tirsdag den 8. april 2014

Regn og nu også blæst

I nat ved 3 tiden fik vi regn. Jeg vågnede ved lyden og lå og frydede mig, men lidt efter blev jeg nu lidt bekymret. Det lød som hagl, det var en meget kraftig byge, heldigvis var temperaturen for høj til, at det kunne være hagl. På ca et kvarter kom der 10 mm, hurra hvor var det godt, det hele er grønt og skønt at se på.

Ingen tvivl om at både haven og fuglene var glade for regnen. Det var jeg også.
Jeg startede morgenen med at tage billeder, for jeg havde på fornemmelsen, at det blev dårligere vejr op på dagen.


Ganske rigtig ved 11 tiden begyndte det at småregne, og snart kom der igen en ordentlig byge, så nu er der 15 mm i regnmåleren.
Inden regnen kom fik jeg flyttet alle mine frølinger ud i pavillionen, så var der plads til nye, som jeg fik sået og sat ind i stuen. Jeg nåede også at få plantet de sidste roser fra Jas, så alt i alt nåede jeg en hel del i løbet af formiddagen.
I formiddags var det lunt og dejligt, men det gik godt nok over, da regnen hørte op, var det blevet meget koldt og blæsende, så det blev ikke til mere havearbejde i dag. Men jeg fandt snegle, så i aften skal jeg ud med ferramol.
Nu kan det ikke vare længe, inden clematis Jan Lindmark blomstrer
Duftsnebollen Viburnum Burkwoodii er også tæt på udspring
Engkabbelejen blomstrer så småt nu
også forsythiaen blomstrer nu, gad vide om den kan stammes op som Jettes, det kan kun pynte.
Denne hortensia købte jeg for en del år siden, den er så fin med de mørke blade, den har ikke haft det godt de sidste år, nu håber jeg, at den er ved at komme sig.
Kvæden med store fine knopper
Den gule lærkespore er nu plantet, det var den jeg fik af Anne i lørdags.
Påskebedet klarede den voldsomme regn, det står stadig flot, men der var andre steder i haven, hvor de fine narcisser var væltet, de er nu plukket ind til vasen.



og påskeklokkerne er ved at fylde ret godt i bedene
Skovmærkerne breder sig godt rundt omkring, de er så fine grønne
 R. Lemon Claud står på spring
 og P.J. Mezitt lyser fint op i læhegnet
Så er den trådbladede kastanie igen blevet lidt smukkere .
Den hvide lyng er også fin.
Nu regner det igen, en stor sort sky nærmer sig.
Fortsat god tirsdag.

45 kommentarer:

  1. Hej Lisbeth
    Også her har det regnet voldsomt i nat - jeg vågnede ligesom dig ved 3 tiden, men til et kæmpe tordenbrag - det varede ved en halv times tid. Nu er her koldt og blæsende, og det regner.
    Dejlige morgenbilleder, du har taget - man kan se, hvordan det grønnes dag for dag - er det en blodblomme på billede 2? Går i overvejelser om at få plantet en.
    Øv da også med snegle - det bliver nok et stort problem i år med den milde vinter, vi har haft.
    Glæder mig til at se Jan Lindmark og Viburnum Burkwodi blomstre :)
    Efter at have set Jettes Forsythia. har jeg ligesom dig, tænkt mig at opstamme min - det ser rigtig godt ud. Dejligt, at du nåede at plante roser og gaver - jeg tror, du bliver glad for Claire Austin - jeg har 5, og de er dejlige. Lærkesporen er rigtig fin.
    God aften til dig - kh Linda

    SvarSlet
  2. Hej Linda
    Ja det er godt nok blevet koldt, solen titter igennem nu, men det er ikke tillokkende at komme ud, men ud skal jeg, så jeg kan gøre noget ved sneglene. Jeg tror desværre også det bliver slemt med de bæster i år. Jeg fandt en på en af påskeliljerne :(
    Ja det er en blodblomme på billede 2.
    Ja de er fine begge to, jeg glæder mig også. Forsythiaen må vi gøre noget ved, de er ikke specielt pæne. Jeg har haft tre, den ene grimmere end den anden, nu er der da kun en tilbage.
    Har du 5 Claire Austin, det var mange, jeg synes det lyder til, at du har mange roser, Du har snart nævnt en del, som du har i din have.
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
  3. Kære Lisbeth.
    Godt og heldigt du fik taget billeder i morges, for det er da et "rigtigt aprilvejr"
    Din R. Lemon Claud har mange fine knopper og clematis Jan Lindmark tegner også til at blive flot. Jeg kan godt lige clematis.
    Duftsnebollen er fin nu. Og din hvide lyng blomstrer også flot.
    Hilsen jessie

