søndag den 23. august 2015

En ny beboer i haven

Vi er blevet så glade for vores Schippo hund, at vi forleden kørte nordpå for at hente en hvalp mere.
Bellis er navnet på denne lille søde hvalp, Schippo og Bellis er allerede blevet gode venner og leger godt sammen. Vickie er ligeglad, bare den får noget at spise.
Høneballehaven er et godt sted for både hunde og planter, der er god plads til os alle :)
 Anisisop blomstrer flot
 hvorimod Callaen kun har en enkelt blomst i år
 Clematis Purpurea Plena Elegans har rigtig mange blomster i år
 Den mørke dahlia, som jeg har fået af Anne er endelig sprunget ud
 Storkenæb blomstrer på livet løs efter nedklipningen
En af de sidste dobbelte hemerocallis
 Hydrangea Limelight med tidselmarken i baggrunden
 Skæbnetræ/Clerodendron blomstrer nu
 Solhattene er fine, også de helt almindelige
 Spydverbena i lilla
 og blå med hvide i baggrunden
Syrisk rose med hvide og blå blomster i samme busk
I dag er der en del rosenbilleder:
 Endelig blomstrer Bering Renæssance, morgenbillede
 og aftenbillede
 Compassion op af den hvide birk
 Comtessa, blomsterne holder længe
 Eden Rose
 En af de nye fra Jas, Alfred Colomb
James Galway
 Midnight Blue
 Munstead Wood
 Nigrette morgen
 og aften, den er så fin med den dybe mørke farve
I jernstativet står Pierre Oger, det har den det fint med.
 Westerland tager snart en pause
 mens Lady Emma Hamilton
stadig har mange smukke blomster
Jeg slutter med et billede af begge hundene.
Fortsat god søndag.

37 kommentarer:

  1. Til lykke med ny hund! Dyr har godt av å ha selskap av hverandre. Jeg har to katter som også trives veldig godt i sammen. Veldig søte hunder du har!
    Bering Renaissance var absolutt min farge!

    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det Marit :)
      Ja det er faktisk nemmere at have et par stykker, så kan de lege sammen.
      Ja Bering Renæssance har en skøn farve.
      Klem

      Slet
  2. Tillykke med den lille ny. Jeg tror også Samson kunne tænke sig en lillebror eller søster men gemalen mener vist det er nok med en hund.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det Rita
      Det er faktisk nemmere at have mere end en hund, så har de jo selskab, når vi ikke er hjemme.

      Slet
  3. Bellis er fin - er de i familie med hinanden? Jeg holder også meget af den helt almindelige purpursolhat, og så er det herligt med rosernes genblomstring og det friske løv, som mange af dem producerer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Ja det er en fin lille en, de er halvsøskende, samme far.
      Ja den helt almindelige purpursolhat er flot og god til at danne mange blomster, så bliver det endnu flottere. Ja det er skønt med rosernes genblomstring, men nogen af dem har desværre stadig bare ben, og mange af dem taber stadig blade. Har du ikke stråleplet hos dig?

      Slet
    2. Jo, men kun hos nogle bestemte roser, som får det hvert år; men de sætter heldigvis også friske blade.

      Slet
  4. Hej Lisbeth.
    Ihhhh altså sikke en overraskelse, hjertelig tillykke med den lille ny.
    Bering er virkelig fantastisk sikke en duft, er helt bestemt en af mine ynglingsroser. Go' aften til dig <3
    Knus Lotte
    P.S. Ved godt jeg ikke skriver så tit, men er her stort set hver dag ;-))

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lotte
      Tak skal du have, ja også en overraskelse at høre fra dig, men dejligt - også at vide at du følger med her :)
      Ja Bering har en skøn farve og duft.
      Go´aften også til dig <3
      Knus Lisbeth

      Slet
  5. Hej Lisbeth. Tillykke med lille Bellis, hvor er hun sødt. .☺lige så sødt som Schippo.
    Det var godt din Bering rose endeligt blomstre. Det har den godt nok været længe om. De andre er altså også fine.
    Knus fra Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Linda
      Tak skal du have, ja hun er sød, nu kan de rigtig lege, når du kommer med Alma :)
      Ja langt om længe blomstrer Bering, den var sej i optrækket
      Tak :)
      Knus Lisbeth

      Slet
  6. Ja, sikke en overraskelse. Da jeg først så billedet og overskriften tænkte jeg "hvorfor gentager Lisbeth indlægget fra juni sidste år" - ha-ha. Tillykke med Bellis - det er jo en tro kopi af Schippo bortset fra kønnet - for det er en tæve?
    Flotte roser, Bering rosen er vel nok smuk og jeg synes da også du har mange andre flotte mørke/blå roser.
    Dejligt med solhat-tid - og de passer fint til vejret lige nu.
    Knus, Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Ja ikke - vi er lidt skøre, men vi har jo pladsen og er her næsten hele tiden. Ja det er en tæve, og Schippo er kastreret.
      Ja Bering er en smuk rose, de mørke jeg viser er næsten alle fra sidste tur hos Jas.
      Ja solhatte er vi også vilde med :)
      Knus Lisbeth

      Slet
  7. Tillykke med hvalpen 🐶 min bering har ikke blomstret i mange år, så nu får den en sidste chance et nyt sted i haven, den er så fin ☺

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Pia
      Tak for det. Ja Bering er ikke helt nem at få i blomst. Linda som skriver herover har sin i drivhus/orangeri, den har blomstret tidligt. Jeg håber, det hjælper at flytte din.

