søndag den 7. august 2016

Frisk vind på en lørdag

Desværre bliver det ved de næste dage, det kunne vi nu godt undvære.
Heldigvis har solen skinnet en del, det hjælper lidt på det, men vi fik også en lille byge om formiddagen.
 Clematis Blue Angel blomstrer stadig flot i træet
 og Rouge de Cardinal er i gang igen
Der er store blomster i min dahlia, der er flere af samme slags, det må have været en ordentlig klump. Jeg havde ingen skilte på, så jeg vidste ikke andet, end at de alle var i lilla farver, og så lige Clair de Luna som er gul.
Græsserne er så småt i gang med at blomstre
 En hornviol har sået sig i en gammel potteskjuler
 Syrenhortensiaerne blomstrer flot nu
Konvalbusken er også så småt i gang Clethra alnifolia
 liljerne står endnu
 men ikke ret længe til, den hvide var den, der bukkede under for regn og blæst, men den har rettet sig lidt igen.
 Lobelia Haspens Purple
Lungeurt Pulmonaria står og lyser op i et mørkt hjørne
 Her i skovbunden med bronzeblad/Rodgersia og bregner er det perlekurv/Anaphalis, der lyser op
Spydverbena Hastata og Phlox lyser op i det hvide bed
 I staudebedet dominerer papegøjebusken, som allerede får en til at tænke på efterår
 Stolte kavalerer/Cosmos har jeg igen i år fået fra Anne
 Tropelium er fra Linda Borg
 Valmuerne er nu gået over i de sarte lyserøde farver
 Den vilde gulerod blomstrer flere steder i haven
Violfrøstjerner Hewitts Double hedder den lyseblå.
Roserne:
 Augusta Louise har allerede remonteret, den har stort set blomstret uafbrudt
 Jacqueline du Pré er i gang igen
 Nu har jeg fundet navnet på den polske rose, som var en fejllevering. Det er Jayne Austin, det skulle have været Janet. Jayne havde jeg i forvejen
Zonta har en dejlig gul farve
 Så kom den første blomst i Boule de Neige, den er så fin Tina :)
 Louise Bugnét kan endnu
Zephirine Drouhin bag hegnet
også Penny Lane er så småt i gang igen
solnedgangen var kold og blæsende, og det fortsætter.
God blæsende søndag fra Samsø

24 kommentarer:

  1. Det er spændende, at du har perlekurv i skovbunden. Jeg har altid troet, det var en solelskende staude. I vores have står den i sol, men den trives ikke så godt, da jorden er for tør. Måske skulle jeg prøve at flytte den til et lidt skyggefuldt sted.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Elna
      Ja perlekurven pynter godt der i skovbunden. Jeg har den også i det tørre ørkenbed, der trives de også fint, så jeg tør ikke love, at det hjælper, men det er da et forsøg værd.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  2. Du har så mye spennede hos deg! Konvallbusk har jeg ikke hørt om før. Den ser veldig fin ut.
    Dine clematis er også så fine og de må trives godt slik som de blomstrer.
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Marit
      Konvalbusken er vældig fin og velduftende, jeg har den også med lyserøde blomster.
      Ja de fleste af mine clematis trives godt.
      Klem

      Slet
  3. Kære Lisbeth
    Det er fint med clematis nu, og Hornvioler er altid søde.
    Din rose Jacqueline du Pre er dog bedårende.
    Og søde lyserøde valmuer.
    Har lige investeret i 2 nye rhodoer: R. Gowenianum og Arborescens, de skal på stranden inden længe, de er sent blomstrende.
    hilsen jessie

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Jessie
      Ja det har du ret i. Jacqueline er jeg meget glad for, den er så fin.
      Det lyder godt med dine to nye rhodoer, de dufter begge dejligt, ja og blomstrer sent.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  4. Ja, det var et forfærdeligt vejr i går med den blæst, heldigvis er det ikke så slemt i dag. Vi har været i haven en 3 timer, der er noget at få has på endnu.
    Og du har valmuer endnu, vores er ovre. Den lyserøde er sød.
    Jah.... Så er det snart papegøjebusktid... :)
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Ja det var et værre blæsevejr, her er det igen ret blæsende og helt gråt, men vi har også været i haven både formiddag og eftermiddag, men i aften holder jeg fri for en gang skyld, det er kedeligt at være ude i sådan et blæsevejr.
      Ja det er det nemlig, enten vi kan lide det eller ej, men vi kan da nyde farverne :)
      Knus

      Slet
  5. Hej Lisbeth.Det er bare surt når det stormer sådan.Men heldigvis har blæsten lagt sig her.
    Dit staudebed ser bare godt ud.
    Græsserne nyder jeg også.Men synes da det er flot at du stadig har valmuer.
    Smukt billede af Penny Lane.
    God aften Knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette
      Ja vi kan godt undvære det blæsevejr, I er heldige at den har lagt sig hos jer.
      Tak skal du have, men dit billede af Penny Lane slår mit med flere længder, der er jo mange blomster i din :)
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
  6. Om blåst tycker jag inte och det brukar inte trädgården göra heller men dina växter ser så fräscha och välmående ut.

    Trevlig kväll Lisbeth!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gunilla
      Nej blæsevejr er rigtig irriterende, men vi må leve med det.
      Tak i lige måde

      Slet
  7. Dejlige billeder som altid.
    Din Stolte kavalerer/Cosmos er bare smuk.
    Tak for kigget.

