mandag den 9. juli 2012

Regn og rusk og liljebilleder

Den skønne dag i går sluttede brat med regn og rusk, se bare her.

Som I kan se ruskede det voldsomt i træerne lige inden bygen kom. Bent har taget de to billeder.

I dag er vejret desværre ikke meget bedre, men jeg nåede da at tage billeder, rydde lidt op i rosenbedet og lige så vigtigt hjælpe clematis på vej, så blæsten ikke ødelægger dem..
Min fine rævehale som jeg fik af Birgitte, da hun var herovre til blogtræf d. 19.5.
Den hvide floks blomstrer så småt
Floks og astilbe ser fine ud nu i dette bed. I baggrunden en jasminbusk.
Nu blomster også en af mine yndlinge Leucanthemum Broadway Lights
Piluu blomstrer først nu, fordi rådyrene spiste knopperne, derfor er den kommet i bur. Det benytter den sig af, så den klatrer op af hegnet.
Warzshawa Nike fylder godt i træet efterhånden
Den sidste allium for i år
Hortensiaen lidt tættere på i dag.
Stokroserne er lige begyndt at blomstre, nu vælter de på grund af den voldsomme vind :o(

Nu til  roserne




 Twice in a blue moon
Odyssey

Og liljerne



Denne smuksak var sprunget ud i morges, nu har den allerede tabt de første kronblade :o( blæsten.




Til slut Penstemon Raven, er den ikke smuk?

Her hos os bliver det kun udevejr til en hundeluftetur og lidt mytteri på snegle.
I må have en fortsat god dag/aften

32 kommentarer:

  1. Sikke en afslutning på så dejlig en dag. Det vejr er først kommet hertil i formiddags.
    Hvor er det en skøn hortensia og det første billede med udsigt over rosenbedene kan jeg rigtig godt lide:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth
      Ja det var ikke lige den bedste afslutning på en ellers skøn sommerdag.
      Jeg tog også det med fordi mine rosenbede var ret synlige på det billede.
      Hortensiaen bliver endnu skønnere inden mange dage, så der kommer nok flere billeder :o)

      Slet
  2. Smukke billeder - her er regn-og gråvej først kommet sidst på eftermiddagen. Vejrudsigten for de næste dage ser desværre ikke lovende ud. Synes at sommeren lader vente på sig med flere sammenhængende dage med godt vejr.
    Er helt forelsket i din Penstemon Raven, så den i Tivoli igår - hvis du samler frø vil jeg gerne skrives på frølisten.
    Hilsen
    Vibeke

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Vibeke
      Tak skal du have - I har været heldige, at det kom så sent, gråt har det været her hele dagen. Ja en sommerdag en gang i mellem, det er da lidt sølle.
      Jeg skal prøve om jeg kan samle frø fra den, jeg ved ikke, om man kan frøså den, men det er da et forsøg. Ellers kan den købes hos Stouby Stauder og er ikke så dyr.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  3. Hej Lisbeth
    I sådan et vejr, kan man kun glæde sig over de flotte skyer ;-)
    Jeg synes det er så fint at bruge de bare stammer til klematis - de komplementerer hinanden så fint, og jeg bruger det også selv.
    Liljerne er fantastiske. De vil jeg også gerne etablere i et af mine kommende bed, måske sammen med roser vil være fint? Odessey er et must i et nyt bed;-)
    Penstermon Raven er også lige mig. Er det en staude?
    Blæsevejrshilsen
    Rose

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Rose
      Ja der er ikke meget andet end skyerne at glæde sig over, når det blæser sådan.
      Jeg har kun clematis til at gro op i træerne, nogen gange vil de og nogen gange vil de ikke.
      De fleste af mine liljer er købt hos plantesamling.dk det er altid fine løg, man får derfra. Odyssey er fra rosertilhaven.dk og kun der kan du få den, den er skøn. Ja penstemon Raven er en staude.
      Jeg sender blæsevejrshilsener tilbage til dig.

      Slet
  4. Her har det været bygevejr stort set hele dagen, men ikke specielt blæsende. De mest fyldte roser rådner lige nu pga regnen, men dine ser ud til at klare fugten uden problemer.Fine liljebilleder - jeg synes ellers, de spinkle og nedadvendte typer er svære at få hold på.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Her til aften blæser det meget, vi har en stor stativ hvor der gror en kaprifolie op i, den var åbenbart for tung, for stativet væltede med hele herligheden. Nu har det fået ekstra skruer, så håber vi det holder.
      Jeg har også roser der rådner, heldigvis også nogen der ikke gør. Jeg har mosrosen Salet, der ser jeg stort set aldrig en udsprungen blomst i. Souvenir de Malmason kan heller ikke lide regnen.
      Den lilje med de nedadvendte blomster står endda et stykke væk, så jeg troede heller ikke jeg kunne få et ordentligt billede af den, men det gik.

