søndag den 2. august 2015

Stemningsbilleder fra en dejlig stille morgen

Igen en dejlig sommerdag, helt stille og næsten lummert i formiddags, så jeg var glad for, at jeg kunne arbejde inde i skoven. Fra middag af kom der lidt mere vind, det var ok.

39 besøgende i denne uge, der kom nemlig 17 i går, de var til generalforsamling i Austinklubben her i Langemark, det var selvfølgelig mændene, konerne og nogle få mænd kom på besøg hos os. Den ene af mændene var gartner, meget spændende at gå rundt med ham, han var meget interesseret.

Her følger billeder uden ord fra min morgentur her i haven:

























Findes der noget skønnere end sådan en stille sensommermorgen, det skulle da lige være en stille aften som i aftes. Mon ikke alle havenørder vil give mig ret i det? Jeg er sikker på, at I har nydt dagen i dag. Fortsat god dag. 

24 kommentarer:

  1. Så mange besøkende du har, og du har virkelig mye å gjøre!
    Deilige bilder fra hagen din. Her har det nettopp regnet igjen...

    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Ja det er rigtig mange besøgende, og der er nok at se til.
      Vi har fint vejr, men lidt overskyet nu.
      Klem

      Slet
  2. Hej Lisbeth

    Super med sådan en morgen!
    Så klarer man nemt lidt havearbejde! For der har vel været mindre tid når du nu sådan bliver invaderet;)

    Er den enkle rose Aïsha?

    Ha en dejlig solskinsdag!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Ja det var en fantastisk morgen. Jeg har været i gang med storkenæb hele formiddagen, for ja det kniber lidt med tid, når jeg får så mange gæster :)
      Også snegleinvasion tager tid, vi tager ca. 300 hver aften :(
      Nej det er Little Mermaid.
      Tak i lige måde, håber du får noget sol også, du har god forbindelse nu, kan jeg forstå.

      Slet
  3. Hej Quenn Lisbeth:-)
    Skønt billede af bambi i går<3 og den sidder lige i øjet der din lækre krone:-)
    Det er vidunderligt at gå rundt i haven de stille morgener eller aftener, elsker det. Og nød alle dine billeder i stilhed!
    Hvor er det dejligt at folk kommer og ser din have, kan forstå der så er nok at se til, men også at det er en ekstra oplevelse at have en gartner med rundt.
    Ha en god aften:-)
    Kram Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anette :)
      Ja med zoom var det et ok billede af Bambi. Kronen sidder lige hvor den skal :) det ser bare godt ud, også fordi rønnebærene bagved har samme farve.
      Ja det er så dejligt med stille morgener og aftener. Dejligt at du nød billederne.
      Ja det var spændende med den gartner, det er nu ikke alle gæster, det er lige sjovt at gå rundt med, men jeg har jo selv inviteret :)
      Tak i lige måde.
      Kram Lisbeth

      Slet
  4. Du har ret: Der er noget helt særligt over sensommermorgener. Jeg kan allerbedst lide en septempermorgen med blå himmel og klar luft. I dag er også en dejlig dag her, mildt med let sol og ingen vind. Skønt at få lidt sommer her på falderebet :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Nana
      Ja det er der bestem. Jeg kan også godt lide en septembermorgen med blå himmel, men først vil jeg nyde august :) Ja endelig lidt sommeragtigt :)

      Slet
  5. Hvornår får høneballeparken officielt navn som Samsøs botaniske plantesamling? :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Horta
      Det gør den nok aldrig, herover er der ikke mange, som lægger mærke til haven :)

      Slet
  6. Ja en dejlig aften i går og en herlig morgen/dag at vågne op til. Krydser fingre for at det må være sådan nu i mange dage.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Aase
      Ja lad os håbe, at vi får godt vejr nu et stykke tid.

      Slet
  7. Åh.... sådan en stille sommermorgen er bare det bedste af det hele. Kan godt forstå at du nød det.

    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Ja det var fantastisk, jeg nød det i den grad.