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Jessie
      Ja det er jeg også glad for, for sikken et vejr, det er blevet nu. Ja Lemon Cloud er rigtig fin nu lige inden udspring. Jan Lindmark skal nok også blive flot, det kan jeg også.
      Ja det er dejligt med alt det, der blomstrer. Nu fik vi regn, men det må nu godt holde op med at blæse så meget, de lover mere blæst i morgen.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  4. Her har vi også fået regn. Vi har lige været en tur over den ny Lillebæltsbro. Jeg skal da love for at regnen styrtede ned på Fyn.
    Lige nu hvor kl. er 17,25 skinner solen her.
    Der sker da rigtig noget i din have.
    Ha´ en god aften.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Aase
      Ja det er aprilsvejr, det må man sige. Det må være på Vestfyn det har regnet, på Nordfyn har de ikke fået så meget, kan jeg se.
      Ja solen skinner ind i mellem.
      Ja der sker meget i haverne nu.
      Tak i lige måde.

      Slet
  5. Kære Lisbeth
    Ja, vejret er godt nok meget omskiftelig- men det er jo april...
    Din clematis Jan Lindmark ser flot ud. Jeg tror, jeg skal se mig om efter lidt flere clematis.

    Kærlig Hilsen
    JetteMajken

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Jette
      Ja det er rigtig aprilsvejr i dag. Det er dejligt med clematis, så det er en god idé.
      Kh
      Lisbeth

      Slet
  6. Kære Lisbeth
    Ja, vejret har ikke være så spændende i dag.
    Jeg ser først nu, at du har anskaffet dig en lille Mermaide Rose. Åååh, jeg var så glad for min, men den bukkede desværre under en af de kolde vintre (så for en sikkerheds skyld er det nok en god idé at give den lidt grangrene til vinter). Jeg har flere gange overvejet om jeg skulle anskaffe en ny, og jeg er ret sikker på, at jeg gør det en dag. Den er bare så yndig :-)
    Knus Signe

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Signe
      Jo formiddagen var god, men eftermiddagen noget kold.
      Ja jeg har fået en Mermaide rose, jeg forelskede mig i den hos dig. Den er vist meget svær at opformere, kunne jeg forstå på Jas, hvis ikke de sidste han har lavet kommer, ville han opgive den. Jeg må huske at give den grangrene til vinter. Jeg kom i tanke om, at jeg med vilje ikke har plantet den ud endnu, den står stadig i potten, fordi den var så lille. Måske skal jeg tage den i krukke det første år og stille den i pavillionen, Det tror jeg, at jeg vil gøre, jeg synes også, at den er yndig. Måske kan du få Jas til at gemme en til dig, han er jo billig, kun 50 kr.
      Knus Lisbeth

      Slet
    2. Kære Lisbeth
      Jeg kunne sørme godt være fristet, men da det lige nu er så usikkert, om jeg kan blive i min have, så tror jeg lige at jeg venter med nyanskaffelser til der er lidt mere afklaring.
      Potte-ideen er sikker ikke så tosset. Jeg tror nu heller ikke, at den er ekstrem sart (min klarede mindst en af de ekstreme is-vintre, vi havde), men bare for en sikkerheds skyld, ik' ? :-)
      Knus Signe

      Slet
    3. Kære Signe
      Ja så er det bedst at du holder lidt igen med indkøb, jeg håber virkelig for dig, at du kan blive i din have, en have betyder så meget for os, der lever i den.
      Jeg vil lade den blive i potten et års tid, så er den sikkert blevet så stærk at den kan klare en vinter, hos os på Samsø er det jo ikke så kolde vintre.
      Knus Lisbeth

