tirsdag den 10. juli 2012

Gråt og blæsende

Ja det "gode" vejr fortsætter med blæst og byger. Jeg har ryddet op i mine storkenæb og klippet visne roser af. Vejret er ikke indbydende, men det skal jo gøres. Jeg fik også lige besøg af to herrer, som følger med på min blog. De ferierede i Ballen, det var rigtig hyggeligt. De fik også lige lært lidt om rhododendron-løv. Dejligt når man kan vise folk, at rhododendron ikke bare er en plante med kedelige grønne blade.
Lathyrus som jeg har sået fra frø fået af Bente Elmbjergs Eden. Er den ikke sød, tak Bente.
Kæmpeskælhoved blomstrer nu længere ned, så den er til at tage billeder af.
Lidt flere blomster er sprunget ud på liljen
Rosen Ritausma

Hortensia tid er det ved at være
Jeg har violfrøstjerner flere steder, denne her står i et af rhododendronbedene
I aftes blæste det så voldsomt, at stativet med denne kaprifolie væltede, så Bent måtte have fat i nogle ekstra lange stærke skruer.
Viburnum Winton Hillary købt ved Lønbæk Planteskole i 2010. Den er rigtig sød, står inde i den lille skov.
Pekingsyren også købt hos Lønbæk d. 5.6.12
Inde i skoven står også mit lille klippede lærketræ
Jeg fik løftet hovedet på liljen, så I kan se den i ansigtet :o)
Samtidig kom jeg til at tage et billede mere af denne her
Der har været en del snak om rosen Augusta Louise de sidste dage, sådan ser den ud efter flere dages regn, ikke specielt køn, men når det ikke regner, er den smuk.
 Denne her er et hit hos mig for tiden, den er så smuk i farven. Det er Charles Austin



Sutters Gold er smuk i knoppen og har en dejlig duft, men når den først er helt udsprunget, er den ikke køn mere.
Det var alt for i dag, rigtig god aften.

15 kommentarer:

  1. Herligt kik i haven, også selv om vejret ikke helt er med os. Clematis, roser og nu også liljerne - det er nu godt :o)

    SvarSlet
  2. Her til aften blev det helt stille vejr, så jeg nød det, mens jeg gik og dræbte snegle. 239 stk.og i morges 237, jeg kan rigtig få mine aggressioner ud i disse dage.

    SvarSlet
  3. Heldigvis er der mange smukke ting i haven at nyde, selvom en del, f.eks. storkenæb og stjerneskærm, er ovre den første blomstring og skal klippes ned. Dine hortensier ser ud til at have det fint - der er ellers en del, der skriver, at deres h. står elendigt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Mine hortensiaer så også sølle ud først på foråret, men nu har de heldigvis rettet sig.

      Slet
  4. Smukke roser men ja et rigtig skidt vejr i dag. Det er jo helt utroligt med alle de snegle, du er godt nok vedholden men der er vel heller ikke andet for.

    Kh. Anne-Mette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne -Mette
      Vejret ser bedre ud her til morgen. Snegle er der desværre stadig nok af.

      Slet
  5. Igen en række gode billeder af dine smukke blomster.
    Hvor er dine liljer skønne.
    Tak for kigget.
    Ha´ en god aften.

    SvarSlet
  6. Kære Lisbeth.
    Dejlige billeder du viser os - det er dog drabeligt, så mange snegle du har ---
    En smuk Charles Austin ligeledes Sutters Gold, den er i hvertfald smuk i knop---
    Din Pekingsyren ser også fin ud.
    Jeg fornemmer Lisbeth, du har et enormt arbejde med dine rosenbede, lige for tiden.
    Hav den godt - hilsen jessie

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Jessie
      Ja med sådan en masse regn er der meget arbejde med roserne, men det har jeg jo selv været ude om.
      Sneglene ville jeg gerne undgå, de tager laaaaang tid.
      I lige måde Jessie

      Slet
  7. Jamen du godeste Lisbeth det var da ækelt så mange snegle, der stadig er i din have!
    Jeg håber virkelig, du får bugt med dem en dag. Jeg har også stadig snegle, men ikke mere end en 10-20 stykker får jeg samlet.
    Dejligt at din lathyrus er kommet så fint. Den har jeg ikke selv i år, eller også blomstrer den ikke endnu. Jeg er først lige begyndt, at plukke ind, husk at med lathyrus gælder det om at plukke, så får du rigtigt mange...og de dufter så dejligt i stuen!
    Dine liljer er flotte men hortensierne er også smukke. Sådan må det være i sådan et mærkeligt vejr, noget bliver ramt andet ikke. Men der er nogen, der har det værre end os både i Sverige og England.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Bente
      Ja det er ækelt med alle de snegle. I aftes var det dejligt vejr, så jeg kunne nyde vejret imens jeg gik og myrdede.
      Jeg skal nok begynde at plukke ind af lathyrus nu.
      Jeg glæder mig meget over både hortensia og liljer og alt det andet, når vejret tillader det :o)

      Slet
  8. Dine liljer og den mørke clematis er smukke.
    Mine pæoner og roser sprang tidligere ud end dine (de står også foran husmuren mod syd), men din hortensia længere fremme end min.
    Charles Austin er flot, men du har ret i, at Augusta Louise ikke er særlig indbydende efter regn - Idéhaven nævnte, at den har samme farve som Abraham Darby, så måske skulle man vælge ham af de to?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Christel
      Nej man kan ikke lige sige, at Augusta Louise ser smuk ud i regnvejr, så går det bedre med Abraham Darby, men den skifter til køligere farver i regn og kulde. Så er den ikke så gylden.

      Slet
    2. Ok, tak. Godt at vide. Det lyder nu bedre end Augustas røde pletter :o)

      Slet