Vi skal også lige have lidt aftenstemning, inden jeg kaster mig ud i turen til Jas :)
Forleden dag talte jeg mine roser, jeg har jo ikke så mange :) nå jo det har jeg vist. Men jeg fandt nogle huller. Ingen på øen havde tid og lyst til at tage med.
Heldigvis har jeg nogle søde blogveninder, som straks var parat til at komme med. Vi tre piger havde besluttet os for en tur til Jas, jeg mødtes med Linda Borg i Odder. Linda kørte fra Silkeborg til Odder, så vi havde god lang tid til at hygge os på turen til Fyn.
Hos Jas mødte vi Anne, ja og Jas var klædt på til at tage imod damerne
Vi mødte også en, der følger med i min blog, ja faktisk mødte vi to, det opdagede jeg først, da jeg kom hjem og læste det på fb.
der er mange skønne sager hos Anton, prøv bare at klikke på hans navn.
vi blev fristede
meget fristede
se bare her, hvor fristede vi blev. Linda gik helt amok, så det var lidt af en opgave at pakke bilen. 20 roser kørte vi af sted med. Anton kan skaffe rigtig mange roser, mange laver han også selv. Han er bestemt et besøg værd, billigt er det også. 50 kr. pr potte, 65 for engelske roser. Han har mange flere roser, end der står på hans hjemmeside.
8 roser blev det til:
Chartreuse de Parme, Goethe, Zonta, Midnight Blue, Lady of Shalott måtte jeg have en mere af, det blev den sidste, han havde. Nigrette, Eden Rose, Alfred Colomb.
Chartreuse de Parme, der var mange knopper i roserne, men kun en i blomst nu, resten får I at se efterhånden som de blomstrer.
Derefter gik turen videre til Rosenmageren endnu et spændende sted, hvor vi blev vist rundt og fik fortalt en masse.
Desværre kneb det med koncentrationen, så I må selv læse videre her, idet mange af forklaringerne foregik i drivhusene. Trods ventilation var der 50 graders varme derinde, så det var svært at følge med.
Der var rigtig mange flotte roser bl.a. Vejlerosen
smukke er de
her har vi Mia, som kom med mig hjem
jeg var også nødt til at eje denne rose :)
Så to roser mere fik vi proppet ind i den lille bil, 22 stk i potter i en lille Suzuki :)
Linda og mig, Anne var kun med hos Jas.
Til slut var vi oppe og se marken, hvor han okulerer roserne fra tidlig morgen til sen aften. Det er en travl mand.
Hvis du vil læse mere om Rosenmageren kan du følge dette link til fru Friis bloggen, hun har nemlig også været der og beskrevet besøget noget bedre. Det var helt sikkert et spændende besøg og en skøn dag. Roserne er plantet, heldigvis hjalp Bent mig.
Lidt billeder fra i aftes kommer her:
Jeg opdaged pludselig at Clematis Vit. Purpur P Elegans var sprunget ud her mellem Piilus blomster
Dagliljen Nights Ember var rigtig smuk i aftes
også denne lilje er sprunget ud
og den jeg tror er Triumphator
Parykbuskens blomst i solen
Roser var der også i blomst
Augusta Louise
Gloire de Dijon ved portalen, Jas sagde, at det var en vanskelig rose, det vidste jeg ikke, da jeg plantede den der.
James Galway
Mary Magdalena
Det lykkedes mig at finde en fin klynge roser i mosrosen Salét, knopperne rådner i fugtigt vejr.
Det var alt for i dag, rigtig god lørdag til jer. Nu skinner solen endelig her, formiddagen har været grå og trist.
Sikke en tur :-) Har stadigvæk en tur over til Jas tilgode, men tør simpelthen ikke! Har ikke mere plads i denne have, men når jeg får en ny, så skal der købes stort ind.
SvarSletGod lørdag.
Hilsen Heike
Hej Heike
SletJa det var en fin tur. Ja du må hellere vente, til du får plads. Man kan bare ikke lade være med at købe, der er så meget. Glæd dig til du får en større have, men det gør du nok også.
