lørdag den 21. juli 2012

Planter med mørke blade og lidt andet

I går gav Ulla frk. Anemone os en opgave. Her hos mig er der  rigtig mange planter med mørke blade, så jeg tog en masse billeder i formiddags. Det var en sjov øvelse, for jeg fik også øje på helt andre planter i min have, og kunne samtidig gå og udse steder, hvor der godt kunne sættes en mørkbladet mere. Så tak for det Ulla :o)
Hold jer nu fast for nu går det løs, gad vide om I når at se dem alle. De sidste billeder er af liljer og lidt andet, så måske holder I ud :o)
Vi starter her, hvor I kan se, at der er mange mørke planter, bare på det lille udsnit af min have.  De bagerste buske er blærespirea.
Her kigger vi op mod skoven, th. blodblomme og tv. en blærespirea mere.
 Her i nordbedet står en japansk ahorn, jeg kender ikke navnet på den. Jeg har haft den en del år.
 Acer Palmatum Bloodgood
Midt i mellem alle rhodoerne i nordbedet står denne lille Acer Dissectum Garnet
Mens jeg gik rundt stødte jeg på disse tre skønne akelejer, dem havde jeg ikke lagt mærke til før.
Som mange af jer ved, har jeg rigtig mange heuchera som mørke klatter rundt omkring. Her i nordbedet, noget folk straks lægger mærke til.
Th. blodhassel og til venstre rød havemelde, disse to omkranser Judastræet. Ja og helt th. himalayaceder
Jeg har mange røde melder, her står de i rosenbedet. Det har jeg nu ikke bedt dem om, men de bestemmer selv. Hvis nogen vil have frø, skal I bare sige til.
Både i skoven og i staudebedet er der bronzeblad
Hjortetrøst med meget mørke stængler tv. og th. sølvlys. Sølvlys har jeg et sted mere, en meget stor staude som jeg har delt.
Hjortetrøst Chocolate th. og røllike ved siden af.
Japansk blodgræs
Mørkebrun græs og en heuchera
Mørk parykbusk
I nordbedet står den rosafarvede parykbusk
Og den skønne rosafarvede blærespirea, den viser altid solskin, også selv om solen ikke skinner
Denne rhodo Hydon Velvet røg med blandt de mørkfarvede, den lægger man også mærke til.
Til gengæld er min røde kvan ikke noget særligt i år, den jeg havde sidste år var meget flottere. Jeg har lige læst hos CD, at man kan få den som staude, sådan en ryger på ønskelisten.
I regnvandsbedet står også en pileurt Red Dragon.
Den sidste mørkbladede kommer her, det er dahliaen Arabian Night, som endelig er ved at komme sig ovenpå snegleangrebene.
 Sølvlys
Sct. Hans urt
Ikke at forglemme min fine rødbirk
Her kommer lidt andet
Rosen Amelie som klatrer op af mit blommetræ
En nyudsprungen daglilje, husker ikke lige navnet. Den står i det hvide bed.
Hov der var lige en mørk mere, dagliljen Summerwine
Min Warszawska Nike har ikke helt samme farve som Ullas
 Nyudsprunget lilje
 Denne må høre med under de mørke planter
Disse to dufter og er meget omsværmede.
Det har været dejligt vejr i dag, men lige pludselig kom der en voldsom byge. Nu skinner solen igen, men det hele er vådt, jeg var ellers i gang med at beskære buske og klippe storkenæb ned.

Fortsat god dag.

29 kommentarer:

  1. Hej Lisbeth.
    Hvor har du mange dejlige planter med mørkt løv.
    Tænk dig her har der været tørrevejr hele dagen ren luksus.
    Kh. Margrethe.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Margrethe
      Ja jeg har mange og god plads til dem, men så vidt jeg husker, har du også god plads, så mon ikke du skal skrive nogen på ønskelisten :o)
      Ja tørvejr hele dagen, det er godt nok luksus. Det har også været dejligt her mellem bygerne.
      Kh
      Lisbeth

      Slet
  2. Il tuo è un giardino da sogno! Mi guardo sempre volentieri le immagini che posti!

