fredag den 27. juli 2012

Er det sidste gode dag

Ja det siger de jo, vi må se om det bliver til regn i morgen. 10 mm nogle nætter i træk ville ikke skade andet end snegletilvæksten. Og det må vi så tage med, for planterne vil gerne have en tår vand igen.
Her hos os er det knap så varmt i dag, vinden er lidt kølig til en forandring, men solen brænder stadig ned over os.


Jeg har prøvet at lave billedet større, desværre hjalp det ikke, tror jeg. Der er to åkander på dette billede, men det kan I kun se, hvis I forstørrer ved at trykke på det :o)
Petanquebanen er under opbrydning, Bent har travlt, det var vist hårdere arbejde end han lige havde forudset. Så han flytter jord, grus og stenmel i en uendelig. Han er bange for, at jorden ikke er stabil nok til huset, derfor blev der ekstra arbejde til ham.

Så blomstrer de lyserøde astilber i hver sit bed
Og endelig blomstrer den røde kvan i regnvandsbedet
I får lige et billede af min kæmpestore røde melde og Vicky i aktion :o)
Som I kan se bliver der masser af hostafrø i år, også fra denne fine hosta.
Monarda Fishes
Lavatera
Thalictrum lucidum (Frøstjerne)
Sommerfuglebusk

Endelig er der ved at være gang i solhattene hos mig også
Piluu igen, nu er der kommet flere blomster, men ingen dobbelte.
 Hot and sweet chocolate
 Den gyldne uden navn, men så smuk
 Et solstrejf på Gentle Shepherd
Også her mangler jeg navnet

Den sidste aftensol på nordbedet
Og til slut roserne
 Summerwind
 Austinrosen Wild Edric helt udsprunget
 Mme Louis Levique

 James Galway
Ghita Renæssance
Augusta Louise
Ambridge Rose
Denne er uden navn

Rigtig god weekend til jer derude

21 kommentarer:

  1. Vi kan da godt trænge til lidt regn her også, men det er vist også på vej. Her er det varmere end i går da her næsten er helt vindstille, så det er lidt ude og lidt inde, men dejlig med sommer ;o) Skønt billede af liljen med solstrejf

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Heidi
      Der er ikke udsigt til regn endnu her, og dog måske er det lidt mere diset mod vest nu.
      Ja selvom det ikke var nemt at se liljen, syntes jeg det var sådan et fint billede, så det måtte med.

      Slet
  2. Nej ja....jeg har da også haft solhatte, de må da være døde i vinterens løb! Hvor er de flotte! Der er jo mange flotte din frøstjerne er da også meget speciel! Tænk at have så mange forskellige, som du har.
    Ja jeg var kun lige inde for at trække vejret og køle af, så det bliver kun få blogge jeg gæster i dag. Din er et must!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Bente
      Ja men det er da ikke godt, at dine solhatte er døde i løbet af vinteren. Tror du ikke, de pludselig er der et eller andet sted. Ellers må du have frø, de er nemme. Selv jeg kan finde ud af at så dem.
      Ja det er godt at komme ind og køle lidt af her i varmen. Tak fordi min blog er et must, jeg er altid glad for dine kommentarer. Det er jeg selvfølgelig for alle, men jeg lægger mærke til, hvis du ikke er med :o)

      Slet
  3. Bent har vist fået fast arbejde. Hvordan synes du, James galway arter sig? Jeg mener, vi overvejede at købe den for at bruge den som slyngrose, men endte med at købe en anden.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja der er nok at lave for Bent, han har kørt mange læs jord med trillebøren i dag.
      James Galway får meget lange stængler, så den vil godt kunne bruges til slyngrose. Den kan ikke lide det våde vejr vi har haft ligesom mange andre roser. I køligt vejr får den meget kolde farver, så jeg synes ikke, den er helt så smuk, derfor tager jeg først billeder nu.
      Tak for svaret med stjernelilje, det var bedre end steppelilje, som Helle skrev.

