tirsdag den 28. august 2012

Ukendt plante? og en foræring

Vejret har da ændret sig noget fra i går til i dag. Ingen solskin i dag men megen blæst og mange byger. Jeg har rendt lidt ud og ind, men jeg har da fået lavet lidt i haven i dag. Jeg har kantet rundt om et par stenbede, men vejret er ikke opmuntrende, så måske står den på indendørs hygge resten af dagen.
I eftermiddag har Rikke været på besøg, vi fandt en del småtræer, hun kunne få med hjem og høstanemoner. Hun fik også lige stiklinger af de mange duftpelargonier, ja hun fik julelys i øjnene, da hun så dem :o) Så Bente, nu er der flere som kan glæde sig over de fine pelargonier fra Elmbjergs Eden.

Sådan ser vejret ud i dag, ikke spændende.
Er der nogle der kan fortælle mig, hvad det her er for en plante. Den ligner fuldstændig en storkenæb, og det troede jeg i lang tid, at det var, men så kom jeg til at mærke på bladene, de er helt lodne og slet ikke storkenæbagtige. Nogen bud? Det kan jo være en, der er blevet stående efter blogtræffet, så måske er der en, som vil kendes ved den.
Forleden dag mødte jeg en af mine gamle naboer, som jeg boede ved siden af for 20 år siden. Han var her i sommer for at se min have, og var meget imponeret. Det er jeg stolt af, for han er svær at imponere. Han havde lagt mærke til, at jeg ingen figentræ havde, og han havde et i potte, om jeg ville have det. Det siger man jo ikke nej tak til, samtidig fik jeg en benved, de får så smukke efterårsfarver, så jeg siger tak Aksel. Planterne stod uden for garagen i går morges, dejligt.
Nu lever bronzeblad igen op til sit navn, desværre betyder det efterår, og det er da også efteråsagtigt i dag.
Mon I kan se nogen af de sommerfuglebuske, som har selvsået sig i mit rosenbed? Der er nok 20, og de er ved at være temmelig store, så nu må jeg nok have pottet dem, så de ikke tager livet af roserne.
Chokoladekosmos sammen med marguritter , rølliker, hejrenæb og duftpelargonier
Hvid kongelys
Fatal Attraction
Jeg har plantet jernurt ud i mit rosenbed med kølige farver, det ser flot ud, synes jeg.
Så er Limelight som jeg købte i torsdags i Bilka plantet ned til de andre to, jeg har.
Lupiner fra Marianne, Den helbredende have
Jeg kan ikke huske, hvad den hedder, men den er da meget sød.
Blomst fra mamelukærmebusken
Montbretia lidt utydelig på grund af blæsten
Songbird
Syrisk rose
Violfrøstjerne
Vidunderblomst
Zenobia
Og roserne
 Bonita
 St. Cecilia
 Eglantyne
 Odyssey
Queen og Sweden

Crocus Rose, smuk men prøv at se tæt på, nogen har spist af den. Det er ikke mig :o)

Til allersidst
en speciel orkidé købt i Ikea, de har mange anderledes orkidéer til billig pris, jeg gav 70 kr. for den.

Fortsat god blæsevejrsdag

Jeg har lavet en fane med byttefrø, den kan ses her

30 kommentarer:

  1. Hejsa.
    Ja, jeg besluttede at jeg ville blive oppe til jeg ikke kan lade være at lægge mig, så bliver tiden i sengen ikke så lang :-)
    Jeg er nu ret sikker på at din ukendte plante er en geranium, for der findes jo mange forskellige. Det ligner den meget grovillige som jeg bruger alle steder hvor andet ikke vil gro. En macrorhizum tror jeg.
    Her er det også meget efterårsagtigt. Men så pludselig kigger solen frem, og så er det stadig sommer. Vi har dog også fået regn undervejs.
    Det er skønne billeder du viser af alle dine skønne 'sager' :-)

    SvarSlet
  2. Hej
    Det var en god idé at blive oppe så længe du kan, du får nok desværre rigeligt tid i sengen i forvejen.
    Se det er jo bl.a. det vi savner, sæt en plante på, som man ikke ved, hvad er for en, og så har vi jo heldigvis Hanne, skønt at du lige kiggede med, tak for svaret, du er en knag til det der :o)
    Vi har ikke haft noget, der har mindet bare den mindste smule om sommer i dag, men hvis du har haft det, glæder det mig.
    Tak skal du have, ja der er heldigvis mange skønne sager derude endnu, men min vidunderblomst er ikke lyserød :o)