Tak i lige måde
Hilsen Lisbeth
Hej Lisbeth. Nøjjj hvor i fik købt ind. Nu har i vel gemt lidt til jeg skal derover i næste uge.☺ skulle Glorie de Dijon være svær ? Det fornemmer jeg ikke. Anton mente at have hørt flere steder fra at den er skyggetollerant og det virker også sådan da min blomstre nu☺
SvarSletJeg glæder mig meget til at se dine roser i blomst. Hvor mange har du så nu ☺?
Kh Linda
Hej Linda
SletJa vi fik købt meget, men der var meget endnu, så du kan tage lige så meget i næste uge.
Jeg blev også forundret, da jeg hørte Anton stod og fortalte, at det var en meget vanskelig rose. Den gror fint hos mig, men der er ikke så mange blomster i år.
Hm - det er jeg ikke meget for at fortælle :) 184 stk.
Kh Lisbeth
Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.
SvarSletHej Lisbeth
SvarSlet2 spændende besøg!
Og sjovt igen at læse om rosenforædleren - det lader til at han i stor stil krydser Austin roser!
Og noget af et indkøb du fik lavet - igen!
Det ligner bestemt Triumphator liljen ja!
Ha en dejlig dag
Hej Karsten
SletJa det var spændende besøg. Jeg tog lidt ekstra billeder ved Rosenmageren, for jeg vidste jo, at det kunne interessere dig, ja han krydser både Austin roser og alt muligt andet. Han er fuldstændig besat af det univers.
Ja det blev til en del, sådan er det bare med mig :) men hvor længe kan jeg blive ved at finde plads.
Ja mon ikke den ligner Triumphator ret godt.
Tak i lige måde.
Hold da op. Jeg skal love for at der blev købt ind.
SvarSletTak for kigget.
Hej Aase
SletJa det gjorde der godt nok.
Selv tak
Hej Lisbeth
SvarSletSikke en fin beskrivelse du har lavet af vores besøg hos Jas og Rosenmageren. Det var alletiders tur og dejligt selskab hele dagen igennem :) Jeg var, som det også fremgår af dit indlæg, fuldstændig betaget af Jas´ kæmpe store sortiment og altså ikke til at styre på ti tønder land, hvad stakkels du måtte sande, da bilen skulle pakkes - det var som at slippe et sukkersultent barn løs i en slikbutik. Jeg er sikker på, at det var fordi, det var første gang, jeg var der. Næste gang ved jeg, hvad der venter mig og kan forhåbentlig udvise mådehold :) Utroligt, så meget, der kan være bagi i din bil! Ja, det var varmt hos Rosenmageren, men altid spændende at møde et menneske, der brænder for sit virke og gerne fortæller. Også fine roser her.
Vi er ikke færdige med det nye bed, så ingen roser plantet her endnu. Bedet er stort, og det er sejt med mos/græstørv i denne varme. Hvor din lilje Triumphator smuk - dufter den? Jeg har skrevet den op. Jeg bliver helt misundelig på din Salet rose. Her møder den ingen nåde og bliver gravet op i aften!
Skøn aftenstemning fra en dejlig sommeraften i går.
Tusind tak til dig, søde Lisbeth, for en rigtig spændende og dejlig dag i går - nu ved jeg, hvor Jas og roserne bor ;)
Hav en god aften!
Knus Linda
Hej Linda
SletTak skal du have, ja det var en skøn tur, og vi hyggede os. Det var sjovt at se, du gik amok. Ja måske var det fordi, det var første gang, men jeg er nu ikke sikker :) Ja det er godt, der er god plads i den lille bil.
Rosenmageren brændte virkelig for sin sag, men det var for varmt i drivhusene.
Uha ja det er hårdt arbejde at grave græstørv af, ikke mindst når det er varmt. Ja Triumphator liljen dufter skønt. Salét havde fine blomster i går, dem måtte jeg lige vise dig.
