Solen stod op denne disede forårsagtige morgen. 4 stære sad i et træ, fuglene sang, ja det var rigtig forår, så jeg har været i haven hele formiddagen. Over middag blev det regnvejr.
Ser det ikke bare dejligt ud?
Der er godt gang i mine clematis rundt om i haven, nogen er længere end andre, her er det Xerxes.
Påskeliljerne har store knopper
Dorothealiljerne er fuldt udsprunget
og mon ikke dette er hundetand Erythronium, som er på vej op.
Jeg sår ikke meget, men lidt er det blevet til:
Rosenslynger
Måneblomst
og tomater
Jeg tror også, der kommer gang i klokkerankerne nu.
Så er der lidt flere irisbilleder fra arkivet:
Sibiriske iris
har jeg også en del af, men ikke så mange, som jeg har købt
Worlds Delight hedder denne her.
Jeg købte en del sidste år, jeg håber nogen af dem kommer i blomst i år.
Her er en af dem jeg købte hos Jan med bloggen En irismark i Spanien.
Her den stribede iris, som hvert år bliver vældig stor, så den er delt mange gange, rigtig mange rundt om på bloggene har fået glæde af den.
Sådan ser blomsten ud.
Roserne i dag:
The Generious Gardner var ny i haven sidste år, den har jeg ønsket mig længe. Den blomstrede ikke overdådigt, men jeg håber, den kommer til det. Det er en engelsk rose med dejlig duft og fyldige skålformede blomster.
Ny i haven var også Theres Bugnét, den blomstrede til gengæld overdådigt og voksede kraftigt, så den måtte flyttes, den fyldte alt for meget i det lille nye terrassebed.
Til slut solnedgangen fra i aftes, i dag bliver der ingen solnedgang hos os.
Jeg fortsætter med at lave daglige indlæg, men det er ikke altid, jeg udgiver på samme tidstpunkt mere, for nu er det forår :) og haven skal passes.
...sikke skønne billeder, tak
SvarSletJeg er helt vild med den "stribede iris". Har den et navn, så man kan få fat i den...har aldrig set den før.
Go' weekend :-)
Tak Henrik
SvarSletJeg har ikke noget navn på den, men hvis du kommer til Kolding Grundlovsdag kan jeg tage en med til dig. Måske er der andre der kender navnet?
I lige måde :)
Heldig i fik solen ar se. Her har vi stort set haft regnvejr hele dagen.
SvarSletSom altid dejlige billeder.
Hej Aase
SletJa så var vi heldige i dag, i går var det jer, men det blev nu kraftigt regnvejr kl. 13, men nu er det fint igen.
Tak for det.
Hej Lisbeth
SvarSletJa det var så den "vinter":)
Vi fik også lidt sol - men mest har det nu været gråt med småregn.
Det var en fin stribe Iris du har vist igår og idag, og mon ikke Jan kender den stribede?
Dine påskeliljer er godt fremme - det kunne godt se ud som om de kunne blomstre pænt før påsken;)
Ha en dejlig aften
Hej Karsten
SletJa lad os håbe, at det var den vinter, vi gider ikke have noget nu i hvert fald. Det kan være, at Jan kender den stribede, jeg kommer lige i tanke om, at den hedder Variegata, det er bare ikke Pallida, for den har blå blomster.
Jeg tror heller ikke, det varer længe, inden påskeliljerne blomstrer, det bliver nok en måned før påske, for det er jo sen påske i år.
Tak i lige måde.
Ja det er klart en variegatatype -variegata er jo oftest betegnelsen for planter med markant forskelligt farvet bladværk.
Sletnoget forvirrende er Iris variegata (den botaniske art der kaldes "ungarsk iris") en art uden variegata blade- Jeg synes den er dumt navngivet:)
Hej Lisbeth
SvarSletJa lad os håbe at vinteren er helt over nu og ikke vender tilbage før november/december igen.
Jeg syntes dog at der næsten er lidt vinterstemning over de første 2 billeder idag.
Her har det småregnet hele dagen, men det havde de jo også varslet. Dejligt at se du også har fået sået lidt, og super skønt hvis du lykkes med klokkeranker i år (jeg har faktisk sået så mange, at jeg ville sende nogle planter til dig, hvis alt går galt).;)
Jeg kan godt forstå at du vil udnytte de lyse timer til haven, og vi venter da gerne på dine indlæg ;)
Hej Heidi
SletJeg har lige hør Michael Jarnvig, det lød som om, de ikke regner med mere vinter, så lad os håbe, det holder stik.
Det er bare fordi solen dukkede op af disen, det var ualmindelig smukt og anderledes fra de sidste dages solopgange.
