torsdag den 30. august 2012

Historien om min roser, og lidt andre billeder

Stille og gråt er vejret i dag, lige nu regner det, så er der tid til et nyt indlæg.
Et af mine yndlingsmotiver, mine fine ranunkler.
Også Arabian Night er meget fotogen op mod den blå himmel, det blev taget går
Der var også lige nogle skønne purpursolhatte med en sommerfugl

Staudebedet
Hjortetrøst Chocolate. Sidste år stod den klemt inde mellem stauder, og man skulle lede længe efter den. I efteråret omlagde vi staudebedet, se nu en kæmpe, den er blevet til.

Roserne i min have
Da vi i sin tid anlagde haven, var jeg overbevist om, at jeg skulle have mange roser. Ida som hjalp mig og tegnede min have, tegnede to rosenbede et til de varme farver, som blev lavet først, og et til de kolde farver, som blev lavet året efter. Bedene forestiller ying og yang i formen.
 med varme farver
med kølige farver
I hvert bed er der en søjle, der vokser slyngroser op af. I det kølige går det fint, idet Mme Alfred Carrier dækker søjlen godt, sammen med Duchess de Montebello, som er sommerblomstrende og Louise Odier, som er ved at blomstre igen.
Det er værre med søjlen i det varme bed, der gror Crownprincess Margareta og Teasing Georgia op ad, og de er ikke så gode til at dække. Jeg har i år plantet Alchymist op ad den også i håb om, at den vil dække søjlen bedre, for søjlen er bare en gammel elmast, som ikke er ret køn.
Da jeg i sin tid startede med at beplante bedene fyldte de ikke meget. Jeg købte en del engelske og historiske roser. Se min rosenfane her
De første jeg købte blev købt hos Rosenposten.dk
 Charles Austin
Crocus Rose
 Crownprincess Margareta
Redouté
 Scepter d´isle
Souvenir de Malmason
Senere kom der flere til
 Queen of Sweden

Bering Renæssance
 Gertrud Jerkyll
Lady Emma Hamilton
Det var bare et lille udsnit af dem jeg købte, der er også en del sommerblomstrende i det kølige bed.

Jeg begyndte at se mig om efter andre netbutikker, og her kommer 
www.rosertilhaven.dk ind i billedet, de har ikke Austinroserne, men så har de mange andre skønne engelske og historiske roser, ja og priserne de er gode :o)

Jeg mener, dette er Kings Macc
Twice in af blue moon
Og ikke mindst Odyssey, den skønneste velduftende rose
Claret som jeg også kalder min marcipanrose er så skøn og med en dejlig duft.
Jeg har købt flere roser der, men dette er, hvad der blomstrer nu.

Med til historien hører, at mine roser to år i træk har haft rosenstængelsyge, så jeg har måttet klippe dem heeeeeeelt ned, heldigvis er de fleste kommet igen. I år har jeg for første gang sprøjtet dem, det har gjort en gevaldig forskel med hensyn til rosenstråleplet og lus osv.
I går fik jeg en kommentar fra Anders, som arbejder på kontoret ved rosertilhaven.dk
Derfor syntes jeg det kunne være sjovt at lave et indlæg om mine roser.

32 kommentarer:

  1. Du har de skønneste roser. Er vild med den firkantede form på især Crocus Rose og Souvenir de Malmason. Odyssey er også dejlig. Der ser bare frodigt ud hos dig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gitte
      Tak skal du have. Jeg kan også godt lide de to roser, men Souvenir de Malmason er desværre meget følsom overfor regn. De er som regel bedst ved remonteringen.

      Slet
  2. Igen i dag viser du smukke billeder af dine mange skønne roser.
    Jeg nyder at kigge på dem hver gang.
    Hjortetrøst er en smuk plante. Jeg har dem flere steder i haven. De breder sig hurtigt. Den første lille plante købte jeg i Holland.
    Tak for kigget.
    Ha´ en god dag/aften.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Aase
      Tak skal du have, dejligt at du nyder mine roser, når du nu ikke selv kan have så mange.
      Hjortetrøst er rigtig skøn, har du også den mørke chocolate?
      Selv tak og i lige måde.

