Purken her vokser godt, kan I se
Det var fint vejr i går, så vi gik en tur rundt i haven, jeg havde kameraet med, her kommer lidt billeder.
Kaffen blev indtaget i pavillionen, der var dejligt varmt.
Straks jeg var kommet hjem i dag, tog jeg en tur rundt igen, jeg havde med vilje ikke kameraet med, så var det blevet til alt for mange billeder. Der er sket rigtig meget med både tulipaner og rhodoer og meget andet. Liljebillerne havde haft kronede dage, så der var en del, som mistede livet, de skal have en tur med sprøjten i aften.
Abstinenser? Jo jeg har savnet både haven og bloggene, jeg når nok ikke at få kommenteret hos alle i dag, mon ikke I bærer over med mig.
Tulipa Tarda
Blue Diamont
Spring Green
Ja der er gang i tulipanerne
men også i rhodoerne, der var sprunget et par stykker mere ud, de kommer i morgen
R. Blue Bird er nu fuldt udsprungen
R. Patty Bee
R. Schlippenbachii
er bare så yndig, sart og fin. Netop udsprunget i går.
hundetand/Erythronium Tuolumnense. Den anden er også i blomst nu, den kommer der billeder af i morgen.
Forglemmigejer står over hele haven
Franske anemoner med en fin farve
Fritillaria Pallidiflora
Vibeæg som iøvrigt var befængt med liljebiller i dag
Så må vi se om Karsten er tilfreds med billederne af blodurten i dag :)
Det var, hvad jeg kunne byde på i dag, nu må jeg ud og nyde haven igen.
Fortsat god mandag
Hej Lisbeth
SvarSletJada især det nederste billede er godt, lidt hårdt men også meget klart i modlyset.
Ja, liljebillerne har haft et fantatastisk år så længe, ingen hård vinter og deres værtsplanter er fremme og i god vækst længe før normalt - man kan næste se hvordan de jubler, de røde djævle.
Rhododendron schlippenbachii er da ualmindelig elegant i år - og så har den jo endnu ikke så meget løv - og har denne fantastiske svævende virkning...
Familien må jo naturligvis også passes, og det ud til at have været hyggeligt!
Ha en dejlig aften
Hej Karsten
SletGodt det endelig lykkedes for mig, jeg var ved at få præstationsangst :)
Nu har alle liljer, fritillariaer og martagoner fået en omgang med sprøjten. Flere liljer blev fundet undervejs, der skal vist en intensiv jagt i gang.
Schlippenbachii sprang over sidste år, måske er det derfor, at den er så elegant i år.
Det var et rigtigt hyggedøgn :)
Tak i lige måde
Åh hvor er den lille fyr dog kær.
SvarSletTak for kigget.
Ha´ en god aften.
Tak Aase
SletJa han er dejligt. Selv tak og i lige måde.
Hej. Dit barnebarn er bare en sød lille dreng, det må være så dejligt med sådan én i huset! Sikke fine dine tulipaner er. Ærgerligt med liljebillerne. Jeg har fået at vide at Calypso insektgift, som fås som spray, skulle dræbe liljebiller. Det har jeg købt til dette formål.
SvarSletHej Birgitte
SletJa Arthur er en skønne lille en, det var dejligt at have dem her ja. Ja det er ærgerligt med liljebillerne. Calypso bruger jeg ikke, det er farligt for bierne, og dem kan man jo ikke undvære.
Kære Lisbeth
SvarSletJa, hvor er Arthur da vokset - det går bare så stærkt det første års tid - man kan næsten ikke forstå det. Det må have været rigtig hyggeligt med besøg af den lille familie :)
Jeg er nok nødt til at overgive mig fuldstændigt til rhodoerne - både Bluebird, Patty Bird og ikke mindst Schlippenbachii er bare så smukke! Tænker, jeg må have lavet et rhodobed :)
Træls med liljebiller - er det ikke meget tidligt, de er der i år?
Fine billeder, du har taget af blodurten - det er en yndig blomst. Jeg har nået en del i haven, men nok ikke så meget som planlagt her i ferien, men der skal jo også være tid til andre ting, og under alle omstændigheder har jeg nydt at gå derude, så det vil jeg tage med mig, når arbejde og hverdag rammer i morgen :)
Ha´ en rigtig god aften!