      Slet
  8. Årh, for en yndig, lille hund! Til lykke med hende! (Og så spørger jeg som Ulla: Det er vel en tæve? Og hvad så ... I skal vel ikke til at avle?) Også dejlige havebilleder, men der er nu ikke noget der slår en hundehvalp :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Nana
      Tak for - ja hun er dejlig. Schippo er kastreret, så vi skal ikke til at avle, der tror jeg nok, Bent sætter grænsen :) selvom han er lige så vild med dem, som jeg er. For du har ret, der er ikke noget, der slår en hundehvalp :)

      Slet
  9. Hej Lisbeth.Tillykke med den nye medlem af familien.Hun er da skøn.Nu er da der godt nogle af gå tur med.
    Du har da bare så mange smukke roser.............skal helt sikkert have nogle mørke til næste år.
    Og spydverbena i pink har jeg selv sået i år............og der er kommet rigtig mange.
    Desværre er nogle af mine solhatte forsvundet i år.Men dine er så smukke.Rigtig god aften knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette
      Tak skal du have, ja hun er skøn. Ja der er nogle stykker at gå ture med, Bellis vil ikke med endnu og Vickie går ikke så langt mere.
      Ja de mørke roser er fine at sætte imellem de andre. Det er da fint med din spydverbena, du selv har sået, jeg er så heldig, at jeg får dem foræret.
      Ærgerligt med dine solhatte de er ikke helt nemme, jeg har også mistet forskellige gennem årene, vist også et par stykker fra sidste år.
      Godt aften og knus

      Slet
  10. Hej Lisbeth
    Nåååååeeee nu er der da ikke et øje tørt. Endnu en charmetrold i Høneballe haven. Nøøøjjj hvor er hun sød og Shippos lykke må da været gjort med en lille prinsesse at lege med og Vicky kan forhåbentlig få mere ro på hendes gamle dage. Navnet Bellis kunne da ikke være bedre valgt :-)
    Sådan en mørk Calla har jeg også plantet og jeg har hele 2 blomster. Den er utrolig smuk. Godt det ikke er en af de helt røde Dahlia du fik. Hold da op hvor er det mange frø på tidselmarken endnu. Håber at vindretningen er med dig indtil de er færdige med at smide frø.
    Bering Renæssance er rigtig fin i farven men lyder da til at den ikke er den nemmeste i verden. Min Lady Emma Hamilton blomstrer flittigt men den skal have en spand vand hver dag ellers hænger hovederne. Så det får den måske jeg er heldig at naturen klarer det selv i den kommende uge. Alt andet tager nu heller ikke skade af noget vand oven fra. Det er meget tørt igen her.
    Jeg har idag klippet min New Dawn halvt ned. Den er næsten rustet op. Skal jeg tage resten eller vente til foråret og evt tage resten eller lade den være ved det der er tilbage nu?
    Fortsat god aften
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Nej vel - Ja endnu en charmetrold, Schippo var helt opkogt første dag, han vidste jo ikke, at det var en legekammerat, der blev her, så nu er han faldet mere til ro. Vickie synes stadig, det er lidt underligt, men har accepteret, at Bellis er her. Det skulle egentlig være Belis, men det lyder dumt, en sammenkobling af vores navne. Og et blomsternavn i Høneballehaven var på sin plads :)
      Ja Callaen er smuk, den plejer at have flere blomster, men den står nok for skygget i år.
      Nej Bering er ikke så nem, så jeg glæder mig over, at den endelig blomstrer. Er Lady Hamilton fra i år, siden den skal have så meget vand? Ja de lover jo vand, men lad os nu se, blæsevejr skal vi nok få, men vand??? Vi trænger i hvert fald, den smule vi fik batter ikke meget.
      Min New Dawn ser farlig ud af rust hvert år efter blomstring, jeg har aldrig klippet den helt ned, måske skal man prøve det. Jeg tør ikke rigtig råde dig der, men selvom jeg ikke har klippet andet end nogle grene af, blomstrer den alligevel fint året efter.
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth
      Nå ja tidslerne står mod øst, og hvor har vinden været længe, ja mod øst, så frøene sidder overalt :( de er næsten værre end snegle.

      Slet
    2. Ja Lady Emma Hamilton er en af dem der blev plantet i det bed jeg lavede i ferien. De andre er ikke så hængehovedet at se til så måske Emmas hoveder er mere tunge. Mon ikke det retter sig næste år når den har fået fodfæste.

      Slet
    3. Det tænkte jeg nok, mine nye hang nemlig også en del med hovedet, næste år får vi nok mere glæde af dem. Ladyen er ikke t hængehoved hos mig, men den er jo heller ikke nyplantet.

