Det var flot vejr i formiddags
Solen var så varm at de små erantis lukkede sig helt op, og der blev knap 14 grader i pavillionen. Den kan jo ikke sammenlignes med hverken drivhus eller udestue, men det var lunt i forhold til udenfor.
Spejlbassinet virkede efter hensigten
Fuglemælk/Ornithogalum sneg sig ned i kurven, da jeg var i Netto, den bliver plantet ud efter blomstring, lige nu står den i pavillionen sammen med en af de helleborus jeg plantede ud forleden
Blomsterne begyndte nemlig at krølle så underligt, så jeg graved den op igen og satte den ind.
Flere planter med S - jeg har en del syriske roser
3 buske som står sammen med stokroserne langs husmuren, der har de det fint. Det er frøplanter, som jeg har fået foræret for en del år siden, den ene har både blå og hvide blomster i samme busk.
Krybende sølvbynke står fint sammen med engforglemmigej
Sølvlys er en af de skønneste efterårsblomstrende stauder, der findes, lyset er nemt at få øje på, og løvet er mørkt og fint hele sommeren.
Planter med T
Snart kan vi glæde os over narcisserne, her er det den smukke hvide Thalia.
Tidselkuglerne er jeg ikke så vild med, de sår sig meget, men hvor er de smukke om efteråret i modlys.
Timeviser er en smuk sommerblomst
som jeg fik frø af fra Gitte H med bloggen Fra frø til blomst. Det er en yndig blomst, frøene sås i april indendøre. Den blomstrer uafbrudt i meget lang tid.
Timian/thymus har jeg i rigelige mængder i mit ørkenbed. Det er citrontimian
Tradescandia/trekantblomst står i staudebedet, jeg er ikke altid lige gode venner med den, i stauden er der også hvide blomster en gang i mellem
Til roserne:
I dag handler det om Louise Bugnét en smuk smuk rose, som jeg først anskaffede mig sidste år. Jeg læste om den på bloggen Påfuglens Hemmelighed, og blev fuldstændig betaget af den, den er smuk og nem. Det er en historisk rose med næsten ingen torne, den har et fint anderledes løv, og som det kan ses en violet kant, den blomstrer til langt hen i efteråret.
God mandag aften.
Nej, man skal passe på med, hvad man byder kroppen oven på vinterdvalen. Rosen er så fin, som du skriver. Jeg mener at kunne huske, at den stammer fra Canada, og at det måske er forklaringen på dens robusthed.
SvarSletHej Marie
SletJa det skal man nemlig, så jeg kunne godt mærke efter knap to timer, at nu var det nok. Ja rosen er fin, på Rosenposten står der forædler Kanada, jeg ved ikke om det betyder, at den kommer fra Canada, men det er jo en Rugosa, de er vel lidt mere hårdføre.
Flittig som altid.
SvarSletJeg nåede ikke i haven. Vi fik gæster i formiddags og i eftermiddag begyndte det at regne. Her er nu også meget vådt.
Håber på bedre vejr i morgen.
Hej Aase
SletJeg fik ikke gæster, så jeg kunne godt være lidt flittig. Her har det også regnet i går, men jeg skulle jo ikke rode i jorden, kun klippe stauder, så det gik an. Ja lad os håbe, det også bliver godt i morgen.
Hej Lisbeth
SvarSletNå så man har fået blomstrende erantis! - så er du foran mig:)
Og jeg må give dig ret Thalia er en flot blomst - elegant på sin egen måde!
Og rosen idag er da spændende. Louise Bugnét ser da godt ud - jeg har stort set ikke kunne finde noget om den på nettet - alle billederne fører tilbage til Høneballe:)
På bladene ligner det en art af hybenrose?
Ha en dejlig aften
Hej Karsten
SletJa da solen skinnede på dem der ved husmuren, så måtte de overgive sig :)
Ja Thalia er flot og elegant.
Det var da underligt at alle billeder fører til Høneballehaven :) Jeg fandt den hos Rosenposten, der stod sådan:
Meget smuk busk med opret vækst, næsten ingen torne og med friskt grønne blade. Vidunderlige smukke blomster med i knopstadiet en violetrød kant, når de åbner sig er de blændende hvide. Hårdfør. Forædler Kanada står der, det er en Rugosa. Skyggetolerant.