Kh Linda
Kære Linda
SletJa han er vokset godt, jeg tror, han får for meget gødning :)
Det var så hyggeligt at have dem her.
Dejligt jeg kan lokke dig med rhodoerne, du bor jo tæt på indkøbsstedet, du burde faktisk tage en tur herover, mens de blomstrer. Der er plads i en af bilerne d. 24. maj, så du kan sagtens komme med.
Jo planterne er tidligt på den i år og det er liljebillerne også :(
Tak skal du have, ja der er så meget, vi gerne vil nå i vores haver, men der skal jo også være tid til andre ting, det har du ret i. Jeg håber, at du er klar til arbejdet og hverdagen i morgen.
Kh Lisbeth
Hvor er han bare skøn, Arthur, stor og veltilfreds:-)))
SvarSletTak Anette
SletJa han er hurtigt blevet stor :) og er generelt et glad og nemt barn.
Hej Lisbeth
SvarSletJa det har i den grad været et par gode påskedage. Den lille spire Arthur er vokset godt. En dejlig plante i farmors have :-) Her har tulipanerne også fået farve her i påsken. Jeg føler mig i den grad heldig ingen liljebiller endnu mon min kaffegrums har en positiv effekt. Ved det ikke men det skader ihvertfald ikke. R schippenbachii er da en rigtig smuksak. Hvor er den yndig :-) Og den blodurt er altså flot nu er den skrevet på ønskelisten. Den liste må jo aldrig blive tom. Her er de første blomster på den japanske kirsebær sprunget ud så nu er der snart en kæmpe lyserød sky i haven. Det ser så flot ud men varer desværre så kort. Den er over 30 år gammel så den er kæmpe stor og jeg har en genbo som er helt væk i den. Så er den påskeferie ved at være forbi og jobbet kalder. Ærgerligt for det gik lige så godt men heldigvis er dagene dejlig lange nu så der kan laves lidt hver dag alligevel :-) Du må bruge de næste dage til at få abstinenserne ud af kroppen.
Knus Anne
Hej Anne
SletJa det har været godt vejr i det sidste af påsken. Arthur gror godt, gad vide om der er gødning i brystmælken, 1 kg. om måneden er ganske godt.
Ja du er da heldig, at du ikke har set liljebiller endnu, det kan da være, jeg skal prøve kaffegrumsen, jeg troede, at det var mod snegle. Nej det skader da ikke. Nej ønskelisten må ikke blive tom, god idé at notere den. Jeg har også ønsket den i flere år, men fik den så uden videre af Jessie, som også kommenterer hos mig, du kan tro jeg blev glad.
Jeg har også ønsket mig japansk kirsebær, men gik fra det, fordi det er så kort tid, den blomstrer.
Ja så starter hverdagen igen, nogen gange er det en fordel at være lidt ældre, så jeg prøver at få abstinenserne ud de næste dage :)
Knus Lisbeth
Kære Lisbeth
SvarSletDejlig med familiebesøg. Hvor er R. Schlippenbachii smuk.Jeg er nok nødt til at finde plads til sådan en i surbundsbeddet ;-)
God jagt efter billerne. Jeg er spændt på at se om din sprit/sæbeblanding virker.
Ha' en dejlig aften
Kære Lelah
SletJa det var dejligt med familiebesøg. Jeg kan godt forstå, du blev fristet af R. Schlippenbachii, den er også skøn, der kommer et par mere, som ligner den i løbet af en måneds tid.
Jeg er bestemt også spændt på om det virker :) Håber.
Tak i lige måde.
Hej Lisbeth
SvarSletJa han er da godt nok vokset, hvor ser han dejlig ud. Super billeder du har fået taget af din blodurt, jeg kan godt forstå Karsten er tilfreds, det manglede bare ;0)
God aften.
Mange hilsner
Anita
Hej Anita
SletJa Arthur gror godt, gad vide om der er gødning i brystmælken :) Tak skal du have for ros til mit billede, ja jeg var glad for, at selv Karsten var tilfreds :)
Nydelige bilder både av barn og planter. Det høres ut som du har hatt en flott helg :-)
SvarSletTak for det Marit, ja det har været en dejlig helg :)
SletDenne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletKære Lisbeth
SvarSletHvor er Arthur vokset, jeg kan forstå i har haft nogle dejlige dage.
Han er da bare så dejlig.
Ja, R. Schlippenbachii's blomst er så skøn og fin.