      Slet
  8. Der er da vist rigtig kommet skred i besøgene sammenlignet med sidste år. Det behøver såmænd ikke at være morgen eller aften - jeg taknemlig for hver dag uden blæsevejr.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Ja det må vi sige, der har været rigtig mange i år. Du har ret, man skal være taknemlig for hver dag uden blæst.
      Husk at kigge med i morgen, jeg har noget spændende for dig.

      Slet
  9. Hej Lisbeth
    Stemningsfuld morgen tur du byder på idag. Det kræver ikke mange ord :-) Hold da op for et rykind du har haft. Det kræver sin kvinde at have sådan et rend så mon ikke Bent har hjulpet lidt til. Dejligt når der også kommer fagfolk på besøg :-) Og så har du gladiolus i blomst det er jeg også bagud. Den er flot. Kæmpeverbena er også et dejligt blikfang.
    Her har vejret været rigtig fint det blev dog noget skyet i løbet af eftermiddagen så kunne jeg ordne lidt græskanter uden at puste alt for meget. Nu går vi igang med den sidste uges ferie og imorgen skal vi en tur til Dybbøl sammen med min ene bror og mon ikke vi lige smutter en tur over grænsen også. Sådan en tur er det jo også blevet vejr til. Lidt af et dilemma for jeg vil jo også gerne være i haven.
    Ha en dejlig solskinsdag imorgen
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Ja det var en skøn morgen, så den skulle nydes i stilhed. Ja det var noget af et rykind. Bent var med rundt ja, det var ham, der gik rundt med hollænderen. Det var lidt svært med sproget, men vi klarede de. Det er vist kun en minigladiolus, hvis der er noget, der hedder det.
      Her blev det også skyet i eftermiddags og med lidt mere vind. Ja så må I nyde den sidste uge, det er svært, for man vil gerne det hele, og man kan jo kun være et sted af gangen.
      God tur til Dybbøl.
      Knus Lisbeth

      Slet
  10. Det har været et skønt vejr i dag....helt mærkeligt at det næsten var for varmt at arbejde i solen...men dejligt var det nu alligevel :)

    Det var da elles noget af en bunke gæster I fik der. Må være spændende at gå rundt sammen med en gartner.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Esther
      Ja mon ikke vi alle har haft godt vejr i dag. Ja underligt var det, at få for varmt, det er vi ikke vant til.
      Ja det var mange gæster, helt sikkert spændende at gå rundt med gartneren.

      Slet
  11. Ja dagen er blevet nydt, selv om vi i dag igen er blevet snydt for det gode vejr, det er varmere ja, men overskyet og også med lidt drypperi hist og pist, nu må det snart være vestjydernes tur til bare "lidt" sommer. Din have ser skøn ud som altid, dejligt at du får så mange besøgende i år, syntes at kunne huske at du sukkede lidt over manglende besøg sidste år, mon ikke din gæstfrihed suser med vinden rundt, det tror jeg :-), kh Margit

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Margit
      Ja men jeg sender fluks solskin op til jer også. Her er det dejligt stille vejr, og solen skinner på markerne omkring os, sådan ser det forhåbentlig også ud hos jer.
      Ja jeg må sige, at jeg har mange besøgende, det er ikke nemt at nå det hele med så mange, men jeg vil nu ikke klage, det er jo hyggeligt nok.
      Kh Lisbeth

      Slet
  12. Vi så godt, de kørte rundt i de gamle Austin'er. Der var en del hollændere iblandt, men hvor er der ikke en del hollændere? Du må til at tage lidt for dine rundvisninger. Det gør de fleste andre jo, og det dækker da lige kaffen :-) kh, Karen

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karen
      Ja nogen af dem kom tidligt, så det skal nok passe, I så dem. Ja hollændere er der nok alle vegne, om det så er vores borgmester :) Ja men de betalte skam også 20 kr. hver, og de fik ingen kaffe :)
      Kh Lisbeth

      Slet