Ja her tør og regner det, så det er ikke vejr til at tage billeder, sneen forsvinder hurtigt nu, det var ikke længe vi havde fornøjelsen på Samsø. I må "nøjes" med arkivbilleder endnu en gang.
En ny måned er startet, gad vide hvad den byder på. Skal vi ser flere forårsblomster og have flere solskinstimer, ja det kan vi jo håbe. Vi trænger i den grad til solskin.
Vi er tre piger på Samsø, som har besøgt denne side, så måske kommer der lidt spændende en af dagene. Når vi er flere sammen, kan vi spare portoen, for der er fri fragt, når man køber for over 599 kr
Jeg glæder mig til de blomstrer igen
Her har vi min brogede Pieris, det er den eneste jeg har, men der er til gengæld to forskellige slags løv i. Det kan ses hvis du trykker på billedet.
I regnvandsbedet har jeg plantet forskellige pileurt, de vil gerne stå fugtigt.
jeg kan ikke huske navnet på denne
men denne her hedder Black Dragon
Fat Domino købte jeg sidste år, og jeg byttede mig til en med Dorthe/ frk. Solhat
Det ser godt ud når både pileurt og Astilbe blomstrer samtidig.
Pinseliljer skal vi snart se igen, en dejlig tid, vi går i møde.
For nogen år siden købte vi en Platan, det vokser pænt og må beskæres hvert efterår.
Pletter i luften har jeg i flere bede, her er den vokset ind i en azalie. Jeg har haft dem i bedene i mange år. De klarer vinteren fint.
Plettet tvetand breder sig temmelig meget, men den er jo meget fin både i løv og blomster.
Porcelænsærenspris
er jeg så heldig, at jeg har fået fra to blogvenner. Det er en dejlig blomst.
Portulak har jeg snart alle steder i haven, den breder sig lystigt, et godt bunddække som jeg har foræret væk af til mange.
Jeg har en del primula, ikke nogen dyre nogen
men de er da fine alligevel. Det er nogen dejlige forårsbebudere.
Denne busk er en prunus art, den blomstrer så fint i foråret. Når den er færdig med at blomstre, visner alle grene mere eller mindre ned, ligesom Rosenmandlen gør. Men den indhenter det heldigvis igen ret hurtigt. Jeg har haft den længe, så jeg har ikke fået noteret navnet, måske har jeg en gang fået det af Anne Marie, men det er glemt igen.
Ptelia/læderkrone er et fint træ, som får gule blomster, bierne er helt vilde med det. Desværre frøs det ned forrige vinter. Da vi ville grave det op, viste det sig, at det skød fra roden, så det fik en chance mere og gror nu pænt igen.
Dagens rose er Ghita Renæssance, der var så mange gode billeder, så nu kommer der en hel stribe.
Det sidste billede er fra 16.10.
Fortsat god lørdag
Høneballehaven blev påbegyndt på Samsø for 24 år siden, den ligger der stadig. Bloggen blev lavet i 2011. I januar 2023 flyttede vi til Fyn, der er stadig lidt billeder fra Samsø, men vi har nu lavet en ny have på vores nye sted. Knap 900 m2 har vi at råde over, men der er plantet meget nyt For nemheds skyld bliver bloggen ved at hedde Høneballehaven, da det er min blog. Jeg håber, I vil blive ved at følge mig og bloggen. Jeg viser mange billeder fra min nye have og omegnen.
lørdag den 1. februar 2014
Februar, tø og regn
Velkommen til min blog, det vil glæde migl hvis du lægger en kommentar, jeg svarer på alle kommentarer.
Jeg hedder Lisbeth og bor på Fyn. Jeg er pensionist og har blogget i mange år fra 1.4.2011.
Jeg har to små hunde, blandinger mellem Schipperke og Pomeranian, de sniger sig ind på en del af billederne.
Jeg bruger al min ledige tid i min have og her på bloggen, som handler om den have jeg havde på Samsø og den jeg er ved at lave her på Fyn. Jeg er plantesamler rhododendron og roser er favoritterne, men der er meget andet som sjældne træer og buske, en del stauder, clematis, pæoner og træpæoner.
Om vinteren tager jeg billeder i den smukke fynske natur.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Her regner det også, og det er nu dejligt! Sneen smelter hurtigt, og så kan de blive forår :-)
SvarSletHej Nana
SletJa hvis det så bare bliver forår, det er værre, hvis vi får frostvejr igen.
Hej Lisbeth
SvarSletDejlige primulaer, dem ville jeg ikke undvære i haven- de er så flinke til at brede sig. Her er det gråt i gråt. Men i morgen kommer der lidt sol!
Kærlig Hilsen
JetteMajken
Hej Jette
SletNej primulaerne er skønne og breder sig godt. Lad os håbe, vi får solen at se i morgen, det vil glæde os alle.