      Slet
  7. 15C i formiddag og regn, ja, og nu er vejret til hue og hansker. Væden gjorde godt ihvertfald. I skoven så jeg hele birketræer sprunget ud. Jeg var også ude med ferramol, da de var gået i gang med riddersporerne. Hortensiaens mørkeblade er dejlig usædvanlig at se. Det bliver skønt at se og dufte til burkwoodie igen, min er også lige før. Lemon Cloud er fin med de lyse knopper og er vel gul.
    Jeg skal til at dele min purpur streptocarpus, er du stadig interesseret i en aflægger?
    Kh Rose

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Rose
      Ja det er omskifteligt, det er i hvert fald koldt nu, men regnen var god til vores haver. Jeg har været ude her til aften med ferramol. Hortensiaen er bare købt i Netto, men jeg har aldrig set et eksemplar med mørke blade siden, den er meget smuk i løvet. Ja Lemon Cloud bliver smukt lysegul.
      Sjovt nok har jeg lige set knopper i de hvide streptocarpus her for lidt siden, jeg vil meget gerne have en aflægger af din purpur.
      Kh Lisbeth

      Slet
  8. Hej Lisbeth
    Her vågnede jeg også i nat ved en kraftig byge den varede kun et par minutter og gav kun 2 mm og med de byger vi har fået i løbet af dagen er det blevet til 6 mm i alt. Ikke meget. Dine billeder bliver mere og mere grønne nu det er så dejligt. Skøn clematis :-) Der sker nok ikke noget ved at prøve at opstramme Forsytiaen er sikker på at du vil få et godt resultat og hvis det skulle gå galt er det jo heldigvis en busk. Sikke nogle flotte mørke blade Hortensiaen har mon ikke den har haft godt af den milde vinter. Håber at du får held med den gule lærkespore denne gang. Her er der dukket en lyserød op og jeg mindes ikke at det er en jeg har plantet. Fint med mig for den farve havde jeg ikke :-) Flotte rhodoer også idag. Den hvide lyng er rigtig fin.
    Her skinner solen flot lige nu
    Fortsat god aften
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Synd I ikke har fået så meget, min mor sagde godt nok, at hun ikke troede, I havde fået så meget på Fyn. Ja alt grønnes, det er dejligt. Du har ret, jeg kan lige så godt gå i gang med den forsythia, det kan ikke blive værre. Jeg håber hortensiaen har det bedre, fordi det har været en mild vinter. Ja lad os håbe, at den gule lærkespore vil bo her denne gang. Den hvide hjemme fra Bakken har jeg endnu, men den breder sig ikke, som den gjorde derhjemme.
      Her har lige været en fin regnbue, nu er der solnedgang.
      Tak i lige måde.
      Knus Lisbeth

      Slet
  9. Det var da dejligt med regnen, så slipper du for at vande. Her har det også regnet kraftigt, samt lyn og torden i nat.
    Det ser frisk grønt ud i din have, efter regnen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anette
      Jeg har også glædet mig over, at jeg slipper for at vande i denne omgang. Nå I fik det også hos jer, godt med lidt regn, men blæsten kan godt blive væk.

      Slet
  10. Hej igen :)
    Jo, jeg har faktisk en del roser efterhånden - kiggede lige i mine optegnelser og 91 er det blevet til fordelt på 40 forskellige. Jeg har ikke egentlige rosenbede, men planter ofte tre af den samme sammen med forskellige stauder, så det er bede med grupper af roser omgivet af stauder, løg og knolde. Fik lige talt efter - det var ikke 5, men 4 Claire Austin :) Mermaid er meget smuk - den minder mig lidt om Aicha i form og farve - sidstnævnte er dog dobbelt og ikke enkelt i blomst. Min Aicha er næsten ligeså høj som mig på bare to sæsoner - herligt med grokraft :)
    Kh Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Linda
      Det er da godt nok mange roser, du har fået plads til, nogen synes ikke det er godt med roser mellem stauderne, men det har du så ingen problemer med. Mermaid er vist lidt sart, kan jeg forstå på Signe. Jeg har også Aicha, men den var ved at dø for mig, nu går det bedre, den har heller ikke blomstret de sidste par år, den har også været stor.
      Kh Lisbeth