Og din anemone er også sød.
Min Blodurt var også i blomst, de breder sig pænt.
Faktisk var kun min R. Taurus (den er jo rød) og så den blå i blomst dernede, ingen andre var i nærheden af at blomstre. Det var koldt og meget blæsende, så måske når jeg kommer igen, er der rhodoblomster, indtil da, må jeg nyde dine, samt alt det andet du viser.
hilsen jessie
Kære Jessie
SletJa Arthur vokser vældig meget, det går næsten for stærkt. Vi har virkelig nydt det, ja han er skønne.
Rart med en anden rhodoman, som kender den skønne R. Schlippenbachii :)
Jeg er glad for, at din blodurt breder sig pænt, ellers havde jeg nok ikke fået en bid af den, det glæder jeg mig stadig over, og jeg tænker selvfølgelig på dig, når jeg ser den.
Nå dine rhodoer ved stranden var ikke så langt, ja så passer det nok næste gang, du kommer derned.
Dejligt at du nyder mine rhodoer og andre billeder, har du ikke flere hjemme i haven ?
Hilsen Lisbeth
Kære Lisbeth.
SletJeg har nogle få rhodoer her hjemme. Jeg har en der hedder R. Iodes, den er vist fin, og så nogle jeg har vundet i foreningen, samt lidt azalier.
Jeg kan se de har haft godt af det fine vejr det har været i dag.
Lisbeth, hvor er den lille Arthur dog sød - dejligt med besøg af ham.
hilsen jessie
Kære Jessie
SletJeg mente nok, du havde nogen hjemme også, den ene har blomstret, men de andre må vel også snart komme. Det går hurtigt med det fine vejr.
Ja Arthur er bare dejlig - jeg nød at have besøg af dem, selvom det var kort.
Hilsen Lisbeth
Ja, man kan godt se at dejlige Arthur er vokset. Godt at du har hygget dig med familien.
SvarSletFine billeder fra haven, du har allerede mange blomster. Jeg er vild med din blodurt :-)
Hej Gitte
SletJa Arthur er vokset godt, vi havde et par dejlige dage.
Der er en del derude allerede ja, blodurten er bare skøn.
Babyer vokser hurtigt, og godt du kunne få lidt tid sammen med barnebarnet og hans forældre her i påsken :-)
SvarSletDu er så flittig med kommentarer, så tag du det helt roligt, hvis du ikke får komenteret på alt hver dag.
Jeg læser langt de fleste indlæg der kommer på de blog jeg følger, men har ikke altid tid og overskud til at kommentere så meget, som jeg egentlig gerne vil - døgnet har jo kun 24 timer, og lidt søvn skal der også til, for at jeg kan virke både på arbejde og her hjemme ;-)
Hej Vivi
SletJa Arthur vokser ekstremt hurtigt 1 kg om måneden er ret meget at tage på, vi hyggede os rigtigt.
Ja det begynder at knibe med at følge med til kommentarer, men jeg kigger også med uden kommentarer, det er man vist nødt til.
Du har ret, vi kunne godt bruge flere timer i døgnet, og du har jo rigtig meget at se til med din have og job.
R. Schlippenbachii er da for skøn.. som et degas billede af en ballet danser :) og jeg syntes billedet af blodurten er flot... nemligt :)
SvarSletHvor er dit barnebarn dog sød.. og han ser dejlig tilfreds ud.
KH
Marianne
Hej Marianne
SletJa R. Schlippenbachii er den skøn skøn rhodo. Tak for ros til billedet af blodurten :)
Arthur er et roligt barn, som generelt er meget tilfreds, det er dejligt.
Kh Lisbeth
Skøn dreng, ham Arthur :)
SvarSletÅh, Schlippenbachii - den er smuk - min er jo gået ud, men jeg overvejer at at købe en ny, for den er bare så smuk.
Blodurten præsenteres da på fineste måde, synes jeg.
Kan se at du lige kommenterede omkring blogtræffet i en kommentar længere oppe - du må gerne hjælpe med at koordinere omkring samtransport hvis muligt. Vi har ikke bestilt plads til bilen endnu, er i tvivl om vi skal have bil med eller ej... men vi må snart til at se på det.