    SvarSlet
  3. Som altid dejlige billeder du viser.
    Tillykke med figentræet.
    Din Chokoladekosmos er smuk. Er det en plante der skal ind til vinter???.
    Her regnede det fra morgenstunden af og til kl. 10, så tørvejr indtil kl. 14. Kl. 14,45 var her igen tørvejr, og det er det da endnu, så jeg har været i haven i dag.
    Tak for kigget.
    Ha´ en dejlig aften.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Aase
      Tak skal du have, jeg er glad for figentræet.
      Ja chokoladekosmos skal ind til vinter, den skulle få knolde som dahliaerne, men jeg har nu aldrig set knolde, skønt jeg har haft ny plante hvert år og prøvet at overvintre.
      Selv tak og i lige måde.

      Slet
  4. Mit bud vil også være geranium, den ligner en jeg har i haven.... men den havde jeg ikke med til Samsø. Den er heller ikke lodden, synes jeg. Mener det er den, der hedder Cluden Sapphire - en eng-storkenæb.
    Fin vidunderblomst.... min er pinkfarvet. Nåe ja og lilla - der var jo også den lilla snerle med fra fru Friis! Den er allerede ved at være på viderefærd hos andre haveejere!
    Ja i dag var det ind og ud i haven.
    Jeg var så heldig at Marianne fra den Helbredende, kom forbi med skønne valmuer til mig! Dejligt med nyt til haven!
    Synes nu vejret var skønt i eftermiddag, hvor vi sad ude og fik kaffe i hyggekrogen. Derefter var vi ude og cykle en tur.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Bente
      Jeg må google lidt på geranium, men det skulle nu ikke undre mig, om Hanne har ret, hun ved jo meget om mange planter.
      Min vidunderblomst er snyd :o) mine blev ikke til noget, så jeg købte en for en 20er i en bod.
      Det var da dejligt med besøg af Marianne, så du fik lidt nyt til haven.
      Det var først her til aften, at vejret blev godt, så jeg sidder ude i pavillionen med levende lys, det er hyggeligt.

      Slet
  5. P.S. Jeg er glad for at pelargonierne fortsætter deres videre færd på Samsø! Det er jo herligt! Har fortalt Marianne at du planter dem direkte i jorden, og at de derved bliver mega store! Den ide hapser jeg til næste år, når jeg har brug for lidt fyld til bedene. Jeg har jo nok at tage af!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja og fordelen er også, at de blomstrer nu, hvor du klager over, at du ikke har så meget andet i bedene. Rikke var helt oppe at køre over, så store de var, så hun var meget bekymret for, hvad jeg vil gøre ved dem til vinter. Så hvis jeg ikke kan have dem, vil hun nok opbevare nogen, og ellers tog hun så stiklinger, det må jeg nok også kunne finde ud af.

      Slet
    2. At tage stiklinger er, at klippe en gren af og sætte den i jord, så skal den nok selv sætte rødder…det er så nemt med pelargonier. Så det kan du snildt Lisbeth ;0)

      Slet
    3. Ja Rikke forklarede mig det også, så det er nok i stedet et spørgsmål om prioritering af opgaver. Jeg prøver en af dagene :o)
      Hvordan går det med foldblad?

      Slet
  6. hej Lisbeth.Jeg synes nu at der ser dejligt frodigt ud i din have.Det ser rigtigt godt ud med de hvide limelight.Og jeg kan se at din vidunderblomst er lys gul.Min er pink.Jeg håber du bliver glad for din figen.Jeg købte jo en på Bornholm i sommer,og den vokser godt-står i en stor krukke.
    Her lige et spørgsmål ang. vores nye bed.Skal jeg købe gødet spagnum og blande med den gamle jord?
    Det blev ikke til så meget i dag pga.vejret-ØV
    God aften til dig Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette
      Der er også dejligt frodigt i min have, ukrudtet er også frodigt. Ja det er flot med flere limelight på samme sted. Der er flere farver på min vidunderblomst. Der er også røde blomster på. Læs hvad jeg skriver til Bente.
      Min figen blev plantet ved pavillionen, det var Bent nu ikke glad for, men nu ser vi hvordan det går.
      Du må under ingen omstændigheder bruge gødet spagnum, hvis du kan få fat i det, skal det helst være lys og grov spagnum, men det kan være svært at få fat i. Vi graver et hul og blander med spagnum, 2/3 spagnum og jord for resten. Husk at spagnummen skal vandes op, ellers dør planterne, for spagnum bliver hurtigt meget tørt. Så der skal også eftervandes.
      Træls med vejret, håber det bliver bedre i morgen.
      God aften.

