søndag den 18. december 2016

Sol - nej ikke her

Jeg blev ellers så glad, da jeg så dette her i morges, men jeg blev skuffet, vi fik ingen solskin, men det var dog lidt lysere i dag og ingen vind.
denne her muntrede da lidt op, det samme gjorde roserne, mon de når det??
 Augusta Louise
 Giscard d´estaing købte jeg hos Jas i sommer på anbefaling af Linda Irving, dette er den første blomst, gad vide om jeg får en blomst at se i år.
 Jacqueline du Pré
 Schneewittchen med tre forskellige blomster

 det er den mest blomsterrige i disse dage
Zonta
Ikke meget at vise i dag, så vi går hastigt videre til rhodoerne
her er bedet fra læhegnet ind i haven

Her står R schlippenbachii en løvfældende vildart
ved siden af står R. reticulatum, hos mig har den meget små blomster, så den er svær at fotografere, dette billede er fra 2015, det lykkedes ikke med billeder i år.
Det lykkedes heller ikke med
R. vaseyi også dette billede er fra 2015, den gik ud for mig senere på året, sandsynligvis fordi den fik det for tørt, ærgerligt.
Helt ud til hegnet står to rhododendron, den ene R. Johannes Søberg har jeg ikke set i blomst endnu, men nu er der knopper.
den anden er R. metternichii Micrantum , billedet er taget 14.5.
her ses bagsiden af løvet 1.9.
 R. Grugaperle står i hjørnet ved hundenes faste udkigspost
billedet er fra 24.5.
Rexbedet:
 12.9. Bagerst R. Rex, til venstre for den R. China og her forrest R. Calophytum, den rødbladede er min parykbusk.
 R. China
også her, R. Rex blomstrede ikke i 2016 ej heller R. calophytum
bedet i dag 18.12. R. calophytum i forgrunden, den skal flyttes til et nyt sted til foråret.
 længere henne i bedet står R. Queenbe x R. Rex
 og R. Bureavii x R. Rex, begge købt foråret 2015
Smukke er de også set bagfra :)
R. auriculatum står også i det bed, men den er ikke ret stor endnu, købt til et plantemarked.
her har vi bagerst R. Graziella og foran R. Black Adder, som ikke har blomstret endnu, jeg glæder mig meget til at se den i blomst til foråret. De står lige ved siden af Rex gruppen
R. Graziella 25.5. Den er blevet flyttet flere gange, men her tror jeg, at den er tilpas. Ikke for meget skygge og ikke for meget sol, ja det er ikke nemt.
 R. argyrophyllum chinese Silber står også i det bed, her er den med nye skud, den blomstrede ikke i 2016
det gjorde den til gengæld i 2015, selvom den var helt ny i haven
Det blev igen til mange billeder, men jeg synes nu, at det er passende at slutte af med R. Rex blomstring fra 2015, det er vist flere gange, men jeg tror godt, I og russerne kan tåle et gensyn :)


Jeg tror, der er en knop i år
se bare her. Der var 9 knopper i 2015, men kun halvdelen blev til noget, jeg håber, det lykkes for denne knop.
God søndag aften og god start på den sidste uge inden solhverv og inden jul.


11 kommentarer:

  1. Vi har haft et par timers bleg vintersol i dag - det var dejligt. Dine roser er imponerende og også dine rhodoer, den løvfældende vildart ser spændende ud.

    SvarSlet
    Svar
    1. Heldige jer, ja vi trænger til at se solen på disse grå dage. Ja Schlippenbachii er rigtig fin.

      Slet
  2. Hej Lisbeth
    Solen prøvede og prøvede her hele formiddagen men kom ikke helt igennem. Det resulterede dog i en meget lysere dag end de foregående og ret mildt også. Så alt i alt en god dag her 😊 Ja en dejlig opmuntring med en smuk clematis. Syntes nu at der er ret meget der opmuntrer hos dig.
    Rex havens konge kan vi da godt tåle at se og den slår da russernes president med flere længder 😂
    Fortsat god søndag aften
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Jeg tænkte nok, at det heller ikke lykkedes med solen hos jer, men lysere var det heldigvis og stille vejr, det skal man være taknemmelig for.
      Ja der er nok en del, der kan opmuntre her :)
      Ja jeg vil da håbe, at Rex slår Putin med flere længder :)
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
  3. Hej Lisbeth

    Også her en grå dag, men dejlig mild! Godt arbejdsvejr:)
    Jo, det ligner bestemt en knop på R. rex - spændende!

    Flot hvid schlippenbachii, er den en smule rosa i udspringet?

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Ja mildt har det været i dag og uden vind, det er stort, du lover ikke meget bedre de næste dage.
      Ja det er spændende om R. Rex får lov at blomstre, det håber jeg.
      Ja schlippenbachii er lidt rosa i udspring, meget lidt.
      Tak i lige måde

      Slet
  4. Hej Lisbeth

    R. Rex ser veldig fin ut, og håper at det er en knopp som vil springe ut hos deg. Rex har jeg lest om, men den trives nok best i ditt klima. Jeg glemte å kommentere når du viste camelliaknoppene du har på dine planter. Håper du lykkes med å få de også til å blomstre.
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      R. Rex er rigtig lækker, men også noget sart, så den har det nok bedst hos os. Camelliaknopperne lukker sig mere og mere op dag for dag, så med det milde vejr, de lover, må det da lykkes. Jeg er spændt på det.
      Klem

      Slet
  5. Vi havde nu fint solskinsvejr i går. Du er ved at bevæge dig op i størrelse x og xl med nogle af rhodoerne. De erjo imponerende.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Heldige jer, jeg har ikke set solen her i haven, siden jeg tog til Sjælland for en uge siden. Tak ja nogle af rhodoerne er ved at være ret store.

      Slet
  6. Som altid gode billede - Jeg nyder dem.

    SvarSlet