tirsdag den 11. februar 2014

En regn/snevejrsdag? og planter med T

Det var ok vejr fra morgenstunden, for en gang skyld ingen blæst. Så jeg bevægede mig ud for at tage endnu en time med oprydning i bedene. Efter knap en time gjorde hundene mig opmærksom på, at det var regnvejr, jeg gik ind, og det var så, hvad det blev til i haven i dag. Efter klokken 12 sneede det ret voldsomt ca. 3 timer.


Planter med T


Jeg såede frø af tobaksplanter, de blev meget store, måske fordi jeg gødede med brændenældevand
Denne her har sået sig selv, den er mere normal i størrelsen
En af favoritterne i haven er Tretorn/Gleditsia Sunburst
 Den er sen til at få løv
 men læg mærke til den smukke kombination af blodhassel, tretorn, en hosta og ind i det hele væver en Viburnum sig.
Sunburst får de smukkest efterårsfarver


Jeg har efterhånden fået mig en del forskellige trillium, nu venter jeg bare på, at de skal formere sig, så de rigtig kan ses i skoven. Vi må se, hvordan det er gået, når det bliver forår.
 Troldel/Fothergilla Major er en skøn lille plante
 med fine blomster i maj
og det smukkeste efterårsløv. Den gror meget langsomt og optager ikke meget plads i haven.
Troldhassel er et nyere bekendtskab, den er også ganske fin i efterårsløvet
 Engblomme/Trollius Djupedal
Trollius Alabaster og gul lupin
Trompetkrone/Catalpa er ikke så stor endnu, men det skal nok komme
Jeg lovede Jette Mit lille gods, at vise flere syrenbilleder, her er et træ med syrenskørter :)
 Her er min fine trådbladede kastanie
Den er især smuk, når det nye løv er kommet frem.
Tudseliljen/Tricyrtis var der ikke meget ved i sommer, det blev for tørt
Roserne i dag:

Op af pælen i bedet med de kølige farver gror rosen Louise Odier, først i sommer nåede den helt op, den har ellers stået der nogle år sammen med mme. Alfred Carriére og Duchesse de Montebello
Rosen Helenae Lykkefund er helt ny i min have, derfor kun disse få blomster, resten blev spist af rådyrene, men det var nu ikke mange, den skal lige lære at klatre ordentligt.
Den sidste rose i dag:



er Mary Rose, en fin engelsk rose. Jeg købte den i vores lokale byggecenter med navneskilt, hvorpå der stod New Dawn, men det var det i hvert fald ikke og klatre ville den heller ikke, så den måtte flyttes fra klatrestativet til bedet med kølige farver.
Fortsat god tirsdag

25 kommentarer:

  1. Hej Lisbeth

    Jeg blev også overrasket af tøsneen. Og blev faktisk temmelig våd der på cyklen, Jeg gider altså ikke være syg!
    Fint billede du fik af snevejret - bedre sne end det Google lægger på!

    Blomsten på din Fothergilla Major ser bedre ud end dem jeg lige finder på nettet - er det en variant du har?
    Godt gensyn med Trillium - nu varer det ikke så længe!

    T er et godt blomster bogstav!

    Og lykkefund har jo en flot form!

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Ja det var meget våd tøsne, det går lige igennem. Nej hvem har lyst til at være syg, vi håber, du klarer det uden.
      Tak for det :)
      Jeg ved ikke om Fothergilla Major er en variant, jeg har købt den for en del år siden, der stod ikke noget særligt på skiltet, men fin er den.
      Jeg glæder mig også til at se Trillium igen, de må snart begynde at titte op.
      Ja T er også et godt blomsterbogstav.
      Lykkefund skulle gerne kravle højt op i træet, men det gør nu ikke noget, at der kommer blomster så langt nede at jeg kan tage billeder og lugte dem.
      Tak i lige måde.

      Slet
  2. Fint snevejrsbillede. Utroligt så forskelligt vejret kan være her i vor lille Danmark.
    Vi haft det fineste vejr. Solskin og slet ingen blæst. Jeg har været i haven i et par timer i formiddags.
    Håber vi får lige så fint vejr i morgen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Aase
      Nå det var din tur til at have solskin i dag, ja det er utroligt som vejret skifter, så fik du lidt tid i haven. Her til aften da vi gik tur, blev det stjerneklart, så mon ikke der er en chance for sol i morgen.