    Saluti :)

    SvarSlet
  3. Sikke mange skønne mørke planter du har. Jeg kan slet ikke huske, du havde så mange :-)
    Jeg kunne da godt være fristet til at forsøge mig med et par røde mælder. Og den der sølvlys Lisbeth, åååhh sådan en går jeg og drømmer om. Tror du måske også, der kunne blive et par frø i overskud fra den?
    Knus Signe

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Signe
      De var nok heller ikke så store den gang, hvis I havde haft længere tid, havde du måske også kunnet nå at se det hele :o)
      Du må meget gerne få frø af røde mælder og også af sølvlys. Jeg prøvede at så dem sidste år, desværre uden succes, vi må håbe, at du er mere heldig. Den giver masser af frø, så det er ingen problem.
      Knus Lisbeth

      Slet
    2. Dejligt. Glæder mig til forhåbenlig at få lidt flere af de mørke i haven til næste år :-)
      Mht. sølvlys, så fandt jeg dette link til Albinus Frø, med opskrift på såning af sølvlys, så den tror jeg, jeg vil forsøge mig med - det kunne du jo også gøre, hvis du har mod på at forsøge igen.
      Link: http://www.albinusfro.dk/shop/soelvlys-cimicifuga-racemosa-259p.html

      Slet
    3. Hej Signe
      Som regel får vi det vi ønsker til vores haver med tiden, så det gør du nok også.
      Tak for linket til Albinus frø, det tror jeg, at jeg vil prøve.
      Sidste år plukkede jeg nogle frøstande ind i en vase, dem har jeg endnu. Hvis du har lyst til at prøve nu, vil jeg gerne sende nogen til dig. Jeg skal bare have din adresse. Mon ikke du har min private mail, jeg har skrevet til dig før.
      Hvis du husker mig på det, vil jeg gerne prøve at så igen til november. Måske er der andre, der har lyst at være med. Jeg får masser af frø, er jeg sikker på.

      Slet
  4. Godaften Lisbeth.Er lige kommet hjem fra vores lokale kræmmerfestival med Irsk musik i ørene.Og vi har haft det skønneste vejr hele dagen.Er vild med din Chokolat-Hjortetrøst.Har den almindelige.Jeg var også glad for at se billedet af dit nordbed.Ville blive rigtig glad hvis du ved lejlighed vil fortælle hvad du har i bedet.
    Jeg har et hjørne i haven hvor jeg har 4 rhodoer og et træ der skal fældes.Kunne godt tænke mig et der ligner dit-med en lille gang ind i bedet med nogle sten.
    God aften jette

    SvarSlet
    Svar
    1. God aften Jette
      Det lyder hyggeligt med irsk musik og skønt vejr, her har det også været skønt mellem bygerne. Hjortetrøsten er rigtig dejlig nu den står lidt mere solitært. Tidligere stod den mellem en masse stauder, så den ikke rigtig kunne ses.
      I nordbedet har jeg mest rhododendron store og små mellem hinanden, så er der de to japanske ahorn, som jeg viser og forskellige heuchera. Forresten er der også en astilbe, ja og iris, det er vist det hele. Jeg går ikke ud fra, du vil have navne på rhodoerne, men du kan sagtens få det. Sig bare til, hvis der er andet jeg kan hjælpe med.
      Knus Lisbeth

      Slet
  5. Det er sjovt at se dine mørke planter, ikke mindst fordi jeg næsten lige har lavet et lignende indlæg her fra haven.
    Vi har ikke haft ret meget held med de mørke ahorn, men du har da indtil flere, som alle synes at trives fint.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Vi blev opfordret til at lave et indlæg af Ulla frk. Anemone, derfor lavede jeg det. Jeg kan ikke huske, hvad du har af mørke, men jeg kan forestille mig, at du har mange af de samme.
      Mine ahorn trives forbavsende godt, det havde jeg faktisk ikke troet, derfor har jeg anskaffet mig flere og flere. Jeg har lige fået mail fra plantexplorer om, at de har fået en ny sending hjem. De er billige hos dem, så hvis du har lyst at prøve igen, er der en mulighed der.

      Slet
  6. Hvor har du dog mange mørke planter.
    Jeg kan se, at du klipper storkenæb ned. Hvorfor gør du det?
    Tak for kigget.
    Ha´ en god aften.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Aase
      Ja jeg har rigtig mange mørke planter, det ser så godt ud rundt om i haven.
      Mine storkenæb er blevet meget høje og vælter ud over det hele, de blomstrer godt nok stadig, men jeg har været hård og klippet dem ned. Det ved jeg at flere andre gør. De kommer igen med pænt løv, og så frøsår de sig ikke så nemt.
      I lige måde.

