vejr med sol, indtil klokken 17, så begyndte det at regne. Det gør det stadig, ja og så skinner solen altså også.
I formiddags brugte jeg mindst 1½ time på at klippe visne og rådne roser/rosenknopper af, det er et meget sørgeligt stykke arbejde, når de skønne rosenknopper i stedet visner og rådner. Derfor gik jeg og tænkte, gad vide om det danske sommervejr ikke mere egner sig til rosendyrkning.
Nå men jeg kom da igennem det, men det er lidt trist. Lidt regn gør ingenting, men dagligt 10 mm, det er roserne nu ikke glade for.




Jeg har selvfølgelig fundet de smukkeste til billeder, men mange endte i havebøren. Ja og så plukkede jeg en buket ind, fordi jeg vidste, det ville blive regnvejr igen, og lige nu holder de sig bedre inde.

Med hensyn til pavillion eller drivhus, så blev jeg rigtig glad for alle jeres input. Tak for det, men forvirret er jeg selvfølgelig stadig. Ideen med at sætte glas i noget af det faste tag, er rigtig god, men desværre ret dyr, så mange penge har jeg heller ikke på lommen. Problemet er, at hvis jeg tager glastag, er det bedst med zink indfatninger over træet i det øverste, så man slipper for at skal op og male det. Det koster bare lige 3500 kr. ekstra, så det løber jo op. Det med det faste tag koster 32.500 kr. incl. opsætning, maling og trægulv. Tænk at det skal være så besværligt at få forskud på arv :o)


 Liljer
 Husløg i blomst
Clematis Summer Sky købt i Kolding 5.6.
Salvie
I en af roserne har der bosat sig en lærkespore

Jeg har dagliljen Green Flutter to steder, den fylder efterhånden helt godt begge steder, selvom jeg har delt den.
Gåseurt vælter lidt rundt i det gule bed, men det ser stadig godt ud, synes jeg.
Stenbedet med hortensiaen er også fint.
Til slut et billede af en hortensia mere, som I ikke har set billeder af i år. Den er mere lilla i blomsten.

24 kommentarer:

  1. Det er ellers meget godt med regn og sol, regn og sol o.s.v. med mindre man er til badestrandsferie. Men du har ret, roserne er heller ikke til sådan et vejr. Mine er kedelige til gengæld er der så meget andet der trives rigtig godt nu :-)

    Jeg er vild med din daglilje Green flutter :-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ina
      Du har ret, det er godt med regn og sol, men hvis regnen tager overhånd som nu, så er det ikke helt så godt. Jeg er bestemt heller ikke til hverken hedebølger eller badeferier, men lidt mindre regn lige et par uger, ville være fint.
      Ja til gengæld er der meget andet, der trives nu. Bl.a. Green Flutter.

      Slet
  2. Hej Lisbeth
    Jeg vidste godt, at jeg havde været længe væk - men arveforskud, pavillion og drivhus - jeg er vist gået glip af spændende blogindlæg her :-)
    Fine billeder af roserne. Det var godt du fik billeder af dem, der trodser regnen.
    VH Nina

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Nina
      Ja det er længe siden, vi har hørt noget til dig, men det med arveforskud er kun lige fra forrige indlæg, så du kan endnu nå at følge op på det.
      Tak, ja dem der ikke trodser regnen er ikke værd at fotografere.

      Slet
    2. Hej Lisbeth
      tak for tippet om indlægget. Nu har jeg læst, og sikke et dilemma. Godt det ikke er mig, der skal vælge, eller ... kan man få én af hver?
      ;-) Nina

      Slet
  3. Ja, det er bestemt ikke let at være rosendyrker med det vejrlig vi har. Men du kan da så glæde dig over de andre skønne planter som du har.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ole
      Ja men det gør jeg sørme også, for ikke mange af roserne er et hit i øjeblikket.

      Slet
  4. Hej Lisbeth. Ja, det er ikke godt for roserne med al den regn, jeg klippede også hoveder af i går - en kvart trillebørfuld og så har det regnet nærmest uafbrudt siden, især i dag! Et stort tillykke med det fine hus, det var godt, at I tog til Mors for at se det. Jeg tror I bliver glade for det med det faste tag og jeg tror også sagtens at I kan nyde det i det tidlige forår og efterår, selvom der ikke er glastag på. Det bliver sikkert hurtigt varmt alligevel derinde og så er det rart med skygge. Det bliver spændende at se, hvor I placerer det i jeres have.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Birgitte
      Ja jeg fylder min store havebør med afklippede rosenhoveder, men det havde da været rart at nå og se dem blomstre.
      Tak for det med huset, ja nu må vi se, hvad vi vælger, det er en svær beslutning.
      Det skal ligge for oven på petanque banen. Så der bliver direkte udsigt til rosenbedene og staudebedet og alt det andet :o)

      Slet
  5. Du bliver uden tvivl glad for din pavillion ligegyldig, hvilken løsning I vælger. Vi har et ganske almindeligt drivhus og bruger det rigtig meget; men jeg har da ind imellem drømt om et orangeri e.l., som kunne være frostfrit om vinteren, og hvor msn kunne hygge sig, når dagene bliver korte.
    Nogle af roserne klarer i grunden det fugtige vejr forbløffende godt; men de remonterende er jo også ved at være færdige med den første blomstring og har mistet noget af glansen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Du har helt ret, det er sværest at tage en beslutning, men når man først har fundet en løsning, bliver man glad for det. Det ville ikke være dårligt med et frostfrit hus, men det er det jo nok ikke. Det må jeg da lige undersøge.
      Ja det er rigtig, at de remonterende snart er færdige med første flot, og de engangsblomstrende er ikke så kønne mere.