Ha' en god tirsdag. Knus, Ulla
Hej Ulla
SvarSletJa han er en skønne dreng, og R. Schlippenbachii er helt uundværlig, så du må have en ny, så kan du jo også få en tur i Rhododendronhaven :)
Ja blodurten er på sit højeste nu, den skulle gerne brede sig.
Jeg gør, hvad jeg kan for at få flere med jer. Den 24. skriver jeg om blogtræffet igen, så må vi se, om flere melder sig. Marie og Søren fra Hortofilia kommer, men de tager en overnatning fra 23. til 24., vi må se om flere melder sig.
Tak i lige måde
Knus
ja, jeg har læst om Maries planer, så det kan ikke kombineres med vores. Hvis du skriver om træffet igen den 24. så vil jeg lave et lille indlæg om det på min også. Håber det er OK.
SletJa selvfølgelig er det ok, jeg venter stadig på, om Lene fra Bedstemors have, melder sig, hun har skrevet tidligere, at hun ville komme, men hun har været lidt fraværende, så jeg ved ikke, om hun ser det, men ellers skriver jeg til hende på fb.
SletSom sagt henter vi gerne, hvis I ikke får bilen fyldt op.
hej Lisbeth .Dejlige billeder af dig og Arthur.........og han vokser da i expresfart.Skønt at i havde nogle dejlige dage med familien.
SvarSletVi havde også gæster i går ..........og dejligt vejr.
Og dejligt er det også at træerne i haven blomstre så det er en fryd.
Di hundetand er bare flot..........og ligeledes alle dine dejlige rhodoer.Blodurten er da også SÅ fin..........må vist ud og se om min er vokset lidt.God dg i haven knus Jette
Hej Jette
SletTak skal du have, ja han har travlt med at blive stor.
Dejligt med godt påskevejr og alting springer ud nu.
Tak i lige måde
Knus
Han bliver stor, den lille fyr. Det er om at nyde al den tid, man kan få for det går bare så hurtigt.
SvarSletjeg tror det er sundt at være lidt væk fra haven, så man som du skriver kan få abstinenser.
Hej Ulla
SletJa det går stærkt, han er ikke lille mere, det går meget hurtigt ja.
Du har ret, men der sker så meget derude lige nu, så det er næsten ikke til at følge med.
Hej Lisbeth
SletJa her kommer jeg halsene ,men jeg måtte da lige kommentere på den Skønne Arthur, hvor er han dog en prægtig gut, og tænk... næste år samme tid, så kommer han stavrende efter dig når du går i haven ;).
Fine billeder af blodurten, den er altså ikke nem, så det er godt vi ikke sådan lige giver op ;)
Hej Heidi
SletTak fordi du vil kommentere på skønne Arthur, ja det er underligt at tænke på, at han kan gå med rundt i haven næste år :)
Nej vi vil ikke give op med den blodurt :)
Kære Lisbeth.
SvarSletHvor er Arthur blevet stor og har fået et helt anderledes bevidst udtryk i ansigtet. Godt du tog dig tid til at nyde ham.
Vi havde en pragtfuld tur til Fru Pedersens Have og blev forkælet hele vejen igennem med fine blomster, frugt og D-vand på værelset og fri adgang til den spændende have. Det er bestemt ikke sidste gang vi har været dér.
Hjemme igen opdagede vi, at vi har 4 store F. Pallidiflora, der står og blomstrer. Dem havde vi helt glemt.
Vores tidlige tulipaner er sprunget ud, men der er mange af de sene sorter, der først viser farve nu.
Vores naboer er meget glade for vores Tulipa Tarda, så glade at de desværre plukker dem:( Vi ville gerne have lidt til at pynte uden for vores port ind til gårdhaven.
Jeg undrer mig over, at det hedder en blodurt. Har den rød saft??
Eller en blodrensende effekt??
Kærlig hilsen Eliane
Kære Eliane
SletJa han gror godt den lille mand og følger allerede meget med, hvis han lige fanger noget spændende. Ja der skal være tid til at nyde ham.
Godt at høre at I havde en pragtfuld tur til fru Pedersens have. Jeg kan forestille mig at der er dejligt og god service, alene det at gå rundt i hendes have, må være en oplevelse.
Ja man kan nemt glemme nogen blomster i denne tid, hvor det går så hurtigt.
Ærgerligt med naboerne som tager jeres tulipaner, det er da frækt. Ja blodurten har rød-orange saft, deraf navnet.
Kærlig hilsen
Lisbeth