Selv tak - ja nu ved du, hvor Jas og roserne bor, men jeg vil da gerne med igen :)
Tak i lige måde
Knus Lisbeth
Det kunne være så hyggeligt, om vi kunne få os en rosentur til Jas til næste år igen - det vil jeg meget gerne! Jeg kan også selv komme lidt i tvivl om det med mådeholdet, men skal gøre mit bedste for at holde mig inden for rimelighedens grænser ;) Iøvrigt lidt pudsigt med det, Jas sagde om Gloire de Dijon - jeg kan ikke læse mig til, at den skulle være vanskelig, og din er jo flot. Måske var det fordi, jeg sagde til ham, at min jord ikke var så god.
SletKnus Linda Linda
Ja men det må vi have, noget så godt kan sagtens gentages :) Nu ved vi hvor mange, der kan være i bilen, så kan vi sige 11 til hver, men så mange tror jeg da ikke, at jeg skal have :)
SletNej jeg synes også, det var lidt underligt med Gloire de Dijon, men da jeg købte min, havde jeg bare bestilt den og ikke spurgt om noget. Der er nu grimme blade på min og kun en blomst, men lad os nu se, om den klarer vinteren.
Knus Lisbeth
Sikke en dejlig beretning af jeres lille rosen-tour - og sikke meget I tilsammen fik købt. Jeg er ikke helt sikker på, jeg tør besøge Jas med alle fristelserne!
SvarSletTak Aase - ja vi købte rigtig meget, må man sige. Det er farligt at besøge Jas, hvis man ikke har plads i haven. Men har du plads er det en billig fornøjelse, og det er virkelig en fornøjelse.
Slet184 forskellige???? Hvor fint at der findes en Bent rose. Jeg har aldrig været forbi jas, men vil samle et par havetosser og tage derud - En skam at du ikke lige annoncerede at I skulle afsted, ku være sjovt at møde jer live hér på Fyn :-) hilsner
SvarSletHej Horta
SletNej der er nogen af dem, hvor jeg har to eller tre af, men det er ikke mange. F.eks har jeg nu to Eden og to Lady of Shalott. Jo der er en del, jeg har flere af samme, mest fordi jeg har arvet dem efter en anden.
Ja det har du da ret i, næste gang må jeg fortælle, at jeg tager af sted, det er hyggeligt at møde nogen, der kender min blog. Det kan i hvert fald anbefales, at tage et par stykker af sted, det er hyggeligt. Men husk at aftale en tid med Jas først.
Hold op hvor der er blevet købt mange herligheder. Jeg ville nok heller ikke kunne modstå de fristelser, og hvor er det spændende at læse om rosenmageren.
SvarSletTak Lisbeth at du tog turen så jeg kunne se alle de spændende ting Jas han har og ja også Rosensmagerens fine roser
God søndag til dig
Hej Kirsten
SletJa der blev købt mange rosen herligheder. Det er svært at modstå fristelser. Rosenmageren er en spændende mand med spændende sysler, han knokler for roserne fra tidlig morgen til sen aften. Fine roser begge steder.
Tak i lige måde
Der smulle jeg gjerne ha vært , ja! Det er jo veldig billige roser han selger, så det må jo være en fryd å gå der og se :)
SvarSletBent ble vel fornøyd med rosen ;)
Klem
Hej Marit
SletJa det kunne have været hyggeligt. Det er vildt billigt, det er dejligt at kunne går rundt og vælge og vrage.
Ja Bent blev glad for rosen :)
Klem
Hej Lisbeth. Det var en indholdsrig tur - hvor har I købt ind :). Det lyder til at være nogle rigtig gode priser, godt at det lykkedes at pakke bilen. Det bliver nok endnu flottere, når de nye roser kommer godt igang, jeg ved jo, at du er lidt ekspert på roser - du lykkes i hvert fald utrolig godt med dem!