      Slet
  5. Her har vi fået byger det meste af dagen. Først omkr. kl. 16 har der været et ophold i et par timer. Nu styrter det altså ned igen.
    Hvor er din rævehale smuk.
    Vore stokroser er endnu slet ike så langt fremme.
    Tak for kigget.
    Ha´ en god aften.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Aase
      Ja sikken et sommervejr, der er ikke meget sommer over det.
      Jeg er også glad for rævehalen, den har nogle fine blade med farve i.
      Stokroserne vælter desværre her i blæsten.

      Slet
  6. Non ci sono molti commenti da fare... è uno spettacolo! Davvero un giardino splendido!

    SvarSlet
  7. Pestemon Raven er meget flot, den røg lige på listen :)
    I dag ikke så godt vejr, en del byger og DET gider mine roser altså ikke i længden.

    Dine clematis er vel nok flotte, ja - og liljerne. Jeg husker også sidste år hvor du flittigt viste liljer - da bestemte jeg at jeg ville have flere i min have, men det er ikke sket endnu - så tak for "reminderen".

    God aften :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Ja Raven er så skøn, jeg kan godt forstå, du vil have den på listen. Iflg. Marie er den lidt sart, jeg håber, jeg kan overvintre den.
      Jeg tror endda jeg sendte dig en liste over liljer fra plantesamling.dk
      Mine begynder så småt nu, de er så skønne, måske får du købt nogen til foråret.

      Slet
  8. Ikke helt det store sommervær, vi sitter i blesten i Sæby for øyeblikket og nyter dansk sommervær. Mye flott i hagen din, og man må nok passe på i regn og blest! Stokkroser er så herlig dansk, dere kan dette med de store flotte blomstene!

    Håper på sol og mer varme de neste dagene - det er jo det vi ønsker nå !!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Grethe
      Ja det er ikke det bedste sommervejr, det virker mere efterårsagtigt. Desværre lover de ikke bedre vejr resten af ugen. Jeg håber, at de tager fejl, så I får lidt godt vejr i jeres ferie.
      Dansk stokroseidyl er dejligt :o)
      God ferie.

      Slet
  9. Hej Lisbeth sikke dog noget møg vejr, i har fået raget til jer over på øen. Her har det også regnet stille sommerregn, det meste af dagen. Jeg kan se at din twice in a blue moon er ved at vågne op til dåd.
    Jeg håber at de ekstra skruer kan holde stativet på plads ;o). Helt fantastiske billeder som sædvanligt ..

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Heidi
      Vil det sige at vejret er bedre i Struer? Det er ellers sjældent det sker. Ja endelig vil Twice in at blue moon blomstre, og så bliver den ødelagt af regn og blæst.
      Ja jeg tror det hjalp med de ekstra skruer, det står der i hvert fald endnu.

      Slet
  10. Ja ja og stadig kan du vise en masse flotte eksemplarer trods regn og rusk!
    Den flotte allium du viser, har jeg også haft. Den er aldrig kommet op. Enten bor der noget i jorden, som spiser mine - ellers kan de ikke lide min gode fuldfede jord!
    Men jeg giver ikke op - mon jeg skal prøve at lægge dem i sand til efteråret?
    Flot afslutning med den Penstemon Raven - flot flot farve den har!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Bente
      Ja for heldigvis er der mange at tage af, men det er ikke sjovt at stå og klippe rådne roser af, så går noget af fornøjelsen væk.
      Der er også nogen af mine allium, som ikke er dukket op, heldigvis er mine købt på udsalg :o)
      Jeg ved ikke om det hjælper med sand, ingen af mine står i særlig sandet jord, nogen steder er der ret vådt, men de kom alligevel. Dem der ikke kom, var sat i skoven. Nej never give up, prøv du bare igen, de er jo smukke.
      Ja Penstemon Raven er et hit.

      Slet
  11. Kære Lisbeth.
    Altså hvor er dine havebilleder fantastiske --Det 1. er helt skønt og nr. 2 kan man rigig se at det stormer.
    Hvor har du mange skønne liljer - og igen skønne rosenbilleder.
    OG JO, det er dog en smuk Penstemon Raven - også farven er flot.
    OG så kan jeg selvfølgelig se din Hotensia, jeg ved da ikke hvorfor jeg ville have det skulle være en Hosta!!!
    (tosse!!!!!!)
    Det har også regnet her, jeg fik en byge på begge mine hundelufteture!!!!
    Og så har jeg været til frisør - ---- kort hår --- dejligt!!!!
    Tak for dejlige billeder af din skønne have-
    mange hilsner jessie

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Jessie
      Tak skal du have, de to første har Bent taget, så for en gang skyld fik han et par stykker med.
      Godt du nu kunne se, det var en hortensia :o) Du må have nogle liljer også, jeg har et godt sted, hvor jeg køber dem, det kan du få til efteråret.
      Træls med det regnvejr, og godt med kort hår når det blæser sådan.
      Selv tak.

