fredag den 31. januar 2014

Vintervejr og flere planter med P

Der kom et pænt lag sne i går, men I synes nok ikke, det er meget, vi har. Det vigtigste er, at planterne er rimeligt dækket af sneen, så de bliver beskyttet lidt mod frosten.
Det lyser da lidt op og det føg, så der blev lidt driver

Jeg må tilstå, at jeg har tyvstjålet en billedidé fra Marie på bloggen Hortofilia, blæsten vendte bagsiden op på R. Makinoi, de er så fine.
I Netto var der Iris Reticulata, jeg har mange i haven, men en herinde i stuen var ikke så tosset, så den blev købt i går, allerede i dag blomstrede den, selvom den har stået køligt.
Planter med P:
Parasoltræ/Sciadopitys verticillata står i min lille skov, den er meget fin.
 Sidste år var der behjertede sjæle som forærede mig pelargonier, dem er jeg ikke så god til.
Denne her er fra Birgitte
og denne fra Jette, og tænk de lever endnu :)

Denne Pennisetum er bare noget af det smukkeste især i solskin
Rørblomst/Penstemon Husker Red har fine efterårsfarver og er hårdfør her hos mig
 Perlebusk the Bride
på latin Exochorda er en fanstastisk busk, hvis I ikke har den, er det oplagt af tage et stykke mere af græsplænen og plante den :) Den er noget af det skønneste, og det er ikke for ingenting, den hedder perlebusk, kan I se på første billede.
snart skal vi nyde synet af perlehyacinterne
 Perlekurv/Anaphalis er den fineste plante med gråt løv
som hurtigt bliver til meget mere
Perlerøn har jeg også, jeg ville gerne have lavet den til et træ, men dertil er den for busket.
Perovskia Blue Spire har jeg købt hos Staudestedet, endnu er den enebarn, men den er så fin, så det bliver den måske ikke ved med at være. Den er købt sidste år, så måske bliver den til noget mere i år.
Philadelphus Innocence købte jeg sidste efterår hos Solhøj Stauder, den er jeg spændt på at se i år.
Floks har jeg vist under F
 men disse her stod under Phlox :) denne her blomstrer allerede i juni måned, en fin lille sag som blomstrer ret længe. Det er en Phlox Carolina
 Sammen med mjødurt er phlox helt fantastiske
Denne her fine hvide blomstrede helt fantastisk i sommer, den var ikke generet af tørken
Dagens rose er Gertrud Jekyll
 jeg har tre af dem, de fleste har jeg kun en af, men der var på tilbud hos Rosenposten gennem Haven
 Den er utrolig smuk og velduftende
 giver mange blomster
og blomstrer længe, dette billede er fra 1.10.
God fredag og god weekend


25 kommentarer:

  1. Perlebusk ... den kendte jeg ikke. Tak for tippet :-)

    SvarSlet
  2. Kære Lisbeth
    Du er da en værre frister ;) Jeg kan godt se, jeg bliver nødt til at have en perlebusk - tror lige, der er plads til den i forhaven!
    Perlekurv har jeg også, og ja, den er så fin med det grå løv og de små, hvide blomster - jeg har dem i mit stenbed, som nok skal blive godt engang :)
    Perovskia købte jeg et par stykker af på plantemarked - den har sådan en dejlig blå farve, og jeg håber den klarer vinteren.
    Jeg har en enkelt Gertrude Jekyll, som vokser op af et jernstativ i midten af et rosa/lilla/pink/bordeaux bed, og jeg synes ligesom dig, at det er en fantastisk rose, der både dufter og har de skønneste blomster. Hvor ser dine sunde og frodige ud - min er stadig lille.
    Har set på Tekst-TV, at der er en bevæbnet mand løs på Samsø - det lyder ikke rart - lad os håbe, at han snart bliver anholdt.
    Rigtig god weekend - kh Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. PS: Skønt med iris i stuen :) Jeg købte perleløg i Føtex i dag - det bringer foråret lidt nærmere her i kulden

