Så det lokker ikke til at gå i haven, men så må man jo hygge sig indendøre.
Himlen mod vest blev hurtigt mørk
Katharina Hodgkin har allerede åbnet den første blomst
og Olive lukker sig mere og mere op for hver dag, nu kan det ikke vare længe.
De sidste clematis
Montana Rubens er tidligt blomstrende og hører til gruppe 1. Jeg har haft en før, som groede i et paradisæbletræ over i den udgåede hæg, da toppen af hægen skulle væk, gik Montana Rubens til :( den var ellers stor og kraftig, men denne her der gror op i et bøgetræ er ved at komme efter det.
Purpureum Plena Elegans er med dobbelte blomster og en fin farve, den hører til gruppe 3 og blomstrer op af det samme birketræ som Piluu.
Södertälje gror op i et Belle de Boskoop æbletræ, den er smuk i modlys og hører til gruppe 3.
Sunny Sky hedder denne her, som I kan se er det samme stamme, den gror op af, nemlig min store vandgran, det må være solen, der er skyld i de forskellige farver på de to billeder. Sunny Sky hører også til gruppe 3.
Ville de Lyon står der på skiltet, jeg er lidt i tvivl, men pyt køn er den der i solen. Den gror op i en trestammet birk. På billedet ved Clematis Danmark er den en anden farve, synes jeg, så jeg er i tvivl om det er den. Hvis det er den, hører den til gruppe 3.
Warszawska Nike gror op i et udgået træ, som en gang var en flot hæg, det skjuler den ganske godt.
Den hører også til gruppe 3. Den påbegynder som regel blomstringen lige før 1.7. og bliver ved længe.
Den sidste jeg vil præsentere hedder Xerxes, den vokser også op i et filippa æbletræ. Den har rekord i at blomstre længst, det sidste billede er fra 22.10. Den starter blomstringen i juni, den hører til gruppe to og gror gerne hen over R. Edelweiss, som står lige ved siden af.
Rosen i dag:
Scepter d´isle en fantastisk smuk engelsk rose med den dejligste duft, den er fotogen - men jeg plukker den ikke ind for den holder ikke længe i vasen. Til gengæld blomstrer den hele sæsonen, sidste billede er taget 8.11.
Fortsat god lørdag.
Hej Lisbeth
SvarSletHer stod solen også fint op for bare at gemme sig bag skyerne. Har lige set et glimt af den her ved 16 tiden. Der sker noget nu fra dag til dag det er så skønt :-) Dagens æbletræ kandidat må være Xerxes. Nu er din kavalkade slut så må jeg på mulighederne. Dine gr 3 er også flotte Sunny sky syntes jeg er rigtig fin. En times tid har jeg brugt i haven idag. Syntes det var lidt koldt så jeg gik jeg i drivhuset og fik priklet lidt bla lupiner 12 flotte planter blev det til så håber jeg at der er lysegule imellem. Mon de blomstrer i år ? Jeg tror sørme at der er blomsterknopper i træpæonen :-) Der er altså flot med roser i november. Ved vejs ende med clematis hvad mon fru Høneballe så finder på? Venter med spænding.
Ha en dejlig lørdag aften
Knus Anne
Hej Anne
SletVi har altid ens vejr, her kom den også i et glimt ved 16 tiden. Ja det er dejligt, man kan godt tage to omgange i haven og finde noget nyt hver begge gange. Ja Xerxes er også et godt bud til dit æbletræ. Ja også Sunny Sky er fin. Det har godt nok været koldt i dag, jeg gav også fortabt, gik kun rundt et par gange derude og plukkede lidt grene med en. Blandede du lupin frøene, jeg går da ud fra, at dem jeg har sendt er de gule, det var i hvert fald de gule jeg sendte af. Jeg tvivler på, at de blomstrer i år, nogen af de lupiner jeg såede i 2011, blomstrede først sidste år. Nej hvor er du heldig med blomster i træpæonen, endnu har jeg kun håb om en af mine med blomst i, den er hvid.