      Slet
  7. Ja som du dog kan! Jeg kunne da ihvertfald huske dine Japanske ahorn og din blodblomme...... ja og dine (nu også mine) melder. Dem er jeg glad for! Men der var jo mange andre, som jeg slet ikke havde lagt mærke til. Du har så mange, at man ikke ser det hele. Derfor er det godt med sådan et indslag, for det giver nogle andre synsvinkler og er et mut spændende indslag og godt tiltag af Ulla!
    Jeg synes dog, ikke at jeg har så mange... men jeg vil nu alligevel prøve et tur i morgen og se efter!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Bente
      Ja jeg kan godt huske, at du var en af dem, som kiggede efter mine japanske ahorn. Og du var en af de heldige som fik rød melde med hjem. Det kunne alle have fået, men ikke alle turde og ikke alle vidste det. Det var et godt tiltag af Ulla, det har du ret i, måske har hun fået idéen hos Marie, som også lige have vist de mørke. Ja Jette var også med inden Ullas indslag kom.
      Lad os nu se, hvad du kan finde i morgen, måske har du flere end du lige regner med.

      Slet
  8. Kære Lisbeth. Ja sikken dog en masse planter med mørkt løv du har. Sidder lige og tænker over hvad jeg har. Måske jeg i morgen skal ud og kigge. Har også Sølvlys, den er ret flot. Jeg må vist heller gemme frø af den også, når den tid kommer. Hvis jeg må komme med på listen med den Røde Mælde ville jeg blive glad.

    Her har vi også haft sådan nogenlunde vejr. Vi har i hvert fald næsten kunnet nå og tømme vores bed, så vi kan få gjort klar til drivhuset.

    Kh Lise Lotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Lise Lotte
      Ja jeg har mange, men også meget plads at sprede det over. Du må ud og kigge i morgen, hvor mange du har. Jeg glemte at tage billede af min store sølvlys, den er også flot. Nu må jeg se billede af din i morgen. Du må hjertens gerne få rød melde af mig, hvis jeg vidste den kunne overleve, ville jeg sende en plante, jeg har så mange, men jeg tror ikke den klarer turen med post Danmark.
      Godt I fik tømt bedet, så I kan gjort klar til drivhuset.
      Kh
      Lisbeth

      Slet
    2. Kære Lisbeth. Det var da sødt af dig med at sende en Rød Mælde til mig, men jeg tænkte på om der ikke kommer frø. Det var da lidt nemmere.

      Kh Lie Lotte

      Slet
  9. Du har godt nok mange af de mørke, og de er rigtig flotte. jeg falder også altid for de mørke ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ina
      Det samme her, de mørke er ikke til at stå for.

      Slet
  10. Hej Lisbeth. Jeg kan rigtig godt lide de mørkløvede planter ogjeg kan jo se, at du har mange. De står i godt selskab og jeg synes deres farve giver et spil i beddet, som er helt specielt. Jeg har også nogle, men slet ikke i samme antal. Jeg drømmer om atlave et bed med mørkløvede planter og purpurfarvede blomster sat sammen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Birgitte
      De mørkløvede er også spændende sammen med grønne farver. Det lyder godt med mørkløvede planter og purpurfarvede blomster, men tænker lidt, hvor længe blomstrer de purpurfarvede? Tror du ikke, der skal noget andet i bedet for at bryde det, når de ikke blomstrer?

      Slet
  11. Skønt skønt skønt.
    De er virkeligt med til at give haven karakter.
    Flotte sammensætninger, jeg kan godt forstå at de bliver bemærket af folk der besøger din have.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Karina
      Ja jeg synes også, de giver haven mere karakter.

      Slet
  12. Hej Lisbeth - tak fordi du tog udfordringen op :) Jeg kan tydeligt huske dit nordbed, det var allerede meget flot dengang i maj, og ikke mindre nu. Du har virkelig mange smukke mørke planter - en fryd i bedene. Hold op, din sølvlys er smuk. Jeg købte jo en i Geografisk Have i Kolding, mon den nogensinde bliver så stor og flot som din... SUK

    Tak for kigget :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Selv tak det kunne jeg slet ikke lade være med, bagefter lavede Marie et med grå blade, det måtte jeg også lige prøve. Ja jeg har mange mørke og så har jeg endda glemt nogen. Det var godt du først kiggede senere, for sølvlys blev tilføjet i går :o)
      Min sølvlys var heller ikke særlig stor fra start af, og den der står i regnbedet er også en lille en. Måske husker du, at jeg delte den store i foråret, så de skal have tid til at vokse til, men så bliver de også fantastiske. Den skal nok vokse til, men det tager et par år godt og vel :o)Husk at de gerne vil stå fugtigt, ellers risikerer de at dø. Jeg har ind i mellem vandet min store, den nye står godt og fugtigt.
      Selv tak

      Slet
  13. Nydelig blogg og have.

    M h t navneforvirring Sølvlys: Se
    http://www.rolv.no/urtemedisin/medisinplanter/cimi_ras.htm

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Ingunn
      Så blev jeg lidt klogere, det kunne være dejligt at få fat i sådan en sølvlys.

      Slet