onsdag den 4. december 2013

Heuchera, hav og himmel

Dagen startede grå og trist med lidt regn. Hen på formiddagen blev det nogenlunde, så jeg gik i haven, jeg tænker ikke, at det bliver vejr til det i morgen.
Lidt før middag begyndte solen at titte frem, og til middag blev det rigtig flot vejr.
så jeg tog kameraet med til havet.

Der bliver nok mere bølgegang i morgen
På vej hjem så jeg dette fine motiv med siv i baggrunden




Alunrod står fint derude endnu, bemærk Geum Mai Tai på billedet herover
Pletter i luften gror fint i nordbedet og et par andre steder i haven.
Stammen på denne benved er så flot, på tysk hedder den korkspindel, et navn der passer godt til den.
Himalayacederen gror lidt skævt
Nogen af paradisæbletræerne er fyldt med bær endnu, andre er spist af fuglene, der må være forskel på smagen, skulle man tro.
Sumpcypressen har stadig lidt grønt i spidserne
Så meget skinnede solen, da jeg gik til havet, så jeg måtte tage et billede af det.
Roser jo, jo



Den sidste her er Astrid Lindgren.
Jeg gætter på, at der er fortsættelse af rhodoføljetonen i morgen, den er forberedt :)
Fortsat god onsdag

30 kommentarer:

  1. Hej Lisbeth. Jeg har lige skrevet en kommentar på dit indlæg i går og så popper dette op. Det er sjovt. Jeg trækker på smilebåndet af dine roser, jeg forstår simpelthen ikke, at roserne kan blive ved her i december! Nu går der jo sport i at se hvor længe de kan blive ved! Det er nogle flotte solbilleder du viser. Jeg håber ikke stormen bliver for voldsom i morgen, for jeg kan bare ikke klare den slags blæsevejr.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Birgitte
      Ja jeg har set, du har skrevet til indlægget i går, det har så været samtidig med jeg lagde nyt ind. Jeg har før sat roser i en juledekoration, så jeg er ikke forbavset, selvom vi har haft et par frostnætter, har det jo stadig været mildt hele efteråret. Det var dejligt med lidt sol i dag efter den mørke dag i går og inden stormen.
      Nej lad os håbe stormen ikke bliver for voldsom, men vi må tage det, som det kommer. Godt du ikke bor på en ø.

      Slet
  2. flotte billeder...jeg kommer ikke til havet på onsdage, arbejder som frivillig i Medborgerhuset denne dag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Werner
      Nå nej så har du ikke tid til at gå til havet, så er det godt jeg har taget billeder dernede i dag :)

      Slet
  3. Så flotte bilder! Det er fine roser du har så sent på året :)
    Ha en fin kveld!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Marit, ja det er luksus at have roser så sent på året.
      Tak i lige måde.

      Slet
  4. Hvor var der smukt ved vandet, sikke en fin blå farve det havde i dag. Nej i morgen bliver det nok ikke havevejr, håber ikke at det bliver for slemt med stormen.
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anette
      Ja der var dejligt ved havet i dag. I morgen skal vi nok krybe i ly inden døre, lad os ikke håbe, det bliver så galt med stormen.
      Knus

      Slet
  5. Hej LIsbeth
    Det er et dejligt, frisk hav du har! Flotte billder. Stormen i morgen
    er jeg ikke glad for. Men det skal jo overstås.
    Kærlig Hilsen
    JetteMajken

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette
      Ja det er et frisk hav, det er dejligt at gå derned dagligt, men det er nok ikke godt i morgen. Vi må se, hvor slemt det bliver.
      Kh Lisbeth

      Slet
  6. Hej Lisbeth
    Den lidt grå og triste formiddag blev også helt hæderlig her fra middag af. Dejlige strandbilleder imorgen bliver nok ikke en strandtursdag hvis det bliver som de lover bliver det nok ikke til at se hvad der er himmel og hav. Jeg hader blæsevejr :-( Alunrod er værd at have især de mørke. Din benved er da helt fantastisk det tyske navn er meget rammene. HimalajyaCederen er jo smuk med dens lidt skæve vækst jeg bryder mig ikke så meget om alt for stramme og lige linier.
    God aften
    PS håber de aflyser stormen

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Ja det var dejligt, at vejret blev bedre fra middag af, i morgen bliver det nok ikke sagen, hvis det regner, tror jeg ikke hundene vil med :) Der er vist ikke mange, der bryder sig om blæsevejr.
      Ja de mørke alunrod er rigtig flotte. Jeg synes også det tyske navn på benveden er mere rammende. Himalayacederen bliver meget beundret af besøgende.
      Ja lad os håbe, de aflyser stormen.

