Det blev kun til 6 mm, det er ikke meget, når de havde lovet 25 mm. Nå måske kommer der mere, men da klokken var 12.30 blev det det skønneste solskinvejr.
Klokken 14.00 kom der gæster i haven. Et par søde mennesker hvor Vibeke er med i nogen af de facebook plantegrupper, der findes. Det var rigtig hyggeligt med besøg af haveinteresserede. Mens jeg gik rundt med dem, kom der en gammel kollega på besøg med sin søn, så der var rigtig beundrere til haven.
Billederne tog jeg heldigvis i går, så nu går det løs.
Abraham Darby
Summerwind
I dag starter vi med roserne til en forandring, der er nemlig kun to billeder. Der er lidt afmatning i øjeblikket, men gæsterne i haven syntes de, der blomstrede var flotte, så der blev snuset og beundret :o)
Husker ikke navnet på denne skønne bregne
Ovenfor kan I se, at rhodoerne er ved at starte forfra, heldigvis er det kun nogle få af dem.
Hot and sweet chocolate
Green flutter blomstrer stadig overdådigt
Duehoved har startet sin blomstring
Denne floks er så skøn, synes jeg.
Indianermynte
Lavatera, sidste år tog jeg en stikling, og tænk det lykkedes for mig :o) jeg fik god hjælp fra Hanne.
Hostablomster, er de ikke skønne, og ved I hvad, der er duft i blomsten :o) fin, fin duft
Leucanthemum kan jeg bare ikke stå for, denne her er Broadway Lights
Hvid lilje jeg har ikke navn på den
Moonbeam
Perlekurv
Penstemon Raven har sat nye blomster, er det ikke fantastisk. Jeg kan kun anbefale jer, at købe denne plante, der får man noget for pengene.
I går gik vi til den med opstamning af træer, Bent var ubønhørlig, jeg syntes det var lidt synd.
Her mit kejsertræ
Her er det mit tulipantræ, det var det, jeg syntes, han tog for hårdt fat med, men han siger jeg bliver glad for det, jeg skal nok lige vænne mig til det.
Og her er det valnøddetræet, som er blevet beskåret.
Hvis I nu ikke er til pelargonier kan I stoppe her, for her kommer en kavalkade af de pelargonier, jeg fik af Bente og Birgitte, da der var blogtræf d. 19.5. Se lige hvor store, de er blevet. Jeg ved ikke, hvad de hedder, de fleste fik jeg fra Bente, men der var også en enkelt fra Birgitte.
Den hvide blomst I kan se i pelargoniaen er en fresia, som står bagved. Foran en lille chrysanthemum købt for 12 kr. i Netto. Sneglene elsker den, men jeg har reddet den indtil videre.
Den slatne plante ved siden af, er en georgin jeg lige har flyttet. Den stod fuldstændig i skygge, så jeg håber, at den nu vil danne knopper.
Jeg har hørt en lille fugl synge om, at der er flere samsinger som kigger med. Hjertelig velkommen til jer her på bloggen, I er også velkommen til at komme og se haven live, men ring lige først, så I er sikker på, at jeg er hjemme.
Fortsat god dag til jer alle.
Høneballehaven blev påbegyndt på Samsø for 24 år siden, den ligger der stadig. Bloggen blev lavet i 2011. I januar 2023 flyttede vi til Fyn, der er stadig lidt billeder fra Samsø, men vi har nu lavet en ny have på vores nye sted. Knap 900 m2 har vi at råde over, men der er plantet meget nyt For nemheds skyld bliver bloggen ved at hedde Høneballehaven, da det er min blog. Jeg håber, I vil blive ved at følge mig og bloggen. Jeg viser mange billeder fra min nye have og omegnen.
mandag den 6. august 2012
Bare 6 mm og billeder af pelargonier
Velkommen til min blog, det vil glæde migl hvis du lægger en kommentar, jeg svarer på alle kommentarer.