Ja nu må jeg lige kartoteket igennem igen for at se, hvad jeg sprang over :)
Tak i lige måde.
Knus Lisbeth
Ja det er de gule men jeg tror at lupiner ikke altid er frøægte så vi må se :-)
SletHvor er nr. 2 billede dog smukt.
SvarSletTak Aase - ja jeg synes det så flot ud med den mørke baggrund.
SletFlot solopgang! - og de klematis er da super flotte. Mine klematis vil ikke rigtig gro og slet ikke blomstre. Gad vide hvorfor. God lørdag!
SvarSletHej Bente
SletTak skal du have. Det er da mærkeligt med dine klematis, hvor gamle er de?
ja, de er nok 5-7 år gamle. Måske er jorden ikke god til Klematis. Jeg tror, jeg vil købe nogle nye og prøve igen.
SletJa prøv igen - husk at grave dem dybt ned. Lidt bladmuld i hullet - prøv evt. med nogen fra gruppe 3, måske går det bedre.
SletHej Bente, jeg pipper også lige lidt med her. Husk at clematis skal have gødning jævnligt for at præstere blomstring - og vand i tørre perioder. Held og lykke med dem.
SletKære Lisbeth
SvarSletDet er en rigtig flot solopgang, du viser - godt at vide, at den er der solen, for i dag har det regnet en del her. Hver gang jeg gik ud for at arbejde i haven, kom der en pæn byge, og så er det ikke så sjovt, når det samtidig er rigtig koldt - øv :(
Nå, jeg fik da ordnet et par bede og gjort klar til at tømme krukker og klippe visne staudetoppe ned, så jeg håber på bedre vejr i morgen, da der ikke bliver tid i den kommende uge.
Hvor har du da bare mange skønne klematis, og hvor ser det fint ud, som de løber op i træerne :) Jeg er ret vild med Xerxes og Purpureum Plenum Elegans - er de nemme at få i god vækst?
Scepter d´isle har jeg ikke, men hvor er den smuk - den må godt bo i min have :)
God lørdag aften til dig - kh Linda
Kære Linda
SletJa solopgangen var fantastisk, men ikke nær så flot på billedet. Det har været en kold og kedelig grå dag i dag, lad os håbe det bliver bedre i morgen, for det var ikke indbydende i dag, men du fik alligevel lavet noget, det gjorde jeg ikke.
Ja jeg har mange skønne clematis, Purpureum Plena Elegans har været forholdsvis nem at få i god vækst. Xerxes er snart gammel. Det første år kørte Bent over den med plæneklipperen, da blev jeg godt nok lidt sur i ansigtet. Men de siger jo, at man skal klippe sin nykøbte clematis ned, når man planter den, så bliver rødderne stærkere, så måske er det derfor, den er blevet så god. Det er svært at gøre, altså klippe den ned, men jeg gør det ofte og med succes.
Ja jeg tror bestemt også, at Scepter d´isle høre til i din have :) Ja Olive er meget tæt på nu. Nu må vi se, hvad jeg finder på :)
Kh Lisbeth
Jeg tror bestemt, Xerxes vil kunne klare sig i min have, når den kan tage en tur med plæneklipperen :))) Stakkels Bent - det var ikke så heldigt - godt, den overlevede det i fin stil :)
SletJa det var ikke godt, men den er ekstra stærk nu, prøv du bare den i din have :)
SletPS: Nu er det da lige ved og næsten med din Olive - glæder mig til at se den fuld flor! Glæder mig også til at se, hvad du nu finder på at inspirere os med :)
SvarSletDu har så mange flotte clematis! Purpurea plena er så nydelig.
SvarSletTak Marit - ja det er den.
SletKære Lisbeth.
SvarSletJa, nu tror jeg du får blomster i R. Olive, for de lover jo nogenlunde vejr.