      Slet
  6. Ja vi har også haft regn i dag ...så jeg har løbet ind og ud både i haven og med vasketøj! Det går ud over alle planterne, for de bliver så tunge af al den regn. Vi har haft haglvejr i dag. Jeg var ikke hjemme der, men jeg kunne se, at vi ikke var gået ram forbi.
    Nå det var lidt om vejret. Jeg synes din lærkespore er helt vidunderlig med den grønne midte, den har. Så fik jeg alligevel overbevist fru Friis om, at jeg HAVDE fået et par andre frø med i posen!
    Det bliver spændende, hvad du vælger glas el. fast tag.. ja det er ikke nemt, med alle de beslutninger, man skal tage i den forbindelse.
    Du skal vælge med hjertet, så får du det rigtige.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Bente
      Øv med hagl, det er der ikke meget sommer over.
      Jeg er også glad for lærkesporen, jeg har jo hjembragt en fra mit barndomshjem, den står helt ude ved åkandemagnolien, og nu er der kommet en i rosenbedet, så den er åbenbart ved at så sig. Derhjemme havde vi dem overalt i haven, min mor syntes, det var ukrudt.
      Hjertet siger glad, men fornuften ahhhh, den siger fast tag, men jeg er ikke færdig med at tænke endnu.

      Slet
  7. Havde du haft flere penge Lisbeth, var det bare nogle andre udfordringer du var rendt ind i, det skal bare være besværligt at vælge den slags ting fordi vi bare vil have det helt rigtige. Hvis du vidste hvor mange drivhuse vi kiggede på for fire år siden, inden vi til slut sagde at NU vælger vi, og sådan er det. Og vi er rigtig glade for huset men derfor kan jeg da godt syntes at der findes mange endnu flottere huse. Jeg er helt sikker på I finder den rette løsning til sidst og så vil I nyde huset i rigtig mange år fremover. Håber jeg får lejlighed til at komme forbi øen og nyde et eller andet sammen med dig i dit hus... ;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej fru Friis
      Du har helt ret, hvis jeg havde flere penge, så var det nok andre udfordringer. Det er nemlig rigtig, når man endelig skal bruge penge, så vil vi have det bedste, vi kan få for de penge, vi har.
      Jeg håber da også, du kigger forbi næste år, hvor jeg har planer om to træf, et til maj (rhodoer) og et til juli (roser), så kan man selv vælge eller komme begge gange :o)Så mon ikke der bliver lejlighed til at nyde et eller andet i det nye hus.

      Slet
  8. Endnu engang mange gode billeder af dine smukke blomster.
    Håber i finder den helt rigtig løsning, som i begge synes om.
    Ha` en god aften.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Aase ja mon ikke vi finder en god løsning til sidst og bliver glade for det vi vælger.

      Slet
  9. .....oj oj Lisbeth - det er store beslutninger der skal tages her hos dig kan jeg se :0) Det luner helt sikkert uanset om det er fast tag eller glas tag og jeg er sikker på at I bliver glade for et nyt haverum.

    Personligt ville jeg helt sikkert tage den med fast tag.....jeg syntes det er det smukkeste og jeg tror ikke I skal være bange for at det ikke bliver varmt nok derinde når der er glas hele vejen rundt.........det skal nok blive en lun lille hytte alligevel.

    Knus og god sommer på Samsø

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Dorthe
      Ja det er en stor beslutning, men vi finder vel ud af det til sidst. Tak for dit input om fast tag, så var der en mere til den gruppe. :o) Den bliver sikkert lunere med fast tag, siger Sofus i hvert fald, men jeg kan ikke se op i himlen.
      Knus og i lige måde.

      Slet
  10. Jamen LIsbeth, egenligt er det jo et luksusproblem.....altså både det med vandet fra oven og valget af tag, ikk´;o)
    Jeg synes stadig I skal tage det alm. tag - det bliver en pragtfuld hule.
    Smukke blomster på roserne trods den megen regn....og Gåseurten, ja den er altså stadig dejlig. selvom den "tilder" lidt omkring.
    God weekend

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Helle
      Det har du helt ret i, skønt at have luksusproblemer :o)
      Ja sådan kan man også tænke altså i huler, det gør du jo meget. Det har jeg ikke lige tænkt på :o)
      Når gåseurten tilter fylder den mere i bedet, så det er ok.
      I lige måde.

      Slet
  11. Hej Lisbeth.
    Ja, det er ærgerligt med roserne. Godt, at du kan få glæde af dem indendørs.
    Mht. pavillion kan jeg se fordele i dem begge, men så kom jeg til at tænke på haven i Vangede, som jeg besøgte. Dér stod en pavillion med fast tag (kan du huske den? Ellers kan du kigge i mit indlæg fra den 5. juli), og jeg synes, at fokus er mere på haven, når der er fast tag.
    Ønsker dig en god (og forhåbentlig solrig) dag.
    Hilsen Christel

    SvarSlet
  12. Hej Christel
    Ja det ærgerligt med roserne, men heldigvis er der mange at tage af.
    Tak for dit bidrag til med eller uden tag, jeg vil kigge ind på dit indlæg 5. juli, altid godt at se hvordan det ser ud i andre haver.
    I lige måde, solen skinner ind i mellem her, så er det varmt, når den ikke skinner er det straks køligt.
    Hilsen Lisbeth

    SvarSlet
  13. Kære Lisbeth.
    Det er godt nok ærgerligt med alle dine fine roser - og al det regn!!
    Spændende hvad du finder ud af med "det nye hus" -men flotte er de!! Og du skal nok få gjort dem hyggelige.
    Også mange søde blomsterbilleder, du viser--
    hilsner jessie

    SvarSlet