      Slet
  7. Ja, både kæmpeverbena og violfrøstjerne er gode som spinkle overstandere blandt mere kompakte planter. Hvis den ukendte plante føles meget lodden, kunne det måske også være en biskophat - den sår sig selv enormt villigt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Ja de to planter er gode som spinkle overstandere. Jeg har en biskophat, men dens blade føles slet ikke lodne som denne her. Findes der forskellige slags?

      Slet
  8. Så nu er Valmuerne på vej til dig,Lisbeth. :) Skulle være der torsdag.

    Sikke en god idé at sætte din Bilka-limelight sammen med de andre. Grupper af ens blosmter/buske vil gøre sig godt i din store have!

    Og hvor står den fint, Lupinen! Det er da dejligt!
    Blomsten, du ikke husker på fotoet nedenunder lupinen er en duftlilje. Gladiolus Callianthus. Meget yndig! Jeg har to krukker med dem lige ved indgangen til vores hus. Nøj hvor de bare DUFTER!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marianne
      Det lyder rigtig godt at valmuerne er på vej. Tak for det.
      Ja jeg tror også det er godt med grupper af ens buske, jeg vil bare gerne have flere forskellige, så det er ikke så tit jeg gør i det, men denne gang blev jeg fristet.
      Ja jeg tænker på dig, hver gang jeg går forbi lupinen.Den har en skøn farve.
      Duftliljen har jeg købt i en pakke og sat i år, skal den overvintre som dahliaer? Jeg må da lige huske at sætte næsen i den, det havde jeg ikke bemærket.
      Ja jeg har jo set det med stiklingeformering af roser, men ikke haft tid til at forsøge endnu. Jeg skal prøve om jeg kan finde ud af det, hvis jeg kan, står der en til dig næste år :o) Den er helt utrolig skøn lige nu, jeg kan sidde og kigge ud på den fra pavillionen.

      Slet
  9. PS. Duftliljen skal overvintre frostfrit. Mon din har gjort det? Eller er den bare sej?

    OG så din rose Bonita!!! Den er da helt guddommelig! Har du overvejet at du kan stiklingeformere??? :)

    SvarSlet
  10. Dejligt når nogen tænker på en, og så en gammel nabo, tillykke med figentræet , du om nogen vil helt sikkert få glæde sf sådan et træ, hvis jeg fik et sådan træ, ville det helt sikkert gå ud .....

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jonna
      Ja men så må vi håbe, det overlever hos mig. Bent er ikke sikker, han synes, jeg har valgt et forblæst hjørne. Selvfølgelig siger han først det efter, at han har plantet træet. Mænd altså :o)

      Slet
  11. Hvor hyggeligt med nabobesøget, og så faldt der samtidig et træ af. Håber du har en god lun mur eller krog til den, så vil den rigtig hygge sig :o)

    Også sjovt med din gule vidunderblomst... og Hanne havde en lyserød, vi må ha' gang i noget bytning ;o)

    Og nu vi taler om nasseri... (talte vi om det!??) - jeg er på jagt efter staudelathyrus og kom til at se at du uddelte frø i januar måned. Mon man kan tiltuske sig lidt frø fra dig, hvis nu jeg spørger rigtig pænt...???

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej fru Friis
      Ja det var dejligt med figentræet, men Bent mener ikke jeg har fundet et godt sted til den, der er for forblæst, men hvorfor siger han det først efter vi har plantet træet ???????!!!!!!!!!!!!!!
      Min vidunderblomst er snyd, der er ikke kommet ordentlig gang i dem, jeg fik fra dig, men derfor kan vi godt lave en bytning.
      Og selvfølgelig kan du få frø af staudelathyrus fra mig, der kommer rigtig mange. Sjovt nok var ingen interesseret før det var for sent den gang, men i år gemmer jeg flere.
      Skal du til plantemarked søndag? Jeg ville gerne, men kan desværre ikke lokke Rikke med denne gang. Og jeg er en kylling, så jeg kører ikke derned selv. Sæt jeg kom i kø igen og for sent til færgen.

