fredag den 6. december 2013

Billeder fra øen midt i Kattegat, hvor vandstanden er høj

Først lidt billeder fra i morges, det er stadig meget blæsende her, mellem 12 og 18 m/s har det blæst hele dagen i dag, og det er ikke stilnet af endnu.
 En fin solopgang, men det var en kold fornøjelse at tage billeder i dag
 Lidt sne var der kommet i aftes og i nat
Sne i landskabet
 Skaderne begrænsede sig til en væltet havtorn, den sidste på hjørnet, så nu skal der laves et stativ til clematis Alpina, det må være en vinteropgave til Bent :)
og to væltede vandtønder. Så vi skal ikke klage, pavillionen har det fint. Jeg er så glad for, at vi ikke har et drivhus. Der er sket mange skader på store flotte drivhuse rundt om i landet, det har jeg set på fb.
Da Bent kom hjem fra arbejde tog vi en tur rundt på øen for at se, hvor meget vand der var rundt omkring. Der var meget, skal jeg hilse og sige. Kvaliteten på billederne er ikke altid for god, nogen er taget, mens vi kørte, så det var gennem bilruden.
Her er det ud mod holmene på vej til Langøre
 Her er normalt engstrækning
mod Langør kirke, som det kan ses er vandet ved at løbe over vejen.


Smukt med både himmel og vand, men der var nu rigeligt vand

Som I kan se er Langøre fuldstændig afskåret, flere var ude for at tage billeder, men vi måtte vende lidt før end vi plejer, ingen tur på havnen i dag.
Vi kørte videre til Sælvig bugten, der var bølgegang, skal jeg love for, luften var tyk af saltvand og skumsprøjt
Sælvig havn lå øde og tom, færgerne sejler ikke i dag på grund af den høje vandstand. Det var godt, det ikke var i dag, vi skulle have besøg af sønnerne og svigerdøtre.
Også her var der bølgegang
 Der var vand inde ved opmarchbåsene
Skumsprøjtene kan ses, hvis billedet gøres større.
Jeg beklager, at vandet nogen gang løber ud af billedet, men det var godt nok svært at holde balancen, når der kom et ordentligt vindstød, og det var sørme kooollldddttt.
Ja men trænger vi ikke til nogen forårs og sommerbilleder nu??
Om et ½ års tid ser det sådan ud igen
 23.5.
31.5.
 13.7.
16.7.
14.8.
Med disse billeder vil jeg ønske jer alle en dejlig weekend uden Bodil eller Allan forhåbentlig eller andre fæle storme. Lige nu ønsker vi bare stille vejr eller i det mindste mindre blæst.

30 kommentarer:

  1. Skønt at se dine sommerbilleder..... det får mig til at tænke på at tiden går utroligt hurtigt.
    Håber I klare skærene - eller lad os sige vandet.... Nu må vinden også gerne snart lægge sig.. og lade vandet trække sig tilbage. Normale tilstande ønskes... dog lige med lidt sne efter min smag.
    Mange jule hilsner fra Susan

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Susan
      Ja jeg syntes, at vi trængte til lidt sommerbilleder. Du har ret, tiden går hurtigt, men mest om sommeren :)
      Det blæser stadig voldsomt, men nu må det godt holde, så vandet kan forsvinde igen.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  2. Hej Lisbeth.Ja! jeg kan da godt se at vandet er kommet godt op på øen.Håber snart at vejret vil arte sig lidt bedre.
    Har også helt lyst til at finde lidt forårs/sommerbilleder frem.Vi trænger til lidt blomster til at muntre os op efter stormen.
    God aften Knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette
      Ja der er rigeligt med vand, men det ser værre ud på Nordsjælland kan jeg forstå.
      Lige nu er det dejligt med lidt sommerbilleder ja.
      Også god aften til dig
      Knus Lisbeth

      Slet
  3. Det var sørme skønt at få lidt sommer ovenpå al denne blæst og halløj derude. Men rigtig spændende at få en tur rundt på øen hvor det er tydeligt at se vandet også skaber problemer. Kun 6 km herfra, har Hornbæk 2 m forhøjet vandstand. Lige pludselig er man glad for man ikke bor ved vandet..hvor er det synd for alle de mennesker som får vand ind i hus og have i disse timer! Nu må det altså godt få en ende!
    Hav en stille og hyggelig aften,
    Kh Rose