Jeg hedder Lisbeth og bor på Fyn. Jeg er pensionist og har blogget i mange år fra 1.4.2011.
Jeg har to små hunde, blandinger mellem Schipperke og Pomeranian, de sniger sig ind på en del af billederne.
Jeg bruger al min ledige tid i min have og her på bloggen, som handler om den have jeg havde på Samsø og den jeg er ved at lave her på Fyn. Jeg er plantesamler rhododendron og roser er favoritterne, men der er meget andet som sjældne træer og buske, en del stauder, clematis, pæoner og træpæoner.
Om vinteren tager jeg billeder i den smukke fynske natur.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Hvor har du mange FINE FINE planter og din Abraham Darby er da helt UTROLIG.
SvarSletDu må have en god dag.
Have hilsen
Anita
Tak Anita, ja Abraham Darby er utrolig, når han er i godt humør :o)
SletIgen har du fremtryllet mange gode billeder fra din smukke have.
SvarSletRart med havebesøg.
Tak for kigget.
God aften.
Hej Aase
SletJa det er altid dejligt med havebesøg, hvis det er nogen, der er gode til at se det hele. Det var de.
For en gangs skyld tror jeg, vi har fået mere regn, end I har fået på Samsø. Din penstemon er fin; det er spændende, om den overlever vinteren.
SvarSletHej Marie
SletNå I fik mere regn, jeg ville også godt have haft lidt mere. Jeg vil gøre hvad jeg kan for at Raven overlever vinteren.
Vil du skrive navnet på bregnen til mig, jeg ved du har den.
Godaften Lisbeth.Kan se at din duehoved er ved at blomstre-det er mine også.Har arvet planten fra min mor.Kan også godt lide jeres opstammede træer.Jeg syntes Bent har gjort et godt stykke arbejde.Nu er der jo plads nedenunder til nye planter.Knus Jette
SvarSletGodaften Jette
SletJa Duehoved er godt i gang med blomstring nu. Den breder sig noget voldsomt, synes jeg.
Du har ret, så er der plads til nye planter, men der er meget tørt rundt om træet, så de skal være tørketålende.
Knus Lisbeth
Jeg havde set frem til 20 mm regn i dag, men vi fik desværre kun 2 mm, så nu må jeg ud og vande krukkerne.
SvarSletSmuk og speciel bregne :-)
Hej Gitte H
SletJa jeg troede også, vi skulle have meget mere, man kan ikke altid stole på, hvad de siger.
Tak jeg er også glad for bregnen.
Hej Lisbeth,
SvarSletSom sædvanlig en masse skønheder lige til ønske sig i haven.
Mine roser er også ved at samle kræfter til endnu en omgang blomstring forhåbentlig. Havde besøg af en rar havedame i dag, så nu er jeg medlem i Rosenselskabet. Må jo lære at passe godt på dem og følge med, hvad der rører sig. Flot beskæring. Det blir godt.
Hej Anne
SletTak skal du have, ja der er nok at skrive på ønskesedlen :o)
God idé med Rosenselskabet, jeg er nu ikke medlem endnu.
Kære Lisbeth.
SvarSletIgen dejlige billeder fra din skønne have. Jeg synes, træstammer er flotte. Så jeg går ind for opstammede træer, når det er nødvendigt!!!!!!
Rhodoer der begynder at blomstre, er det mon godt?
Men det bliver da spændende, om de når at komme, de ser ud til at være godt igang!!!!!
Lisbeth jeg har også den smukke bregne, men navnet ???
Faktisk kan jeg rigig godt lide pelargonier, de er også nemme at have, jeg vil prøve at overvintre dem. Om ikke andet tage stiklinger.
Er det ikke duftpelargonier du har?
hilsner fra jessie
Kære Jessie
SletTak skal du have. Jeg synes også, træstammer er flotte, men jeg kunne godt lide tulipantræet med grene længere ned, nå never mind, Bent er gammel skovarbejder, så han ved, hvordan det skal gøres.