      Slet
  3. Fint snevejrsbillede .... vi har også haft lidt slud men mest regn i dag.
    Jeg er lige ved at sige, at nu lokker du igen for den toldel (Fothergilla Major), som ikke vokser så hurtigt, kunne jeg jo nok finde en plads til. Især fordi den jo også har et smukt efterårsløv. Troldhaslen har jeg i to udgaver. Den du viser og en med rødt løv. Når de er gamle nok, kvitterer de jo med nødder - en sidegevist, hvis man ikke har plads til et nøddehegn.
    Er det ikke Trompetkronen, der bliver et kæmpetræ? Jeg mener, at have set et mægtigt eksemplar i en have i Allerød.
    Men du har jo heldigvis pladsen til det.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Bente
      Tak skal du have, ja det var store snefnug hos os, men det er heldigvis snart væk igen.
      Ja du har helt ret, her lokkede jeg, for jeg tænkte, at den kunne du have, og efterårsløvet er noget af det flotteste. Jeg kan godt huske din troldhassel som gav så fine nødder i efteråret.
      Jo du har lidt ret, der står at det normalt bliver 8-10 m. højt, men der er et i Kerteminde der er 14 meter højt, sjovt nok, at det lige er Kerteminde :) Ja jeg har pladsen til det, hvis den altså står det rigtige sted.

      Slet
  4. Kære Lisbeth
    Det er altså helt utroligt, så stor variation du har inden for både blomster, buske og træer, og hvor er du dygtig til at sætte planterne sammen, så helhedsindtrykket bliver fantastisk flot. Billedet med tretorn, hosta og blodhassel er så smukt!
    Jeg er også vild med billedet af træet med syrenskørt - det ser herligt ud :)
    Dagens roser er også bare skønne! Jeg fik at vide på Planteskolen, at Louise Odier var vanskelig og sart, så den købte jeg ikke, men din ser da flot og sund ud, så måske du gør noget særligt ved den eller har en anden opfattelse af den?
    Lykkefund er et fund. Jeg har min til at gro op af rosenbuen i forhaven, og den er halvvejs rundt nu - og du har helt ret - den blomstrer fra bunden, og det er altså en fordel. Den har heller ikke mange torne, så det eneste, der kunne tale imod den, er, at den ikke remonterer, men så må den nydes, mens den er der :)
    Vildt, at I har haft snevejr på Samsø. Her har det bare været mest gråt - som sædvanligt - men ingen nedbør.
    Hav en god aften - kh Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Linda
      Ja jeg har meget forskelligt, og så er jeg heldig med mine sammensætninger, det var ikke noget, jeg havde tænkt over, da jeg plantede dem :) du ved heldet følger.
      Syrenerne er vilde og træet stod der før vi kom, men det er ret sejt, at det gror uden om træet på den måde :)
      Louise Odier er jeg helt enig i er en vanskelig rose, det var næsten første år, den så ud af noget, jeg har ikke haft meget ud af blomsterne før, så godt du ikke købte den. Lykkefund glæder jeg mig rigtig meget til, den er plantet om bag ved nogen buske, så når den er færdig med at blomstre ses det ikke så meget.
      Ja det var virkelig vildt snevejr her hos os i dag.
      Kh Lisbeth

      Slet
  5. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  6. Hej Lisbeth. Hvor er det flot inde i din skov. Sikke mange smukke grønne farver mellem hinanden, det ser bare godt ud. Din trilium er rigtig fin, den kan jeg godt lide, håber du får mange af dem! Rosen lykkefund har jeg kun set her i blogland, men er blevet noget interesseret i den!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Birgitte
      Det er faktisk ikke en gang inde i min skov, men i hegnet ud mod vejen, det står så flot. Jeg håber også, at jeg får mange trillium. Det er også gennem blogland, at jeg har fået interesse for Lykkefund rosen, man lærer meget herinde.

