torsdag den 13. august 2015

En tidselmark

kan også være smuk, men den er nu ikke rar at have som nabo.
Naturen er jo fantastisk, men jeg ville nu hellere have en kornmark her end tidslerne. 
Heldigvis er det stadig prydblomsterne, der har overtaget i min have

 Der er stadig en del blomster og knopper i hemerocallis
 Nandina/Himmelsk Bambus lige før blomstring
en hostablomst
vi tager lige en mere i en anden farve
Der er også godt gang i liljerne nu

 Anastasia har jeg delt, så den er to steder i haven nu
 Smokey Mountain
og den hvide trælilje er med på blomstring nu, der er flere klar derude
 lægestokrose er netop begyndt blomstringen
 en lille fin nellike blomstrer endnu
 Phlox Sherbet Coctail, måske
 Echinacea Secret Affair
 Magnus, måske
Aconitum/Stormhat
Roserne klipper jeg stadig i, jeg bliver ved at finde nyt, som ikke skal være der. Et par stykker af dem har jeg givet Rhizobio nu. Det er bl.a Kronprinsesse Mary og Ambridge Rose.
 Clarét med få blomster og knopper igen
 Crocus Rose
 Lady Emma Hamilton
 Lady of Shalott
også her
Valencia
 Julia Renæssance
Scepter d´isle
I dag vil jeg slutte af med et billede af stien op i stenbedet

Fortsat god solskinsdag. 
I morges lovede DMI regn hele weekenden, det har de delvis trukket tilbage igen, det er nu ikke nemt at vide, hvad man skal tro på.

20 kommentarer:

  1. Jeg kan godt forstå det er lidt ærgerligt at have alle de tidsler som nabo, men de ER nu smukke!
    Tak, og fortsat god dag i solen til dig, Lisbeth! (Det lyder da godt at DMI har fjernet regnen i weekenden, for jeg skal have gæster lørdag aften, og det er bare bedre når man kan sidde ude. Men de kan jo nå at sætte regnen på igen, kender jeg dem ret ;-))

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Nana
      Ja det er ikke rare naboer, men jeg fik et flot billede.
      Jo tak i lige måde, jeg tror næsten, du får tørvejr, vi kunne ellers godt bruge regn, men kan som sædvanlig ikke helt stole på det.

      Slet
  2. Jeg måtte da lige på DMI og kigge og jo de søjler bliver da mindre og mindre...godt vanderen har kørt hele dagen.
    Tidsler er smukke i blomst men knap så spændende når de smider frø over det hele...også fortsat god solskinsdag til dig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Rita
      Ja der er ikke meget tilbage af den megen regn, de lovede os.
      Nej tidsler gider vi ikke have ind i haven.
      Tak i lige måde.

      Slet
  3. Kære Lisbeth
    Nej det er ikke rart med en tidselmark som nabo.
    Men det hele ser jo så fint ud hos dig alligevel.
    Roserne er jo skønne.
    Håber vejret bliver godt i weekenden, da Lions afholder et stort Kræmmermarked i Ishøj, Min klub står for kaffeteltet. Så vi får travlt.
    hilsen jessie

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Jessie
      Nej en tidselmark gider vi ikke rigtig, men jeg må nok leve med det, da marken ikke bliver dyrket.
      Tidslerne ses ikke, men de kommer hist og pist.
      Ja heldigvis er der roserne og alt det andet.
      Ja men så krydser jeg fingre for, at I får godt vejr.
      God arbejdslyst.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  4. Hej Lisbeth!
    Ja blomstrende tidsler er smukke, og den har heller ikke adgang i min have;-) Jeg kan se jeg har "måske Magnus". Håber sådan på vand ellers må jeg ud med haveslangen.
    Tak også fortsat dejlig dag til dig.
    Hilsen og kram fra en hvis forældre har guldbryllup i morgen:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anette
      Ja det er de, men de må gerne lade være med at flyve ind i vores haver. Ja her er det også tørt igen, de 5 mm vi fik forleden forsvinder hurtigt, og I fik ingen ting.
      Tænkte lige på dig i eftermiddag, da vindspillede klingede lidt der ved gyngen :)
      Hyggeligt med guldbryllup, tillykke med dem, så skal du ud og synge morgensang.
      Kram