Tak i lige måde.
Det er bare med at starte langsomt op og når det er muligt at begynde havearbejdet først i februar har du/vi god tid til at komme op i tempo:o)
SvarSletJeg havde heldigvis ikke mén efter igår, det var elllers hårdt at stå på den høje stige, men jeg var flittig med udstrækning i aftes.
14 grader i pavillonen er alligevel pænt og dejligt.
Louise Bugnét er virkelig yndig.
Spejlet i vandet er flot, det var godt du vandt det bassin.
Hej Lisbeth
SletJa der er jo god tid, så et par timer om dagen må være nok, det er jo stadig køligt, så det er med at passe på ryggen. Godt du ikke har mén efter i går, det er hårdt at stå på stige, det lader jeg Bent om.
Ja det var fint nok med 14 grader i pavillionen, det går hurtigt med solen på glas.
Ja Louise Bugnét er så skøn.
Du kan tro, jeg er glad for jeg vandt spejlbassinet.
Hej Lisbeth.Vi har også haft det mest pragtfulde vejr i dag..........og har været lidt i haven.Vi venter lidt med at klippe stauder ned.
SvarSletDet er altid hårdt at komme igang efter en lang vinter.
Kan fuglemælken stå ude hele året?
Min ene hibiscus gik til sidste vinter.........men dejligt at jeg har den anden tilbage.
Sølvlys er bare så smuk..........håber mine vokser lidt mere
Thalia satte jeg for et par år siden........og den kommer troligt hvert år og er så smuk.
Smuk rose du viser.God aften knus Jette
Hej Jette
SletGodt at høre, at I også har haft dejligt vejr. Ja I har nok heller ikke så mange stauder at klippe ned og så er I to om det? Her er det kun mig, men det var lidt hårdt at komme i gang ja.
Ja den fuglemælk jeg købte sidste år plantede jeg ud, den er på vej op nu.
Øv med din hibiscus, men godt du har en til.
Din sølvlys skal nok vokse til, bare du husker at vande den.
Thaliaen er bare skøn, den lærte jeg at kende gennem søde Hanne.
Knus Lisbeth
Det er bedst ikke at overdrive en god sag - to timer er nu også fint på denne årstid. Jeg kan blive helt misundelig på de dejlige 14 gr. i pavillonen. Nød du ikke en kop formiddagskaffe derude?
SvarSletHej Ulla
SletJa man skal ikke overdrive, og jeg er jo i god tid. Ja det var net med de 14 timer i pavillionen, næh jeg gjorde såmænd ej, jeg drikker ikke kaffe, og sidder kun derude til frokost, men det er lige tidligt nok endnu :)
Hvor har det været en dejlig dag. Jeg har ligesom dig været i haven og klippe stauder ned. Det bliver så fint og løgene pibler op.
SvarSletKnus
Hej Anette
SletOgså i den side af landet har det være en dejlig dag, det lyder godt. Ja det er godt at få stauderne væk, så vi kan se, hvad der dukker op.
Knus
Hej Lisbeth
SvarSletFint vejr til havearbejde idag desværre var det arbejdsdag men så er det ikke mig der har hekseskud, trælår og hold i nakken i aften. Lidt misundelig er jeg nu alligevel. Spejlbassinet ser rigtig godt ud og det bliver nok kun bedre som foråret skrider frem. Ærgerligt at du måtte grave påskeklokke op hvis det er kulde min så ikke en spand over om natten kan klare det? Syrisk rose er jeg glad for har dog begrænset mig til et par stykker. Sølvlysene er rigtig flotte det har jeg ikke. Jeg bilder mig ind at de gerne vil stå lidt fugtigt er det rigtigt? For det kniber lidt med det. Trekantblomst er jeg også irriteret på selv om jeg har prøver at komme af med dem kommer de alligevel alle vegne også inde i andre stauder :-(
Timeviser uh hvor jeg glæder mig til at de får plads i min have til sommer :-) Gul thuja ser rigtig fin ud. Super flot rose og så næsten uden torne det er da win win.
