onsdag den 25. juli 2012

Dagliljer og buketter

Endnu en varm og dejlig dag, hvor jeg er krøbet i skyggen her ved computeren. Det var en skøn stille morgen, som jeg nød med en dejlig cykeltur. Jeg havde desværre ikke cameraet med, først kørte jeg forbi en mark med røde og grønne salathoveder på skift, det så flot ud. Jeg kørte også forbi en mark med græskar, alle de gule blomster strålede om kap med de grønne blade, det så også skønt ud.
Til morgen plukkede jeg to buketter, hvilken er kønnest, synes I?


Roserne blomstrer nu på fuld kraft hos mig, der er ikke mange af dem, der viser tegn på pause endnu. Endelig kan de udfolde sig uden at rådne. Jeg plukker gerne ind om morgenen, for de bliver slappe af den megen varme. Desværre er der  meget genskin fra havebordet, men håber I kan se buketterne.
På en mark i nærheden plukkede jeg denne buket af vild gulerod, de er så skønne. Når de går i frø på marken, tager jeg frø og spreder i min have. Jeg håber, det lykkes mig at få dem til at gro ud til hegnet.
Clematis Rosemoore står så fint i skyggen op af træet.
Den skønne lilje Choko er lige sprunget ud.
Her kommer masser af billeder af dagliljer
 Night Embers købt hos Stouby Stauder
 Gentle Shepherd
 Green Flutter købt Staudestedet, der er de billige.
 Kender ikke navnet på denne
 Doubble River Wye
 Kan ikke huske navnet på denne, kan du Berit?
Summer Wine
Floks Sherbet Blend og stormhat
Sidste år købte jeg en Gentiana Scabra, den voksede sig stor og kraftig. Jeg havde ventet blå blomster, men dette var blomsterne. Ikke særligt blå.
Her i hængesofaen sidder jeg næsten dagligt, når vejret tillader det og nyder dette syn
Dejligt ikke?
Min skønne hortensia med en lille sommerfugl. Egentlig ville jeg vise at Rosenskovmærke gror op i hortensiaen, men desværre kom det ikke med på billedet, de klæder ellers hinanden godt.
Her mit lille platantræ med hortensia Limelight i baggrunden.
Blomst i en af de pelargonier jeg fik fra Bente Elmbjergs Eden. De trives alle godt i mine bede.

Rosentid
 Emma Lady Hamilton
 Pegasus
 Penny Lane
 Sofia Renæssance
 Valencia
 Audrey Wilcox
Odyssey
Til aller aller sidst
En smuk solnedgang fra i aftes.
Ha´ en dejlig dag og en skøn aften.

32 kommentarer:

  1. Ikke så tosset med, strålende vejr, hængesofa og udsigt :-)
    Den skønne Odyssey, skal jeg vist liiige overveje også at føje til ønskelisten - og din hortensia synes jeg jo stadig er fortryllende :-)
    Knus Signe

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Signe
      Nej det er en god kombination.
      Odyssey kan anbefales, den har ikke holdt pause med blomstring endnu, og den er skøn. Rosertilhaven.dk har den, og de er ikke særlig dyre, men så er der jo forsendelsen oveni.
      Ja hortensiaen den er lige på sit højeste nu og så smuk.
      Knus

      Slet
  2. Hej Lisbeth jeg ar også sådanne gentiana men de hedder vist tibeicia men de har også gullige blomster lidt sjovt for man regner jo ed at de e blå . Den der dagliljer night ember er da super skøn. Den lilje du kalder forever susan har jeg en der ligner, men har ingen ved der navn.. Sål lidt sjovt. Men mange af mine lijer er først på vej nu, trorvi skal have fældet nogle flere træee de skygger..:0)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Helle
      Jeg har ellers ikke villet have gentiana med blå blomster, fordi de er lidt for kradse i farverne, men skiltet til den her viser en blå ensian, derfor blev jeg forbavset over, at den var hvid.
      Ja Night Embers er fantastisk smuk, men jeg havde nu regnet med at den var mørk rød, det er den på billedet, jeg købte efter. Så jeg er i tvivl om jeg har fået en forkert, men pyt den er jo smuk.
      Sjovt med Forever Susan. Jeg har købt mine hos plantesamling.dk
      Du kan da ikke tænke dig at fælde skyggende træer lige i disse dage :o)

      Slet
  3. Smukke blomster.
    Jeg synes bedst om din buket nr. 2.
    Også en dejlig dag og skøn aften til dig.
    Tak for kigget.

    SvarSlet
  4. Her i haven har de rechst og louise odier nu holdt en kort pause. Har du samlet alle dine roser i dit rosenbed? Jeg spørger, fordi vi har dem rundt omkring i bedene. Efterhånden er der blevet vist utroligt mange roser rundt omkring på bloggene; men jeg synes næsten, at penny lane hører til top 3.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja rose de rechst blomstrer heller ikke overdådigt hos mig lige nu og heller ikke Louise Odier, men hun er på vej igen.
      De fleste af mine roser er samlet i to store bede, et med gyldne farver og et med kolde farver.
      Så har jeg nogle fra før vi fik den store have, som står ved terrassen, blandt andet Big Purple. Sidst har jeg sat Odyssey og Twice in a blue Moon imellem stauderne.
      Du har helt ret, Penny Lane er i hvert fald på førstepladsen også hos mig.