    SvarSlet
  8. Kære Lisbeth Ja her har det også blæst en del. Hvor er Boule de Neige fin, synes du ikke ? Så fin rund og hvid. Dine liljer og violfrøstjerne er jeg helt betaget af . Så vidunderlige. Og så kommer der lige en pragtfuld solnedgang skønt. Hav en god uge knus Tina

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Tina
      Ja det er et værre blæsevejr. Boule de Neige er rigtig fin, jeg er selvfølgelig glad for den, den er nemlig fin hvid med små runde knopper. Ja de er også lækre, nu skal jeg ud og tage et nyt billede af solnedgangen.
      Også god uge til dig
      Knus Lisbeth

      Slet
  9. Hej Lisbeth
    Det ser ud til at vi skal vænne os til blæsevejr og ja nærmest efterårsagtigt også temperaturmæssigt. 20 grader som max det er altså ikke august værdigt.
    Dine dahlia ser flotte ud. Dejligt at du kan ha dem nogenlunde i fred for sneglene. Nå da du har dresseret hornviolerne :-) flot.
    Den har en smuk farve Tropeliumen fra Linda. Dem har jeg opgivet da de altid bliver sat til med sorte lus. Blomsterne er flotte at pynte lagkage med.
    Godt du viser roser dagligt for det er godt nok et kedeligt område her. Blue for you er lige begyndt remonteringen og Zonta har et par blomster ellers er alle andre mest grønne så det er lidt trist. Heldigvis er der gang i andre ting bla. så er begonia og fuchsia flotte lige nu.
    Fortsat god aften
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Ja blæste de næste mange dage, det er træls, men koldt synes jeg nu ikke, det er. Temperaturerne passer os fint, men helst mindre blæst. Det tørrer jo ud, og vi har ikke fået så meget vand alligevel. Ja dahliaerne har jeg i fred, bortset fra den her på terrassen. Jeg tror også, at Linda har opgivet dem, nogle af dem har mærkværdige farver.
      Her er også mange kedelige rosenplanter, men heldigvis har jeg så mange, at der altid er nogle i blomst, så jeg kan opmuntre :)
      Godt du også har noget der kan opmuntre.
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
  10. Hej Lisbeth

    Imponerende farvepalet hos Augusta Luise, synes du det ellers er en sund rose, Tantau er jo ganske velrenomeret?
    Jacqueline og Louise B præsenterer sig jo superflotte!

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Ja Augusta Louise er meget flot i år, hun opfører sig overraskende godt. Jeg har de tidligere år haft mange problemer med hende og næsten ingen blomster, men jeg skal love for, at det har ændret sig i år.
      Ja Jacqueline er fin nu, den har nu også haft lidt problemer med løvet, hvorimod Louise altid er fin både i løv og blomster.
      Tak i lige måde

      Slet
  11. Hej Lisbeth. Tak for din hilsen til Anders:) Jeg må sige, at dine roser er fantastiske, mine har haft det rigtig svært med al den regn, men nu er det som om de er ved at være i gang igen. Jeg tvivler dog på, det bliver til ret mange blomster. Perlekurven kan jeg godt lide og også fasanbusken. Det er så spændende med alle de fine planter du har og jeg må nok indrømme, at jeg har købt en del stauder igennem årene fordi jeg har set dem hos dig!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Birgitte
      Selv tak :) Ja I har fået en masse regn hos jer, vi har ikke fået ret meget, derfor er mine roser så pæne, mon ikke også dine kommer med en del igen, mange af mine er også længe om at komme i gang med nye skud. Uha jeg er skyld i meget, jeg håber du er glad for dine nye stauder.

      Slet
  12. Kære Lisbeth
    Så kom jeg bagud igen :( Ja, det var godt nok en meget blæsende lørdag og her også med mange byger, så den var der ikke ret meget ved. Til gengæld var den en ok dag i går - godt nok med tegn et par timer, men næsten vindstille, så det var til at holde ud at gå ude. Så fint den lille hornviol har placeret sig - man må sige, at den har sans for det :) Efter inspiration fra dig har jeg også købt en lobelia Hadspen Purple i foråret (Staudestedet), og den lever da endnu og har fået fine blomster, men jeg tænker ikke, den kan overvintre her - vinterdækker du din? Så blev det endelig opklaret, hvad din fejlleverede rose er for en - synd, at du havde den i forvejen, men fin er den da. Boule de Neige er utrolig smuk med sin rene hvide farve. Flot, at du har så mange forskellige roser i blomst - her står det lidt stille, men der er mange knopper :)
    Knus Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Linda
      Ja men godt med et pip fra dig :) Tænk at I havde vindstille i går, der var I heldige, det er stort set ikke noget, vi kender til her, men lige nu skinner solen da, så jeg må ud. Haspens Purple er rigtig fin, sidste år gravede jeg det halve af min op og satte den i pavillionen, det andet blev derude, begge lever endnu. Det gør ikke så meget med den fejlleverede rose, der er lige plads ved siden af den anden, og så er der plads til Cressida ved clematis stativet i stedet. Boule de Neige er virkelig sød, men jeg har lige set på fb, at den er meget vanskelig, der var flere, som havde mistet deres. Godt der er knopper på vej, så må der også komme blomster :)
      Knus Lisbeth

      Slet