lørdag den 25. maj 2019

Bunddække blandt roserne

Nordbedet i aftensolen er breathtaking,  i aftes kom solen frem, så jeg måtte tage et billede.
Snart er det igen rosernes tid, der er allerede store knopper på mange af dem, mens andre først lige er begyndt at sætte knopper. Mine rosenbede er i foråret med meget bar jord, men det retter sig hen på foråret. Her er mine bunddækkeplanter, mange af dem er selvsåede.
 Geranier har jeg en del af
 nogle bliver for store/høje eller for mange, så bliver de fjernet. Bagefter kan jeg være heldig, at der bliver plads til en rose mere.
 I de seneste år har jeg haft held med den hvide lærkespore, den har fået lov til at så sig mellem roserne, de er nemme at hakke op, hvis der bliver for mange.
 ja og så er der den lille søde sibiriske portulak, som har sået sig i hele bedet, lige nu er det ok, men inden længe bliver de grimme, så må de væk, jeg har dem jo i rigelige mængder.
Skovmærker er nemme i skoven, jeg har prøvet at flytte dem til rosenbedet med de kølige farver, det ser foreløbig godt ud.
 Rosenskovmærker har jeg selv plantet der, de må gerne brede sig, det er et godt bunddække. Måske kan I også se Linaria/torskemund på billedet, den bliver lidt for ivrig, så jeg fjerner de fleste
 den sidste her hedder Steffensurt Circaea lutetiana, den breder sig ved udløbere og bliver ikke høj, den er rigtig fin til formålet
Hvert år kommer der mængder af valmuer op mellem roserne, det må der gerne, for de er så flotte , se bare sidste billede på min blog.
Rød havemelde købte jeg i Lille Malund for en del år siden, de får lov at komme op hist og pist i det gyldne bed, jeg fjerner dem, inden de spreder frø og hakker mange om her i foråret.

 et kig ved Nyssa sylvatica/Tupelo
 Philadelphus coronarius Variegata
Rhododendron:
 R Boursoult
 R. Dear Barbara
 R. Double Dots - her kan I se, at den har skørter
 Nyvæksten på R. February Dawn er også fin med fine farver
 R. kiusianum er en af de smukkeste af de små rhododendron
 R. Lavendeltraum
 R. My Mary sammen med P. emodi
 tættere på My Mary
 R. Rasputin
 her har vi
 R. rex x R. bureavii
Den første germanske iris, flere er på vej.
Der var en flot solnedgang i aftes
God lørdag aften - vi havde besøg af Anne og Mogens i dag, de var som sædvanligt heldige med vejret. 

23 kommentarer:

  1. Det er spændende at se, hvad du har som bunddække - dejligt med inspiration! Din have er helt overdådig og smuk.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Madame
      Ja jeg håbede, at nogle gerne ville se mit bunddække blandt roserne, det har jeg ikke vist før. Vent og se til valmuerne blomstrer sammen med roserne. Godt hvis nogle bliver inspireret.

      Slet
  2. Hei Lisbeth, jeg er imponert over alle de lekre rhododendron du har. Også er det bare å glede seg til rosene dine begynner å blomstre. Flott iris, min første sprang også ut denne helgen. Valmuene til sist i innleggene dine beundrer jeg hver gang jeg leser innleggene dine. De er nydelige. Klem fra Anne-Kristin

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne-Kristin
      Ja der er rigtig mange lækre rhododendron. Det varer ikke, inden jeg kan begynde at vise roser. Det glæder mig at høre, at du kigger på valmuerne sidst i indlægget.
      Klem

      Slet
  3. Hvor har du mange spændende bunddække. Nogle kender jeg, men feks. steffenurt kender jeg ikke. Den håber jeg at kunne se mere til senere på sommeren??
    Den røde havemælde købte jeg osse for et par år siden. men jeg har aldrig set skyggen af frølinger. Og jeg klippede den ikke ned for jeg ville gerne have flere, mystisk. Bedene er nok for tætte til ret meget ekstra kan spire.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gunvor
      Tak skal du have, ja de er lidt anderledes end andres, tænker jeg. Steffenurt er der ikke mange, der kender. Jeg må huske at tage billeder, så du kan se den, når den kommer med små hvide blomster.
      Det var da utroligt, at du ikke har set frølinger af din røde havemælde. Ja det bliver svært, hvis bedene er for tætte. Jeg har forsøgt med gule små valmuer i skoven, de kom ikke op.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  4. Hej Lisbeth

    Super med din gennemgang af de forskellige bunddækker!
    Erfaringer vi alle kan bruge!
    Jeg måtte lige finde ud af hvilket billede du mente med valmuer, alletiders!

