søndag den 8. december 2013

En grå regnvejrsdag og rhodoføljeton

En grå og halvmørk dag giver ikke meget lyst til at komme ud, så det bliver kun til de obligatoriske hundeture, ja jeg var da også lige ude med kameraet, men det var der nu ikke meget ved. Så der er kun få billeder fra i dag.


Der var lige et par roser derude af en rimelig kvalitet, undskyld jeg tog dem først i dag Karsten :)
På min vej rundt fandt jeg en stormskade, clematis Jackmanii er væltet med espalier og det hele. Jeg tror Bent har rettet op på skaden.
Her er den 22.7.2013

Adiatum Pedantum købte jeg til plantemarked i Århus, er den i familie med den ovenfor? Nogen der ved det?
Her i forgrunden ses R. Luteum, billedet er ikke helt godt, men bemærk de mange frøstande, det er helt vildt. Jeg har plukket af til både Karsten og Ole, men der er mange endnu, kan I se. Det er ikke så nemt at pille frøstandene af de løvfældende rhodoer.
I dag starter vi i trekanten oppe i hjørnet. Der er masser af hostaer i, og så er der to rhodoer.
Her har vi den løvfældende azalie Jack A. Sand, billedet er fra 12.10., som I kan se har løvet smukke mørke efterårsfarver.
 Knopperne er ret røde og det nye løv er kobberfarvet
Blomsterne er kugleformede og meget kønne, der er kun en fejl, ingen duft, men det kan den jo ikke gøre for.
 Til venstre for den står en lille rhodo, som lige nu ikke ser ud af meget.
Den har ingen navn, jeg har købt den i Lille Malund, mon ikke det er en frøplante, den minder en del om R. Cinnabarinum og R. Xanthocodon, en lille fin sag der blomstrer midt i maj.

Længere henne til højre på skovstien står R. Homebush. Den har en lidt speciel farve og kugleformede blomster med duft. Længere tilbage kan I se en gulorange rhodo, det var den, der blev flyttet her i efteråret, den passe ikke sammen med R. Homebush og R. Jack A. Sand, så den kom i ørkenbedet.
 lidt længere henne
lige efter R. Homebush står R. Calendulaceum, den blomstrer først midt i juni og har en fin duft.
R. Jacksonii er den næste, den blomstrer forholdsvis tidligt, dette billede er fra 14.5.
 Lige ved siden af står R. Russotinctum, den havde en blomst i foråret, jeg havde nær ikke set den, for den vender væk fra stien.
Den har det fineste nye løv, som er en af grundene til, at jeg har købt den. Den skulle også blive høj og er ret hårdfør, så den skulle danne lidt hæk. Det tager sin tid, den gror meget langsomt har jeg fundet ud af.
R. Ken Janeck har den smukkeste farve i udspring
senere bliver den hvid, der er flot indument på de nye blade.

Den sidste for i dag er R. Percy Wiseman, den er utrolig smuk også i modlys. Til gengæld kan man ikke plukke de visne blomster af efter blomstring, de sidder fast og man ødelægger planten, hvis man prøver. (jeg gør i hvert fald :)
Til slut lidt solskin fra i går.
Fortsat hyggelig indendørs dag og god start på den næste uge.



22 kommentarer:

  1. Jeg er sikker på at de er i samme slekt, ja.
    Flotte roser du fortsatt har! Godt at du har så mange flotte rhodoer så vi har noe å hygge oss med nå på vinteren.

    Ha en god aften!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det Marit.
      Ja det er godt at kunne underholde med rhodobilleder især på en dag som i dag.
      Tak i lige måde

      Slet
  2. Hej Lisbeth. Det er godt nok nogle flotte blomster, der er på dine rhodoer. Jeg kan godt forstå, at du har mange af dem, det er der også plads til i din have og det ser bare godt ud, når de alle blomstrer. Jeg har jo set mange af dem IRL og det er jeg så glad for. Her har det regnet hele dagen. Jeg er kommet på facebook her i weekenden!! Er du dér? Jeg ved, der findes nogle havegrupper - ved du hvad de hedder? Håber du kan hjælpe. Fortsat god søndag indendøre.

    SvarSlet
  3. Hej Birgitte
    Tak skal du have, ja du ved, jeg er glad for mine rhodoer. Jeg er også glad for, at du har været her og set dem irl.
    Hvor godt at du er kommet på facebook, du skal bare søge på mit navn, vi er to, men heldigvis har du set mig, så du kan søge om venskab, så skal jeg nok introducere dig for plantegrupperne og invitere dig inden for.

    SvarSlet
  4. Hej Lisbeth
    Jamen det er da fint med billeder fra idag - de blev da også gode, viser jo hvordan det var idag:)
    Jeg kan lige føje til omkring Rhododendron luteum, den er ikke blot meget villig til at sætte frø .- men også umanerlig let at få til at spire, Selvom mine frøbakker ved et uheld tørrede ud, har jeg alligevel fået en stor mængde frølinger. R luteum virker robust!