      Slet
    2. Kære Linda
      Ja jeg frister, og du forstod sikkert, at det var dig, jeg ville friste :)
      Selvfølgelig bliver dit stenbed godt, perlekurv breder sig en del.
      Jeg er også spændt på Perovskia, om den klarer det og breder sig lidt mere.
      Ja mine Gertrud Jekyll er lidt ældre, de er flyttet en gang, for rådyrene tog knopperne, der hvor de stod før, men nu er de ved at komme godt med, så nu skal jeg bare holde rådyrene ude af haven.
      Ja det var noget værre noget med den bevæbnede mand, det viste sig at være en and, vi har haft helikopter lige over vores hus og have i 15 min. eller lign. Det blev en dyr falsk anmeldelse.
      Også god weekend til dig.
      Kh Lisbeth

      Slet
  3. Godaften Lisbeth.Ja! vi har også fået en god dyne sne..........det er bare så smukt.Og smukt er også den fine perlekurv,,,,,,,,,,den må jeg så i år.
    Og de små iris har jeg også købt nogle stykker af.Gjorde det sanne sidste år..........og har sat dem ud i haven.Håber de kommer op.
    Og dejligt at se at min dufpelargonia stadig lever,og så med blomster.
    Og dagens rose er bare så smuk..........har en enkelt i krukke
    God aften knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. God aften Jette
      Ja I har nok fået mere sne end os. Perlekurv kan du få af mig, når du kommer, jeg har mange, og de breder sig som sagt.
      De små iris koster heldigvis ikke så meget, så kan vi nyde dem igen til næste år. Mine var på vej op, da sneen kom.
      Der er jo ikke blomster i duftpelargonierne nu, det var et sommerbillede.
      Ja Gertrud er en skøn rose - godt du også har en.
      Knus Lisbeth

      Slet
  4. Hvidfrugtet røn fåes også som træ. Perlebusken er en måhave busk. Den blomstrer rigtig længe og står nu med små stjerne-frøkapsler.
    Din perlekurv ser lav ud. Min vælter altid.Øv.
    Den rødbladede er det også en pelargonie?
    Du bliver rigtig glad for den brogede jasmin, men husk at ave den i nyvæksten ellers bliver den 'løs'. Den har de skønneste enkelte hvide blomster og sart duft.
    Hvem er da så tosset at komme med sådan en and? :o(
    Vi er ved at få tøvejr nu til aften. Det savnes.
    Hilsen
    Anne Marie

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne Marie
      Du glemte at kigge på indlægget i går, så havde du set et billede af mit første barnebarn :)
      Ok det var et træ, jeg skulle have haft i stedet så. Ja Perlebusken kan man ikke undvære, min står også med små stjernefrøkapsler, den er så fin.
      Mine perlekurv vælter også på et tidspunkt. Nej den rødbladede er en rød hibiscus, som jeg har fået af en, som selv har sået den. Den står i et køligt værelse nu, jeg er spændt på, om den kan overvintres.
      Jeg må huske at ave den brogede jasmin. Jeg glæder mig til at se den.
      Fuldstændig åndsvagt med den and, nu bliver hun anmeldt, det bliver dyrt. En 36 årig kvinde på et af byens hoteller.
      Er det allerede ved at være tøvejr hos jer.
      Vi har minus 2.3 her.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  5. Sikke mange planter med "perle..." - det er da en fornøjelse. Desværre er det vist knebent med plads til flere buske i min have når jeg også gerne vil have en parykbusk, blærespirea og mange flere roser...

    Dog må jeg sige at Perovskia Blue også skal klemmes ned - selvfølgelig i det blå bed.

    Dejligt at I fik lidt sne, det pynter nu, men smelter velsagtens snart med de temperaturer, de lover.

    God weekend, bedste...

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Ja jeg blev også helt forbavset - lidt sjovt. Ærgerligt du ikke har plads til perlebusken, men man må jo kende sin eller havens begrænsning :) det kan være svært.
      Perovskia Blue fylder heldigvis ikke så meget, og den vil være fin i det blå bed.
      Ja det holder vist ikke længe, jeg kan se, at det er begyndt at tø i Vestjylland.
      Tak i lige måde :)