I formiddags var det dejligt, i eftermiddag ikke bare småregn, og jeg var ude med hundene :(
Det lyder godt med klokkerankerne, der har kun vist sig en endnu, så måske får jeg brug for en forsyning af spirede. Mon de kan klare turen herover. De får ikke undervarme nok, tror jeg, nu står de på badeværelsesgulvet, så må vi se. Var der ikke noget med, du skulle til blogtræf i år, så kan du tage et par stykker med til mig :) Det kunne være hyggeligt at hilse på dig.
Dejligt at høre, at I vil vente på mine indlæg :) det er jeg glad for.
Super skøn afslutning på vinteren Lisbeth ;0) Krydser fingre for at den ikke kommer retur lige foreløbig :0)
SvarSletHej Dorthe
SletJa det var en skøn afslutning på vinteren. Michael Jarnvig siger det bliver forår nu, så lad os håbe, de får ret, denne gang på de gerne have det :)
Hej Lisbeth
SvarSletSolen stod flot op her og var på himlen hele formiddagen men skyerne fik magten i eftermiddag dog uden regn. Det begyndte først at dryppe lidt 17 tiden. Ja nu er det forår og det fortsætter forhåbenligt nu når alt vælter op af jorden i en fart så der ses nye planter næsten hver dag. Jeg så i dag at min Kejsrekrone persica er 5 cm over jorden. Mine påskeliljer er dog ikke så langt fremme som dine. Det er så dejligt med en masse fuglesang vi har desværre ikke stære men vi har halemejser der kommer på visit og smider vi solsikkekerner ud så er dompapperne her med det samme. Begge nogle flotte fugle. Den er godt nok flot i løvet den stribede Iris ikke noget at sige til at den er eftertragtet og at den så vokser godt er jo et plus. Så har du da ikke problem med at den kommer til at ligne en dounut når du hvert år tager bidder af den. Du har da godt gang i frøbakkerne :-) Jeg plejer også at have måneblomster men den og lathyrus er droppet i år til fordel for hvid Susanne med det sorte øje og Bocca. Det skal jo ikke være det samme altid. Klokkeranke kan jeg ikke undvære så den er sikker hver år men de andre slyngere skifter jeg lidt med. Har ikke prøvet Rosenslynger er den nem? Jeg tror der er lovet have vejr i morgen så det må udnyttes. På med gummistøvler og havehandsker. JU -HU!!!
Fortsat god fredag aften
Knus Anne
Hej Anne
SletNå for en gang skyld ikke samme vejr, her styrtregnede det lige da jeg gik med hunde :(
Ja det går stærkt derude, og hvor vi nyder det. Det undrer mig, at mine påskeliljer er længere fremme end dine, I plejer at være lidt længere på Fyn.
Stærene kan vel nå at komme endnu, til gengæld har vi ikke halemejser og vi ser ikke ret tit dompapperne. Ja det er flotte fugle. Der skal nok være stribet iris til dig også, når du kommer her, så er den bare ikke stribet mere, men det bliver den igen næste år. Faktisk skulle Rosenslynge være lidt vanskelig, men til min store overraskelse tittede den frem efter en uge, til gengæld er klokkeranke ikke nem for mig.
Ja vi må ud og nyde det gode vejr, som forhåbentlig kommer.
Knus Lisbeth
Det lyder godt med den stribede iris. Den tror jeg helt sikkert at jeg kan holde pæn for når den gror til er jeg sikker på at jeg kender nogen der vil være vild med at få et stykke :-) Det er meget sjældent at stæren kommer ind i villa haverne her hos os men vi har nogle grønne områder hvor de plejer at være. Rosenslynger må jeg afprøve næste år.
SletKære Lisbeth
SvarSletJa, der ser bestemt dejligt ud i din have :) Hvor er solopgangsbillederne smukke - de kunne bruges som illustration i en eventyrbog!
Her har der været tørvejr det meste af dagen med diset sol ind imellem over middag. Lige nu falder en stille regn, og ikke en vind rører sig.
Dine frøspirer ser fine ud - har du dem i pavillionen eller inde?
Påskeliljerne er længere fremme hos dig end hos mig, men vi vist altid lidt bagud her inde i landet. The Generous Gardener har jeg også - det er en skøn rose - den er dog også lidt langsom hos mig.
Therese Bugnet lyder lige som en rose for mig - i min have skal de helst være lidt seje og livskraftige ;)
I dag var jeg på Torvet på vej hjem fra arbejde og så, at de havde hornvioler, så jeg faldt for fristelsen og fik en kasse med hjem - 12 stk. til 60 kr. - i hvert fald billigere end på planteskolen, så i morgen skal der hygges med at gøre det lidt forårsagtigt i krukkerne ved døren. Det glæder jeg mig til!
Fortsat god aften - kh Linda
Kære Linda
SvarSletDet glæder mig, du synes det :) Hvis du skriver eventyrbogen, må du godt bruge billederne :)
Ja det har været meget stille vejr også hos og i dag, det var dejligt.
Jeg har frøspirerne inde, det er for koldt endnu i pavillionen for dem. Klokkerankerne står på badeværelsesgulvet, håber det hjælper.