Fortsat god aften
Knus Anne
Hej Anne
SletØv at stå inde i butikken og se ud på det fine vejr og gerne vil i haven, ja det er træls. Jeg har heldigvis ikke ondt nogen steder, jeg kunne bare mærke på mine rygmuskler, at nu var det nok. Det gør ikke så meget, at jeg måtte grave den påskeklokke op, så nyder jeg den bare i pavillionen i stedet, det kan da også godt være, den kunne tåle at være derude, det så bare så underligt ud med bladene. Jeg planter den i hullet igen, når det er lunere i vejret.
Det er rigtigt at sølvlys gerne vil stå fugtigt, men de skal nok vise dig, når de trænger til vand, jeg har vandet mine så snart lysene begyndte at hænge, det klarede den fint. Min trekantblomst breder sig ikke så meget, jeg synes bare ikke den er pæn i løvet. Ja en rose uden torne er win win og så er den tilmed smuk.
I lige måde
Knus Lisbeth
Kære Lisbeth.
SvarSletJa, i dag har det da været havevejr. Det er nok fornuftigt, at tage lidt stille "på vej".
Dejligt i denne tid hvor især Erantis viser sig.
Den Timeviser ser sød ud, den må jeg prøve.
hilsen jessie
Kære Jessie
SletJa det har været dejligt vejr, og jeg stoppede, da jeg kunne mærke at NU var det nok.
Ja det er skønt med de små fine erantis, så går det mod forår.
Jeg har frø af timeviseren, så jeg må sende nogen til dig.
Hilsen Lisbeth
Kære Lisbeth.
SletHUSK nu at passe på dig selv. Vejret kan også drille.
Er der ikke noget med du havde noget med dine arme sidste år?
Frø af Timeviseren, vil jeg da være glad for. T A K
Hilsen jessie
Kære Jessie
SletJeg skal nok passe på mig selv, de lover ikke så fint vejr i morgen, så bliver der nok en pause. Nej det var ben og fødder, som drillede sidste år.
Jeg sender nogen til dig en af dagene.
Hilsen Lisbeth
Kære Lisbeth.
SletNå det var dine ben -- men det går vel meget OK----
Tak Lisbeth, jeg vil gerne have lidt frø fra Timevisseren, de kan vel også snart sås, hav en god dag, her regner det---
hilsen Jessie
Kære Jessie
SletJa det var det, nu er det fødderne :)
Jeg har sendt frø til dig i dag, de skal først sås i april. Her har det sneet.
Hilsen Lisbeth
Kære Lisbeth
SvarSletSikke da en dejlig blå himmel, I har haft på Samsø i dag! Her nåede solen aldrig igennem, og det begyndte at småregne i stedet for. Fornuftig beslutning ikke at gå ud og arbejde i haven over middag - jeg kunne også mærke gårsdagens havehalløj i dag - vi er jo ikke i tiptop form endnu :)
Dine syriske roser er da helt fantastiske - det har jeg ikke haft held med her, så måske er jorden for ringe til dem. Jeg kan se, at både Timeviser og Sølvlys skal skrives i Ønskebogen.
Hvor er Louise Bugnét smuk med det røde islæt på knopperne, og når den er historisk, er jeg sikker på, at den også dufter - den er også noteret i min Ønskebog :)
I har altså en rigtig god Netto - så fine sager fås ikke i vores. Jeg kan godt forstå, at du slog til.
Jeg har sendt billeder fra min forhave til dig - de er ikke for gode, men de er der :)
Hav en god aften - kh Linda
Kære Linda
SletJa det var en dejlig blå himmel, jeg troede også, at I havde sol, men så heldige var I ikke. Her kom regnen først til aften. Ja man kan godt mærke, hvis man går for meget til den, det var ikke lysten der manglede, heldigvis sejrede fornuften :)
Syrisk rose skal stå lunt op af husmuren mod syd eller øst f.eks, så tror jeg, den kan klare det. Sølvlys kan du købe hos Staudestedet, der er de ikke så dyre, det er ellers en ret dyr staude.
Louise har kun medium duft, men hun er så dejlig, at det gør ikke noget. Skriv du bare den i ønskebogen :)
Vi har jo ikke så meget konkurrence herovre, måske får vores Netto mere hjem af den grund.
Jeg har set dem, de er fine, jeg var ved at finde en plads til en syrisk rose :)
Tak i lige måde
Kh Lisbeth
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletHvilken fantastisk blå himmel du kan fremvise fra idag, den nåede godt nok ikke ned til os.