      Slet
  11. Hej Lisbeth!
    Tillykke med det nyeste skud på stammen, hun er så fin/charmerende, og skønt at de to kan sammen:-) hvor er compassion flot op af birken, og uanset jeg falder for de lidt mørkere rosen-toner i tiden, hi hi og alle de andre;-)
    Kram fra Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anette
      Tak skal du have, ja hun er rigtig sød, vi er også glade for, at de allerede leger godt med hinanden. Ja birken og Compassion er fine sammen. Jeg er også til de mørke roser for tiden, ja og til alle de andre. Bering er jo også fin, det er de gule også :)
      Kram fra Lisbeth

      Slet
    2. Tillykke med den lille nye smukke og charmerende vaps <3

      Slet
  12. Åhhh... Lisbeth, jeg er så håbløs bagefter på blogfronten (m.m.), men da jeg pludselig spottede den lille Bellis, måtte jeg altså ind og lure om det var rigtigt.... Og det var det! Stort tillykke med endnu en lille charmerende skønhed. Dejligt at de to unge kan lege, mens Vicki nyder roen. ;o)
    Og selvfølgelig blomstrer dine syriske roser... mine er kun i knop. Jeg vender snarest tilbage og får læst op! :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette
      Ja det er ikke nemt at følge med i alting, men sådan en lille hund lægger alle mærke til. Tak skal du have, ja de nyder hinandens selskab og Vickie nyder roen :)
      Ja den syriske rose er kommet i gang, men den er ikke så langt. Det må du se, om du kan nå ellers går det nok

      Slet
  13. Kære Lisbeth
    Ja, Høneballehaven er bestemt et godt sted for både hunde og planter - det kan der ikke herske spor tvivl om - stort tillykke med den lille charmetrold! Hvor er hun bare dejlig :) Bellis er et rigtig fint navn - hun er jo så havens nyeste blomst, og der bliver nok noget mere at se til med hende end alle de andre dejlige blomster ;)
    Så fine rosenbilleder du stadig kan glæde os med. Den nye Comtessa er rigtig fin. Også Bering Renæssance gør indtryk - kan godt forstå, at du har set frem til, at den skulle blomstre. Nigrette er rigtig smuk i farven - den måtte gerne bo her, for jeg holder meget af de mørke farver :) Nå, men så er der jo noget at skrive på listen til næste besøg hos Jas. Er din Anisisop pink? Den er i hvert fald rigtig fin i farven og ikke almindeligt lilla/blå. Det er et fint sted, du har placeret jernstativet, kunne jeg se af forrige indlæg, og Pierre Oger har da fået fornemme omgivelser. Også dejligt billede af bænken i forrige indlæg - jeg mindes en skøn eftermiddag, hvor der også blev tid til at sidde på bænken og nyde haven :)
    Fortsat god aften - der er sikkert gang i den med de to sorte :)
    Knus Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Linda
      Ja det tror jeg også, at hundene synes. Ja der er lidt at se til med hende, men sød er hun den lille Bellis.
      Ja Comtessa er en fin rose, især i betragtning af, at den er købt i Netto for 35 kr. De mørke farver er slet ikke så tossede, dem er jeg også vild med, jeg kan også bruge flere.
      Min anisisop er vist nærmere lyslilla, ja den har en fin farve. Ja nu må vi se, om det er det rigtige sted jernstativet står, men jeg synes også, det ser godt ud.
      Bent og jeg har lige siddet med hundene på bænken her til aften :)
      De to sorte er ved at lære, at de også skal sove en gang i mellem :)
      Sov nu godt
      Knus Lisbeth

      Slet
  14. Hej Lisbeth
    Stort tillykke med jeres lille nye Bellis hvor ser han dejlig ud, en rigtig lille sortbjørn.
    Jeg er fuldstændig betaget af din Clematis Purpurea Plena Elegans hvor er den fantastisk.
    De er bare så fine i løvet de mørke dahlia, som jeg også har introduceret i haven i år hvor jeg havde købt nogle lyserøde blomstrende, den ene har imidlertid fuldstændig solgule blomster hvilket var noget af en tilsnigelse der hvor jeg har sat dem :0(
    Spændende skæbnetræ du viser, det kender jeg ikke ? ser meget frodigt ud og sikke nogle søde blomster det har.
    God dag, håber ikke i er ved at blæse helt væk.
    Mange hilsner
    Anita

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anita
      Tak skal du have, Bellis er en sød lille pige, men dejlig alligevel. Det er også første år, jeg har dahlia med mørkt løv. Træls når planter man køber har en forkert farve.
      Ja skæbnetræet er spændende, bladene dufter af peanut, derfor kaldes det et peanuttræ i Holland. Ikke nogen særlig god lugt, men blomsterne dufter skønt.
      Det blæser godt nok rigeligt i dag, lige nu tordner og regner det.
      Mange hilsener
      Lisbeth

      Slet
  15. åhr hvor er hun altså lige til at knuselske den lille Bellis, og sikke et fint og passende navn

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja hun er bare dejlig, og navnet måtte jo være et blomsternavn.

      Slet