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Rose
      Ja jeg nød at sidde og kigge efter sommerbillederne :) Jeg nød også turen rundt på øen, det er lidt spændende, men vi får ikke vand ind i husene, det er ikke rart for dem i Hornbæk, tænk at få vand ind i husene. Vi håber, det snart stopper, det blæser kraftigt hos os endnu, men naturen kan vi ikke styre.
      Tak i lige måde.
      Kh Lisbeth

      Slet
  4. Hej Lisbeth
    Ja hende Bodil er en skrap madamme hun vil ikke rigtigt slippe sit tag i os. Hun puster stadig en stiv kuling ind over os og nu er der også her på Nordfyn problemer med vand langs kysten og ind i Odense fjord så er man pludselig glad for at der er godt. 5 km til vandet. Godt at se at du slap for de store ødelæggelser jeg har mistet 10 glas i drivhuset men jeg kender heldigvis en der kan skære nogle nye i løbet af weekenden. Selv om vi godt kunne undvære dette uvejr så er billederne fra idag flotte men dine sommerbilleder er nu alligevel flottere.
    Godt at Bent kom godt hjem igår.
    God blæsende aften på Samsø

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Ja man må sige, at Bodil er en skrap madamme, de siger hun har sluppet for længst, men det skal stadig storme, øv. Jeg kan tænke mig, at det også er galt i Odense fjord. Jeg har jo boet på Munkebo Bakke hele min barndom, da var vi altid sikret for oversvømmelser :) Selvom det er skønt ved vandet, så er det ikke rart at bo for tæt på i disse dage.
      Ja 10 glas er ikke galt i forhold til det jeg ser andre steder. Staudefeens nye flotte drivhus holdt ikke til stormen. Mon ikke hun bor tæt på jer?
      Det er spændende at tage billeder af den høje vandstand rundt om på øen, men det var nu også rart at finde sommerbillederne frem.
      Tak i lige måde.

      Slet
    2. Jo hun bor ved Søndesø og jeg bor i Otterup. Det er rigtigt synd for det var et rigtigt flot træ orangeri. Jeg så det ude hos hende i foråret. Håber det er forsikret.
      Kh Anne

      Slet
    3. Jeg tænkte nok, at du havde set drivhuset. Jeg mener, at det er forsikret, det skrev hun på fb, men det er meget ærgerligt alligevel.
      Kh Lisbeth

      Slet
  5. Åh, her blæser det også stadig kraftigt! Det er da ved at være ret træls! Tak for de opmuntrende sommerbilleder :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak Nana, ja det blæsevejr kan vi godt undvære.

      Slet
  6. Kære Lisbeth.
    Jo, vi trængte til sommerbilleder - tak for dem--

    Det har da været et vejr der ville noget, flotte billeder af situationen på Samsø---
    God weekend til jer begge

    hilsen jessie

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Jessie
      Ja det tænkte jeg nok, selv takk.
      Ja voldsom vejr er det, sjovt at tage billeder, så jeg kan vise jer dem.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  7. Det ser ikke bra ut med alt det vann som har steget så mye! Trist med alle de ødelagte drivhus. Her slapp vi lett fra hele stormen her jeg bor, mens andre steder har fått høy vannstand her i landet også.
    Jeg liker godt dine bilder fra sist vår :)
    Heldigvis er det ikke lenge til det er vår igjen. Det går ganske fort :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Nej det er ikke godt med alt det vand her på øen, men det er værre andre steder i landet.
      Det var godt med lidt sommerbilleder ja :) Tiden går hurtigt, det er godt.

      Slet
  8. Gode billeder. Tak for dem.
    Godt i slap for ødelæggelser.
    Tak og også god weekend til jer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Aase
      Selv tak, ja vi var glade for at der ingen ødelæggelser blev hos os, hvor var det synd med alt det hos jer.

