mandag den 17. februar 2014

Solskin om bord

I dag er alle havefolk kommet ud af vinterdvalen, tror jeg. Sikken et vejr hvor er det bare dejligt, jeg kan også se, at der er masser af liv rundt om på bloggene. I pavillionen var der i eftermiddag 22 grader, så begynder det at ligne noget, desværre lader det ikke til, at de gode vejr fortsætter.
Også jeg har taget billeder i dag, men vi skal også have hul på næste emne, inden foråret for alvor kommer, for så er der ikke tid til at se gamle billeder.
 Morgenen startede således
ja guldet kom helt ind i huset. Findes der en bedre måde at starte dagen på, jeg tror det næppe.
Erantis og vintergækker strides om, hvem der kommer først, her kunne jeg forevige begge slags.
På klokkehøjen er det meget tæt på nu
Men også i skoven er de godt på vej.

Lad os så komme til arkiverne. Det næste emne jeg vil tage hul på er clematis. Det kan vel ikke overraske nogen, at jeg også har rigtig mange af dem. Jeg må jo tilstå, at jeg er samler, samler af planter her kommer en del clematis, men foreløbig kun en brøkdel, der er til flere dage.


De fleste af mine clematis er ikke overdådige som denne Jackmanii, det er nemlig den eneste, som har et ordentligt klatrestativ/espalier, resten vokser op i et træ. Nogen gør det godt, andre knap så godt, men fordelen ved clematis er, at de ikke optager meget plads og flot er det, hvis de vil klatre op. Jackmanii hører til beskæringsgruppe 3, det vil sige, at den blomstrer efter 1.7., derfor skal den beskæres i det tidlige forår, mine 3´ere er beskåret i år.

Alexandra hører til gruppe to, hvis man er heldig blomstrer den to gange, nemlig i maj og september. Det vil sige, at den hører til bekæringsgruppe to og skal dermed ikke beskæres. Jeg har aldrig været så heldig, jeg skal være glad, hvis den blomstrer en gang, den er heller ikke særlig villig til at klatre op i træet.


Alpina derimod er meget villig til at blomstre, den hører til bekæringsgruppe 1, den blomstrer tidligt allerede i april/maj. Da den hører til gruppe 1, skal den ikke beskæres. Min bliver dog nok beskåret i år, for dens klatrestativ (en sandtorn) væltede under stormen Bodil. Så der skal ske noget andet med den.


Arctic Queen har den skønneste blomst, men er ikke villigetil hverken blomstring eller at klatre.
Den hører til beskæringsgruppe 2.
 Viticella Etoile Violette hører til beskæringsgruppe 3
Den gør sit bedste for at skjule, at dette træ er dødt


                           
Blue Angel er ikke overdådig hos mig, men den blomstrer da op i en ungarsk syren, hos Heidi er den meget flottere :) Den hører til beskæringsgruppe 3

Til roserne:




Den engelske rose Pegasus er også en af favoritterne, den har en smuk gylden farve og en dejlig duft.




En anden engelsk rose er Queen of Sweden, jeg kender rigtig mange bloggere, som har den som favorit rose. Det er forståeligt. Alle rosen billeder er sat efter dato, det sidste er fra 17. oktober, de blomstrer meget længe, dejligt.
Fortsat god mandag

39 kommentarer:

  1. Hej Lisbeth.
    Tak for dejlige billeder. Sikke en solopgang. Vi har også haft godt vejr, men lidt køligt.
    Pegasus er en meget smuk rose. Jeg elsker de gyldne farver.
    Jeg er også begejstret for alle dine klematis.
    Mange hilsner fra Eliane

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Eliane
      Selv tak, ja det så flot ud både udenfor huset og i vinduerne. Ja Pegasus er en smuk rose, den passer til solopgangen.
      Godt du også kan lide mine clematis.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  2. Hvor en dejlig overraskelse, ELSKER clematis, helt og aldeles. Begyndte først at lave have sidste år, en stor glæde, den første clematis jeg købte var Jackmanii, et tidbud fra netto, som var lidt sløv, men det er jo første år, den blomstrede da også:-) siden kom 4 andre "børn" til som jeg må ind og tjekke navnene på. 1000 tak fru Høneballe:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anette
      Dejligt at du også er vild med clematis, så kan du nok få glæde af de næste indlæg. Hvis bare din Jackmanii har blomstret sidste år, så tror jeg på, at den nok skal vokse sig større år for år. Spændende hvad dine andre børn er for nogen.
      Selv tak Anette :)

      Slet
  3. Hej Lisbeth

    Super ide med et Clematis tema - det er jo en planteslægt hvor jeg ikke ved det store!
    Så er det jo godt med et lille kursus:)

    Vi havde også sol her - men det blev lidt skyet da vinden lagde sig.