    Supermange flotte Rhodoer du viser idag - køn blomst på din "Lille Malund" sag - Ja, den kunne godt ligne Rhododendron xanthocodon var. concatenans.

    Ha en dejlig hyggedag i regnen:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Ja det er ikke billederne men vejret, det er galt med, men kedelige bliver de, når det er så mørkt i vejret.
      Hvor fedt at høre, at de Luteum er så spirevillig, måske skulle jeg selv prøve bare for sjovt.
      Måske er det Xanthocodon, jeg kigger på den.
      Jo tak i lige måde.

      Slet
  5. Godaften Lisbeth......på en ret så trist dag.Her har det regnet hele dagen.Men heldigvis er der jo masser af lave indendøre.
    Og jeg bliver da helt opmuntret af alle de dejlige billeder af dine rhodoer.Specielt den Homebush med de kugleformede blomster ser spændende ud.
    Rigtig god advent til dig og Bent knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. God aften Jette
      Ja du er altid så flittig både ude og inde.
      Homebush er fin men lidt svær at sætte sammen med andre rhodoer, da den har en speciel farve.
      Tak i lige måde
      Knus

      Slet
  6. Hej Lisbeth
    Ja det har godt nok været en sur dag godt at der er store lys i advendskransen så vi har kunnet hygge med den indendørs. Du har godt nok mange smukke rhododendrum er din jord sur fra naturens side eller har du bygget det hele op fra bunden? Her hos mig er der ingen surbundsbede da det er et kæmpe arbejde når jorden er stiv lerjord. Har nogle venner som har flotte rhodoer så jeg nyder besøg der når de blomstrer for de er SMUKKE
    Fortsat god aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Ja det har været meget surt i dag, og de lover ikke bedre vejr de næste dage.
      Vores rhododendronbede er ikke decideret surbund, vi graver bare et hul putter spagnum i og blander med jord, men vi har også sandjord og ikke så meget stiv lerjord.
      Du må over og se mine rhodoer, der er mange som blomstrer på samme tid. Ja vi er enig, de er smukke.
      I lige måde.

      Slet
  7. Smukt billede det allersidste. Luteum er lidt sjov, fordi dens mange frøstande bliver siddende utroligt længe, hvis man ikke gør noget for at fjerne dem

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det Marie. Jeg synes også det er svært at fjerne Luteums frøstande, de sidder godt fast.

      Slet
  8. Kære Lisbeth.
    Det er som sædvanlig skønne rhodoer, R. Percy Wisemann, har jeg 2 af, og du har helt ret, de visne blomster er ikke til at få af, jeg har faktisk ødelagt nogle stykker på den konto.
    Hvor er det et flot billede du slutter med.
    Bent er som sædvanlig hurtig til at få rettet op på skaderne.
    Jeg har været en tur på stranden, fik lagt nettene ordentlig over mine azalier, igen da stormen havde rykket lidt rundt.
    Hilssen jessie

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Jessie
      Tak for det, ja Percy Wiseman har jeg også to af, den ene er nu noget skravlet. De er helt umulige at fjerne frøstande fra, vi har gjort samme erfaring. R. Select er også umulig på det punkt.
      Ja Bent er hurtig, også hurtigere end jeg havde regnet med.
      Nå du måtte lige på stranden og se til det hele, det forstår jeg godt.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  9. Hej Lisbeth
    Ja her har det også regnet og været mørkt hele dagen, så jeg har hygget med klikfingeren og købt julegaver og ellers bare daset.
    Super flotte rhodoer ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det Heidi
      Ja det lyder som om du og din klikfinger har hygget jer :)

      Slet
  10. Her har vi også fået regn, men opklaring sidst på eftermiddagen. Hvor bliver man glad af de dejlige billeder af dine rhodoer, på sådan en grå dag.
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Godt vi kan glæde med sommerbilleder fra arkivet. Her var ingen opklaring, billedet var fra dagen før.
      Knus

      Slet
  11. Her har vi haft regn det meste af dagen i dag. Så vi har købt julegaver over nettet. Det er altså skønt at slippe for, at stå i kø i timevis. Så klarer vi selv indpakningen, det er en af de ting jeg hygger mig med!
    Så jeg er lidt misundelig på det sidste billede, du sluttet med, hvor I ligefrem har haft solskin. Suk.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Bente
      Det er en herlig opfindelse at handle over nettet, så man slipper for at stå i kø i timevis. Det hader jeg, men det er nok ikke godt for butikkerne.
      Du skal ikke være misundelig, vi havde absolut ingen opklaring i går, billedet er fra i forgårs. Jeg håber på opklaring i dag, jeg må ud og bevæge mig lidt.

      Slet