      Slet
  5. Kære Lisbeth
    Ingen tvivl om at tidslerne er smukke, mens de blomstrer, men alle frøene, der flyver med vinden, er knap så interessante . jeg ville også foretrække en gul kornmark :) Er lægestokrosen mon en af dem, jeg havde med til dig sidste sommer? Her kommer de også fint, og sneglene gider dem ikke :) Dine liljer og solhatte er så fine - jeg kan da blive helt misundelig. Stenbedet er vel nok vokset til, siden jeg var der i juli og gik på stien - dejligt billede! De viste roser ser så fine ud - godt, at der også er mange af dem, der har det okay. Glæder mig til at følge Nandini i fuldt udspring :)
    God aften til dig!
    Knus Linda
    Tak for godt råd om såning af staudelathyrus - bliver udført nu :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Linda
      Ja smukke er de, men nej hvor de flyver i vinden nu. Ja lægestokrosen er den jeg fik at dig, den har det fint. Ja både liljer og solhatte står fint nu. Det hele er vokset meget siden du var her, og det er endda ikke så længe siden.
      Ja det bliver sjovt at se Nandini i fuldt udpring, da jeg købte den, var den nærmest færdig med at blomstre.
      God aften og knus
      Selv tak, det var godt :)

      Slet
  6. Det er en skøn sti du har op gennem stenbedet :-)
    Tidsler er bestemt ikke ønskværdige som naboer. Der er tidsler i kanten af den kornmark, der støder op mod vores nye læhegn, hvilket tydeligt ses inde mellem vores buske. Jeg har i år valgt at slå dem ned med buskrydderen før de kom i blomst, og H.J. er begyndt at tage en enkelt stribe med plæneklipperen i skellet. Håber det på et tidspunkt minimerer tidselbestanden inde på vores grund.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det Vivi
      Ja den er ret flot nu med trædebregnerne.
      Nej det er bestemt skidt med de tidsler, og vinden er i den forkerte retning. Det lyder som en god idé at tage dem med buskrydderen. Her er det desværre hele marken, så vi kan ikke rigtig gøre noget. Den nye ejer har ingen traktor og bor ikke på øen, så han gør ingenting. Jeg håber, I slipper af med jeres.

      Slet
  7. Hej Lisbeth
    Ja så kan du godt bruge en kraftig vind i den rigtige retning så alle tidsel frøene blæser væk fra haven. Det er noget drøjt skidt at få ind i bedene :-( Hosta blomsterne er smukke forstår ikke rigtig dem der klipper dem væk. Liljerne er bare skønne. Jeg har nogle stående ved terrassen og når jeg sidder inde i sofaen og døren er åben dufter de herind. Nyder det :-) Fin lille nellike jeg har også nogle blålilla nogle har jeg opdaget. Vidste godt at jeg havde sået dem men kunne ikke lige finde hvor de var blevet plantet Men nu er det fundet :-)
    Stien op i stenbedet tager sig smukt ud.
    Fortsat god aften
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Ja det ville være rart, desværre er vinden i den forkerte retning, så det flyver lige ind :( Ja jeg fatter heller ikke, hvorfor de klipper blomsterne af hostaerne. Jeg har lige været på sneglerunden, der var også en liflig duft af liljerne. Jeg kan heller ikke altid huske, hvor jeg har sat planterne :)
      Tak - ja den er ret fin lige nu.
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
  8. Hej Lisbeth

    Trælilje og trælilje - jeg gad nok vide hvad en forstmand ville sige til det!

    Superflot blå Hosta - Alletiders at sneglene har overset disse!

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Ja det ved jeg heller ikke, men det skrev de hos Hyde & søn. Men mon ikke det har noget at gøre med højden?
      Ja hostablomsten er flot, men sjovt nok spiser sneglene ikke dem, bladene ser frygtelige ud.
      Tak i lige måde.

      Slet
  9. Sånne tistler er det rett i nærheten her også. Jeg syklet forbi en sånn mark i dag. Tistler er fine, men de sprer seg alt for mye.
    Echinacea Secret Affair er helt lik Razzmatazz. Er de to den samme?

    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Ja det er træls med tidsler i nærheden, det er andet år vi har dem på den mark, jeg håber, det forandrer sig næste år, der er kommet nye ejere af marken.
      Ja de ligner da hinanden meget, skiltet siger Secret Affair. Når jeg googler kan jeg finde begge, og de ligner hinanden.
      Klem

      Slet
  10. Det er ikke tit, synes jeg, at man ser sådan en tidselmark. Brandbægre har derimod indtaget mange brakmarker heromkring. Trælilje lader til at være et "kælenavn" for orienpet krydsningerne.

    SvarSlet
  11. Hej Marie
    Nej heldigvis ikke, men denne mark har ikke været dyrket i flere år. Vinden er i øst i dag, så de kommer lige ind i haven :(
    Ja det må jo være det.

    SvarSlet