      Slet
  9. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  10. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  11. Hej Lisbeth

    Det var da godt at der ikke var værre skader - Når man ser sig omkring virker det vildere end ved sidste storm.
    Og rekord vandstanden nu - med masse-evakuering af hele byer, Og der er nok mange steder havet får ædt sig kraftigt ind i klinterne.
    Nå, siger at når vandet nu trækker sig tilbage så er også det overstået -
    Så ja, det var fint med lidt forår!

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Ja efter at have set tv avisen lige før, blev jeg egentlig lidt flov over mine billeder, for her hos os er det jo ingenting i forhold til Kbh. Roskilde og Frederikssund og mange andre steder. Det er lidt uhyggeligt - også med det sommerhus, der røg i havet. 100 år før det sker igen, lad os håbe det.
      Det var det jeg tænkte, forårsbilleder er på sin plads i dag :)
      Tak i lige måde

      Slet
  12. Kære Lisbeth
    Skønt med billeder af din sommerblomstrende have - det er noget, der bringer håb om sol og sommer tilbage til én på en kold og meget blæsende dag.
    Også spændende billeder fra øen. Utroligt at Langør er helt afskåret! Det er jo et af de efterhånden mange steder på øen, vi bare er NØDT til at besøge hver sommer, når vi er der - vi er helt vilde med det meget specielle landskab, der er omkring Stavns fjord - også set fra Besser rev - det er noget helt enestående, synes vi, og så er det heller ikke så turistet selv i højsæsonen.
    Også fine billeder fra Sælvigbugten - kunne godt tænke mig at have været der :-)
    Jeg får helt "hjemve" :-)
    Godt, at der ikke skete større skader hos jer - vi slap med lidt plader, der røg af cykelskuret - det trængte alligevel til fornyelse, så det var ikke det værste, der kunne ske.
    Rigtig god weekend fra Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Linda
      Ja jeg syntes, vi trængte til lidt sommerbilleder.
      Jeg tænkte nok, at du ville synes om billeder fra i dag, når du kender øen. Langør er også et af mine yndlingssteder, men jeg kommer der ikke så tit, om sommeren er jeg at finde i min have stort set hele tiden :)
      Det var spændende at se, hvor højt vandet stod og se de høje bølger, jeg kan godt forstå, du får hjemvé, Der er et hus til salg ikke langt fra os, det er sommerhus nu og ligger ikke langt fra Høneballe strand.
      Godt der heller ikke skete meget hos jer, så må I have et nyt cykelskur.
      Tak i lige måde.
      Hvor holder I til, når I er på øen?

      Slet
  13. Naturen er frygtindgydende og fascinerende, når den sådan viser sig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja Ulla vi er helt enige, selvom det er skræmmende er det også fascinerende.

      Slet
  14. Jeg kan nu også bedst lide dine sommerbilleder, men engang imellem er det måske godt nok at blive mindet om, at vi bare er små mennesker, og at det er naturen, der hersker. - Godt nok meget vand, skræmmende faktisk! - Heldigvis skinner solen i dag. God lørdag!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Bente
      Ja jeg kan også bedst lide sommerbillederne, men naturens rasen er også spændende at se og tage billeder af. Skræmmende er det også, men hos os løb der ikke vand ind i husene, det var da værre.
      Tak i lige måde.

      Slet
  15. Hej Lisbeth
    Dejligt at i slap godt igennem stormen, uden de helt store skader. Det er godt du allerede har planer, som kan afløse den sidste havtorn ;)
    Flotte og dramatiske billeder fra dagen derpå, sjovt at Samsø lige nu består af flere småøer. Her er vi også sluppet godt igennem stormen og endelig har vinden nu også lagt sig her, så der kan blive ryddet op i haven.
    Ovenpå et par kolde dage, var det skønt at blive varmet af dine fine sommerbilleder ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Heidi
      Ja det var rart, der ingen skader skete af betydning. Jeg tror Bent har bestemt, at han vil støtte havtornen, så den måske kan klare det, så slipper han for at lave noget andet :)
      Ja det er dramatisk med alt det vand, vinden har ikke lagt sig hos os, men vandet har da trukket sig. Det blæser stadig en iskold vind.
      Godt du kunne varmes lidt af mine sommerbilleder :)

      Slet