      Slet
  5. Hej Lisbeth. Sikke nogle skønne buketter, jeg tror nok, jeg bedst kan lide buket nr. 1. Det er på grund af farverne! Du har ret, der er meget varmt og det er dejligt nok, men jeg bliver sløv og får ingenting lavet. Men det er også godt nok!
    Mine roser er også stadig i fuld gang. Det var dejligt at se dine, du har mange smukke. Også rigtig god aften til dig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Birgitte
      Ja du er jo vild med roser, det er jeg også, men den der vilde gulerod, den er altså også meget smuk på en helt anden måde.
      Dine roser var også senere i udspring, så de skulle gerne være i fuld gang endnu.
      Vi må godt sløve og slappe af, når det er så varmt. Mon ikke det snart er til at komme ud, jeg prøver.

      Slet
  6. Godaften Lisbeth.Ja! varmt har det været i dag-meen vi skal ikke klage.Der skal godt nok vandes lidt mere,men tager jeg med.Kan bedst lide buket nr.1.men er også vild med den pink pelargonia.har klippet alle blomsterne af mine hosta,da de var godt visne-og så er de ikke pæne mere.Har også lige lavet et nyt indlæg på opfordring af Frk Annemone,om de mørke planter.Rigtig god aften til dig Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Godaften Jette.
      Nej endnu kan vi ikke klage over varmen, vi må bare kravle i skyggen, og så ellers vande godt.
      Var der ikke frø på dine hostaer? De bliver grimme, når de står med frø, men du kan samle og så dem og få flere hostaer.
      Jeg skal nok kigge ind på dine mørke planter.

      Slet
  7. Jeg kan ikke stå for rosenbuketten, den er min favorit. Jeg er meget vild med skærmblomster jeg synes de er bedst sammen med andre blomster. Jeg håber at du får succes med frø af de skønne skærme af vild gulerod. Hvor er dine roser kommet godt igen efter stængelsygen og så er det utroligt så mange forskellige dagliljer du har. Jeg kan slet ikke bestemme mig for hvilke jeg bedst kan lide:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth
      Ja men rosenbuketten er da selvfølgelig smuk, men skærmblomsterne kan jeg slet ikke stå for, når de er i udspring, de er så fine lyserøde.
      Ja heldigvis klarede roserne også stængelsygen i år.
      Jeg er også vild med alle mine dagliljer, mon ikke jeg skal have flere :o)

      Slet
  8. Begge buketter er superfine ;o) Hvor har du da bare mange fine liljer i haven, mine favoritter må absolut være de creme og helt mørke farver. Dejligt at se du også kan sidde og nyde ;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Heidi
      Så er vi enige buketterne er fine, men meget forskellige.
      Både liljer og dagliljer er så skønne nu.
      Jeg får ikke lavet så meget i disse varme dage, til gengæld er jeg længe ude om aftenen, det nyder jeg også. Det sidste jeg gør er at myrde snegle. 200 blev det til i aften, plus alle dem jeg ikke så :o(

      Slet
    2. Jeg kom tilfældigt forbi denne side i aften http://sneglekamp.dk/ kender du den ;o)

      Slet
    3. Nej den side kendte jeg ikke, jeg har læst den med stor interesse. I aftes var der 200 der måtte lade livet, og til morgen 46.
      Der står, at musene æder kornene, det kom bag på mig. Kornene er altid væk om morgenen, så jeg troede sneglene havde ædt dem.
      Tak for linket.

      Slet
  9. Den vilde buket er meget smuk, men rosenbuketten vinder mit hjerte - jeg er jo en stor rosenelsker og nyder billederne af alle dine smukke roser. Er det ikke fantastisk så godt de er kommet efter det, siden du i foråret klipppede dem hårdt ned og frygtede stængelsygen? Nu er det endelig blevet ordentligt rosenvejr, mine kvitterer med et utal af blomster, men dem i krukker skal passes ekstra god med vand i varmen.

    Du skulle nu sætte dig noget mere i din gyngesofa og nyde den formidable udsigt...

    Knus Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Ja roser vinder de flestes hjerter. Det er også skønt bare at kunne gå ud og plukke. Det er også først nu, det er rigtig godt på grund af varmen.
      Ja det er helt utroligt at de kom sig, de blev i hvert fald klippet i bund.
      Jeg sidder af og til i gyngesofaen, men i dag var det for varmt :o)
      Parykbusken er jo en busk, så den er nok svær at opstamme, men hvis du kigger godt efter, når du vil købe en, kan du måske finde et eksemplar, som ikke er så busket, altså med ikke så mange grene.
      Det er da et forsøg.
      Knus Lisbeth