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Godt du også er tilpas med clematis temaet, jeg var lidt bekymret for, om det var noget for dig. Du får da bare et lille kursus :)
      Ærgerligt med skyerne, men godt I nåede at få lidt sol.
      I lige måde.

      Slet
  4. Kære Lisbeth
    Hvor er det bare dejligt, at du tager billeder af solopgangen, som vi andre kan glæde os over - billedet med guldspejlinger i husets vinduer er så flot, og får forårssmilet frem :)
    Også dejlige billeder fra skoven og Klokkehøjen - det myldrer da bare frem med forårsblomster i din have - herligt!
    Jeg er meget betaget af din Klematis Jackmanii - hvor er den bare flot og blomsterrig. Også de andre klematisser er dejlige, og jeg kan se, at det er noget, jeg skal gøre mere ved i min have. Jeg har fem, men der er plads til forbedring :)
    Jeg er også meget begejstret for Pegasus - sikke en farve, og så dufter den ovenikøbet - den er skrevet i min Ønskebog. Jeg er også glad for Queen of Sweeden, som jeg har tre af. Det så ikke så godt ud i foråret, hvor jeg måtte klippe dem helt i bund pga. stængelsyge, men de kom sig rimeligt og blomstrede pænt og længe.
    Jeg håber på godt vejr i morgen, for da har jeg mulighed for at nå ud at lave lidt havearbejde - hvor må du have nydt de 22 grader i Pavillionen!
    Kh Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Linda
      Ja men jeg farer jo ud, bare jeg ser et solglimt, jeg gør meget for at glæde mine læsere :) Ja det var ret flot med guldspejlingerne i vinduerne, godt du fik smilet frem :)
      Ja det myldrer frem med forårsblomster, nu har jeg set tulipaner komme op alle vegne, skønt.
      Ja Jackmanii er helt utrolig blomsterrig. Godt der er plads til forbedring, du må have nogen flere.
      Pegasus er bare skøn, jeg læste om den i Austins bog om engelske roser. Stængelsyge uf, det har jeg hvert år, så jeg har også klippet de fleste af mine helt ned, heldigvis kommer de sig igen.
      Ja lad os håbe på godt vejr til dig i morgen, jeg fik ikke tid til at nyde det i pavillionen, men jeg var derude et par gange for at nyde varmen og duften i den.
      Kh Lisbeth

      Slet
  5. Hej Lisbeth
    Vidunderlig morgensol! Arctic queen er meget smuk, men lidt vanskelig kan jeg forstå.
    Kærlig Hilsen
    Og god uge!
    JetteMajken

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette
      Tak ja det var skønt med morgensolen. Arctic Queen er meget smuk og hos mig er den vanskelig, men det er ikke sikkert den er andre steder, måske står den for mørkt, den står i min skov.
      Kh og i lige måde
      Lisbeth

      Slet
  6. Kære Lisbeth.
    Ja vejret har været helt vidunderligt i dag. Jeg har dog ikke nået at komme i haven. Havde bestyrelsesmøde i formiddags i havekredsen og så på arbejde. Men lyset er vældet ind, så det er skønt.
    Klematis er jeg også ret glade for og har en del af. Her hos mig vokser en del også i træerne, det er nu det mest naturlige synes jeg. Diner er virkelig flotte, og ser ud til at have det rigtig godt.
    Jeg får lyst til at plante flere roser, når jeg ser dine :-)
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Anette
      Ja det var skønt vejr, jeg synes næsten altid, du har skønt vejr ;) det er da dejligt. Ærgerligt at du ikke kunne nyde det, men heldigvis er du glad alligevel.
      Ja men du har ret, hvis clematis vil gro i træerne, så er det det mest naturlige, heldigvis vil de fleste af mine godt gro der.
      Ja men du har vel pladsen, så plant løs :) roser kan man ikke får for mange af.
      Knus

      Slet
  7. Så vakkert det er med gull om morgenen hos deg! Clematis er en flott planteslekt som jeg også har endel av. Flotte sorter du viser i dag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hei Marit
      Ja morgenstund havde guld i mund, det var smukt. Ja du er jo også samler, så selvfølgelig har du en del clematis. Tak for det.