      Slet
  4. Godaften Lisbeth.Ham Bent må da arbejde i den varme.Har været i Rungsted havn i dag.kunne ikke holde varmen ud i haven.Men dejlige billeder som vanligt fra din have.Da jeg lavede er nyt indlæg for lidt siden,kom jeg i tanke om at du ikke kunne få dine billeder større.Klik i et hjørne,så kommer der en linje
    der spørger hvor stort du vil have dit billed.Har du prøvet det?Men det er først efter at du har skannet dine billeder ind.Håber det er til hjælp.Knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. God aften Jette.
      Ja Bent arbejder hårdt, det er ingen spøg i den varme. Tak for hjælpen til at gøre billederne større, det må jeg prøve.
      Knus Lisbeth

      Slet
  5. Jeg har hvis skrevet det indtil flere gange, men hvor har du en smuk have og rigtig mange skønne planter.
    Dejligt at se et glimt af Vicky.
    Tak for kigget.
    Ha´ en god aften.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Aase
      Jeg må vist lige huske lidt flere hundebilleder til dig og måske andre :o)

      Slet
  6. Aha ,hosta frø? Jeg skal lige se om jeg kan høste frø af mine , har faktisk ikke tænkt på man kunne så dem , flovt ikke ......

    SvarSlet
  7. Hej Jonna
    Det er ikke spor flovt, jeg vidste det heller ikke for et år siden, det var vi mange, som ikke gjorde. Det var Gitte fra bloggen fra frø til blomst, som lærte os det. Sidste år fandt jeg ingen frø på mine hostaer, så jeg fik frø fra en anden blogger, men i år er der mange. Så jeg kan også være gavmild nu :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. aha,se sådanne gode oplysninger får man ved at følge en god haveblogger, jeg lærer noget tit herinde tsk for det ,,,
      så er det jo slet ikke sikkert mine bærer frø i år , glæder mig til jeg kan kikke efter i morgennår det bliver lyst,elsker hosta,,,

      Slet
  8. Hej Lisbeth
    Jeg har ikke selv en blog, men
    det er en fornøjelse at følge med i din
    smukke have.
    Planten du efterlyste navnet på er en
    Zigadenus elegans hvor elegans betyder smuk.
    Jeg har selv haft glæde af den i mange år.
    hilsen Berith

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Berith
      Ja men det er hyggeligt, at du følger med her og har fornøjelse af de. Du er også velkommen til at se den irl. hvis du kommer på disse kanter, men det gør man jo ikke så tit.
      Tak for hjælpen med navnet på planten.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  9. åh sikke en blomsterrigdom Lisbeth - det har været nogle skønne sommerdage - og ja du har ret planterne vil gerne have vandet deres fødder og det skal jeg så lige lov få de fik i nat. Lige nu stilner regnen af her men der skulle komme mere i eftermiddag :0)

    Knus Dorthe

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Dorthe
      Ja det er så skønt med alt det der blomstrer nu, og at vi var så heldige at få nogle dejlige solskinsdage. Det regnede også voldsomt her i nat, jeg troede, vi havde fået 10 mm, men det blev nu kun til 4 mm. De kom hurtigt ned.
      Vi har tørvejr her, men det ser truende ud.
      Jeg har lige deadheaded roserne og plukket en stor skøn buket ind :o)

      Slet
  10. Sikken skøn billede serie igen ;-) James Galway og Ghita Renæssance er fantastisk fyldte og flotte! Mine solhat startede også kun for et par dage siden.
    Det er et skønt spil, Petanque, og en dejlig stor bane bliver det til.
    Her kom en ordentlig skylle i nat med torden og nu skinner solen og der er lovet 26C! Man kan altså ikke regne med noget fra de vejrguder;-)
    Kh
    Rose

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Rose. Ja de to roser er meget fine og fyldte. Her kom også en ordentlig skylle i nat, men det blev alligevel kun til omkring 4 mm. Nu ser det bare truende ud, ingen sol her, men 21,3 grader.
      Petanquebanen har vi haft i flere år, fordi mine store drenge syntes, der skulle være sådan en i haven, når jeg fik så meget plads. Men de kommer ikke så tit hjem mere, der er langt til Samsø :o) Vi kan ikke overkomme at passe den, ukrudtet gror i stenmelet. Derfor har vi besluttet at lægge pavillionen på banen.
      KH
      Lisbeth

      Slet
  11. Skønne billeder som altid. Jeg har også monarda fishes, men de har lidt bare ben i forhold til dine. Overvejer om de ikke kan vokse op gennem storkenæb, så benene kan skjules lidt.
    Må bare have flere dagliljer, de er så skønne og der er jo alle farver.
    Du må have alletiders jord til roser, så smukke de er.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gitte
      Ja det lyder da som en god idé, hvis ikke storkenæbene kvæler den i stedet. Jeg har også en anden monarda, den er ikke nær så høj.
      Ja flere dagliljer, det er skønt.
      Der er en del ler langt ned i vores jord, øverst er det blandet sandjord tror jeg, men du har ret, roserne står fantastisk.

      Slet