SvarSletHende frk Louise Bugnét er da gudeskøn, man kan da lige skrive navnet ned... ;o)
Hej Fru Friis
SletJa det var en rigtig flot himmel vi så her i dag, men det var nu ikke hele dagen :)
Ja jeg synes da, at du skal skrive navnet ned ;) det sker der ikke noget ved
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletHej Lisbeth
SvarSletSikke en skøn blå himmel,l du kunne nyde under dagens arbejde i haven. Det er lige den type himmel jeg ønsker mig til næste uges ferie.
Det er godt du starter stille og roligt op med havearbejdet, så du ikke bliver hæmmet af alt for ømme vinter muskler ;)
Smuk smuk rose du slutter med idag ;)
Hej Heidi
SletJa det var dejligt med den blå himmel og sol, så jeg nød det, håber du får sådan en himmel i næste uge til din ferie.
Ja jeg prøver at tage det med ro og stoppe mens tid er :)
Ja den er skøn den rose :)
Hej Lisbeth. Sikke en blå himmel I har haft i dag. Så heldige var vi ikke, jeg tror solen kiggede frem en times tid sidst på eftermiddagen, men det var nu skønt, selvom det kom i glimt! Jeg fik også frø af Gitte af Timeviseren og også min blomstrede lige til frosten. Det er en god plante. Hvor er dit spejlbassin pænt med spejlingen i. Sikke en effekt. Jeg glæder mig rigtig meget til at se det, når der er plantet færdigt og alt bliver grønt omkring det. Det bliver helt sikkert meget flot!
SvarSletHej Birgitte
SletJa det var herligt med blå himmel og sol, bedst var det hos os i formiddag, da solen nåede jer, fik vi regn. Vi må nyde den, når den er der, i morgen lover de ikke sol her, så er det indetid.
Ja den timeviser er fantastisk og så er den nem, selv for mig :) Jeg glæder mig også til at få plantet omkring spejlbassinet, så der ikke er alt det mørke jord.
du har da også de smukkeste roser :)
SvarSletSpejlbassinet er da smukt .. er det for dybt til at fuglene bader i det til sommer tror du ?
vi har haft regn og regn og regn her...
KH
Marianne
Hej Marianne
SletJa jeg har mange fine roser, det ville du også have, hvis du havde lige så meget plads som mig :)
Spejlbassinet er ikke særligt dybt, så jeg vil da tro, at de vil bade i det til sommer. Det står så jeg ikke kan holde øje med det nu, for de bader da fint i fuglebadet nu. Det står lige uden for mine vinduer.
Jeg skal love for at der har været forskelligt vejr rundt om i landet i dag.
Kh Lisbeth
Speilbassenget er så flott også om vinteren. Therese Bugner er en vakker rose som jeg også plantet i sommer. Håper vi begge får masse blomster på de til sommeren.
SvarSletHei Marit
SletJa spejlbassinet er fint både sommer og vinter, nu kan det snart blive tid til, at du får dit :) Jeg har også Therese Bugnét, ja men det gør vi da, det må vi tro på.
Åh så blå en himmel.....håber vi kan være heldige at se den i dag ;0) Er spændt på om posten kommer med en sending påskeklokker i dag....eller jeg må vente nogle dage endnu.....jeg kan næsten ikke vente på at se skønhederne ;0)
SvarSletHej Dorthe
SletJa lad os håbe på mere blå himmel i dag, de lover det ikke, men vi har da lov at håbe - også på at du får din pakke fra Spiren i dag, jeg kan godt forstå, du er spændt. Det er lækkert at få pakke fra Spiren :)
Hej Lisbeth,
SvarSletDejligt at få arbejdet lidt i haven. jeg har desværre kun en fridag i denne uge.
Haven får en lille omgang i weekends og lidt efterhånden. Det skal jo ikke gøres på en gang.
Smukke billeder. Dine Sølvlys er imponerende. Jeg har købt en lille en sidste år. Nu håber jeg den vil gro hos mig.
Hej Anne
SvarSletJa det er dejligt at få lavet lidt i haven, det blev nu ikke i dag, for vi fik sne. Nej heldigvis kan vi tage det lidt ad gangen.
Du skal bare huske at vande din sølvlys, så skal den nok blive stor, men den er ikke så hurtig.