      Slet
  3. Kære Lisbeth

    Det er dog fantastisk - sikke en have - sikke billeder du fremskaffer - hvor er det flot, det må være ubeskriveligt smukt at gå i din have ---------
    Alle de roser du har, hvor er de smukke ---
    Også billederne fra dine bede er imponerende -
    Solhatte er nu skønne -- jeg købte lige en hvid ---
    man må begynde et sted!!!!!!!!!!!!!!
    mange hilsner jessie

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Jessie
      Tak skal du have, jeg har jo sagt, du skal komme og se den :o)Jeg har haft flere på besøg i dag, de var også meget imponerede.
      Ja du må begynde et sted med solhatte, på staudestedet.dk er de til fornuftige priser.
      Hilsener Lisbeth

      Slet
  4. Godaften Lisbeth.Hvor har du dog mange smukke roser.Jeg er ikke så god til roser-eller også er min jord.Har dog købt Queen of Sweden og sat den i en krukke.Den har fået syv blomster.Dejligt billed af dit staudebed med pavillionen i baggrunden.Har klippet thujaen færdig og også opstammet min store parykbusk.Skal nok vise billeder i mit næste indlæg.
    God aften til dig Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette
      Tak skal du have, ja jeg har mange skønne roser. Jeg har en gang plantet en rose i en potte, det var den ikke glad for, så jeg planter dem altid i bedene, så sætter de flere blomster og gror hurtigere, synes jeg.
      Du har været flittig, det er jeg spændt på at se.
      God aften

      Slet
  5. Kære Lisbeth. Det er altså utroligt så frodig din have stadig er. Den der Hjortetrøst har jeg også. Klipper du din ned hvert år. Jeg gør, men er ikke sikker på at jeg skal.

    Det er nok en af de ting jeg skal have lært noget mere. At sætte farver sammen. Det er ikke min stærke side, men så går der da lidt tid med at flytte rundt, når man opdager, at det ser "dumt" ud.

    Kh Lise Lotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Lise Lotte
      Ja den er frodig, men I mangler vel stadig vand hos jer, det fremmer ikke frodigheden. Jeg kan ikke huske om jeg klipper hjortetrøst ned, men det tror jeg, at jeg gør, for det er jo en staude, og de visner jo ned af sig selv.
      Ja men så lærer du af at skulle flytte rundt, og bare det, at du kan se, at det ser "dumt" ud er da en begyndelse, det var værre, hvis du ikke kunne se det.
      Jeg kan anbefale dig at tage et kursus i akvarelmaling til vinter, det er sådan jeg har lært at sætte farver sammen.
      Kh Lisbeth

      Slet
  6. Hej Lisbeth
    Dit staudebed er imponerende flot og det nye kig til pavillionen er skønt.
    Det er meget fint tænkt med ying og yang, også netop fordi de komplementerer hinanden, det kølige og det varme.
    Det er dejligt at få insider tip om købsstederne. Du må om nogen vide hvor der er godt ;-)
    Flere roser røg in på lystavlen hos mig og skal videre på ønskelisten til det kommende rosenbed her i haven, for hvor er de utrolig bjergtagende dine mange smukke roser!
    Kh
    Rose

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Rose
      Tak skal du have, jeg er meget glad for mit staudebed nu. Ida er god til at tænke sammenhæng i haven, så det er blevet rigtig godt.
      Jeg har draget mine erfaringer med webshoppe, og anbefaler gerne de gode, det er også godt for dem.
      Jeg skal købe roser sammen med 3 andre, så det bliver billigt i fragt. Denne gang tager vi nok rosenposten, for roserne vi skal have, har de ikke i rosertilhaven, desværre.
      Kh
      Lisbeth

      Slet
  7. Hej Lisbeth. Har kun "rose" dine flotte billeder og fine indlæg :) Hilsen Vibeke

    SvarSlet
  8. Flot ser det ud endnu hos jer, og I må have fået en del mere regn end os. For jeg har ikke klippet græs nu i snart 14 dage, men nu er det begyndt at få den grønne farve tilbage!
    Hos jer ser alting frodigt og grønt ud.
    Roserne er jo helt fantastiske. Håber du sniffer til dem også og klipper til en vase i ny og næ!
    Dit billede med disen tage i forgrunden af pavilionen, jeg så i morges er helt fantastisk!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Bente
      Jeg synes nu ikke vi har fået så meget regn, men vores græsplæner holder sig grønne længe. Det må være på grund af højden på grundvandet.
      Jeg sniffer tit til roserne, men plukker ikke så mange ind, jeg er jo mere ude end inde. Har dog lige plukket nogle i aften.
      Ja mine dis billeder har jeg fået ros for, dem er jeg også lidt stolt af :)
      Hvordan går det med foldblad?