      Slet
  7. Hej Lisbeth
    Dejligt du også fik godt vejr hos dig idag, det må ha været en smuk til havet ;)
    Her står alunrod også stadigt flot endnu, dem må jeg absolut skaffe flere af til næste sommer .
    Smukke roser ja det er jo med at nyde dem inden stormen slår til. Du har vel forsynet dig med masser af stearinlys hvis strømmen går igen.
    Vi må håbe på det bedste for os alle, og jeg stemmer også for at vi bare aflyser stormen ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Heidi
      Ja godt vejret ændrede sig, det var en dejlig tur til havet.
      Alunrod er gode at købe til plantemarkeder, så er de ikke så dyre.
      Det kan da godt være, jeg skal gøre klar med lidt stearinlys til i morgen, man ved aldrig. Roserne er plukket ind, så går de ikke til i stormen.
      I øvrigt var der lidt æbler tilbage på træet, nu tog sjakkerne dem :)
      Ja lad os aflyse stormen :)

      Slet
  8. Godaften Lisbeth.Smukke billeder du viser fra Samsø.
    Er vild med dine strandbilleder.Og er jo også blevet meget glad for alle de dejlige alunrod.
    Håber ikke at stormen gør for meget skade rundt omkring i morgen.
    Er glad for at vi er vendt hjem fra Berlin i tide.
    God aften knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. God aften Jette
      Tak skal du have, ja der var dejligt ved havet i dag. Alunrod kan ikke undværes i haven.
      Jeg kan godt forstå, at I er glad for, at I er kommet hjem fra Berlin.
      Knus Lisbeth

      Slet
  9. Skønne fotos fra hvad der blev en smuk dag med stadigt dejlige oplevelser ude.... Nu venter vi på storm og måske sne...hvem ved...
    KH Katinka

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Katinka, ja det blev en god dag også i dag, det bliver nok værre i morgen.
      Kh Lisbeth

      Slet
  10. Dejlige billeder fra havet.
    Vi havet ved havet der er det så skønt....
    Vi har desværre langt til vandet, men når vi endelig kommer der, nyder jeg det i fulde drag. I år har vi slet ikke været ved havet.
    Måske kan vi komme det til sommer, hvem ved.....

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Aase
      Jeg skal helst være tæt ved vandet, jeg har en gang boet i Midtjylland, der var ingen vand, så det varede ikke længe inden vi flyttede, det blev så til Samsø, her er masser af vand.
      Håber I kan komme til havet næste sommer.

      Slet
  11. Kære Lisbeth
    Det er altid gode billeder man får, når du går strandtur ---
    Og søde rosenbilleder.
    (jeg tror ikke det hjælper, at vise min mand din flotte buket)
    Ser frem til rhodobilleder i morgen
    hilsen jessie

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Jessie
      Tak skal du have, det er ikke altid, jeg slæber kameraet med, havet er heller ikke altid lige flot, men i dag var det.
      Tak for det. Ærgerligt at det ikke hjælper at vise ham buketten.
      Der skal nok komme rhodobilleder i morgen, jeg er bange for at trætte de, som ikke er så vilde med rhodoer som vi to er :)
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  12. Det er nogle dejlige billeder af havet og stenene du har med i dag. Ligeså elsker jeg også heuchera som jo er med os hele vejen. Så vi kan nyde dem året rundt. Det og så juleroser som titter frem allevegne, er da en gevinst for vinterhaven!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det Bente, ja det er dejligt med en tur til havet.
      Heuchera kan vi ikke undvære i haven, tværimod vi må have flere. Ja det er en gevinst for vinterhaven, desværre har jeg ikke så meget held med juleroserne, det går bedre med påskeklokkerne.

      Slet
  13. Hej Lisbeth

    Mon ikke din Himalayaceder retter sig? Synes ofte toppen er lidt rundtosset.
    Fine strandbilleder og dine Heuchera viser da også flaget!

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Jo det er også min tanke at den nok retter sig igen.
      Tak skal du have, ja lige nu skal vi være glade for vores heuchera.
      Dejlig stormdag til dig :)

      Slet
  14. Kære Lisbeth
    Dejlige billeder fra havet - det er jo en af de ting, der gør Samsø helt fantastisk - at man aldrig er langt fra havet :-)
    Også dejlige billeder fra haven! Jeg er også ret vild med Alunrod og har flere forskellige slags - det er en rigtig god bunddække eller "putte imellem plante", synes jeg, og så er den jo køn i sig selv.
    Jeg er ret overrasket over, at Pletter i luften kan klare sig udendørs - har altid troet, at det var en indendørs potteplante. Gør du noget særligt for, at den kan holde til det?
    Hav en god dag trods trusler om vildt stormvejr!
    Mange hilsner Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Linda
      Tak skal du have, ja jeg skal helst være tæt på havet, så på det punkt bor jeg det rigtige sted :)
      Ja Alunrod er en god putte imellem plante, det vil jeg også mere kalde den, og den er køn det meste af året.
      Der er mange, der ikke ved, at Pletter i luften kan klare sig udendørs. Det vigtige er, at sætte dem ud i bedet, de har ikke nemt ved at klare det i krukker. Jeg gør ikke noget særligt, om foråret ser de døde ud, men det er de ikke, pludselig er der liv igen, og den er rigtig sød mellem rhodoerne. Nogen betragter den næsten som ukrudt, for den breder sig godt.
      Du må også have en god dag, nu må vi se, hvor slemt det bliver.
      Mange hilsener
      Lisbeth

      Slet
  15. Tænk at du stadigvæk har roser.... ak, mine rosen-knopper de holdt ikke til det kolde vejr i sidste uge.

    SvarSlet
    Svar
    1. Mon dog jeg har roser mere med den storm, jeg tvivler på, at de ser godt ud mere. Godt jeg fik nogen i vasen i går.

      Slet