Jeg er ikke glad for, at rhodoerne blomstrer nu, så bliver de ikke så flotte til foråret, heldigvis er det ikke så mange.
Der er en af bloggerne, som har navnet på bregnen, så jeg har lige spurgt hende.
Jeg er ikke til pelargonier, det er derfor Bente har givet mig duftpelargonier. Jeg bryder mig ikke om lugten af de almindelige.
Jeg skal også prøve at overvintre mine.
Hilsen Lisbeth
Liljerne og roserne begejstrer os til stadighed :) og din Penstemon Raven er utrolig smuk. Ja I er da gået til den med den store beskærersaks, men det ser nu meget godt ud og Bent har nok ret i at det bliver fint.
SvarSletDejligt med havebesøg, vi er jo altid klar til beundrere, ikke?
Knus Ulla
Hej Ulla
SletTak skal du have, ja Penstemon Raven er fantastisk, da har jeg fået noget for pengene :o) 40 kr. er et fund, når den bliver ved med at blomstre.
Ja jeg har også lige sagt til Bent, at I roser ham for hans beskæring :o)
Ja godt med havebesøg, når det er nogen, der har forstand på have, og beundring er ikke så dårligt :o)
Knus Lisbeth
Hej Lisbeth. Sikke fine pelargonierne er, de trives rigtigt. Det var sjovt at se. Ja, din have er jo rigtig smuk, så du har fortjent den opmærksomhed haven får.
SvarSletHej Birgitte
SletJa er de ikke flotte, jeg tænkte at du og Bente gerne ville se dem.
Tak skal du have.
Hej Lisbeth, jeg tror du bliver rigtig glad for Bents beskæringer når dine øjne lige vender sig til det nye look, og måske nye muligheder ;o). Dejlig havestemnig du viser frem idag, det tegner godt ved det kommende lysthus jeg kan se der fuld tjek på projektet ;o)
SvarSletHej Heidi
SletJa du har nok ret, jeg bliver glad for det, når jeg har vendet mig til det nye look, og så er der plads til nye muligheder.
Du kan tro, han har fuld tjek på projektet, jeg går og venter på, at han skal lægge sten, men han er bange for regn og hundespor, så jeg tror, han venter til weekenden.
Å det er jo en fryd at se så mange. Forskellige planter❤
SvarSletTak Jonna :o)
SletFantastisk at dine rhodoer er startet med at blomstre påny! Ja jeg kan da godt se, at hvis man sætter pelargonier ud i havens bede, så breder de sig noget mere, end hvis de står i en potte.
SvarSletSå viser du en blomst jeg lige har købt i dag og sat mellem lavendlerne. Den hedder skønhedøje »moonbeam«. Men er det ikke kun en sommerblomst? Jeg har googlet den, og der står den er et-årig. Man kan selvfølgelig høste frø og så selv formere!
Den nederste perlagonie blomstrer ikke, den har jeg købt for de dramatiske blades skyld. De bliver mørkere og mørkere med tiden.
Hej Bente
SletJa det er da lidt imponerende, at de vil til at blomstre igen, men heldigvis er det ikke så mange.
Pelargonierne er blevet store, gad vide hvad jeg skal gøre med dem, når de skal ind??
Moonbeam er en staude, så den skulle kunne overvintre, men jeg ved, at der er en død for Hanne, så det er nok klogt at tage stiklinger og sætte i drivhus/udestue. Hanne delte sin, som hun købte sidste år, så den ene overlevede i drivhuset, den anden døde. Jeg delte også min, moderplanten overlevede, selvom den er lidt pisteret.
Den pelargonie er også rigtig flot, jeg kan også godt lide de mørke blade.
Hvordan tager man stiklingr af moonbeam? Her må du vist hjælpe mig, for det har jeg ikke prøvet før.