Flotte og søde clematis vi viser. Og den engelske rose er flot og så blomst i november, det er imponerende.
hilsen jessie
Kære Jessie
SletJa mon ikke jeg gør, de er tæt på nu i hvert fald. Tak ja der er mange clematis at vælge i mellem. Det er en ret imponerende rose ja.
Hilsen Lisbeth
Hej Lisbeth
SvarSletNej, der var ingen rigtig varme i luften idag - det skulle blive bedre imorgen siger de:)
Katharina ser dejlig frisk ud - og snart er det olives tur - imponerende!
Ha en dejlig aften
Hej Karsten
SletNej det var hundekoldt i dag, vi håber det passer med bedre vejr i morgen.
Katharina lukker nok lidt flere op i morgen, mon ikke. Ja det kan ikke vare, inden Olive kommer.
Tak i lige måde.
Godaften Lisbeth.Ja! her var det også for koldt til at være ude.........men manden fik da lige vendt jorden i tre af vores højbede.Nu er det så slut med alle dine dejlige clematis...........så nu venter vi på hvad du nu finder på.Har også W.Nike.......og den blomstre fint op at stakittet ind til naboen.
SvarSletSmuk rose..............tænker stadig over hvad jeg skal have i min nye krukke jeg fik af Gitte til jul.
Godaften knus Jette
God aften Jette
SletJa det har været en kold dag. Ja nu er det slut med mine clematis, så jeg må finde på noget andet. W. Nike er en god klatrer og den dækker sikkert et stakit fint.
Ja det er svært med de krukker, jeg ville ikke plante en rose i den, de vil helst have luft omkring sig, synes jeg.
Knus Lisbeth
Hej Lisbeth
SvarSletJa idag har det været noget kedeligt vådt vejr, så jeg blev inde.
Du har så mange fine klematis, det er svært at fremhæve en enkelt da de alle er så smukke og charmerende.
Sidste sommer plantede jeg en Montana Rubens sammen med rosenholm rosen i æbletræet, det samarbejde forventer jeg mig meget af.
Smuk rose du slutter af med idag ;)
Hej Heidi
SletJa det er godt, vi kan vælge at blive inde, når det er koldt og vådt.
Ja jeg har mange fine, og heldigvis mange heldige billeder, det er jo godt at kunne fremvise gode billeder, ellers er det ikke nemt at sælge idéerne :)
Montana Rubens skal nok snart fylde hele æbletræet, og da det er en gruppe 1, vil det gå fint.
Tak ja den er rigtig dejlig.
Her har vi også haft noget omskifteligt vejr, sol og kraftige byger, har afløst hinanden. Klematis op af træstammer, er da noget af det flotteste.
SvarSletKnus
Hej Anette
SletJa vi må håbe på bedre vejr i morgen. Ja det er flot med clematis op i træerne.
Knus
Hej,
SvarSletHvor er jeg misundelig på det tidlige forår hos dig. Her i weekenden har jeg hørt flere tale om blomstrende påskeliljer, vintergækker, krokus osv. Som sædvanlig er jeg langt bagefter her i det kolde, blæsende nord....Men DEJLIGT at se billeder, så jeg kan se, hvad der venter mig, når foråret engang når herop!
Hej Janne
SletDet kan jeg godt forstå, der sidder også en blogger oppe i Norge, som er misundelig på det tidlige forår. Jeg har dog ikke blomstrende påskeliljer, jeg kan se knopperne, men de er langt ned endnu. Du må da også snart få vintergækker og erantis.
Så mange smukke clematis, også mange, som jeg ikke har - der er et uendeligt katalog af clematis til ønskesedlen :)
SvarSletHvor er den lille iris bare sød.
Ha' en god søndag - nu skal jeg i haven for første gang i år.
Knus Ulla
Hej Ulla
SletGodt du lige skrev det til Bente, det skrev jeg til en anden forleden dag, men glemte det her.
Ja der kommer mange clematis på ønskesedlen. Den iris er meget sød ja.
Jeg er lige kommet ind efter 1½ time i ørkenbedet. God arbejdslyst, der er bare skønt derude nu.
Knus