Kh Lisbeth
Hej Lisbeth
SvarSletSidst på formiddagen kunne jeg lige skimte solen bag skyerne et kort øjeblik. Så kom regnen og nu er sneen snart væk. Påskeklokkerne vågner igen nu det er blevet tø. Åh!! Spiren har rigtig mange flotte jeg har også nogle som er købt hos hende. Ja det er en rigtig god ide at handle flere sammen så er der jo råd til lidt extra hvis man kan spare på forsendelsen. Har været er tur i Netto efter Iris. Nu står de inde i varmen så håber jeg at de springer ud til imorgen så de kan pynte på bordet når vi skal have fødselsdagsgæster. Hvor er porcelæn ærenprisen yndig. Primulaer er noget jeg har plantet mange af i årenes løb men de forsvinder lige så stille igen. Ved ikke rigtig hvad der sker. Jeg har nogle stående i drivhuset som skal plantes ud når det bliver lidt forår i luften så må jeg se hvor mange år de holder. Dine ser ud til at trives godt kønne er de. Pletter i luften har jeg kun haft i krukker men det har ikke været nogen succes. Helbreddet er heldigvis lidt bedre idag :-) Flot rose så et det lige før at jeg glemmer snotnæsen.
God lørdag aften
Knus Anne
Hej Anne
SletJa det samme her, da gik jeg nemlig tur, fordi jeg vidste regnen ville komme over middag. Vi har lidt sne tilbage endnu, men i morgen er der nok ikke meget tilbage. Ja det er godt at kunne spare på portoen, så vi kan købe mere. Vi har købt sammen der før. Mine iris sprang ud på et døgn, selvom de ikke stod i varmen, så dine skal nok komme. Er det dig, der har fødselsdag? Ja porcelæns ærenpris er meget yndig. Underligt med dine primulaer, hos mig breder de sig fint. Jeg har mange af dem, man køber i denne tid, som jeg har plantet ud i haven, dem jeg viser i dag er en smule mere ualmindelige, selvom de ikke er sjældne. Nej pletter i luften i krukker dur ikke, så dør de om vinteren. Ud i bedene med dem, så skal du bare se.
Godt du har det bedre i dag. Ja det er en dejlig rose.
Tak i lige måde.
Knus Lisbeth
Nej det er manden der har fødselsdag og han siger at det blivet solskin :-) måske han får ret i år.
SletPS Jeg har i november. Vejret er sjældent bedre der.
Tillykke til ham, lad os håbe, han får ret, selvom han nok vil prale lidt af det :)
SletNej november er en kedelig måned at have fødselsdag i. Jeg har i marts, nogen gange er jeg heldig. Sidste år var der sne på min fødselsdag. Året før var det den allerførste rigtige forårsdag.
Sneen er hurtigt væk, når der er plusgrader.
SvarSletDet er farligt at besøge gartneriet Spirens hjemmeside, men du skulle unde dig selv et besøg derovre engang. Det er som at komme i blomsterhimlen :)
Hej Ulla
SletJa og når det regner, går det endnu hurtigere.
Åh jeg ville også gerne besøge Spiren, men det er billigere at få dem sendt, måske en gang lykkes det mig at kommer derover.
Hej Lisbeth,
SvarSletSmukke billeder som altid.
Påskeklokker kan vi jo ikke få nok af. Jeg skal besøge Spiren om en 3 ugers tid sammen med en anden havetosse:). Dine Primula er meget fine. Jeg har netop købt nogle til at stå inden dørs. Bagefter planter jeg dem ud. Det går som regel fint, men sneglene elsker deres blade desværre. Ghita-renæssence er bare såååå fin.
God lørdag til dig.
kh Anne
Jeg har læst med men ikke haft tid til at lægge ne hilsen før nu.
Tak Anne
SletNej jeg har en del påskeklokker i forvejen, men kan altid finde plads til flere. Dejligt at besøge Spiren, det har jeg til gode. Ja primulaer er gode her i foråret. Ja Ghita er rigtig fin.
Det er helt fint at du kigger forbi, der er mange som kigger uden at kommentere, man kan jo ikke nå det hele.
Kh Lisbeth
Vi har fået flere snebyger i løbet af dagen, men sidst på eftermiddagen gik det over i regn og vi 2 plus grader da vi kørte hjem fra markedet i Tørring.
SvarSletHej Aase
SletHer er det også plus grader nu, men vi har kun fået regn i dag.
Hei Lisbeth
SvarSletJa, igår var måske den sidste dagsfrost i denne omgang?
det er en super idé med et fællesindkøb - den sparede fragt og så er det da også lidt hyggeligt!
Jeg kan faktisk godt lide formen på Ghita - ikke for overfyldt, og så ser hun jo sund ud!
Ha en dejlig aften
Hej Karsten
SletJa det kunne tyde på, at det var den sidste dagsfrost i denne omgang, lad os håbe, at det også er i vinter.
Ja det er fint på mere end en måde med fælles indkøb.
Ja Ghita er en fin rose, men de sidste år har hun desværre ikke været helt sund.
Tak i lige måde.
Fristelserne står i kø hos "Spiren", og gartneriet er helt sikkert et besøg værd. Det er også tøvejr her og sneen smelter, men vi har meget, så der er sikkert hvidt her i morgen også. Ghita Ren. er meget smuk rose - selvom det ikke er en Austin rose... Primulaerne bliver det jo også skønt at se igen inden længe. Glæder mig til at se dine ny påskeklokker.