Ok så er jeg ikke den eneste, The Generous Gardener er langsom hos.
Theres Bugnét er skøn og stor og har ikke så mange torne, det er en fordel, den behøves vist heller ikke at klippes.
Dejligt at du nu har fået hornvioler, her er stadig ingen, men jeg har jo også mange i haven inden længe, så det går nok.
God fornøjelse med plantningen i morgen.
Tak i lige måde
Kh Lisbeth
Kære Lisbeth
SvarSletFlotte iris du viser. Den med striber ser spændende ud.
Og så har du haft besøg af stæren, så er foråret da kommet.
Dine påskeliljer er da vist langt fremme.
Og så Dorothealiljen, de er så søde, jeg elsker gækker, de lyser så dejligt op i haven, jeg har været på rov i dag, jeg kan ikke få nok-----
Har faktisk også bestilt nogle stykker fra England.
hilsen jessie
Kære Jessie
SletTak skal du have, ja jeg har en del iris, håber der er flere, som blomstrer i år. Jeg troede egentlig, jeg havde sendt dig den stribede, men det har jeg så nok ikke.
Ja når stæren kommer, så er det forår, Bent har heller ikke nået at se den endnu, men måske i morgen.
Ja det er dejligt med de hvide blomster nu, og du har bestilt fra England, er du blevet bidt af vintergækker?
Hilsen Lisbeth
Ja nu er det sikkert og vist forår. Hvor er det dejligt. Sikke store dine påskeliljer også er, Måske blomstrer de inden påske i år :-)
SvarSletRigtig god weekend.
Hej Anette
SletJa det må være forår nu, skønt. Ja i år må de helt sikkert blomstre inden påske.
Tak i lige måde
Hei Lisbeth
SvarSletJeg må nesten lukke øynene når jeg ser dine flotte vårbilder! Påskeliljene dine har kommet virkelig langt. De vil nok blomstre lenge før påske. Flotte iris!
Hei Marit
SletFørst må du nyde mine, så kan du nyde dine egne bagefter, sådan gjorde du også sidste år :) Tak
Virkelig skønne billeder fra din have idag ! Sikke langt fremme dine påskeliljer og klematis er. Det er de ikke her på øen tæt på Øresund. Men det kommer jo når det kommer, glæder mig. God weekend Lisbeth.
SvarSletHej Tina
SletTak skal du have. Ja påskeliljerne jeg viser er nået langt, men der er andre som ikke er så langt. Dette er de tidligste hvert år. Ja som jeg skrev til Marit, så kan I nyde mine først, så kan jeg nyde jeres bagefter. Tak i lige måde.
Jeg har også en stribet iris, men den har blå blomster.
SvarSletHej Ulla
SletDen du har hedder Pallida har jeg lige googlet mig frem til.
Ja, nu er det forår og vi må i haverne.
SvarSletHa' en skøn weekend. Knus Ulla
Hej Ulla
SletJa præcis, men her er det noget diset i dag. Jeg pusler om frølingerne først.
I lige måde.
Knus
Hej Lisbeth.Hvor er det dejlige billeder fra jeres skønne have.Dine påskeliljer er da godt fremme.
SvarSletOg skønne iris du viser..............fik også en bid af den stribede sidste år.Er spændt på om den dukker op.
Det ser da godt ud det du har sået.........er spændt på dine rosenslynger.
Skal til middag her kl.17 og til fastelavn på vejen i morgen..........så jeg keder mig ikke.God lørdag knus Jette
Hej Jette
SletTak skal du have, ja påskeliljerne er langt fremme, i hvert fald nogen af dem. Dem der står til venstre for klokkehøjen og nordbedet er ret langt.
Nå ja du fik også noget af den stribede sidste år.
Ja det er spændende med rosenslyngerne.
Jeg kan ikke forestille mig, at du keder dig, du har altid gang i noget.
God fornøjelse.
Knus Lisbeth
Hej Lisbeth. Sikke et forårsindlæg du viser. Utroligt så langt fremme dine påskeilijer er, sådan er det slet ikke her! Ja, når foråret kommer skal vi være ude og må blogge, når der er tid - sådan er det for mig i hvert fald. Jeg har nydt haven hver eftermiddag hele ugen og det har været helt fantastisk! Du er utrolig god, at du har gang i rosenslynger, det er jeg noget misundelig over! Jeg tror, jeg må prøve næste år igen.
SvarSletHej Birgitte
SletJa der er forår i luften og i mine påskeliljer, men jeg har jo heller ikke haft sne, som I har. Ja jeg skal også være ude, så længe jeg kan holde til det, vi skal starte blødt op.
Jeg er bestemt også stolt af, at det lykkedes så fint med rosenslyngerne. Du kan også, du er så dygtig til det med at så, og så har du jo alle de rigtige gromidler varmeplader, grolys osv. Du skal nok have dem helt ind i stuen.