    Ha en dejlig søndag

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Ja jeg kom lige i tanke om, at det var der nok flere, som gerne ville se. Det er godt med nye erfaringer.
      Ja det varer ikke længe, inden der er billeder af valmuer igen, sidste år kom de ikke på grund af tørken.
      Tak i lige måde

      Slet
  5. Kære Lisbeth
    Jeg er så enig: Nordbedet er helt fantastisk smukt, og det er det faktisk gennem hele sæsonen. Spændende og inspirerende, at du viser bunddække mellem roserne. Jeg synes, der skal være noget til at skjule rosernes ikke så pæne ben, og så ser det bare så dejligt frodigt ud, at roserne ikke står alene i bedene, men det er selvfølgelig en smagssag. Jeg har sat floks og katteurt mellem nogle af mine roser, og det ser ikke så ringe ud endda 😊 Flotte skørter på R. Double Dots. Jeg skal have et par rhodoer mere har jeg besluttet, det er så bare lige at få valgt de rette 😊 Dejligt at vejret var med jer 😊
    Fortsat god aften!
    Knus Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Linda
      Ja med hensyn til nordbedet er vi vidst mange, der er enige. Anne er også med på den i hvert fald. Mit bunddække skjuler vidst ikke de bare ben, det er for lavt, men højere stauder kan nemt dække blomsterne også, og det bliver svært at luge imellem dem. Godt du er glad for dit bunddække. Uha det bliver spændende, hvilke rhodoer du vil vælge.
      Ja vi var heldige med vejret, men i dag fik vi i det mindste ikke for varmt, det er sket før.
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
  6. Hej Lisbeth

    Gode bunndekkere er gull verdt. Det var fint å se hvilke du har.
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Ja det er vigtigt med godt bunddække.
      Klem

      Slet
  7. Hej Lisbeth og Bent
    Tak for en dejlig eftermiddag og god kage, og ja det er jo gået hen at blive en vane at det er godt vejr når vi lægger vejen forbi. Vi var nu ikke nået langt fra jer da skyerne tog over og så så vi den kun et kort øjeblik på sejlturen.
    Dejligt at se alle Rhodoer og nyde dem med dejlig duft. Der er bare så meget at fordøje efter besøget.
    Ja du har meget fint bunddækket, det meste heldigvis nemt at fjerne hvis eller når det blir grimt eller bare for meget.
    Vi er nu vel ankommet til Skivholme og sidder og nyder aftenskaffen med en dejlig udsigt ud over lidt af haven, mark og skov, hvor tusmørket er ved at falde på.
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Selv tak, ja I er heldige med godt vejr hver gang, men i år var det ikke for varmt. Her kom også skyer, da I tog af sted, men I fik så ikke solen med jer, jeg tror, den blev på Sjælland.
      Nu fik du chancen for at nyde alle duftene, det var ikke så ringe. Så kan du se på Karens have, mens du fordøjer indtrykkene fra min have.
      Ja heldigvis er det meste nemt at fjerne, dog ikke det inde midt i en rose.
      Det lyder rart, så håber jeg, at det er gode senge :)
      Knus Lisbeth
      Hils Mogens

      Slet
  8. Hej Lisbeth
    Fin oversigt over dit bunddække. Jeg har haft vinterglans. Det er stedsegrønt og så slap jeg for at vinterdække. Jeg ved ikke, om roser kan tåle at have helårsdækning om fødderne, men det vidste mine så ikke. Jeg har ikke roserne mere, så jeg har kun 8-10 års erfaring.
    Rosenskovmærken er en af mine yndlings. Den kan bare det hele :-)
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth
      Tak skal du have. Vinterglans er jeg ikke tryg ved, så den kommer ikke mellem roserne, have du det mellem dine roser, og kunne de ikke tåle det?
      Ja rosenskovmærke er en god plante, men der gror ukrudt op i den.
      Kh Lisbeth

      Slet
    2. Jeg tror egentlig at roserne var godt tilfredse med vinterglansen. Jeg gad bare ikke roserne, så de røg op. De skal klippes og stikker og hovederne skal nippes og kronbladene flyder, og de får lus, og de skal vinterdækkes og mange af bladene er grimme og får svamp og jeg ved ikke hvad. Ellers er de pæne :-))))

      Slet
  9. Hej Lisbeth,
    Hvor ser det frodigt og ordnet ud hos jer. Elsker de forskellige Rhodoer. Misunder den plads du har til de skønne planter. Dejligt at se de forskellige bunddækker hos dig. Jeg har købt en rose i foråret " Our last summer" . Den glæder jeg mig til at se. En del roser er i krukker hos mig. jeg mangler plads i bedene. God søndag og må vi få lidt mere regn tak.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Ja frodigt er det, men ordnet er nok så meget sagt, jeg kan godt forstå, at du misunder mig den megen plads, men selvom jeg går hjemme hele tiden er det svært at nå rundt. Og du skal jo også passe et arbejde :)
      Der er mange skønne rhodoer, jeg nyder mine nu, men snart skal jeg til at plukke de visne blomster af.
      Jeg har ikke mange krukker, det overkommer jeg ikke, men godt at du kan have ekstra planter i dine krukker.
      Det ser ud til, at I får regn nu, jeg håber, I får i rigelige mængder.

      Slet
  10. Det ser godt ud når bunddækket svøber sig om rosernes bare ben. Steffensurt kender jeg ikke, den var nok et nærmere bekendtskab værd.
    Lyset er godt til fotografering navnlig sidst på dagen, og dit nordbed er vist altid bare breathtaking, men særlig lunt er det jo ikke for tiden. Vi må nyde foråret i et roligt tempo i år, og det er vist meget godt.

    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Ja for roserne har næsten altid bare ben eller får det. Steffensurt er ikke kendt af mange, jeg har købt min i Lille Malunds Have, en er nok men hvor man ellers kan finde den, ved jeg ikke.
      Ja når solen står lige ind på bedet om aftenen bliver det ret godt. Ja foråret kommer i et noget roligere tempo end sidste år, det gør ikke noget, men lidt lunere vinde, kan vi godt bruge.
      Hilsen Lisbeth

      Slet