SvarSletknus Ulla
Hej Ulla
SletJa det er jeg ikke i tvivl om, at de gør. Jeg ville også gerne, og der er jo ikke længere for mig end for jer, men det er kun blevet ved drømmen endnu. Der er i hvert fald lidt sne tilbage her endnu, så der er nok mere hos jer. Ghita er bare en skøn rose, og hun dufter godt. Uhm ja snart kommer primulaerne. Ja jeg glæder mig også til at se de nye påskeklokker.
Knus
Ja, med gratis forsendelse er man jo næsten nødt til at handle. Jeg er bange for, at vi har det for varmt inden døre i år for de kønne primulaer. I hvert fald begynder de hurtigt at hænge med bladene, også selvom de ikke mangler vand. Det er ellers et forsøg værd at plante dem ud i haven.
SvarSletHej Marie
SletJa det er også det, jeg tænker, gratis forsendelse, så skal man da have noget.
Du har ret, jeg synes også, at det er svært at opbevare primulaerne indendøre, de hænger hurtigt eller også er de for tørre, så dør de, inden jeg får dem plantet ud.
Kære Lisbeth
SvarSletHvor er din Porcelænsærenpris sød - den har jeg ikke set før, men du viser rigtig meget fra din have, som jeg ikke har set før. Det er meget spændende at følge med - det er jo en hel Botanisk Have, du har :)
Jeg har gemt flere primulaer - tror du, jeg kan plante dem ud i næste uge, hvor temperaturen er på plus?
Her er sneen næsten væk, og det gør mig ikke noget, så længe frosten ikke vender tilbage - man har jo lov at håbe!
Har lige været inde at kigge hos Spiren - det ser godt nok fristende ud - god ide, at gå flere sammen, så portoen spares. Jeg har dog ikke bestilt noget, for jeg er vist kommet til at købe for mange frø - i morgen bliver stauder og toårige sået i bakker og sat uden for på et beskyttet sted, så må jeg se, om jeg har held til at få planter ud af det - er ikke så god til det med !
Ghita rosen er bare skøn, og hun er også med på min liste - især fordi den dufter så dejligt :)
God lørdag aften - kh Linda
Kære Linda
SletTak, ja den er jeg også meget glad for. Det er også spændende at finde nye planter til min have, og bagefter finde dem i mit kartotek for at præsentere dem for jer.
Ja det er da et forsøg, hvis det ikke lige bliver frost kan de sikkert godt klare det, jeg mener, jeg selv har gjort det med dem, jeg har købt i Netto.
Ja hvis frosten ikke vender tilbage, så væk med sneen.
Spiren er spændende, der er mange fine ting hos dem. Spændende med dine såninger, så må vi håbe, du får held med dem, det skal nok gå.
Ghita rosen er fantastisk ja, du må se, om du kan få plads til den også.
Tak i lige måde
Kh Lisbeth
Hej Lisbeth
SvarSletJeg tror din hvide prunus er en glandulose 'Alboplena' (Kinesisk mandel-kirsebær). Det er den samme svamp i grenene som rosenmandel.
Hilsen
Anne Marie
Hej Anne Marie
SletTak for det, jeg er en klovn, for jeg får ikke skrevet det op. Ja det tænkte jeg nok, for de opfører sig nøjagtig ens.
Hilsen Lisbeth
Godaften Lisbeth.Ja! her har det også regnet i eftermiddag.........dejligt hvis sneen forsvinder.
SvarSletHar også en del primula i haven.........og flere indendørs der skal plantes ud.
Din brogede pieris er bare så smuk.
Og pletter i luften har jeg også flere steder..........og det samme med plettet tvetand den har jeg under min magnolie.
Ghita rosen ønsker jeg mig også........kan næsten dufte den
Godaften knus Jette
God aften Jette
SletJa nu er tøvejret over os. Dejligt med mange primulaer. Du må ønske dig Ghita rosen :)
Knus Lisbeth
De har mange flotte påskeklokker hos Spiren gartneri. Jeg kjøpte mange derfra i fjor, og er meget spent på om de overlever her. Det er meldt om regn her i morgen,men hos deg er det vel ikke mere snø igjen vil jeg tro. Primulaene dine er så fine.
SvarSletHei Marit
SletJa det er spændende om de overlever, der findes mange skønne. Der er ikke meget sne tilbage her, men lidt endnu.
Tak.
Elsker dine rosenbilleder, de bringer altid smilet frem.
SvarSletHer har vi også haft tø og regn i dag. Når sneen er væk, kan vi igen se vintergækker og erantis, mon de er vokset under sneen :-)
Knus
Hej Anette
SletDejligt at du kan lide mine rosenbilleder. Ja det bliver spændende at komme ud og se i morgen, når sneen er væk :)
Hej Lisbeth Ja dejligt at se solen lidt igen, skønne primula du har og rosen hvor trives den smukt hos dig.
SvarSlet