      Slet
  11. Hej Lisbeth
    Nyplantede roser og regnvejr, det er da en helt perfekt start for roserne. Om det har regnet her i nat vides ikke, når jeg sover skal der meget til at vække mig ;)
    Du skal da helt klart prøve at opstamme din forsythia.... det kan da vist kun pynte ;)
    Dejlige regnfriske billeder fra en renvasket have ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Heidi
      Ja det var perfekt med regn til mine nyplantede roser. Ok jeg synes nu også, det larmede meget, men ikke nok til dig :)
      Ja det kan kun blive bedre med den forsythia, hvis jeg opstammer den, det må jeg prøve.
      Tak, ja den er renvasket haven nu.

      Slet
  12. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  13. Hej Libeth
    Hvor er den hortensia med de mørke blade fin. Jeg holder meget af planter med mørk løv. Dejligt med forfriskende regn.
    Ha' en god aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Laleh
      Ja jeg er også vild med den hortensia med mørke blade, jeg har mange planter med mørkt løv, det er så flot mellem alt det grønne. Ja det var dejligt med regn.
      Tak i lige måde.

      Slet
  14. Så meget regn har vi nu ikke fået, men det, vi fik, gjorde godt. Også klematisserne er på forkant i år. De plejer vist ikke at springe ud i april. Selvfølgelig kan den opstammes, men jeg tror, det bliver noget af et tålmodighedsarbejde.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Nå I fik ikke så meget regn, ja lidt er bedre end ingen ting. Ja clematis er også foran i år.
      Du har ret, jeg tror også, at det bliver et tålmodigheds arbejde med opstamningen, nu må jeg se om jeg har den :)

      Slet
  15. Hvor er det fint altsammen, skøn lys påskeklokke :)

    den kastanie er meget spændende i udspring, og jeg vidste slet ikke man kan få rødløvet hortensia.. hvad farve har blomsterne ?
    KH
    Marianne

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Marianne - ja jeg synes også, at den lyse påskeklokke var fin.
      Kastanien er utrolig spændende i udspring. Jeg kan desværre ikke huske, hvilken farve hortensiaens blomst har, den har ikke blomstret de sidste to år. Men jeg skal nok vise blomsten, når den kommer.
      Kh Lisbeth

      Slet
  16. Hej Lisbeth. Du nåede en hel del imellem regnbygerne - det var vel rigtig godt! Det ser flot ud, når det hele begynder at grønnes. Jeg kunne godt lide dine skovmærker, de er flotte lysegrønne. Her har det også regnet, men vi har ikke fået ligeså meget som jer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Birgitte
      Ja jeg nåede en del, inden næste etape regn kom, det var jeg glad for. Det er skønt at det grønnes nu, jeg er glad for alt vandet, mine rhodoer trængte.

      Slet
  17. Godaften Lisbeth.Ja !!! vejret har været noget omskiftelig i dag.
    Men så meget regn har vi godt nok ikke fået.
    Din forsythia ser da lidt pjusket ud..........så det er bare med at komme i gang med at opstamme den.
    Fine påskeklokker..............os den hvide lyng har jeg også-
    Godaften knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. God aften Jette
      Ja det har været aprilsvejr i dag.
      Ja køn er forsythiaen ikke, så jeg må bare tage mig sammen til at klippe.
      Knus Lisbeth

      Slet
  18. Hej Lisbeth

    Lidt sol om formiddagen men ellers ret vekslende:) Rigtig traditionelt aprilvejr!
    Og super at jorden kunne blive gennemvædet.
    Og det er godt plantevejr! Roserne får en god start:)

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Ja det har været ret vekslende, men underligt at det var lunt i formiddag og hundekoldt i eftermiddag.
      Det var dejligt med regnen, roserne var garanteret også glade :)
      Tak i lige måde.

      Slet
  19. Vi kan virkelig bruge lidt regn lige nu, så jeg brokker mig ikke (ret meget) selv om det har regnet på alle mine feriedage.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Ja det er rigtig godt med regnen, men træls det kommer lige i din ferie. Jeg vil hellere brokke mig over blæsten, så tørrer det jo igen :) nå vi må tage det som det kommer.