      Slet
  10. Skønne buketter du kan plukke. Ja jeg kan da godt forstå, at du nyder synet fra hængesofaen, men jeg tænker, mon Lisbeth sidder der ret tit? Du har jo en meget flot og velplejet have, og det kræver pasning.
    Vi købte for nogle år siden en hængekøje, og min veninde spurgte mig, hvem skal ligge i den? Ja og hun har ret, den bliver ikke brugt ret tit, mest når børnebørnene er på besøg! Men i disse dag var det nok oplagt, for jeg må indrømme, at jeg synes det er MEGET for varmt til havearbejde.
    Flotte blomsterbilleder og så mange du har, sagt med beundring!
    Din pelargonie hedder iøvrigt p.Toronto, den blomstrede helt overvældende hos mig i april måned. Jeg tænker jeg, der kommer en blomstring mere til august.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Bente
      Nej at sidde i hængesofaen er godt nok ikke lige noget, jeg overdriver. Derimod stolen her foran computeren, den bliver flittig brugt.
      Jeg synes nu ukrudtet har taget lidt overhånd her i den våde tid, men jeg forsøger at komme det til livs. Du har ret i disse dage er det for varmt til havearbejde, i hvert fald i solen.
      Tak for ros til blomsterbillederne, jeg kender ikke begrænsningen og kommer altid ind med 40-50 i kameraet. Så må jeg vælge nogen fra :o) Det er svært.
      Vil pelargonierne kunne overleve i min pavillion? Eller skal de helt ind? Du må lige give lidt råd.

      Slet
    2. De vil overleve, hvis I kan holde den frostfri! De fleste bor i min udestue, hvor det lige netop er frostfrit…helt ned til 0’ faktisk. Men det klarer de fint. Hvis ikke må se indenfor ellers dør de.

      Slet
  11. Hej Lisbeth
    Den hvid daglilje du spørger om ligner meget den anden du viser Gentle Shepherd - du har vel checket at de ikke er helt ens ? Et forslag kunne være White Temptation... den har også det øverste sæt kronblade ruden og det nederste sæt "spidse" og den kan jeg se at andre i DK har i haven.
    Jeg har ikke disse to dagliljer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Berit
      Det er rigtig, at den ligner Gentle Shepherd, men jeg har nu fundet frem til navnet. Den hedder Joan Senior, jeg har købt den på plantemarked på Glud Museum sidste år. Jeg har en del lyse, de er også smukke.
      Tak for at du prøvede

      Slet
  12. Hej Lisbeth
    Det var en svær en med buketterne; til mit eget bord ville jeg vælge de skønne roser. De vilde gulerødder er meget fine i blomsten og som frøstand. Pludselig for nogle år siden dukkede en op i haven. Nu er den væk.
    Audrey Wilcox og Pegasus fangede særligt min opmærksomhed med deres spændende farver. Alle liljerne kunne også få plads i min have ;-) Platan træernes bark er så flot. I Aix en Provence vokser de langs gaderne, husker jeg som meget smukt.
    Vidunderlig udsigt fra dit bord og indbydende hængesofa. Dejligt at se solfangerne i baggrunden - de har nok at lave i disse dage! Samsø er jo også helt i top mht. alternativ energi, ikke!?
    Sommerhilsner
    Rose

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Rose
      Ja de fleste vælger roserne, men de andre er nu også søde.
      Jeg kan godt forstå, at de to roser fangede din opmærksomhed. Audrey Wilcox er meget smuk, det er også den, der er i min header. Du må have flere liljer, de er heller ikke til at undvære.
      I Odder og i min fødeby Munkebo har de mange platantræer. De er så smukke.
      Ja Samsø er helt i top med alternativ energi, og berømmet over hele verden for at være energiø. Der kommer mange til øen for at se tiltagene.
      Varme hilsener
      Lisbeth

      Slet
  13. Hi there colleagues, nice article and fastidious arguments commented at this place,
    I am in fact enjoying by these.

    Feel free to visit my weblog: Jackpot 6000 free
    ()

    SvarSlet
  14. It is the best timе to mаκe а few plans fоr the futuгe аnd іt's time to be happy. I've read this put up and if I mаy just I
    wish to ѕuggеst you some attention-grabbing issues οr tiрs.
    Pеrhaps you can wгite subsequent articleѕ referгing to this artіclе.
    I wish to геad eνen more іssues abοut it!



    mу ωeb ρagе: rhinoplasty top surgeon

    SvarSlet
  15. I'm really loving the theme/design of your website. Do you ever run into any browser compatibility problems? A handful of my blog readers have complained about my website not operating correctly in Explorer but looks great in Opera. Do you have any tips to help fix this issue?

    Take a look at my weblog; jackpot 6000 Jackpot 6000 [http://www.youtube.com/watch?v=lGGO1fyDCTs]

    SvarSlet
  16. It's actually a great and useful piece of information. I am satisfied that you just shared this helpful information with us. Please stay us up to date like this. Thank you for sharing.

    My web page; Jackpot 6000

    SvarSlet
  17. I am not sure where you're getting your info, but great topic. I needs to spend some time learning much more or understanding more. Thanks for magnificent information I was looking for this information for my mission.

    Here is my homepage :: nummerupplysningen.se (http://tiauetxfsxbx.bravesites.com/entries/general/search-private-number-details-with-reverse-cell-phone-lookup)

    SvarSlet