      Slet
    2. Tusind tak Lisbeth - med frøene. Jeg har kigget på skønne staudelathyrus på min cykelrute til arbejde, men vil nu ikke række ind og hugge frø. Det er nemlig i et af Koldings finere kvarterer... ;o)))
      Jeg skal bestemt til plantemarked, men har også arbejdsweek-end, så det hele skal lige passe sammen. Ellers havde jeg altså hentet dig ved færgen Lisbeth!!! :oD
      Håber du og Bent bliver enige om placeringen af figentræet. Jeg havde et jeg fra Bornholm i en krukke, men desværre gik den til i vinters. Måske det igen er de der krukker.... :o)

      Slet
    3. Selv tak Jette, ja det er nok ikke klogt at hugge frø i Koldings finere kvarterer, men det er jo heller ikke nødvendigt, når du kan få ved mig :o)
      Ærgerligt at du skulle arbejde, det kunne ellers være hyggeligt at blive hentet af dig ved færgen, men det var måske alligevel lidt meget forlangt :o)
      Nu må vi se, hvordan det går med figentræet, jeg synes, det står fint ved pavillionen, men mænd er jo ofte klogere, synes de da selv :o)
      Ja du kan nok høre, at jeg ikke har så meget fidus til krukker om vinteren.

      Slet
  12. Sikke da nogle dejlige gaver du har fået af din gamle nabo.
    Det er utroligt hvor din have stadig ser brandgodt ud, min have er der ikke meget ved i øjeblikket.
    Den storkenæbs-lignende efterladenskab kender jeg ikke, men mon ikke du hitter ud af det.

    SvarSlet
  13. Hej Karina
    Ja jeg er glad for gaverne fra den gamle nabo på 86 han er still going strong. Da jeg mødte ham, skulle han ud og plukke solbær.
    Ja men din have er da også fin, det er bare noget helt andet, når du så ikke kan have så mange blomster, så er det ikke nemt at få det fint hele tiden, men så har du jo den fine opbygning.
    Jeg håber også jeg finder ud af, hvad det er for en, nu prøver jeg på facebook, der er en klog fyr, som ved en masse :o)

    SvarSlet
  14. Hej Lisbeth, jeg kan godt se på dine billeder at det har blæst en del hos dig idag. Jeg kan ikke hjælpe med den ukendte plante, men kan se du har fået god hjælp af Hanne ;o). Skønt med gaver fra en gammel nabo, endnu et bevis på at gardning er sundt 86 og i fuld vigør, så hav vi da heldigvis mange år at se frem til endnu ;o). Godt du nyder din pavillon, du må ud og lede efter gamle petroleumslamper, da det snart bliver for mørkt til at blogge derude fra ;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Heidi
      Ja blæsevejr var der nok af her i går, til gengæld er det den mest fortryllende morgen nu.
      Ja jeg må have fundet nogle petroliumslamper, for det andet er ikke nemt, det bliver desværre hurtigt mørkt nu.

      Slet
  15. Hej Lisbeth - dine roser trives, men du passer dem sikkert som var dine egne børn. Skulle du komme til at mangle King's Macc, så ved du, hvor den kan skaffes fra den 1. november. Den vokser sig stor og velduftende på Sydfyn i et begrænset antal. Sender dig en e-mail ved lejlighed om dine dejlige billeder.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anders
      Ja i år trives mine roser fint. Jeg har Kings Macc, og reklamerer i øvrigt af og til for rosertilhaven.dk, for jeg har jo også Odyssey og Claret og flere andre fra jer.
      Ja men jeg glæder mig til at få en e-mail fra dig.

      Slet
  16. Hej Lisbeth!
    Jeg kan se, at du har vidunderblomst i din have. Det vil jeg også gerne have, men jeg kan kun finde frø. Kender du en forretning eller en privat, som sælger knolde.
    MVH
    Ingelise

    SvarSlet