      Slet
  20. Kære Lisbeth.
    Vi fik også lidt regn, men ikke ret meget. Jeg skal ud og gøde roserne. Ernst Jensen skriver godt nok, at man ikke må gøde roser i krukker, men det vil jeg alligevel prøve, da vi ikke kan stå og plante de store roser om i ny jord og de skal jo have noget at leve af.
    Jeg troede min lysegule anemone var gået ud, men nu ser jeg, at det myldrer frem med små planter, så den er blevet rigtig kraftig.
    Det ser flot ud med en opstammet forsythia, men min tålmodighed ville ikke række til det. Den ville jeg skære ned til 50 cm´s højde. Gør du det, når den er afblomstret, kommer den med blomster allerede næste forår igen.
    Smukke påskeklokker:)
    Sjovt med dine skovmærker, hjemme (på Midtsjælland) kaldte vi dem bukar. Kodriverne kaldte vi for hanekam.
    Sikke en stor fin hvid lyng du har. Kommer den år efter år??
    Kærlig hilsen Eliane

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Eliane
      Ja noget skal dine roser da have at leve af, det kan jeg godt forstå. Jeg synes ikke, roser i længden er begejstrede for at stå i krukker, håber dine klarer det med lidt gødning.
      Jeg troede også, at mine lysegule anemoner var gået ud, men pludselig myldrer de forskellige jeg har frem alligevel, det er dejligt. Min er ikke så kraftig endnu, men det kommer nok.
      Jeg prøver at opstamme forsythiaen, hvis jeg synes, det bliver for træls, bliver den sidste også gravet op, jeg har ikke noget særligt forhold til forsythia, tværtimod :)
      Jeg googlede lige skovmærker, der står noget med bukkar, derfor kalder I den nok det på Sjælland.
      Jeg har aldrig hørt om hanekam for kodriver. Hver landsdel sine navne. På Fyn lægger man også trykket et andet sted, når man siger skovmærker :)
      Ja lyngen kommer år efter år, hvis jeg er heldig. Det er ikke dem alle som klarer vinteren, men den her er ret god og sund.
      Kærlig hilsen
      Lisbeth

      Slet
  21. Hei Lisbeth

    Så flott at du har fått så mye regn! Det er så nødvendig nå i starten av hagesesongen. Her kom det mindre enn hos deg i går, for her kom det "kun" 12 mm. Men alt i alt har vi fått 20 mm på tre dager, og det er så deilig. Ønsker deg en fin dag!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Jeg var meget lettet over, at vi endelig fik regn. Men i dag blæser det voldsomt, så det kan hurtigt tørre igen.
      Også fin dag til dig.

      Slet
  22. Hej Lisbeth - sikke grønt og frodigt det ser ud hos dig. Spændt på at se din Jan Lindmark i fuld blomstring. Jeg er glad for at læse at Eliane også bruger navnene bukar og kodriver, det hedder de også i min optik, men jeg bor selvfølgelig også på midtsjælland.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Sussi
      Ja det grønnes flot nu, det er dejligt. Det kan ikke vare længe, inden Jan Lindmark er klar til fotografering. Så passer det jo meget godt, når du også bor på Midtsjælland :)

      Slet
  23. Jeg har også stammet mit forsythia op - og jeg synes den bliver pænere at se på sådan!
    Hvor har du så sat den gule lærkespore? Den er da så fin!
    Jeg har fået nogle kodrivere/primula fra min datter skovhave på Stevns, og de har sådan en fin sart gul farve. Jeg skal tage billede ved lejlighed.

    SvarSlet
  24. Hej Bente
    Nu har jeg også stammet min op, der kommer billede senere.
    Den gule lærkespore står i skovbedet ud mod vejen, den er rigtig fin ja, jeg håber, den vil blive her.
    Det lyder godt med de sart gule primulaer, jeg har også nogen, gad vide om det er de samme, det får jeg at se, når du tager billeder.
    Godt at høre fra dig.

    SvarSlet