SvarSletHej Birgitte
SletJa det var det bestemt, og vi fik mange fine roser for næsten ingen penge. Ja de skal lige i gang, ekspert er så meget sagt, jeg har lige smidt et par dårlige ud :)
Nu kan du vist kaldes rosendronningen 184 er godt nok mange:-) 1000 tak for billeder fra Jas og rosenmageren, kan godt forstå bilen blev fyldt, glæder mig til det er min tur til at besøge Jas. Hvor er din nye Mia smuk, og kan godt forstå Bent måtte have en:-) Jeg hørte også at gloire de dijon skulle have lidt trælse tendenser med bladene,efter den var plantet her;-) de ældste blade på min er lidt rustne, men alle de nye er flotte, og blomsterne fejler ikke noget, og er pænere her i 2. omgang.
SvarSletGod dag og kram
Hej Anette
SletJa det er godt nok mange roser, jeg blev selv lidt chokeret, da jeg var færdig med at tælle dem, nå men jeg har fundet 4 huller mere :) Og jeg glæder mig til at læse om, når du har været der, det er fantastisk, hvad man får for pengene hos ham. Ja Mia rosen tegner godt, det gør Bent rosen også. Jeg har efterhånden en del roser med rust, men jeg prøver at nøjes med at nyde blomsterne, de er heldigvis flotte alligevel.
Også god dag til dig, den er startet godt i hvert fald.
Kram
Hej Lisbeth
SvarSletJa det er jo en hel pæn slat roser du er nået op på men du skal da op på 200 sådan et dejligt rundt tal der er nemt at huske :-) Lyder godt det I så hos Rosenmageren bortset fra varmen i væksthuset jeg kan godt huske det fra mine gartneri år pyha det kunne være drøjt. Godt du fik Bent rosen. Mia rosen er godt nok også smuk. Hvad kostede roserne hos ham?
Ja nu ved du da hvormange roser Suzukien kan laste hvis I skal på tur næste år igen. Kan se at Linda er klar :-)
Skønt med alle liljerne der breder sig en skøn duft i haven. Vi havde gæster igår og min svigerinde var rundt i haven og stikke næsen i både liljer og roser.
Nå men nu vil jeg gå ud og nyde det fine vejr.
God dag
Knus Anne
Hej Anne
SletGodt du var her nu, jeg var lige ved at blive bekymret for dig :)
Ja det ender såmænd nok med, at jeg kommer op på 200. Der var godt nok uhyggeligt i drivhuset, solen kom først frem, da vi ankom, men alligevel var det varmt. Ja både Bent rosen og Mia er fine. Prisen var den samme som hos Jas, 50 kr pr. stk.
Ja vi er klar til en ny tur, jeg har allerede fundet flere huller :) de kan være i. Godt med en stor bil ha ha.
Jeg der dufter dejligt i vores haver nu.
Ja det skal nydes, at vi har sådan nogle dejlige dage.
Knus Lisbeth - også god dag til dig.
En herligt fortælling om jeres tur i Slaraffenland og også hos rosenmageren, virkelig interessant.
SvarSletOg som I da købte ind - Herligt :)
Hej Ulla
SletJa det var en herlig tur, helt sikkert :)
Jeg er meget beæret og stolt over, at du har rosen Bent stående i din have.
SvarSletRosen er for mig, min dybeste kærlighed til min afdøde far Bent, som rosen er opkaldt efter.
Min mand fik den opkaldt efter min far, i forbindelse med vort bryllup 30.maj sidste år, da han på den måde gerne vil vise mig sn kærlighed og dermed ære min fars minde.
Selve historien bag rosen har du sikkert fået af Per: rosenmageren.
Per Mortensen var også en af mine lærere i folkeskolen og kendte min far,
Rosen er symbolet på min dybeste kærlighed tik min far.
Mvh
Hanne Nørgaard Læbel
Hej Hanne
SletMin mand hedder jo Bent, så det var oplagt at købe den rose, som i øvrigt er meget flot.
Jeg vil fremover også tænke på dig og din far, når jeg ser rosen i Bent bedet. Ja historien om rosen har jeg læst på Pers side.
Hyggeligt at vide, at Per har været en af dine lærere i folkeskolen, han er en rar mand og har sikkert været en god lærer.
Mange tak for din hilsen her.
Vh Lisbeth