      Slet
  8. Hej Lisbeth
    Idag har det da været helt fantastisk vejr. Jeg er desværre ikke en af de fynboer der har vinterferie. De sidste feriedage jeg har skal gemmes til Påske ugen der er der nok også mere at gøre i haven. Klematis har jeg ikke haft så mange af jeg har ikke så meget de kan klatre i. Sidste år fik jeg sat en jernbue sat op mellem to græsplæner og så blev der plantet et par så dem glæder jeg mig til at nyde i år. Jeg skal helt sikkert også have en i mit lille æbletræ jeg ved bare ikke hvor gammelt træet skal være inden. Jeg har haft det i 3 år. Har du et bud og hvilken slags skal jeg vælge? Hvor er det dejlige billeder af solen i vinduerne det ligner næsten at du har lyskæde i det store vinduer el er det en dør. Dejlige roser Pegasus er da fantastisk.
    Fortsat god aften
    PS er det imorgen du skal over at se til lille Arthur? Hvis det er må I ha en rigtig god dag her på Fyn
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Ja helt fantastisk vejr, desværre har du ikke ferie, men du har ret, der er nok mere brug for det til påske, så er det rigtig havevejr. Har du ingen træer i din have? For så er det selvfølgelig ikke så nemt at finde plads til dem. Et tre år gammelt æbletræ er nok lige ungt nok endnu, jeg går ikke ud fra, det er så stort endnu. Har du ikke store buske, som blomstrer tidligt, så kunne du jo prøve at lade en clematis gro op i dem. Der findes jo også staudeclematis, det er også en mulighed, der kommer nogen her i mine indlæg, så kan du læse om dem.
      Ja det blev ret godt solen i vinduerne, det er en dør, du kan se. Pegasus passer til solen :)
      Tak i lige måde.
      Det sidste hører du om i morgen.
      Knus Lisbeth

      Slet
    2. Jeg har kun 2 træer ud over mit lille æbletræ og de er store og gamle så jeg tror ikke at det er til at komme til at plante noget ved roden af dem. Ellers er det stedsegrønne som måske ikke er så egnede. Jeg har en plan om at jeg skal have en jernbue mere men da den skal stå nær terrassen tænker jeg at der skal noget på der dufter og det er vel ikke muligt med clematis der tænker jeg mere roser og du har jo vist mange fine. Jeg vil tro at æbletræet er 2.5 m højt og mon ikke at sådan et træ er et par år når man køber det så 5 år i alt måske.

      Slet
    3. Det er derfor, Bent er træt af mine clematis, men som regel lykkes det ham at få gravet et hul dybt nok, så vi kan få plantet en clematis, men indrømmet det er svært, hvis der er store rødder. Se nu skal man jo ikke lade sig slå ud af bagateller her http://www.clematis-westphal.de/shop/duftclematis-fragrant-clematis/index.htm kan du nemlig få duftende clematis :) en duftende rose ved det ene ben og en duftende clematis ved det andet, kunne det ikke være godt? Du kan kigge efter en clematis, der ikke bliver så høj til dig æbletræ, så skulle det nok kunne gå. Det skal nok være en 1´er eller en 2´er, du skal jo også kunne plukke æblerne :) Jeg har 2´ere op i mine æbletræer.

      Slet
    4. Tusind tak for hjælpen så er der lidt at tænke over. Duft clematis lyder ikke dårligt og ideen med både rose og clematis lyder da meget godt. Der skal jo tænkes ud af boxen en gang imellem. Super :-) Gruppe 1el 2 lyder fint og jeg kan jo kikke efter en der ikke bliver mere end 2.5 m i højden

      Slet
    5. Selv tak - ja det kan blive en god kombination, tror jeg. Ja til æbletræet kan du kigge efter 2,5 m clematis, en herlig beskæftigelse på en vinteraften :)

      Slet
  9. Tja, sol har vi da haft, men da jeg var ude, kom der en kraftig regnbyge. Det er vel nærmest aprilvejr for tiden. Clematis holder jeg også meget af, og din jackmannii er helt overdådig. Vores kom ikke op sidste år, så den er nok gået ud af uransagelige årsager.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Det var da ærgerligt med en kraftig regnbyge, sol er bedre. Ja det er næsten som aprilvejr. Hvor ærgerligt med jeres Jackmanii, den er så flot, når den først har fået fat.