      Slet
  6. Hej Lisbeth
    Her har vi heller ikke så meget sne 5 cm vil jeg tro. Det ser nu meget kønt ud og nu lover de plusgrader om dagen så er det nok hurtigt væk. Flot iris måske jeg skal en tur i Netto. I vores Netto er de bare ikke ret gode til at passe deres planter så det er sjældent jeg køber noget der. Parasoltræet er rigtig flot og dine pelargonier er da heller ikke værst er den ene gul? Spændende :-) Perlehyasinterne er en rigtig forårsbebuder de blå kommer alle vejne her hvorimod de hvide ikke breder sig. Fine phlox når den ene blomstrer allerede i juni har du blomsterne planter i en lang periode. Bruger du at klippe nogle af skudene ned for at forlænge blomstring? Perlerøn har jeg som et lille træ men det er podet på stamme så måske det ikke egner sig til opstramning. Jeg syntes nu ikke at kronen vokser særlig voldsomt. Endnu en flot rose at slutte af med. Jeg er blevet snotforkølet med hovedpine og ondt i ørene så jeg vil tilbringe resten af aftenen på sofaen og håbe at det er bedre imorgen
    Fortsat god aften
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Ja mon ikke sneen forsvinder snart, især hos os som ikke har fået så meget. Ja du må kigge ind i Netto, jeg tænker ikke irisne står så længe, de kan nå at ødelægge dem.
      Ja den ene pelargonie er gul, den fik jeg af Birgitte på nettet, hun har mange flotte pelargonier.
      Det er ikke altid, jeg får klippet phloxene, i hvert fald ikke dem alle. Den tidligt blomstrende klipper jeg aldrig.
      Jeg tror heller ikke perlerønnen vokser særligt hurtigt, min har heller ikke gjort det.
      God bedring med forkølelsen og ørerne.
      Knus Lisbeth

      Slet
  7. Jeres snelag lignerr vores, men det smelter vel i morgen. Pennisetum er et dekorativt græs, men ikke vinterhårdfør hos os. Perlebusken er bestemt også smuk.Uvist hvorfor gik vores desværre ud. Forrige år såede jeg den så, men er bange for, at småplanterne visnede væk under tørken sidste år.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Ja mon ikke snelaget snart forsvinder. Pennisetum tror jeg er fra forrige år, men jeg er ikke sikker, håber da den kommer igen. Ærgerligt med din perlebusk, jeg har to, men den ene er lidt pisteret endnu.

      Slet
  8. Tillykke med din nye titel. Han klæder dig.:o) Du ser meget yngre ud...
    Jeg har også sået den rødbladede, men fik ikke rigtig held med det.
    Jeg tror den skal behandles som en stuehibiscus her om vinteren.
    Ha' en hyggelig aften.
    Anne Marie

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det Anne Marie, Bent fik taget et par meget heldige billeder af mig, det var dejligt. Denne rødbladede stod fint, men pludselig begyndte den at tabe bladene, så nu står den bare med en nøgen stilk, så jeg er spændt på, om den skyder igen.
      Tak i lige måde.

      Slet
  9. Kære Lisbeth
    Fine billeder og så har Netto Iris - der må jeg hen, for de er da søde.
    hilsen jessie

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Jessie
      Tak - ja du må i Netto, så du kan få nogen af de søde iris.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  10. Smuk iris.
    Som altid dejlige billeder.
    Alle de skønne blomster får en til at vente endnu mere efter forår og sommer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Aase
      Ja nu er der heldigvis kun en vintermåned tilbage.

      Slet
  11. Din perlebusk den er bare flot og sikke nogle perlehyacinter i kan dyrke på din hjemegn. Gør du noget bestemt for dine planter eller planter du blot i mulden?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Tina
      Ja min perlebusk er blevet rigtig fin. Jeg har nu ikke så mange perlehyacinter, men dem jeg har er rigtig fine.
      Jeg planter dem bare i mulden, gør ikke noget særligt. Men det er Samsøs bedste kartoffeljord :) har jeg fået at vide.

      Slet
  12. Hej Lisbeth

    Ja det var da en rigtig stribe Perler!
    Tror jeg må prøve med Parasoltræ - Sciadopitys igen - det er jo et fint træ med en fantastisk historie!

    Jeg er på arbejde og tror det er ved at være tø udenfor - Var det mon årets kulde?

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Ja der var en hel stribe perler :) det forbavsede også mig selv. Parasoltræet kan jeg godt forstå, du vil prøve igen, jeg er glad for mit.
      Tænkte nok, du var på arbejde, her fryser det 1.9 endnu, men i Vestjylland er det tø. Ja det er spændende om det var årets kulde, håber ikke vi får en ny omgang i marts eller april.
      God arbejdslyst

      Slet