      Slet
  12. Her kom regnen i løbet af eftermiddagen i går, mandag, sammen med stormen. I dag har vi støvregn, og det blæser stadig lidt. Vejret må godt snart vise sig fra sin pæne side. Din Leucanthemum 'Broadway Lights' er flot - jeg venter spændt på, at stiklingerne fra Lisbeths 'Sauce Hollandaise' skal slå rødder. Meget smuk Penstemon Raven - den er også røget med på min ønskeliste.
    Hilsen Christel

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Christel
      Nå I fik også regn og storm, det er meget forskelligt rundt om i landet. Her blæser det også stadig en del.
      Jeg er meget glad for min Broadway lights, håber der kommer rødder på din Sauce Hollandaise.
      Penstemon Raven koster 40 kr. hos Stouby Stauder.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  13. Kære Lisbeth. Her har det også regnet og rusket, så meget af min rose Nostalgie er knækket. Det er jeg ikke helt tilfreds med. Næste år skal jeg huske og sætter stativer omkring roserne.

    Hold op nogle flotte liljer. Jeg er især vild med den meget mørke, uh ha har lige et bed den ville passe i. Den der Penstemon Raven har jeg prøvet og frøså, desværre kom min kære mand først med hakkejernet, så jeg så dem aldrig :)

    Kh Lise Lotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Lise Lotte
      Hvor træls med alt det regn og rusk så Nostalgie knækker. Mange af mine roser er faldet sammen på grund af de våde roser, så de ligger desværre også hen af jorden. Det er et stort arbejde at rydde op i alle de roser, som rådner og mugner.
      Jeg mener den mørke lilje hedder dimmission, den kan du købe til efteråret på plantesamling.dk
      Det var en god oplysning, du kom med der, så er der altså frø i den, som kan sås. Nåede planterne at komme op, inden Arne forgreb sig på dem. Han er da en værre en med det hakkejern. Du må have ham lidt i ørerne :o)
      Kh
      Lisbeth

      Slet
  14. Hej Lisbeth. Ja i dag kommer der vist masser af regn, vejret svinger meget skal jeg love for. Sikke fin din rævehale er, mine ser også sådan ud og fylder mere og mere i bedet. Jeg skal bage jordbærlagkage i dag for vi får gæster til eftermiddagskaffe, men inden er der så meget, jeg gerne vil nå! Det er gode billeder du viser især af liljerne. Liljeinteressen har jeg fået via dig og din blog og mine kongeliljer trives fint. Alle 8 løg kom op og én af dem har blomstret allerede.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Birgitte
      Ja særligt sommerligt er det ikke. Jeg er så glad for min rævehale, den er så fin, min gror også godt til.
      Jordbærlagkage er ikke dårligt, så skal I hygge i orangeriet.
      Godt at høre om din kongelilje og at de alle kom op. Jeg er glad for, at du har fået den interesse, de er skønne.

      Slet
  15. Hej Lisbeth :o)
    Jeg skal love for at det også regner her og småblæser, så jeg bliver inde i dag og bager med ungerne. Ang. din mail, så må jeg desværre meddele at jeg først holder åben have næste år. Der er flere der har spurgt og derfor må det være ens for alle :O)))
    Kh Marlene

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marlene
      Helt i orden, jeg ville heller ikke have spurgt, hvis ikke det var, fordi vi skulle på de kanter alligevel. Jeg har ikke mange ærinder til Mors, kommer der faktisk aldrig, derfor fik jeg idéen. Jeg ville blive ked af, hvis I kom til Samsø uden at besøge mig, men klart det skal være ens for alle.
      Kh
      Lisbeth

      Slet
  16. Hej
    Sikke nogle skønne blomster du har.
    På et af billederne har du en astilbe i et bed sammen med bl.a. flox og jasminbusk. Er astilben plantet i alm. jord for den ser da ud til at have det fint, men jeg har læst, at den bedst kan lide sur jord, men det kan da ikke være et surbundsbed, når du også har en flox, vel?
    Mvh Katja
    Du har bl.a. en astilbe stående

    SvarSlet
  17. Hej Katja
    Tak for din kommentar.
    Det er rigtig, at de skriver at astilbe er glad for at stå i surbundsbedene. Men jeg planter nu ikke mine i sur jord, de er derimod meget glade for at stå fugtigt, så de trives godt, der hvor jeg har sat dem. Der er nemlig oversvømmet, når der kommer meget regn.
    Vh
    Lisbeth

    SvarSlet