      Slet
  10. Hej Lisbeth flotte clematis , gør du noget specielt ved dem? Jeg har lidt svært ved at få dem til at lykkedes. Har læst man skal give dem fjer fra gamle puder. Hvad er dine erfaringer?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Tina
      Tak skal du have. Jeg gøder mine clematis lige så ofte som roserne, de er sultne har jeg læst, og så passer jeg dem med opbinding, det er alt. Fjer fra gamle puder er til roser, mener jeg.

      Slet
    2. Hej Lisbeth Tak for råd. Jeg tror jeg skal prøve med lidt mere gødning.

      Slet
  11. YES !!! Clematis - og roser - så bliver det ikke bedre.

    Jeg glæder mig til din clematis gennemgang... Jackmanii er meget smuk, men Alpinaen næsten smukkere. Men hver ting til sin tid, sådan er det jo heldigvis med clematis. I år har jeg på min indkøbsliste at forøge bestanden og erstatte et par stykker, som er gået til - det er jo ikke den værste beskæftigelse.

    Knus Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Hvor er det dejligt, alle synes at være glade for, at jeg vil underholde med clematis nu, skønt.
      Du har ret, jeg er mindst lige så glad for Alpinaen, men heldigvis blomstrer de på forskellige tidspunkter, så begge kan nydes. Jeg skal også have flere clematis, selvom Bent ikke er helt tilfreds, det kommer der mere om. Jeg har tænkt mig, at købe i Tyskland, det er meget billigere. Det er altid hyggeligt at købe nyt, så keder man sig bestemt ikke :)
      Knus Lisbeth

      Slet
  12. Hej Lisbeth
    Ja idag har det været et helt fantastisk vejr, som jeg rigtigt nød ude i haven, det gjorde du sikkert også.
    Nå..... så frister du med clematis ;) jeg kan godt se din blue angel, ikke er så kraftig som min, men til gengæld er din alpina helt forrygende ;)
    Glæder mig til fortsættelsen, da jeg ved du har mange fine clematis at vise frem ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Heidi
      Godt du også havde fantastisk vejr, nu du har ferie, så har du rigtig nydt det.
      Ja nu gælder det clematis, ja det er rigtig Alpinaen er fantastisk.
      Godt du glæder dig til fortsættelsen, der er jo en del af dem også ja.

      Slet
  13. Ja vejret var helt vidunderligt i dag. Det blæste men var alligevel til at holde ud. Jeg måtte i udestuen i dag, for hold op der var varmt, så jeg var nødt til at vande min pelargonier.
    Clamatis er skønne - jeg kan jo godt huske de mange du havde rundt omkring i haven. Så jeg er sikker på, at du har flere oppe i ærmet!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Bente
      Dejligt med godt vejr til næsten hele landet, det er blevet nydt, er jeg sikker på. Ja så skal de vandes, når det bliver så varmt.
      Ja der er mange clematis billeder at tage af endnu.

      Slet
  14. Kære Lisbeth
    Hold da op hvor har du mange clematis -- flot ser det ud.
    Også flotte billeder du starter med.
    Det lyder godt med 22.gr.i pavillonen---

    hilsen jessie

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Jessie
      Ja også clematis har jeg mange af - men flere rhodoer :)
      Tak skal du have, ja det var herligt med 22 grader i pavillionen.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  15. Godaften Lisbeth.Smukt billede af dit hus med "ild" i.
    Men dine clematis er dagens blomst.Jeg har selv en flot Jackmani...............men alpina er også smuk.........købte et par stykker sidste år...........som kravler op af min parykbusk.
    Queen of Sweden er en smuk rose...........men min trives ikke i krukke,så nu skal jeg finde et sted i jorden til den.
    Glæder mig til du viser flere clematisKnus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. God aften Jette
      Tak skal du have, ja det så ud som ild.
      Ja clematis er dejlige, jeg husker, at Gitte har en fantastisk flot Alpina, godt du har fået nogen også, og i parykbusken god idé.
      Roser er ikke vilde med at stå i krukker for længe, så du må finde en plet i haven til den.
      Der skal nok komme flere clematis.
      Knus Lisbeth

      Slet
  16. Sikke mange skønne blomster du viser. Og dejligt, at det allerede er begyndt :)
    Imponerende hvordan du har fanget den smukke solopgang. Den er jo det pureste guld.
    (Forårs)hilsner Ane

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ane
      Tak skal du have, ja det er skønt med tidligt forår, vi håber, det fortsætter.
      Ja der var guld i mund :)
      Tak for forårshilsener jeg sender nogen tilbage.

      Slet