      Slet
  7. Hej Lisbeth
    Her har det også sneet men vi fik lige en 1/2 times sol i eftermiddags. Imponerende tobaksplante måske det et en af de typer der generelt bliver høje flot er den. Den hvide ligner mere dem vi køber som udplantningsplanter
    Engblomme og lupin klær hinanden godt. Engblommen har jeg håbet at lupinerne bliver lige så fine ( de spirer fint) Trillium er da et hit lidt kostbare så jeg kan godt forstå at du håber de breder sig men det går hvis ikke så stærkt. Har af og til overvejet om jeg skulle prøve dem. Jeg fik heller ikke så meget ud af mine tudseliljer men en god sommer koster jo noget på den konto medmindre at man vil vande alt. Her er blev kun det allervigtigste vandet. Syrenskørtet er jo nydeligt også sammensætningen af planternes forskellige løv og farver er rigtig flot. Ja det er jo ikke nemt at få en rose til at klatre hvis den ikke er født til det. Det sket jo af og til at en plante ikke er hvad den udgiver sig for nogle gange OK og nogle gange ærgelse.
    Fortsat god aften
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Solen nåede vi ikke at se i dag, men man kan jo håbe på i morgen. Tobaksplanten blev godt nok stor, rigelig stor, jeg måtte klippe blade af den, for den skyggede for mere end den skulle.
      Godt lupinerne spirer fint, jeg prøvede også nogen på våd køkkenrulle, det gik fint. Trillium er dyre, jeg købte en hos Spiren til 59 kr. den var ikke ret stor, men de kommer forhåbentlig til sidst. Ja vi fik en godt sommer, og kan jo ikke få det hele såsom tudseliljer og floks :) jeg kunne ikke overkomme at vande mere.
      Ja det sker nemlig jævnligt, at der er et forkert skilt på, i dette tilfælde var det en positiv oplevelse.
      Knus Lisbeth

      Slet
  8. Her har vi haft skøn sol hele dagen, dagen har dog været familiedag fremfor havedag, men vi har nydt solen max.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Frede
      I har været heldige, det er ikke alle steder i Jylland der har været sol, men mange.

      Slet
  9. Dejlige sommerbilleder som sædvanlig! Smuk engblomme! Jeg har aldrig rigtigt haft held med engblommer ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Nana, ærgerligt du ikke har held med engblommer, de er så fine.

      Slet
  10. Kære Lisbeth
    Ja, det er flot med træ med skørt af en syren.
    Også billedet af kombinationen af blodhassel og tretorn er flot.
    Heldigt du nåede lidt i haven også i dag.
    hilsen jessie

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Jessie
      Ja er det ikke fint, og kombinationen blodhassel tretorn er jeg selv vild med. Ja jeg nåede knap en time, men så blev jeg da ikke overanstrengt, til gengæld nåede jeg ikke en ordentlig hundetur, det sneede for meget, så vi blev helt hvide :)
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  11. Tenk at du fikk snø i dag, for det har det ikke vært her, bare regn. Det er godt at det ikke ble mer ut av det hos deg da. Kjedelig med masse snø nå. Håper det går bra med dine blodbeger.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hei Marit
      Ja det var utroligt med sne i dag, men det er næsten væk igen nu. Det går vist godt med blodbeger, jeg har sat billede ind privat til dig på fb.

      Slet
  12. Hej Lisbeth.
    Hvor har du mange spændende træer.
    Din kombination af Engblomme og gul Lupin er yndigt.
    Her i det nordlige Odense fik vi også lidt sne i dag. Rigtigt surt vejr.
    Tak for skønne billeder.
    Venlig hilsen Eliane

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Eliane
      Ja jeg har en del forskelligt. Jeg kan også godt lide de to gule stauder sammen. Ja der var ingen sol på hverken Fyn eller Samsø i går.
      Selv tak.
      Vh Lisbeth

      Slet
  13. Hej Lisbeth.Hjælp! har problemer med min blog.Når jeg trykker på fanen til en blogger varer det meget længe før den åbner.Og billederne kommer heller ikke altid frem.Af dine billeder er der et der slet ikke viser sig.Tror du jeg er den eneste der har det problem?Eller er det min komputer.
    Billede nr.5 og 6 er meget smukke med de lome og mørke farver........det er lige mig.Og dejligt at du viser en af dine skønne syrener.Men billedet med lupiner og alabasten er nu heller ikke så tosset.Og hvor vi glæder os til alle de smukke roser blomstre.God dag Knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette
      Det er da ærgerligt med din blog, hvordan reagerer den på andre sider end blogge, går de fint igennem? Jeg mener jo, at din computer er ret ny, kan du have fået virus på den? Jeg har ikke hørt andre med det problem for nylig, kører du på google chrome, den skulle gerne virke, jeg havde også den slags problemer, da jeg brugte explorer.
      Håber du finder ud af det
      Knus Lisbeth

      Slet