SletMht. pelargonierne kan du blot knibe en gren af, sætte den i (helst) lidt sandblandet jord ellers muldjord og så sætter de selv rødder. Så har du lavet stiklinger og de fylder jo ikke så meget. De store kan du så lade gå til i vinteren, eller finde en, som kan få glæde af dem i vindueskarmen.
Hej Bente
SletGodt spørgsmål, det har jeg heller ikke, men jeg abonnerer på mails fra havebureauet.dk, de har tips om det i den nyeste mail. Så prøv at kigge der. Jeg har ikke nået det endnu. Du kan også prøve at dele planten, det gjorde Hanne.
Jeg prøver det med pelargonierne, for de bliver vist for store til at have inde. Jeg mener, vi har snakket om, at de ikke kan overvintre i pavillionen. Kan stiklingerne det?
De kan kun overvintre i Pavilionen, hvis der er frostfrit. Ellers hvis du har et køligt rum er det fint, men alm stuetemperatur er også fint…som du kan høre er de nemme at overvintre de fordrer ikke så meget. Jeg har da flere stående i mine stuevinduer hele året. Så får de lidt ny jord om foråret. Min Mormor havde sine stående i stadsstuen om vinteren. De blomstrende helt til jul. Det gør mine også.
SletJa det er jo nok ikke frostfrit derude, så jeg må have dem ind. Godt det er nemt, lige noget for mig:o) Jeg må prøve mig frem.
SletMine duehoved er også ved at komme igang med blomstringen. De er fra min mor ligesom Jettes. Du har ret, de breder sig noget voldsomt. Min Broadway Lights blomstrer også meget, jeg er glad for jeg fik købt den. Abraham Darby havde jeg engang, men jeg synes hovederne blev så tunge at man slet ikke fik glæde af den.
SvarSletHej Gitte
SletJa duehovederne breder sig voldsomt. Vi gravede dem op sidste år, og jeg har potter og blokke stående med dem alle vegne, har foræret lidt væk, men der er stadig mange. Nu har jeg lært, at trække dem op, jeg kan så de ikke får lov til at brede sig.
Broadway Lights er så fantastisk og bliver bedre og bedre for hvert år.
Det er rigtig, at Abrahams hoveder bliver ret tunge, og får en forkert farve, når det regner for meget. Jeg har jo min i det gyldne bed, og den får kolde farver, når det regner.
Dejlig rundtur, især Moonbeam er virkelig smuk, den må jeg vist ud og finde på en planteskole ;)
SvarSletHer fik vi vist ikke engang 5mm, men iflg DMi skulle det også regne i dag, så måske når vi op på lidt mere ;)
Moonbeam er skøn, hvis den vil tage ordentlig ved. Du kan også købe den på nettet hos staudestedet.dk
SletHer blæser det i dag, så den smule vand vi fik i går er nok allerede fordampet.
Kære Lisbeth. Min rhodo er også begyndt af blomstre. Men det er så første gang i år. Det er da helt bagvendt :) Den Moonbeam er jeg også faldet for.
SvarSletVi får tilpas regn her. Så vi bygger drivhus i pauserne i regnen.
Det der med at beskære træerne er jeg også lidt nervøs ved. Vi har både beskåret og opstammet vores Laurbær, men jeg har et flot Duetræ, som måske godt kunne tåle beskæring nu, men jeg tør ikke :)
Kh Lise Lotte
Kære Lise Lotte
SletJa det er lidt bagvendt, men i det mindste ser du da blomster i år så. Moonbeam er skøn.
Dejligt med regn og pauser, så I kan komme videre med drivhuset. Det bliver rigtig skønt for jer med det drivhus.
Ja jeg er heller ikke meget for beskæring af træer, i hvert fald ikke de sjældne, men himalayacederen vil jeg gerne tage de allernederste gren af, det må jeg ikke for Bent. De ligger helt nede på jorden.
Kh
Lisbeth