      Slet
    2. Jeg har ikke kunnet nænne at grave dem op, fordi de blomstrer og er ved at gå i frø. Men jeg skal prøve om jeg kan nu, hvor vi fik en ordenlig omgang regn her til morgen, så jeg forsøger i morgen om jeg kan lirke dem op.

      Slet
    3. Det kan jeg da godt forstå, det haster jo heller ikke, men jeg kan forstå, du har fået en op nu.

      Slet
  9. Smukke ranunkler - hvor høje bliver de?

    Skønne billeder - det ser meget idyllisk ud, at man kan se et stykke af pavillonen på nogle af billederne.



    SvarSlet
    Svar
    1. Ranunklerne bliver 15-20 cm. og skulle vist ikke blomstre nu, det er kun fordi, jeg har sat dem for sent, at de først blomstrer nu.
      Jeg har fundet ud af, at det er svært at fotografe-re derude uden at pavillionen kommer med, den er lige i centrum. Heldigvis pynter den i haven.

      Slet
  10. Dine ranunkler er meget søde, og hjortetrøsten er vel nok blevet flot efter omlægningen af bedet.
    Dine roser er super flotte. Jeg er nok lidt til den romantiske stil og er derfor vild med Souvenir de Malmason og Odyssey. Claret er da også helt vidunderlig.
    Sprøjtning gør sikkert en stor forskel. Mine Kathryn Morley og Heidi Klum ser ikke særlig godt ud nu.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Christel
      Ja de er søde og passer godt til pelargonieblomsten. Og hjortetrøsten ja man skulle tro, det var en helt anden plante :o)
      Det er skønne roser alle tre, du nævner, sprøjtning gør en meget stor forskel, må jeg sige, så det må jeg nok desværre fortsætte med. Din superblanding hjælper nok ikke på sygdomme i roserne.,

      Slet
  11. Nej, det gør den nok ikke.
    Men jeg må sige, at mine to Rugosa-roser og James Galway (engelsk) holder sig fantastisk godt, selvom de ikke er sprøjtet. James Galway står endda op ad husmuren i rigtig dårlig jord, så han har nu imponeret mig. Han går i gang med sin anden blomstring lige om lidt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nogen gange kan man bare ikke finde ud af, hvorfor en rose gror bedre trods dårligere forhold.

      Slet
  12. Hvor ser der bare skønt ud i haven, både blandt stauder og roser. Jeg ville så gerne have mange flere roser i haven, men pyha, det er et stort arbejde og tiden er ikke til det. Så er det dejligt at kunne nyde dine.
    Mange hilsner

    Trine

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Trine
      Tak skal du have. Ja det er ikke nemt med det arbejde, det tager for meget af ens fritid :o) Roserne tager temmelig meget tid, må jeg indrømme. Du er velkommen til at nyde mine. Til maj holder jeg åben have for havebloggere og igen i juli, når roserne blomstrer. Så er du velkommen til at komme og nyde live.

      Slet
  13. fantastiske roser du har, jeg har skrevet det før , jeg er lidt "misundelig " , jeg er så ked af mine roser at de bliver gravet olp til foråret,de er ikke pæne ,
    Har aldrig set en marcipan rose før, den er da ret speciel,,,

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jonna
      Det er da ærgerligt med dine roser, så må du nyde mine på billederne i stedet. Marcipanrosen er mest speciel, når der er dug på den :o) så ligner den sådan en.

      Slet
  14. Imponerende så mange flotte roser du dyrker , man kan kun beundre dine evner til at få dem til at blive så flotte:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jan
      Tak for roser til roserne og mig :o)

      Slet
  15. Der er så dejligt ved dig Lisbeth.
    Og tror du har været heldig med hende Ida det er meget velkomponeret. Jeg har meldt mig til et haveplanskursus her i efteråret på aftenskole det blir spændende om jeg så skal have endevendt hele haven eller jeg kan bygge vider på det der er . Er jo en samler så der er mange af nogle planter.
    Mange hilsner fra Helle

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Helle.
      Ingen tvivl om jeg har været heldig med hjælp fra Ida, nu er det ved at blive omvendt, det er ægget, der lærer hønen, men tegne haver, det kan hun. Jeg følger mere med i det nye i blomsterverdenen.
      Spændende med det kursus, ja jeg er ikke i tvivl om, at du er samler :) det er jeg også, men det har flere sjældne.
      Mange hilsener
      Lisbeth

      Slet